De værste udtalelser i Jobcentrene

“Du har jo dit udseende imod dig”
(sagsbehandler til borger)

 

Det forudsættes normalt, at al offentlig forvaltning, også kommunernes jobcentre skal være saglig. Det er helt fundamentalt i et demokrati, at forvaltningen oplyser sagerne ordentligt, før den træffer afgørelser, og at borgeren behandles ordentligt og respektfuldt. Som partsrepræsentant gør jeg som regel et stort nummer ud af, om afgørelserne er juridisk rigtige eller ej. Men forløbet op til afgørelsen skal også være ordentlig. Det handler om oplysningsprincippet ud fra ideen om, at den gode proces fører til det rigtige resultat. Derfor handler god forvaltningsskik ikke alene om respekt for borgeren, men også om gode beslutninger.

Bagsiden er, at  andre offentlige instanser tager det udgangspunkt, at jobcentrenes afgørelser er saglige. Klagerne er subjektive, mens afgørelserne er objektive – sådan ses det alt for ofte. 

Denne artikel handler om dårlig forvaltningsskik. Meget tyder på, at usagligheden i holdning kan ses som så udbredt, at der ingen grund er til at anse jobcentrenes afgørelser som særligt saglige. Det handler om to principper: officialprincippet og god forvaltningsskik.

Jeg har plukket – egentlig forholdsvis tilfældigt blandt nogle af udtalelserne.

 

Billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig GNU Licens

Sagsbehandlerens selvopfattelse

Del gerne denne artikel på de sociale medier.

 

Denne artikel indeholder et udpluk af citater.  Der er flere mulige fejlkilder og forbehold. De mennesker, der er blevet spurgt, fulgte med i Facebook-gruppen “Jobcentrenes Ofre”. Her er det fortrinsvis de mest aktivistiske kontanthjælpsmodtagere, der følger med. Typisk er sagsbehandlerne ikke blevet spurgt, om de nogensinde har udtalt sig som påstået. Jeg skal lige tilføje, at den tone, jeg ser her, trods alt virker troværdig på mig.

Men læser du den nøjere, må du spørge om, hvilken planet de citerede sagsbehandlere kommer fra. Atypisk?
Det kunne man antage. Men billedet svarer til, hvad jeg nogle steder også oplever. Og det er tilpas massivt til det indtryk, at retssikkerheden er skredet.  Det alvorlige er, at det er så fjernt fra enhver forestilling om saglighed i offentlig forvaltning, at det forekommer ret alvorligt.

Hånd og papir og kuglepen

Sagsbehandler

 

“God forvaltningsskik er normer og principper for, hvordan myndigheder bør opføre sig i forhold til borgerne. Det betyder generelt, at myndighederne bl.a. skal optræde venligt og hensynsfuldt og på en måde, der styrker tilliden til den offentlige forvaltning”.

Folketingets Ombudsmands Vejledning

Da jeg læste tråden på Facebook, startet af formanden for Jobcentrets Ofre, Kim Madsen, gik det op for mig, hvad den handlede om. Tilsyneladende er det bare et udpluk af dårlige oplevelser, kontanthjælpsmodtagere har samlet, og som de husker. Hukommelsen er underlig. Den husker det markante og glemmer det ligegyldige.  Det geniale ved svarene er, at de siger noget troværdigt om nogle af sagsbehandlernes opfattelse af sig selv og deres magtposition overfor de medborgere, hvis ansøgninger om økonomisk og anden støtte de behandler.

Der er en skarp kontrast mellem Ombudsmandens norm for, hvordan embedsmanden bør opføre sig og for eksempel Foucaults deskriptive udsagn her:

 

“Mennesket ledes af mennesket gennem objektiverede videnskaber og psykologiserende inderliggørende teknikker; gennem disciplinering, indretning og overvågning på den ene side […] og gennem moralisering på den anden side […]; gennem statistik og biopolitik på den ene side og gennem bekendelse og selvledelse på den anden side.”

Embedsmanden sidder og udøver magt. Der findes ikke noget mere modsætningsfyldt sted end  hvor borgerens overlevelse står på spil. Det er sensitivt. Der er hele tiden risiko for, at vedkommende ydmyges. Det er ikke bare en risiko. Ydmygelserne rammer hver eneste dag.

Kontrasten mellem ridefogedmentaliteten i jobcentrene og princippet om god forvaltningsskik  er kras og grel. Eksemplerne her burde have været helt utænkelige

 

 

 

Sagerne

Dårlig Ryg (Sundhedsguiden)

“Hvordan har jeres sexliv det, når du har så dårlig ryg?”

 

Det var det spørgsmål, Stina fik op i hovedet. Det er slet ikke sikkert, sagsbehandleren har set noget grænseoverskridende i det. Hun (jeg gætter på, en mand ikke ville stille sådan et spørgsmål til en kvinde) giver den som en slags intim veninde. Men hun er embedsmand, ikke borgerens bedste ven. Hun er heller ikke læge eller psykolog. Hendes interesse for Stinas velbefindende er irrelevant. Hun skal- gætter jeg –  afgøre noget om dagpenge eller kontanthjælp.

Diagnostikken er slet ikke hendes område.Det viser sig snart, at magtpositionen ofte udnyttes af sagsbehandleren, der giver den som en, der tager stilling til borgerens sundhedstilstand.

Det er  efter  min vurdering i strid med god forvaltningsskik at udnytte Stinas svage position ved at gøre sig til en slags nær veninde. Det burde hun indse. Min vurdering er, at hun ikke kender grænsen for  rollen som sagsbehandler. Se også nedenfor om transaktionsanalyse og sagsbehandleren som den, der stiller diagnoser.

“Når du kan tage dig af din dødssyge hjemmeboende handicappede datter har du ressourcer nok”

 

Skulpturansigt kvinde med en tåre

Sorg

Sådan var meddelelsen til Pia, som hun husker den.
Det forholder sig sådan, at sagsbehandleren skal vurdere borgerens situation med henblik på arbejde. Jeg gætter på, at sagsbehandleren ikke vil acceptere Pias sygemelding. At en person er i stand til at passe et nærtstående familiemedlem. Sagsbehandleren skal anlægge en helhedsvurdering. Hvis borgeren belastes af forhold i den nærmeste familie, kunne det jo have været brugt modsat: hun har ekstra behov for støtte og hjælp, for det er jo et pres.

Når borgeren er i krise på grund af sorg, kræver det hensyntagen. Her føjer hun spot til skade ved at true med at ramme borgeren på eksistensen – fordi hun anlægger en arbejdsevnevurdering, der næppe kan karakteriseres som en helhedsvurdering. Det er umenneskeligt sårende, og det virker umiddelbart usagligt.

 

“Du er for klog til førtidspension”

 

foto af Albert Einstein

NEinstein

90% af sagsbehandlerne tror sikkert, de er klogere end gennemsnittet. I deres forestillingsverden må de bilde sig ind, det er derfor, de fleste borgere, de møder på den anden side af skrivebordet, typisk er dumme. Når de så møder én, de føler næsten lige så geniale som sig selv, så går der igen fidelitet i det. Hun stiller sig lige med klienten og ser sig selv med falsk solidaritet. Dermed lammer hun sin kient og ser helt bort fra vedkommendes helbredssituation, som er det, der skal vurderes i forbindelse med tildeling af førtidspension.
Sagebehandlerens selvovervurdering og intelligensdyrkelse er muligvis ligefremt proportionale?

 

Når sagsbehandleren leger doktor:

Dame ved skrivebord foran computer

Sagsbehandleren leger doktor

 

 

“Jeg tror, du lever dig lidt for meget ind i rollen som syg. Der er jo mange, der bliver syge, men de bliver raske igen efter noget tid. Tror du ikke, det er blevet en identitet, du påtager dig?”

 

“Du har smerter fordi du er tyk…Det kan heldigvis arbejdes væk” (Diana)

 

“Du ser jo ikke syg ud, så derfor må du jo være arbejdsparat”  (Sarah)

 

” Du ser jo godt ud. Du kan da ikke fejle noget”     (Jeanne)

 

Beskyldning for at være sindssyg: “Hører du stemmer og ser ting ingen andre ser? (Kirsten)

 

 

 

Mand ligger i seng med klud på panden

Sygdom

 

Det var, hvad Cecilia fik at vide. Tilsvarende er Sarah og Jeanne udsat for sagsbehandlerens helbredsbedømmelse.

Sagsbehandleren skal ikke diagnosticere borgeren og slet ikke nedgøre vedkommende med antydninger af, , at vedkommende nok er hypokonder. Det viser, at sagsbehandleren er indstillet på at afslå et eller andet ud fra en fornægtelse af vedkommendes oplysning om at være syg.  Om en person er syg eller rask og hvordan er jo et emne, der kan undersøges.  Men det er ikke sagsbehandlerens opgave.  Men sagsbehandlerdiagnostik er meget udbredt.

Bemærk i øvrigt denne dom fra Vestre Landsret 2015: En svært overvægtig fik førtidspension  

 

 

“Jeg ville aldrig komme i din situation, jeg ville bare gå ud og tage hvilket som helst arbejde”

Det var beskeden til Lita.

Hånd og papir og kuglepen

Sagsbehandler

 

Sagsbehandleren sidder med sit forholdsvis sikre job på den anden side af skrivebordet. Hendes opgave er at hjælpe Lita, der sidder på den anden side af skrivebordet ud fra en helhedsvurdering af hendes situation. Hun er ikke borgerens bedste ven.  Det der går galt, kan beskrives ved hjælp af “Transaktionsanalyse” Ultrakort beskrevet handler det om roller, vi indtager i forskellige situationer.  Hvis man er far, og jeg er sammen med min søn, så kender og accepterer vi hinandens situation. Eric Berne, der introducerede begrebet, delte rolleforvaltningerne op i tre typer rolleforventninger: Forældre, voksen og barn. Når faderen taler med sønnen og accepterer hinandens roller, er der godt nok et formynderiforhold. Men så længe det accepteres,

 

 

skifter vi fra den accepterede situation til konflikten. Det hedder, at transaktionerne krydser. Det kan godt være, sagsbehandleren tror, hun taler som voksen til voksen. Men sådan oplever Lita det ikke. Det har hun efter min vurdering ret i. Sagsbehandleren skal ikke indynde sig som slyngveninde, men tage stillng sagligt til Litas situation. Hun passer ikke sit arbejde og håner Lita.

 

 

 

 

“Du kan da bare tage dig sammen

 “Så må du fanme se at komme i omdrejninger” (Trine)

 

Medvirken vignet

“Medvirken er det modsatte af at tage sig sammen”

 

Det var, hvad Rikke og Trine fik at vide. Sagsbehandleren ved efter det angivne, at Rikke lider af PTSD, angst og depression. Sagsbehandleren er ikke psykolog, psykiater, læge eller på nogen måde sat på sin side af skrivebordet til at komme med den slags nedladende udsagn. Enhver, der omgås særligt skrøbelige individer må vide, at de ikke kan tage sig sammen. Havde de kunnet det, ville de skrøbelige ikke sidde på den anden side af skrivebordet. Den manglende forståelse for depression, angst og andre lidelser er en gennemgående erfaring. Før de mere udbredte skrøbeligheder kommer i fokus, så er det kritisabelt og i strid med god sagsbehandlingsskik, når vedkommende overskrider sin kompetence.  Kombinationen af arrogance og defokusering strider mod god forvaltningsskik.
Trines baggrund kender jeg ikke. Men vi har under alle omstændigheder at gøre med manglende situationsfornemmelse i forvaltningen. Det er ikke god forvaltningsskik.

 

 

“Du har jo dit udseende imod dig”

 

Tegning af heks med grønt ansigt

Heks

Sagsbehandleren fremsætter her -hvis det er sandt –  en udtalelse, der overskrider enhver grænse for høflighed. Udtalelsen strider mod god forvaltningsskik. Hvis det passer, bør vedkommende sagsbehandler afskediges. Den slags påstande er i sig selv, hvis de passer, så belastende, at der nok bør sikres gode lydoptagelser af møder i Jobcentrene.

Spørgsmålet her er samtidig ikke rettet mod, hvad der ligger meget tæt på, og som burde diskuteres separat. Arbejdsmarkedets efterspørgselsside. Års individualisering  har medført, at småborgerlige sagsbehandlere og blå politikere bebrejder altid den ledige vedkommendes arbejdsløshed som personens egen skyld i et samfund. Men udstødelsesmekanismerne  er ubønhørlige. Der findes i de nuværende systemer ikke særlig mange relevante  omskolingstilbud. Revalidering er dyr for kommunen, men samfundsøkonomisk formentlig rigtig gunstig.

 

 

 

 

“Jeg kan se her du er 37 år , kan vi så ikke godt være enige om at du burde kunne styre din økonomi selv ?”

Billede af pengesedler og kontokort

Billede af pengesedler og kontokort

Uden at kende sagen viser sagsbehandleren – hvis citatet er nogenlunde korrekt – en helt forfærdelig mangel på indfølingsevne.  I de sager, jeg kender som partsrepræsentant, der er skrivebordenes indsigt i økonomi lige så stor som fladfisks evner til bibellæsning. Påstande om “uforsvarlig økonomi”  udstyrer kommunen med en mulighed for at gøre udbetalinger tilbagebetalingspligtige. Da de ansatte er instrueret i at køre økonomisk stramt, vil denne betingelse er være god at bruge.
Undersøgelsen af, om denne udvej kan benyttes, må man formode ligger i de interne skufferegler i kommunen. Det kan være i strid med læren om magtfordrejning.  Det behøver ikke være tilfældet.

Men formen er helt afgørende. Og her gælder, at før man udsætter borgeren for sådanne betingelser, så skal det undersøges ordentligt. Er det undersøgt og blotlagt, om betingelserne er opfyldt eller ej, så er udtalelsen her fuldstændig overflødig. Den er grov, uhøflig og unødvendig. Den er meget konkluderende, formentlig fremsat på et tidspunkt, hvor jeg gætter på, sagen slet ikke er undersøgt.

 

 

 

 

 

 

 “Ja, men du kan jo ikke blive ved med at gå og være ked af at være blevet voldtaget” (Hannah)

Sort/hvist billede med hånd på pigemund

Voldtægt

 

Selvfølgelig er det her – hvis det kan eftervises – helt ude over grænsen for, hvad en sagsbehandler kan tillade sig at sige til en borger. Det er helt klart til at forudse, at det kun kan være en nedladende fornærmelse. Vi er i den helt grove ende. Men det bør uddybes hvorfor. Igen og igen ser vi sagsbehandleren ytre sig som var hun psykiater, der siger sin komplet ukvalificerede mening om traumer efter voldtægt. Hun har ingen generel viden, ingen specifik viden, og endnu værre slet ingen indfølingsevne.  Her har vi igen et argument for at anbefale lydoptagelser fra  møder i jobcentre. Vi har igen at gøre med en variant af sagsbehandleren som den, der stiller medicinske diagnoser.

 

 

 

 

“Du skal bare tabe dig så du kan få er job”. (Heidi)

 

 

Fed mand

 

Googler man kommunernes hjemmeside, tyder meget på, at de er meget aktive, når det handler om at støtte den kommunale sundhed ved at hjælpe mennesker til vægttab. Men det er i strid med loven at tvinge borgerne til vægttab. Det er også kontraproduktivt, for i det omfang, for initiativet skal ligge hos mennesket selv, hvis det kan lykkes. Det svarer jo til at tvinge en arbejdsløs til at tage en ph.d. – eksamen i japansk.

Jeg er overbevist om, at den slags nedværdigende bemærkninger finder sted jævnligt på jobcentrene, men kan ikke dokumentere det.
Hjertesukket handler om det bestemte indtryk: Sagsbehandlerne arbejder som specialister, der skal kunne kende det lille lovgrundlag, de skal arbejde ud fra. Men det synes slået fuldstændig i stykker af interne budgetregler og skuffecirkulærer. Det tyder på en udbredt form for finansiel magtfordrejning.

 

Naval Billie “Det vil være egoistisk og uansvarlig af dig at blive gravid nu, mens du er på kontanthjælp ! “

Gravid kvinde blå kjole holder på sin mavev

Sådan en udtalelse er afskedigelsesgrund. Som nævnt ovenfor bruger lovgivningen og jobcentrene ordet “uforsvarlig” i forbindelse med trusler på eksistensgrundlaget. Bemærkningen er derfor nedsættende og truende. Den vil kunne kritiseres  som et brud på den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8. Tanken om, at man fra skrivebordet af skulle kunne bestemme, hvem der har lov til at blive gravid strider mod fundamental demokratisk tankegang og fylder i hvert fald mig med rædsel. Jeg håber næsten, det er en falsk påstand

 

 

 

 “Jeg har prøvet at straffe dig så meget jeg kan, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere” (Trana)

 

Mand bundet til pæl med folk omkring sig. gammel tegning

Straf i middelalderlig udgave (wikipedia)

Tanken i aktivloven er, at “sanktioner” skal motivere borgeren til at handle rationelt efter en eller anden form for egennytte, for eksempel søge jobs, møde op – for at få sin kontanthjælp. Ideen er, at indkomstbortfald skulle motivere borgeren til at blive mere konform. Derfor fratager  jobcentrene folk deres eksistensgrundlag.  Det bestrides ofte, og der foregår en heftig politisk meningsudveksling om det emne.

Udtalelsen burde sagsbehandleren rette mod sig selv og sin nærmeste ledelse. Hvad gør man, når hele konceptet i hvert fald i dette tilfælde ikke virker? Er der noget, man har overset?

 

 “Måske sku du have din søn i aflastning så du havde kræfter til at arbejde” (Lotte)

 

Billede af kvinde i en gynge og en tom ved siden af

Tvangsfjernelse

Her er der tale om trusler. Oven i “tag dig sammen”, som er beskrevet tidligere, kommer sagsbehandleren med en slet skjult trussel om at tage det handicappede barn  fra moderen. Koblingen mellem rådighedsforpligtelse og famileforhold er meget kritisabel. For det første er der en skarp retlig adskillelse mellem beslutninger i Jobcenter-regi og indgreb i familien. Jobcentret har slet ingen kompetence. For det andet er der klart tale om en trussel, ikke om en sandsynlig konsekvens. Det er helt uantageligt.

 

 

 

 

 

Zara: “At jeg burde forlade landet da jeg ikke hørte til her”

Folk ledsages ud af fly

Deportation: Du hører ikke hjemme her

 

Udtalelsen er – hvis den er fremsat – ren diskrimination. Som partsrepræsentant for grønlændere har jeg hørt og fæster lid til udsagn, hvor jobcentermedarbejdere enten opfordrer eller arrangerer hjemrejser til Grønland mod de pågældendes egne ønsker. Der er – ligesom i resten af samfundet – mennesker, der har den private overbevisning, at udlændinge fra forskellige lande ikke bør opholde sig her i landet. Sagsbehandlere har slet ingen ret til at fremsætte sådanne udtalelser. De kan anmeldes til Ligebehandlingsnævnet under Ankestyrelsen. Klagen skal ikke sendes til kommunen først.

 

 

 

 

 

 

 

 

  4 comments for “De værste udtalelser i Jobcentrene

  1. Henning Søder
    juli 8, 2019 at 10:03

    Efter artiklen at dømme er det kun kvinder som bliver chikaneret hvilket så ingenlunde er sandheden ! Jeg har fået smidt i hovedet at jeg burede flytte når jeg var så utilfreds med sagsbehandlingen som jeg giver udtryk for ! Har måtte anke flere af mine sager til AST og fået hjemkaldelse på sagerne og flere af dem kører nu som forenings sager i kommunalbestyrelses regi
    Men denne her slår alt … Hvordan har du som far kunnet tillade dig at forsøge at begå selvmord ? Sagt af kommunens såkaldt sygeplejerske under en general undersøgesel/samtale på Jobcenters trænings afsnit ….

    • mikael
      juli 8, 2019 at 10:54

      Jeg har ikke udvalgt efter, at de pågældende skal være kvinder. Hvis det er sådan, er det nok underbevidst.

  2. Kenneth Pedersen
    juli 8, 2019 at 15:01

    Det er rigtig vigtigt det her Mikael Hertig

    For nu er vi inde ved kernen af den psykiske tortur jeg hævder er forekommet i mange år

    En del af et manipulations manuskript

    Hvor klienten/borgeren ikke genkender sig selv beskrevet og derfor heller ikke føler sig inddraget

    Flere virksomheder har kurser som via denne adfærd har til formål at afdække syge kontanthjælpsmodtagere som svindlere

    Herunder børnelæge Vibeke Manniche og psykiater Henrik Day Poulsen som i 2009 skulle have været ind over min sag

    Siden har det vist sig at psykiateren er dybt inhabil da han modtager honorar fra minimum 10 forskellige medicinalvirksomheder

    Han mener dog ikke selv at han er inhabil

    Men hele den kultur af mistænkeliggørelse af borgerne er fundamentet for det Kim Osbøl og Bitten Vivi Jensen kalder bullshit kulturen

    Som bygger på New Public management og måltal

    Altså værktøjer til at opnå økonomiske besparelser

    Målet helliger midlet

    Tak for her at tage spadestikket dybere

  3. september 22, 2019 at 12:49

    Det værste er at ingen stilles til ansvar.

    Dvs ingen Retssikkerhed.

    Dette er dokumenteret og sandhedsbeviserne på det siden 2008 kan ses her:
    http://erstatning.simplesite.com/442921090

    Mvh Kim Osbøl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *