Odense Kommunes underlige raskmelding af Jenan Bozo

 

 

Billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig, GPL CC0 Licens 2017 Mikael Hertig

 

Af Mikael Hertig

 

Jenan og Odense Kommunes forkerte raskmelding

 

Jenan Bozo bkev tvunget til at raskmelde sig. Da han trak sin underskrift tilbage, fastholt Odense Kommune raskmeldingen

Odense Kommune fører sig frem?

 

30. april i år modtog Jenan Bozo et brev med en indkaldelse til en samtale af Odense Kommune. indkaldelsen ligner en opfølgningssamtale af den type, personer under beskæftigelseslovgivningen jævnligt indkaldes til. Datoen for mødet var 28. maj. Man snakker om fremtiden og om løst og fast uden noget nævneværdigt indhold. Men undervejs i valgkampen opdagede folket i jobcentret, at Jenan Bozo var opstillet som folketingskandidat for KristenDemokraterne. Jenan Bozo har tidligere siddet i byrådet, og han har også været ansat i kommunen. At han har andet end venner, får man en idé om, for en eller anden fiffig person fik den idé at ville stoppe hans ressourceforløb ved at melde ham rask. Ideen bygger på, at det at stille op til folketinget nok må svare til at søge arbejde. Og det er man jo sådan set fritaget for, når Jenans læge har sygemeldt ham på grund af stress. Så derfor får jobcentrets kreative afdeling den idé at få ham til at raskmelde sig selv.

Ganske vist lider han af noget, der ligner ptsd, så man kan være forholdsvis sikker på, at lidt armvridning nok skal give den ønskede underskrift.

 

 

Dagsorden ændres fra hyggesnak til forhør: Ressourceforløb stoppes

Mødet var fastsat til 28. maj, og med en medarbejder og en chef og det rystende nervevrag på den anden side fik de ham presset til at underskrive en forud forberedt skrivelse med en raskmelding på, for der var jo, som de hævdede, ingen anden udvej.

Forvaltningen havde ændret mødets dagsorden fra en hyggesnak til forhør. Raskmeldingen fik samme dag Odense Kommune til at stoppe Jenans ressourceforløb. Dermed traf kommunen en beslutning om, at Jenan i det lange løb skulle udelukkes fra fleksjob eller førtidspension, uanset den lægelige beskrivelse af hans helbredstilstand.

Den noget rystede Jenan manglede enhver form for grundig vejledning, der tog stilling til hans situation som raskmeldt. Han vil ikke på arbejdsprøvninger og virksomhedspraktik, som jo i forvejen var medvirkende til hans stress.

Jenan fremsendte et brev, hvor han trak sygemeldingen tilbage. Han skrev, at hans underskrift var fremskaffet under trusler og tvang. Hvis ikke han fik medhold med hensyn til beslutningen om at stoppe sygemelding og ressourceforløb, skulle sagen en tur i Ankestyrelsen. Odense Kommune fastholdt sin beslutning og henviser glad til, at der skam forelå en telefonsamtale med Ankestyrelsen, der var blevet spurgt om, hvorvidt man kan være folketingsmedlem og på ressourceforløb samtidig. Når man er folketingsmedlem, har man et andet forsørgelsesgrundlag. Men det har jo ikke noget med hans aktuelle situation på ressourceforløbsydelse at gøre. Men den kreative afdeling i kommunen udlægger den udmelding til at raskmelde manden administrativt – se nedenfor.

Jenans klage indeholder følgende argumenter:

Odense Kommunes afgørelse af 28. maj 2019 om at standse Jenan Jamil Bozos ressourceforløb kendes ugyldig af nedenstående grunde, der delvis eller som helhed udgør et tilstrækkeligt grundlag til en sådan afgørelse, fordi:

1) Mødet 28. maj havde reelt én dagsorden: At meddele Jenan, at han ville blive raskmeldt. En sådan meddelelse kræver en partshøring, hvor han kunne få lejlighed til kontradiktion – eventuelt sammen med en partsrepræsentant.

2) Afgørelsen, også efter dens genbekræftelse, opfylder ikke det forvaltningsjuridiske saglighedskriterium. Grundlaget savner tilstrækkelig oplysning. Det gælder a) fordi der ikke foreligger relevante nye oplysninger om Jenans arbejdsevne og fordi b) der heller ikke foreligger nye oplysninger om hans helbred.

3) Der mangler hjemmel i gældende lov til at afskære sygemeldte borgere på offentlige ydelser fra at stille op til folketinget.

4) Der synes at kunne foreligge magtfordrejning, hvor et personligt eller politisk motiv fra Jenans tid som byrådsmedlem og ansat i kommunen kunne indgå som en slags hævnmotiv.

 

 

Klageskriftet

Påstand

Odense Kommunes afgørelse af 28. maj 2019 om at standse Jenan Jamil Bozos ressourceforløb kendes ugyldig af nedenstående grunde, der in solido eller in toto udgør et tilstrækkeligt grundlag til en sådan afgørelse, fordi:

1) Mødet 28. maj havde reelt én dagsorden: At meddele Jenan, at han ville blive raskmeldt. En sådan meddelelse kræver en partshøring, hvor han kunne få lejlighed til kontradiktion – eventuelt sammen med en partsrepræsentant. Den betingelse var ikke opfyldt

2) Afgørelsen, også efter dens genbekræftelse, opfylder ikke officialmaksimens saglighedskriterium – den var simpelthen ikke tilstrækkelig oplyst. Det gælder a) fordi der ikke foreligger relevante nye oplysninger om Jenans arbejdsevne og fordi b) der heller ikke foreligger nye oplysninger om hans helbred.

3) Der mangler hjemmel i gældende lov til at afskære sygemeldte borgere på offentlige ydelser fra at stille op til folketinget.

4) Der synes at kunne foreligge magtfordrejning, hvor et personligt eller politisk motiv fra Jenans tid som byrådsmedlem og ansat i kommunen kunne indgå som en slags hævnmotiv.

Sagsfremstilling

30. april blev Jenan indkaldt til en samtale af Odense Kommune. Den materielle dagsorden blev ikke nævnt. Det skulle vise sig, at man ville forholde ham en beslutning om at skrive under på en raskmelding, idet Jobcentret vurderede, at der skulle være en diskrepans mellem at være stillet op til folketinget og samtidig at være sygemeldt. Jenan oplyser, at han blev tvunget til at skrive under, på raskmeldingen. Raskmeldingen fik omgående som konsekvens, at Odense Kommune afgjorde – med henvisning til raskmeldingen, der jo med hans underskrift fremstod som frivillig, at Jenans ressourceforløb skulle ophøre med omgående virkning. Der foreligger ingen lydoptagelse fra mødet.

Sagen blev herefter påklaget af Jenan. Det fremgår af hans brev, at hvis han ikke fik medhold, skulle sagen indbringes for Ankestyrelsen. Der foreligger nu et svar fra Odense Kommune, som fastholder sin afgørelse. Sagen er efter det oplyste indbragt for Ankestyrelsen.

Uden først at have informeret Jenan ændrede Kommunen mødets dagsorden. Sagsbehandleren havde talt med Ankestyrelsens Hotline, som efter det oplyste i Odense Kommunes fremstilling skulle være af den opfattelse, at det skulle stride mod Sygedagpengelovens § 71 at være opstillet til Folketinget og på samme tid at være opstillet til Folketinget.

Juridisk fremstilling

Det fastholdes her, at der har været tale om tvang. Underskriften blev fremtvunget på et møde, hvor Jenan ikke var forberedt, og efter hans fremstilling at dømme var der ikke tale om et frivilligt samtykke. Der henvises til begrebet samtykke i Datatilsynets definitioner, således som de anvendes i GDPR-sammenhæng1. Det antages, at definitionerne kan anvendes analogt her.

Det er under alle omstændigheder ubestridt, at samtykket ved Jenans efterfølgende klage må anses for bortfaldet.

Når Odense Kommune under disse omstændigheder fastholder sin vurdering, ændres beslutningsgrundlaget med det samme, således at spørgsmålet om at stoppe udbetalingen af ressourceforløbsydelse måtte ske efter en fornyet vurdering af beslutningsgrundlaget. En sådan fandt reelt ikke sted.

Odense Kommune oplyser, at Jenan skulle have afslået et ønske om en funktionsevnebeskrivelse, og at han ønskede at overgå til førtidspension på det foreliggende grundlag. Han refereres i afgørelsen også for at lide af PTSD-lignende stress.

Manglende partshøring

Mødet 28. maj endte med en afgørelse samme dag om at standse ressourceforløbsydelsen. Kunstgrebet var, som det ser ud efterfølgende, at forvaltningen i stedet for at foretage en partshøring ved at fremtvinge en underskrift kunne gennemtvinge en i forvejen truffet beslutning. Ved at forelægge dette fait accomplí som mødets eneste punkt for en PTSD-ramt borger må underskriften have set ud som den eneste flugtvej. Fremgangsmåden virker stærkt kritisabel og vil formentlig for sig blive forelagt Folketingets Ombudsmand, så snart Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.

Da der i skrivende stund ikke foreligger noget mødereferat, kan vi kun gisne om karakteren af den vejledning, Jenan eventuelt måtte have modtaget. Det fremgår, at den ændrede dagsorden, som han ikke var orienteret om, nu skulle gå ud på at lave en “funktionsevnebeskrivelse”. Det er højst overraskende. Som begrebet ’funktionsevne’ anvendes i dag, kan det bedst defineres i sammenhæng med det næsten enslydende begreb ’funktionsevnevurdering’. Hvor sidstnævnte vurdering hviler på en fagligt forsvarlig, professionel undersøgelse af den pågældendes samlede livsssituation, både erhvervsmæssigt og øvrige liv, fritidsmæssigt, søvn etc., så ser det ud, som om mødets dagsorden skulle være en slags stillingtagen til et eller andet, som om man kunne forhandle sig frem til en sådan beskrivelse gennem en afhøring. Definitionen af en tidligere variant af begrebet er fremstillet i “Fra Erhvervsevne til Arbejdsevne p 18-ff ”2 .

Efter kommunens egen fremstilling var dagsordenen nu noget om Jenans funktionsevne. Det skal – misforstået eller ej – her ses som en benævnelse for Jenans situation, nu set i lyset af, at nogle i forvaltningen må have opdaget via de lokale medier, at han stillede op til folketingsvalget 5. juni for Kristendemokraterne. Sammenpludringen af centrale jobcenterbegreber som ’erhvervsevne’ og ’funktionsevne’ forekommer iøjnefaldende og tyder på, at ideen om at foretage indgrebet hviler på et usagligt grundlag.

Jenan blev indkaldt til mødet uden at kende den underliggende dagsorden. Hans tilstedeværelse var påkrævet, uvist af hvilken grund. Han er gået tillidsfuldt ind til mødet alene, uden bisidder eller partsrepræsentant, jf forvaltningslovens § 8, stk.1.

Det må undre, at Odense Kommune inden mødets afholdelse ikke forinden havde meddelt Jenan herom og ændret mødets dagsorden til et partshøringsmøde med henvisning til forvaltningslovens § 19, stk.1, idet man burde have oplyst ham på forhånd om den vurdering, forvaltningen var kommet frem til efter at have talt med Ankestyrelsens Hotline.

For god ordens skyld skal det lige bemærkes, at sådan manglende partshøring i de fleste tilfælde vil kunne medføre, at den oprindelige beslutning erklæres ugyldig.

Forholdet til sygedagpengelovens § 7

Selv om det er forvaltningen, der træffer afgørelse i sager om arbejds- eller erhvervsevne, skal det ske på et oplyst og sagligt grundlag. I den sammenhæng kan det næppe afvises, at en grundig funktionsevnevurdering kunne være indgået som selvstændigt element. Som det måske kan læses af korrespondancen, kunne samarbejdstonen mellem Jenan og forvaltningen formentlig være bedre. Måske ville det have hjulpet, hvis man i samarbejdet havde behandlet ham med respekt for hans PTSD-lidelse?
Havde han i henhold til forvaltningslovens § 7, stk.1. været grundigt, stille og roligt vejledt om funktionsevnevurderingens betydning i forbindelse med et ressourceforløb, der kunne lede frem til fx førtidspension, og havde tillidsrelationen været bedre, kan det næppe udelukkes, at han havde set en fordel i at få foretaget en funktionsevnevurdering.

Ankestyrelsen skriver:
“Ud fra en konkret vurdering kan der i nogle tilfælde træffes afgørelse om, at borgeren er arbejdsdygtig, selvom der ikke foreligger en opdateret lægelig vurdering. Det vil afhænge af de øvrige oplysninger i sagen, om der er behov for at indhente en aktuel lægelig vurdering af borgerens helbredsmæssige tilstand. I denne forbindelse vil bl.a. den udviste arbejdsevne og borgerens egne oplysninger have betydning.

Det vil desuden ikke være nødvendigt at indhente en aktuel lægelig vurdering, hvis tilstanden er velbeskrevet og stationær ifølge de foreliggende lægelige akter, og det i øvrigt ikke er oplyst, at der skulle være sket en ændring i de helbredsmæssige forhold.

Oplyser borgeren i forbindelse med f.eks. partshøringen om en forværring af tilstanden, skal kommunen indhente oplysninger om denne forværring til brug for vurderingen af uarbejdsdygtigheden. (VEJ nr 9661 af 28/06/2016 10).3

Forvaltningens vurdering går som bekendt ud på, at Jenans erhvervsevne skulle være ændret ved, at han stillede op til folketinget. Logikken i at indkalde ham til møde for at få ham til at raskmelde sig bygger på en løs antagelse om, at hvis han blev valgt, ville der foreligge en ny situation af en eller anden art. Den foreligger og forelå slet ikke. Var han blevet valgt, ville der jo have foreligget en anden forsørgelsesmæssig situation.

Men før 5. juni var Jenan blot opstillet til folketinget, ikke valgt. Den vurdering, Odense Kommune således kom frem til sidst i valgkampen, må nødvendigvis beskrives som en ny opfattelse af hans aktuelle helbredsmæssige tilstand. I sådan et tilfælde vil en afgørelse alene af den grund være ugyldig, idet afgørelsen hviler på et utilstrækkeligt grundlag. Der burde have været indhentet en ny statusattest, der kunne have godtgjort, om der skulle være sket en afgørende ændring mht. hans traumer og stress.

Ankestyrelsen skriver herom:

“ Principafgørelse D-9-05 om uarbejdsdygtighed og afklaring af arbejdsevnen. Der forelå fortsat uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand, når der efter en længere sygeperiode var behov for en nærmere undersøgelse af arbejdsevnen ved arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger. “ (Ibid.)

Kommunen vurderer som bekendt selv, at der skulle være behov for en funktionsevnevurdering. Hans funktionsevne var uafklaret på standsningstidspunktet.

På den juridiske baggrund bør det være nogenlunde godtgjort, at Odense Kommune næppe bare kan stoppe ressourceforløbet på basis af en medicinsk udokumenteret raskmelding og uden nogen funktionsevnevurdering.

Opstilling til folketinget

Det må forekomme særlig betænkeligt, at Odense Kommune i en valgkamp træffer en beslutning som den, der foreligger her. Forvaltningen burde kunne indse, at sådan en beslutning ud fra en demokratisk vurdering vil kunne opfattes som et forsøg på at påvirke valget. Uanset det sene tidspunkt i forhold til valgdatoen bygger Odense Kommune og borgmesterens holdning på det synspunkt, at sygemeldte, for eksempel førtidspensionister, skal afskæres fra at kunne stille op til et folketinget alene fordi de er førtidspensionister.

Hvis Odense Kommunes beskrivelse af den bekræftende samtale med Ankestyrelsen er korrekt gengivet, må den betænkelighed, der flyder heraf, være betinget af et vist tunnelsyn. Som anført ovenfor vil en førtidspensionist, der faktisk vælges til folketinget, dermed erhverve et nyt forsørgelsesgrundlag, og kommunen vil derfor måtte stille udbetalingerne af førtidspension i bero. Det samme gælder formentlig også fleksjob.

Ligeledes er det lige så oplagt, at udbetaling af ressourceforløbsydelse burde standse i tilfælde af, at vedkommende indtræder i folketinget.

Når der i bestemmelsen om tavshedspligt i forvaltningsloven nævnes “offentlig tjeneste eller hverv” skyldes det, at den valgte ikke indtræder i et arbejdsforhold, men i et pligtpræget forhold.4 Tidligere brugte man herom betegnelsen “borgerligt ombud”. Morsomt nok er det valget, der gør udslaget, og folketingsmedlemmer kan ikke tvinges til at forlade tinget som følge af forsømmelighed eller manglende arbejdsevne. Betingelserne for at blive opstillet til folketinget fremgår af Grundlovens § 19:

“Stk. 1. Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. … “

Derfor er Odense Kommunes og forhåbentlig næppe Ankestyrelsens uofficielle forhåndsopfattelse fejlspecificeret.

Skulle Ankestyrelsen komme til det samlede resultat forud for sin stillingtagen til demokratispørgsmålet, at Odense Kommunes afbrydelse skulle være i orden, bør det forhold, at en hel befolkningsgruppe vil miste deres forsørgelsesgrundlag, hvis de lader sig opstille til folketinget, indgå som et yderligere væsentligt argument.

Det vil formentlig stride mod Grundlovens § 19.

Konklusion / påstand

Odense Kommunes afgørelse af 28. maj 2019 om at standse Jenan Jamil Bozos ressourceforløb kendes ugyldig af nedenstående grunde, der in solido eller in toto udgør et tilstrækkeligt grundlag til en sådan afgørelse, fordi:

1) Mødet 28. maj havde reelt én dagsorden: At meddele Jenan, at han ville blive raskmeldt. En sådan meddelelse kræver en partshøring, hvor han kunne få lejlighed til kontradiktion – eventuelt sammen med en partsrepræsentant.

2) Afgørelsen, også efter dens genbekræftelse, opfylder ikke officialmaksimens saglighedskriterium – den var simpelthen ikke tilstrækkelig oplyst. Det gælder a) fordi der ikke foreligger relevante nye oplysninger om Jenans arbejdsevne og fordi b) der heller ikke foreligger nye oplysninger om hans helbred.

3) Der mangler hjemmel i gældene lov til at afskære sygemeldte borgere på offentlige ydelser fra at stille op til folketinget.

4) Der synes at kunne foreligge magtfordrejning, hvor et personligt eller politisk motiv fra Jenans tid som byrådsmedlem og ansat i kommunen kunne indgå som en slags hævnmotiv.

1Se denne vejledning hentet 11. maj 2019 https://www.datatilsynet.dk/media/6562/samtykke.pdf

2Amby og Schaldemose, Via University College 2018

4https://da.wikipedia.org/wiki/Borgerligt_ombud

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *