Inuittens dilemma: Traumer i rummet mellem flokfamilie og kernefamilie

Portæt af Naja Lyberth

Naja Lyberth

Af Naja Lyberth

Naja Lyberth   er  psykolog og traumeterapeut.

Teksten findes på kalaallisut og ses indtil videre nederst i artiklen

 

Naja Lyberth  er psykolog og traumeterapeutisk uddannet som Somatic Experiencing practitioner, og mit indlæg er billedliggørelse af vurderingen af grønlandske forhold indefra og udefra udfra Neuroaffektiv forståelsesform udviklet af dansk psykolog  Susan Hart og psykoterapeut:  Marianne Bentzen.

Naja Lyberth har indgående kendskab til grønlandsk kultur som indfødt og under psykologuddannelsen. Hun har 27 års psykologpraksis i Grønland med  fokus på at forstå grønlandsk kulturs indflydelse på befolkningen indefra og udefra.

 Hun er også efteruddannet hos Susan Hart og Marianne Bentzen. Hun bruger ofte billedet af en  “flymodel ”

 

Den er et billede på en tredelt hjerne:

sansehjernen/nervesystemet,

følelsesmæssig hjerne (flokdyrshjernen)

og


tænkningen,  som også har at gøre med indre styring.

 

Hun siger:

Vi  grønlændere tænker meget i billeder og helheder, og den komplicerede neuroaffektive udviklingspsykologiske model har mange abstrakte begreber og fyldt med mange ord. Så jeg bruger enten skibet eller fly som billedgørelse af tredelt hjerne (sanser, følelser og tanker) -(motoren, matrosen/stewardesse, styrehuset/cockpit).


Flok eller kernefamilie?

“Man er opdraget til at leve sammen som flok livet ud”

 


Alle grønlændere jeg har mødt kan straks genkende skibs- eller flymodellen hos sig selv. Eller sig selv som en rensdyrflok, hvor man er opdraget til at leve sammen som flok tæt livet ud, men splittes som kernefamilier, hvor forældre forventes at have gevir som opdraget som menig rensdyr. Fordi de ikke har udviklet gevir vurderes de uden forældreressourcer. Og det er det, der sker i Danmark for de mange grønlandske forældre i Danmark? Min erfaring er “matros/stewardesseopdragede” ofte “bare” skal være bevidst om at deres vej er at begynde at sige fra og lære at sætte grænser (komme op i styrehuset), og de støttes i at komme op i styrehuset lærer de hurtigt at udvikle forældreressourcer, end at slå dem i hovedet for at være matrosen i skibet eller stewardessen i flyet.”

Trekantfigur der viser dramatrekanten . Øverst Offer

Dramatrekanten  (Stresstrekanten)

 

Hold dig ude af stress-skemaet / Dramatrekanten

 

“Vi er oppe imod stressadfærd ifm. hjernetilpasningsproblemer til det moderne samfund”

 

 

Offer, krænker redder – dramatrekanten udspillede sig forleden i TV i om DR-udsendelse om Tasiilaq? Hvis man virkelig skal være til hjælp skal man holde sig ude af stress-trekantsdramaet.

Se tingene udefra og indefra. Vi er oppe imod et nationalt problem og ikke kun et kommunalt problem. Vi er oppe imod stressadfærd ifm.hjernetilpasningsproblemer til det moderne samfund.

Det er i forvejen et samfundsmæssigt problem det vi ser i Tasiilaq. Selvmord, alkoholmisbrug, seksuelt misbrug er alle stress-symptomer, og det som man kalder omsorgssvigt af børn kender vi i resten af Grønland, siden vi pludseligt skulle blive et moderne samfund fra traditionelt fangersamfund.

 

Fællesskabet i fangersamfundet = livslang tæt afhængighed

 

Grønlænders traditionelle hjerne er opdraget til et fællesskab i fangersamfund igennem livslang tæt gensidig afhængighed imellem familiemedlemmerne som flokdyr med familieoverhovedet som flokkens leder. Ingen af flokkens medlemmer forventes at være selvstændige individer, der kan klare sig selv, når de bliver 18 år. For man kunne ikke overleve i fangersamfundet i ydre barske forhold som indre-styret selvstændig individualistisk personlighed, når man bliver 18 år. Man vil dø, hvis fangeren ikke får hjælp af de øvrige familiemedlemmer, og omvendt vil de øvrige voksne som børn dø uden hjælp fra fangeren – individualiseret personlighed kunne true flokkens fælles overlevelse. Det var absolut forbudt at være individualiseret personlighed i det traditionelle samfund.

 

Fra flokmenneske til kernefamilie i moderne boligblokke

Boligblokke i det moderne Nuuk

Qinngorput, Nuuk
Boligblokke

Pludselig skulle vi leve et moderne liv fra 1953, hvor det forventes at forældrene skal opdrage børnene i kernefamilier i egen boligblokke.

Forestil jer, den grønlandske traditionelle hjernes nærmeste udviklingszone er den følelsesmæssige hjerne, hvor man binder sig tæt til hinanden livet ud via gensidighed afhængighed, uden individualiserede behov og grænser. Familieoverhovederne var flokkens ledere, som ligesom bl.a. rensdyr, som alle skulle rette sig efter.

Hjernemæssigt svarer det billedligt til fx et fly. Familieoverhovederne var som piloter i flyet. Resten af besætningsmedlemmerne, bl.a. stewardessen, er med til at holde flyet i gang og skabe sikkerhed for børn, der skal oplæres i at holde flyet i gang. Forældre til børn blev styret af familieoverhovederne/piloterne, og piloterne havde de sidste ord at skulle have sagt ift. børnene.

“Fra 1953 skulle forældre pludselig være piloter i flyet i forbindelse med, at vi nu skulle blive et moderne samfund. En funktion som var forbudt i opdragelsen. Vi blev pludseligt en kernefamilie fra storfamilie.”

 

Fra 1953 skulle forældre pludselig være piloter i flyet i forbindelse med, at vi nu skulle blive et moderne samfund. En funktion som var forbudt i opdragelsen. Vi blev pludseligt en kernefamilie fra storfamilie. Vi forventes pludselig at være selvstændige individer, når vi bliver 18 år og være “piloter” i vores eget fly/eget liv, som var forbudt i det traditionelle fangersamfund. Vi skal pludseligt bo i boligblokke, storfamilien opsplittes. Forældre, der er opdraget som besætningsmedlemmer i flyet, lad os sige som stewardesser, forventes pludselig at skulle være piloter i flyet og skal opdrage børnene at blive piloter i eget fly.

Hvordan søren kan man være piloter i flyet, når det hele livet har været dybt forbudt at være piloter i eget fly som flokdyr?

En stewardesse der forventes at flyve flyet selv? Vil et menigt rensdyr pludselig udvikle gevir? Hvordan kan en stewardesse pludselig blive pilot uden at være opdraget til det? Jo, for nogen lykkes det at kæmpe sig igennem, at få flyet i gang, enten ved at blive alt for streng pilot eller for eftergivende overfor børn. Men flyet flyver da, men det er stressende at flyve flyet som stewardesse-opdraget. Men mange “stewardesse-forældre” havde gang på gang flycrash. Kæmpe ubehagelige flugt- og kamp-overlevelseskræfter hos “stewadesse-forældre” udløser stressadfærd hos forældre, når flyet crasher.

 

Stresssymptomer

 

De fleste voksne i 70’erne i Grønland viste iflg. Anders Froms undersøgelser stresssymptomer. De meget ubehagelige stress-symptomer, som ofte bliver kroniske i kroppen udløser alkoholmisbrug. Langvarig stress ødelægger ofte “motorens”/nervesystemets funktion. Enten kører det  for stærkt,  eller også  får det motorstop. Derved mistes  styringen  fra cockpittet. En motor, der løber løbsk uden at piloten kan styre den fra cockpittet ender med flystyrt.
Her opstår alkoholmisbrug, vold eller seksuelt misbrug måske, fordi stress og traumer ødelægger grænsefornemmelsen. Eller også har flyet motorstop, som disponerer en for selvmordsadfærd. Motorstop giver afmagtsfølelse og fastlåsthed uden tro på, at livet kan gå i gang igen.

Denne del er farlig. De unge, der forventes at flyve eget fly/liv, der har motorstop, som sidder fast i motorstop, er i fare. De dør først indeni, så er det næste farligt, at de disponeres for fysisk død.

Vi har at gøre med svært skadede “motorproblemer” i forbindelse med den  slags stressadfærd, man bl.a. ser i Tasiilaq:
Alkoholmisbrug, seksuelt misbrug, selvmord.

 

Undgå retraumatisering

Det kræver traume-behandlinger og interventioner, der kræver fagfolk, der ved, hvordan man lige præcist ved, hvad man gør for ikke at retraumatisere folk. Det er ikke en opgave for en hvilken som helst fagfolk, men af dygtige, groundede fagfolk, der har hård på brystet, der ved hvad de gør og hvorfor. Det kræver samarbejde imellem forskellige fagfolk, traumebehandling, misbrugsbehandling, traumaterapeuter, der kan forløse fastlåsninger i “ motordelen”. Det kræver socialrådgivere, der får så tilført så mange ressourcer, at de ikke brænder ud, og selv sekundærtraumatiseres af klienterne. Det kræver uanede ressourcetilførsel.

 

Der mangler grønlandske fagfolk, der forstår kulturen

 

Hvis det drejer sig om 1.500 traumer, der skal behandles i Tasiilaq, vil det tage et år for et tværfagligt rejsehold at behandle 30-50 personer. Kommuneqarfik Sermersooq kan ikke løfte problemet alene. Det kræver topkvalificerede fagfolk, som kan forstå kulturen og sproget indefra. Og det er en mangelvare, de fagfolk. Helst grønlandske. Vi er nødt til først at forstå problematikken indefra – forstå kernen, der er årsag til adfærd. Adfærd er kun en stress-adfærd.

 

Vi grønlændere. skal ikke splittes af DR-udsendelsen

 

Lad os ikke splittes af Dr- udsendelsen. Lad os komme ud af aktuelt udløst drama-trekanten. Lad os ikke hoppe med på redder-bølgen, der i forsvaret af ofrene, får kommuneqarfik sermersooq til at være krænkeren. Vi løser intet af den komplekse problematik ved at være midt indre i trekanten. Vi skal ud af følelsesmæssig drama, se tingene udefra og indefra. Se tingene oppefra og indefra. Derfra kan vi bedst komme med en konstruktiv løsning.

Og stop med at dømme adfærd. Stop med at pege fingre. Det løser ikke noget, at dømme, tværtimod kommer folk med “motorproblemer” endnu flere problemer. Start med at komme løsninger til forældres problemer.

 

 

Kalaallisut

Portæt af Naja Lyberth

Naja Lyberth

 

ppassaani qallunaatut fb-kunni allatara kalaallisuunngortippara, DR-tv-p Tasiilami pissutsit pillugit aallakaatitassiaq pillugu allatara

“Tv-kkut DR-mi aallakaatitaq Tasiilami pillugu pissutsit eqqartorneqarnerini killimik qaangertittut, killimik qaangiisut annaassiniaanerlu – pingasoqiusamik misigissutsikkut sorsunnermik imaqarpoq?

Ilumut ikiuilluassagaanni piviusumik pingasoqiusamik misigissutsikkut sorsunnermi akuunngikkaanni ajunnginnerooq.
Pissutsit silataaniit iluatungaaniillu isiginiartigit?

Inuiaqatigiittut ajornartorsiornermik imaqarpoq kommunetut ajornartorsiornermik imaqaannarnani. Puullaaqinerup pissusilersuutaanik imaqarpoq tunngaveqartumik qaratta pissutsinut nutaanut nunatsinni nalimmassarniarsarinitsinnut.
Tasiilami takusagut inuiaqatigiittut nunatsinni tamakkiisumik attuumassuteqareerput. Imminoortarneq, imigassamik ajornartorsiorneq, kinguaassiutitigut atornerluisarneq tamarmik puullaaqinerup pissusilersuutaatut ersiutaareerput. Soorlu aamma sumiginnaasarneq meeqqanik nunatsinni tamakkerlugu aamma ersiutaareersoq angajoqqaat puullaaqinersuarmiinnerat qangatut inooreernermi tassanngaannaq inooriaatsimut nutaamut ikaarsaarfitsinni.

Kalaallit nalinginnaasumik qarasaat perorsagaanikkut ilusilerneqartarpoq. Suli qangatut perorsagaaneq atuuttupilussuusarpoq – taannalu perorsaariaaseq ilulisernikuulluni piniartoqarfimmi ataatsimoortussiatut avatangiisini sakkortuuni inuuneq tamaat nammineertussiaanngitsutut inuusussatut, kisianni inuuneq tamaat ikioqatigeeqqinnaarluta immitsinnut pinngitsoorsinnaanata inuusussatut, soorlu ataatsimoortussiatut miluumasuni uumasuni atuuttoq – inoqutugiit ittuat ningiualluunniit inoqutigiinnut aquttuuvoq/naalagaavoq. Arlaannaalluunniit inoqutigiit akornanni naatsorsuutigineqarnikuunngilaq inoqutigiit tamarmik 18-ileereerunik immikkut nammiliilissasut imminnullu napatillutit inoqutigiit sinnerannut avissaangallutik. Tassami qanga piniartoqarfimmi uumasoqarsinnaanngilaq ikioqatigeeqqinnaanngikkunik inuunerlu tamaat misigissutsikkut pituttoqqissanngikkunik. Piniartoq toqusussaavoq ikiorneqanngikkuni inoqutigiit sinnerannik, killormullu inoqutigiit sinneri inersimasut meeqqallu toqusussaapput piniartumik pilersorneqanngikkunik. Inuttut namminiussuseqarneq namminissarsiorneq inoqutigiit sinnerannut navianartorsiortitsilersinnaavoq qanga. Qangatut perorsaariaasitsinni taamaattumik inerteqqutaalluinnarnikuuvoq namminiussuseqartussatut perorsagaaneq.

1953-miit nunarput nutarterneqaleriasaalerneraniit, angajoqqaat naatsersuutigineqalerput ilaqutariinnguullutik inoqutigiit qimallugit inissiani meeqqaminnik perorsaalissasut.

Takorlooriartiguk qangatut perorsagaanermi qarasatta ineriartornerata qaninnerpaaffia, nukittuffia, misigissutsikkut qarasarfianiittoq, inuuneq tamaat misigissutsikkut immitsinnut pituttoqqissaarnikkut immitsinnut akisussaaffilersorluta pisussaaqatigillutalu, inuttut pisariaqartitat inuttullu killiit salliunneqartatik.

Ilaqutariit/inoqutiit ittuat/ningiuat inoqutigiinnut aquttuupput, soorlu assersuutigalugu uumasuni ataatsimoortussiani tuttuni, siuuttoqartartoq inoqutigiit sinneraniit aquttuusartoq.

Qarasarput assilliartalissagutsiguk assersuutiginiarpara timmisartoq. Inoqutigiinni ittut/ningiut timmisartumi pilotitut/aquttutut takorlooqquvara. Timmisartumi sinnerani sulisut, soorlu stevardesse, timmisartup ingerlannissaanut ikiuutaasarput, meeqqanullu/ilaasunut isummaallisaaqataallutik – meeqqat ilinniartinneqarlutik qanoq timmisartoq ingerlaavartinnissaanut ikiuutaaqataasussaallutik. Angajoqqaat meerallit inoqutigiit ittuannik/ningiuannik aqunneqartarput, taakkulu meeqqanut oqartussaanerpaasarnikuupput.

1953-miit assiliaq timmisartoq suli assersuutigissagutsiguk naatsersuutigineqaleriasaarpoq angajoqqaat timmisartumi pilotinngussasut/aquttunngussasut, inuiaqatigiittut mutiusumut allanngoriataarnitsinni. Uffalu perorsagaanermi angajoqqaat aquttooqqusaananikuunatik ittu ningiuluunniit aquttuusussaammat.

Inoqutigiittut inuunermiit ilaqutariinnguanngorpugut avissaartuutilerluta inoqutigiit sinneranut. Naatsersuutigineqaleriasaarpugut inuttut namminiilissasugut 18-niliigutta, timmisartutsinni/inuunitsinni nammineq pilotiulluta/aqulluta, perorsaariaasitsinni qanga akerliulluinnartumik.

Inissiani inuulertitserrapput amerlasuut, inoqutigiit avissaartuutilerput. Angajoqqaat timmisartumi sulisussatut perorsakkat, soorlu stewardessetut/saqisutut perorsakkat, tassanngaannaq naatsersuutigineqalerput, timmisartumi aquttarfimmut ingillutik pilotiussasut/aquttuussasut, meeqqallu perorsarneqalissasut nammineq timmisartortik inersimanngorunik aqulissagaat. Qanoq ilillutik timmisartumi pilotinngussagamik uffalu perorsagaanermi naalattussiaallutik inuunerminnik nammineq aqutseqqusaanngitsut ataatsimoortussiatut perorsagaagamik? Stewardesseq naatsersuutigineqartoq timmisartoq nammineq aqulissagaa? Tuttoq nalinginnaasoq tassanngaannaq ittoqutitut nassunissinnaagami? Qanoq ililluni stewardesseq tassanngaannaq taamatut perorsagaanani pilotinngorsinnaagami? Ilumut, angajoqqaarpaalussuit iluatsinnikuuvaat aquttarfimmut ingillutik timmisartoq tingisinnaanngortillugu, sukangasuumilli qasungavallaartumillu meeqqanik perorsaanikkut tamanna pigajunnera takussaavoq. Timmisartoq qangattarsinnaasarpoq taamatut, kisianni stewardessitut perorsagaalluni timmisartoq aqunniarlugu puullaaqinarsimassaqaaq. Kisianni “stewardesse-tut perorsakkat” timmisartornermikkut qasseriarlutik nakkarnerpat? Annertoorujussuarmik iluaatsorsuarmik puullaaqinerup nukiinik akiuukkusinnerit qimaarusunnerillu soriarsinnaanngitsutullu misiginerit timaat ulikkaarsimassaqaat timmisartoq nakkaraangat.

1970’ikkunni Anders From misissuinera nunatsinni takutippaa inersimasut nunatsinni amerlanerit puullaaqinermik ersiuteqartut. Timimi puullaaqinerujussuup nukii iluaatsorsuit, timimut ataavartumik ikkuttoorsinnaasartut imigassamik atornerluilernermik kinguneqartiterput angajoqqaarpassuarni. Sivisuallaamik puullaaqineq “timmisartup motorianik” (sianiuteqarfimmut) sequmiigajuttarput. Kingunerisarlugu “motori”/sianiuteqarfik aquttarfimmiit aqunneqarsinnaanani sukkavallaalertarnera iluaatsorsuarmik imaluunnit kingunerisinnaallugu “motorimik” – sianiuteqarfimmik unittoornermik. Motori nammineq aallaamarsuaalertoq aquttarfimmiik aqunneqarsinnaanani soorunami timmisartumik nakkartitsissaaq. Taamaattoqartillugu imigassamik ajornartorsiulernermik kinguneqarsinnaasarpoq, imaluunniit annersaanermik kinguneqarsinnaasarpoq imaluunnit kinguaassiutitigut atornerluilernermik kinguneqarsinnaalluni, puulaaqqineq kingunerluutillu kingunerisaramikku inoqammik killiinik malugisaqarsinnaagunnaarnermik kinguneqarajuttarmat. Kingunerisinnaavaalu timmisartup motorianik unittoorneq, tassani kingunerisinnaallugu imminoorusunnermik pissusilersorneq. Motorimik unittoorneq soriarsinnaagunnaarluinnarnermik “parnaartoornermillu” kinguneqarsinnaasarpoq, taamaatillunilu upperineeruttoortarpoq inuuneq ingerlaqqissinnaaneranik. Taamaalisoorneq ulorianarsinnaavoq. Inuusuttut naatsersuutigineqartut timmisartortik/inuunertik nammineq aqulissagaat, motorimillu unittoortut, ajoraluartumik navianartorsiulersinnaasarput upperisuulerunikku inuuneq ingerlaqqissinnaasoq unittooreernermiit kingorna. Qamuuna “toqusutut” misigineq tullerisinnaasarmagu timikkut toqorusulerneq.
Taamaattumik ajornartorsiutit pineqartut taassaapput “motorinik” annertuumik ajornartorsiuteqartut, soorlu Tasiilami puullaaqinerup ersiutaanik pissusilersortoqartoq. Soorlu imigassamik ajornartorsiorneq, kinguaassiutitigut atornerluineq imminoortarnerlu. Pisariaqarluinnarpoq kingunerluutinik katsorsaanerit assigiinngitsutigullu iliuuseqarnerit ingerlanneqarnissaat. Taamaattoqassappallu pisariaqarluinnarluni inulerisunik ilinniarluarsimasunik katsorsaasoqarnissaa iliuuseqartoqarnissaalu, inulerisunik ilisimasaqarluartunik misilittagartuunillu nalunngiffaarinnittunik kingunerluutinik qanoq katsorsaassallutik. Kikkulluunniit inulerisut katsorsaasinnaanngillat – katsorsaasinnaasut pikkorilluinnartariaqarput, tunngasuusariaqarlutillu nukittuujullutillu nalunngiffaarinnillutillu qanoq soorlu qanutut katsorsaanerminni iliuuseqassallutik sullitat utersaartinneqassanngippata ajornerulinnginnerussappatalu. Aamma pisariaqarluinnarpoq inulerisut assigiinngitsut suleqatigiilluinnarnissaat, soorlu imigassamik ikiaroornartumillu katsorsaasut, kingunerluutinillu katsorsaasut akimut suleqatigiinnissaat pisariaqarluinnaassaaq,”motorimut” akimminnikut kaanngatsinneqassappata. Saniatigut aamma pisariaqarluinnarpoq socialrådgiverit nukissaqartuarnissaat nungullarpallaassanngippata ingerlaannaq, sullitamik kingunerluutaannik assingusumik kingunerluuteqalisaanngippata nukittorsartuarneqanngippata.

Oqarutta Tasillami inuit 1.500-rut kingunerluuteqarpata ikiugassaallutik kingunerluutiminnik, piviusorsiortumik akimut suleqatigiit angalasartut ukiup ataatsip iluani katsorsaajartortassappata inuit 30-50-it torersumik katsorsarneqarsinnaapput ukiup ataatsip iluani. Taamatut katsorsaasut pikkorilluarnartariaqarput ilisimasarluarlutillu, saniatigut kulturekkut paasinnissinnaasut – oqaatsikkullumi, kalaaliusariaqaraluartutik katsorsaasussat. Taakkulu nunatsinni amigaataalluinnarput torersumik taamatut katsorsaasinnaasut. Ajornartorsiuut siullertut pisariaqarluinnarpoq iluaniit paasineqarnissaa – sunarpiaq ajornartorsiutip qiterineraa paasineqarnisssaa pisariaqarluinnarpoq qallikkut pissusilersuutit iluarsineqassappata.

DR-tv-kkut allakaatinneqarnera kinguneranik avissaartuuteqinata. Pingasoqiusamik misigissutsikkut puullaaqinitsinnik anillakaatilaarta. Annaassiniaanerup pianik eqqugaasut illersorniarlugit Kommuneqarfik Sermersooq pisuutinniarneqarnera qimalaartiguk. Pingasoqiusamik misigissutsikkut puullaaqinerup iluaniinniitilluta aaqqiinavianngilagut. Pissutsit qulaaniit iluaniillu isiginnaaqqaartigit. Taamaalillutami aatsaat erseqqaarinnerusumik aaqqiissutissanik nassaarsinnaagatta.
Pissusilersuutit (puullaaqinerup pianik) nalilersorunnaalaartigit – eqqartuukkunnaalaartigit. Tikkuartuinerput unitsitsiguk. Eqqartuussineq aaqqiissutaanavianngilaq, killormulli innuttaasoqatigut “motoriluttut” ajornartorsiutaat alligaluttuinnassammata eqqartuussineq ingerlatiinnarutsiguk. Aallartissutigisiguk angajoqqaat ajornartorsiutaat aaqqiiffiginneqarnissaat (meeqqat ajornartorsiortut ikilissappata).”

Billedet indeholder sandsynligvis: tekst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *