Må ikke komme til sin brors begravelse

 

Portræt af Mikael Hertig

Mikael Hertig (c) april 2017

Åbent brev til Troels Lund Poulsen

Klippeformation ved Qinngorput, Nuuk juni 2017, morgenlys.

Kære Troels Lund Poulsen !

 

 

Portrætforto af Troelse Lund Poulsen

Troels Lund Poulsen
fotograferet af Steen Brogaarf

Jeg hørte om en dansk statsborger, der af Jobcentret blev nægtet fri til at tage til sin mors begravelse i Finland. På grund af rådighedsreglerne måtte han ikke rejse ud af landet, og der er ingen positiv lovhjemmel til at bevilge frihed fra paratheden i sådan et tilfælde. En skrankepave kunne så forlange, at der jo bare kan holdes ferie. Men det første år har kontanthjælpsmodtagere ingen ret til ferie. Det handler før eller siden også om penge, men kun indirekte. Det kommer vi til.

 

Jeg opfordrer dig til at indføre en bestemmelse i aktivloven, som giver kontanthjælpsmodtagere og andre i tilsvarende situationer – også dem på ressourceforløb eller fleksjob ubetinget ret til at deltage i nærtstående slægtninges begravelse. Det gælder både bevilgelse af frihed uden modregning i ferie og trængendes kompensation for udgifter til rejsen.

 

Kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed for Jobcentret. Sådan står der i Aktivloven. Man skal være parat: Jobparat, uddannelsesparat, aktivparat. Men dør din far, mor, bror eller søster, må du ikke få fri til begravelsen. Man må ikke være begravelsesparat. Det står der ikke noget om i loven. Derfor er det forbudt.

Problemet er todelt. Det handler dels om at give fri, dels om at bevilge trængende penge til rejsen efter Aktivlovens § 81. Men ligegyldigt, hvordan man end vender og drejer det, så er det forbudt. Her gælder, at der skal være en positiv lovhjemmel.

1: Ikke få  fri til begravelsen

Enhver normal arbejdsgiver ser bort fra overenskomstregler, hvis det handler om en nærtståendes begravelse. Der tælles simpelthen ikke dage, der ses gennem fingre med den slags. Medmenneskeligheden vinder over regelrytteriet. Men hver gang, et jobcenter bevilger en borger frihed til at deltage i en begravelse, nærtstående eller ej, handler den ulovligt. Rigtig ulovligt. Man kan ikke slutte modsætningsvis, at når der ingen hjemmel er, så kan kommunen handle indenfor den såkaldte kommunalfuldmagt. Derfor vinder den administrative risikovurdering over lov og ret. Gud ske Lov for det. Men hjemlen mangler. Det er et problem.  Ganske vist har Ankestyrelsen mig bekendt ikke været inde over.  Der er jo ingen til at klage, når kontanthjælpsmodtagere ulovligt modtager begunstigende forvaltningsafgørelser.

I en del tilfælde har borgeren været på kontanthjælp i mere end 12 sammenhængende måneder. I det tilfælde må borgeren finde sig i at bruge sin ferie til formålet. Og ferien må strengt taget ikke vare mere end 14 kalenderdage.

Nu er kontanthjælp jo i teorien en kortvarig overlevelseshjælp. I første omgang rammes de borgere, der tager til begravelse, for de skal jo trækkes i kontanthjælpen, når de uden at stå til rådighed bare rejser deres vej. Og sker dette, mister de kontinuiteten i deres ferieopsparing, for de skal jo være på kontanthjælp uden huller i kontinuiteten i 12 sammenhængende måneder.

I virkeligheden må vi tro, kommunerne undlader at sanktionere ydelsesmodtagere, der tager til begravelse. Der ses i medmenneskelighedens navn gennem fingre.

 

2: Ingen enkeltydelse til at betale rejsen

Kære Troels!
Jeg arbejder mest med grønlændere i Danmark. Det er udenfor kontanthjælpsmodtageres økonomiske formåen at betale for en rejse tur/retur til Grønland til en begravelse. Det ved man godt. Derfor er der en særlig ordning, hvor herboende trængende grønlændere kan få betalt flybilletten. Ansøgeren skal være “nærtstående slægtning”.   Som reglen er udformet, så forstås der kun ved nærtstående “lige linje”, det vil sige forældre, bedsteforældre, børnebørn, oldebørn og tilsvarende opad. Men søskende er ikke nærtstående i lige linje. Så søskende kan ikke få bevilget rejsen til deres brors eller søsters begravelse.

Rejsen er for dyr, ikke for fattige mennesker at betale.

Hvad nu, hvis bror eller søster bor i Australien?

Der findes  lovhjemmel i Aktivlovens § 81 til at bevilge rejsen. Den står ikke på positivlisten over, hvad enkeltydelser kan bevilges til. Kort sagt er det simpelthen ulovligt, ikke bare forbudt. Det er strengt forbudt, kritisabelt. Kloge embedsmænd vil dække deres røv af hos deres øverste politiske chef, hver gang de begår en ulovlig handling med de offentlige midler.

Jeg har prøvet at bevæge en kommune et sted i landet til at begå en sådan ulovlighed. Se gennem fingre. Det gik ikke. Og det er ikke medarbejdernes eller de politiske chefers skyld.

Det er lovens.

Kære Troels! Lav den om. Der behøves næppe nogen egentlig lovændring. Blot en vejledning.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *