Fundamental fejlfortolkning af pensionsloven

 

 

Portræt af Mikael Hertig

Mikael Hertig (c) april 2017

Kommunerne er udsat for et kolossalt pres for at holde mennesker fastlåst i kontanthjælp i stedet for at tildele førtidspension.

Det er ikke ligegyldigt, hvordan ansvarlig borgmester forstår gældende lov. Borgmester Carsten Rasmussen siger:

Næstveds Borgmester Carsten Rasmussen

 

Man får ikke førtidspension ud fra den diagnose, man har. En førtidspension kan man få, når man har undersøgt alle muligheder for, om man kan komme i job

Carsten Rasmussen (S), borgmester i Næstved Kommune

 

 

 

Men hvad står der i den centrale bestemmelse i Lov om Social Pension ?

 

 

“§ 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det
på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.
Stk. 3. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension efter stk. 1 eller 2,
1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og
2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den
sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive
selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. “

 

Pensionslovens erhvervsevnebegreb

 

Det første trin i almindelig juridisk metode er at læse ordlyden af bestemmelsen. Det er navnlig stk. 3, nummer 1 og  2, vi skal have fat i.

Efter bestemmelsen er der tre muligheder: social støtte (kontanthjælp), fleksjob og førtidspension.

Borgmesteren har ret i, at der er tale om en kommunal afgørelse, ikke en medicinsk. Der er bare ingen, der nogensinde har påstået, at det bare skulle være en medicinsk afgørelse. Han dementerer således en sjældent fremsat påstand.  Det, der kunne spille en rolle er derimod den medicinske diagnose som begrundelse for en afgørelse.

“Nedsat erhvervsevne” er indgangen under alle omstændigheder. Den logik, der arbejdes ud fra i et jobcenter, går i første omgang ud på at vurdere personens erhvervsevne. Er den normal, er opgaven at hjælpe personen til et job.

§ 3, stk 3, 1: Der skal være tale om en varig tilstand. Det betyder, at forbedring af arbejdsevnen for en længere periode efter alle erfaringer at dømme er udelukket – og det gælder både for flexjob og førtidspension. Bedømmelsen handler om, hvorvidt borgerens nuværende arbejdsevne er stabil eller må forventes forværret. Her må sygdomsbilledet og erfaringerne med det udgøre beslutningsgrundlaget.

§ 3, stk 3, 2: “Ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. ”  Er der tale om en relativ stabil tilstand, hvor der er nogen arbejdsevne tilbage, peger det på fleksjob. Så kommer vi til skønnet med hensyn til førtidspension. Strengt taget handler vurderingen efter loven mere om, hvor grænsen mellem fleksjob og førtidspension egentlig går, ikke om folk skal holdes på kontanthjælp eller ej.

Erhvervsevne er et elastisk begreb, der her skal forstås i et længere tidsperspektiv. Hvad angår mennesker med sociale og psykiske vanskeligheder kan man altid hævde, at der er et håb. Man skal blot huske, at det er den enkeltes eget, ikke forvaltningens håb, der skal ligge til grund for vurderingen. Uden personens egen medvirken vil forvaltningspres i 90 % af tilfældene. vise sig kontraproduktivt.

Hvor der efter en faglig, overvejende medicinsk vurdering er tale om en stabil tilstand, burde der med det samme kunne træffes en afgørelse. Imidlertid har fleksjobsreformen  flyttet grænsen for erhvervsevnevurdering til ned omkring nul, komma nul en. Men selv i det tilfælde er det den nuværende tilstands stabilitet, der er kernen i vurderingen. Er tilstanden stabil uden erfaringsmæssig udsigt til forbedring, så bør sagen kunne afgøres med det samme.

Forvaltningsrettens oplysningspligt

Det er et grundlæggende princip, at ingen sag må afgøres, før den er oplyst. Omvendt gælder også, at når sagen er oplyst, så skal der med det samme falde en afgørelse. Det er lige så ulovligt at undlade at træffe en afgørelse, når den er tilstrækkelig oplyst, som det er at træffe en afgørelse på et uoplyst grundlag.

“Af officialprincippet kan udledes det temmelig indlysende, at afgørelse først må træffes, når de nødvendige oplysninger foreligger. Omvendt er der ingen grund til at foretage yderligere undersøgelser, når de nødvendige oplysninger foreligger. Er det på et  tidligt tidspunkt klart, at en grundlæggende forudsætning for at imødekomme en ansøgning ikke er opfyldt, vil myndigheden kunne afslutte sin undersøgelse og træffe afgørelse.

En unødvendig udstrækning af en undersøgelses omfang kan efter omstændighederne være i strid med grundsætningen om at forvaltningen udelukkende må varetage saglige formål. I § 5 i persondataloven er det således bestemt, at “indsamling af oplysninger skal ske med til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål”, og at oplysninger som behandles “skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles …”

GAMMELTOFT-HANSEN mfl. “Forvaltningsret” Djøf 2002, side 452

 

Næstved-borgmesterens mulige magtfordrejning

 

“Man får ikke førtidspension ud fra den diagnose, man har. En førtidspension kan man få, når man har undersøgt alle muligheder for, om man kan komme i job”

Carsten Rasmussen (S), borgmester i Næstved Kommune

 

Borgmesteren tilkendegiver en udlægning af bestemmelsen ovenfor, der udvider adgangen til at blive ved med at undersøge, om der nu alligevel skulle være nogen mulig forbedring af erhvervsevnen. I stedet for at benytte sig af en faglig og medicinsk begrundet erhvervsevnevurdering må hans udtalelse underforstås derhen, at arbejdsprøvninger kan man blive ved med i det uendelige, for hvem kan sige, at der i teorien ikke kan ske mirakler? Ræsonnementet er ulovligt, hvis det er, hvad manden lidt dunkelt er citeret for her.

Da han ikke står alene med den form for administrativ ledelse i kommunernes jobcentre, er der meget god grund til at se yderligere på, hvad det her handler om.

 

“Er indhentelse af flere oplysninger end nødvendigt begrundet i usaglige hensyn, f.eks. for at forhale en sag uden saglig grund, er den yderligere sagsbehandling naturligvis uberettiget og kritisabel”.  ( GAMMELTOFT 2002, 452.)

Hvis formålet for eksempel er at spare penge, fx. fordi kommunen belønnes med 65 tusind kroner efter udligningsloven, hver gang den fastholder en borger på kontanthjælp,  må man rejse spørgsmålet om finansiel magtfordrejning. (GAMMELTOFT 335-37). Virkeligheden er her så kritisabel, at eksemplerne ikke indgår i en ældre lærebog som den, jeg citerer her. Der gælder en almindelig regel om sparsommelighed i al offentlig forvaltning. Det er lovligt ikke at være luksuriøs. Der kan også lovligt ske en saglig afvejning mellem pris og lovhensyn, for eksempel ved tvangsanbringelser af børn og unge i institution eller familieværksted.

Men når man her tilsidesætter selve skønskriteriet i loven for at score en gevinst, er der efter alt at dømme tale om ulovlig praksis, uanset om anden lovgivning vil lokke til det eller ej. Næstvedborgmesterens fortolkning ligner et forsøg på at lovliggøre hans egen forvaltnings ulovlige magtfordrejning i vurderingen af, hvornår der skal tildeles førtidspension eller fleksjob.

 

  2 comments for “Fundamental fejlfortolkning af pensionsloven

  1. oktober 21, 2018 at 16:28

    Tak, for dine altid præcise analyser, som mange har glæde af

    Med venlig hilsen

  2. mikael
    oktober 31, 2018 at 23:00

    Tak

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *