Mikrofonen på mødebordet?

Foto, hvor der er placeret en mikrofon på borde

Egentlig fra Philips, modelbillede.

 

Ret til at optage fra møder med det offentlige?

Anbefaling

 

 

Portræt af Mikael Hertig

Mikael Hertig (c) april 2017

Af Mikael Hertig *

Cand. scient. pol., gadejurist i Sønderborg

Forslaget: Lav klare regler

 

Jeg foreslår, at folketingets retsudvalg og justitsministeren undersøger muligheden for at få skaffet klarere regler om borgernes ret til at optage og formidle optagelser fra møder med myndighed og forvaltning.Næsten ingen myndigheder har en klar politik vedrørende lyd- eller videoptagelser fra møder. Mon ikke, det ville være en god idé at lave en generel regel, fx som en nye bestemmelser tilknyttet relevante love (offentlighedsloven, forvaltningsloven)?

Det kræver en begrundelse og en henvisning til en regel, når myndigheden meddeler afslag til en borger, der beder om lov til at optage et møde, som borgeren selv er part i. Det tyder en udtalelse fra Ombudsmanden (2005) på.

 

Undervejs ses et eksempel på misvisende jura i en afgørelse fra det sociale nævn fra Københavns og Frederiksbergs kommuner:

“Begrundelsen er, at nævnet ikke finder, at der er regler herom i forvaltningsloven. Forvaltningslovens kapitel 3 indeholder regler om vejledning og repræsentation, hvor der er adgang til at medbringe en bisidder. Der er ingen regler i forvaltningsloven eller i den sociale lovgivning i øvrigt, der giver Dem en ret til at anvende båndoptager under møderne. “

Problemet er, at den offentlige forvaltning ikke må foretage sig noget uden en hjemmel. Det må borgeren, der jo kommer fra “den private sektor” godt. Fraværet af en lovbestemmelse kan ikke bruges som begrundelse for en afvisning.

 

De nærmeste nuværende bestemmelser

Bestemmelserne om notatpligt og meroffentlighed i offentlighedslovens § 13 og § 14 indeholder ingen hjemmel for justitsministeren til at udstede en bekendtgørelse, der klargør de generelle regler yderligere.

§ 13. I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en myndighed m.v., skal den pågældende myndighed m.v., når den mundtligt eller på anden måde bliver bekendt med oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er af betydning for sagens afgørelse, snarest muligt gøre notat om indholdet af oplysningerne eller vurderingerne. Det gælder dog ikke, hvis oplysningerne eller vurderingerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.

§ 14. Det skal i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af §§ 23-35. Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt og regler i lov om behandling af personoplysninger.

Stk. 2. Stk. 1 gælder også i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt i dokumenter og oplysninger, som indgår i sager, der er undtaget fra aktindsigt efter §§ 19-21.

Han foreslog ikke dengang nogen ny generel lovbestemmelse, men opfordrede de enkelte myndigheder til selv at lave regler på området, så afslag eller tilladelser kunne begrundes ordentligt. Et hurtigt check viser, at der næsten ikke er udstedt lokale myndighedsregler.

Med hjemmel i disse bestemmelser er der pligt til at skrive referater fra møder i forvaltningen, hvor borgeren deltager. Parten har adgang til disse referater efter forvaltningslovens bestemmelser om partsoffentlighed. Men det er ret oplagt, at hverken partens ret til selv at tage notater eller optage lyd eller billeder kan ses hjemlet i disse paragraffer.

 

 

Interessen koncentrerer sig om borgerens ret til at optage møder, hvor borgeren selv er part og muligvis kan føle sig under pres – fx i forbindelse kontanthjælpsmodtageres møder med jobcentre.

 

 

 

Teknologien er skredet fra 2005 til nu

 

Da mange borgere allerede optager fra møder, de deltager i, bør det gennem generelle regler fastlægges, hvornår og hvordan det er tilladt at optage fra møder, og hvordan optagelser må bruges, herunder omfanget af retten til offentliggørelse generelt og hensynet til beskyttelse af billeder og stemmer fra genkendelige medarbejdere.

 

 

 

Diskussion: Saglighed, risiko for manipulation?

Ombudsmandens vejledning synes at bygge på forvaltningens notatpligt og saglighedsforpligtelse. Dette kan opleves som en idealtype, der efter nogles mening skulle kunne overflødiggøre borgerens behov for selv at sikre sig dokumentation. Min erfaring som partsrepræsentant viser dog, at det enkelte mødes forløb indeholder enkeltheder, der enten ikke vurderes ens eller udelades i forvaltningens referater. Hvor der er modstående interesser, opstår der let misforståelser. Misforståelserne er nemmere at udrydde, hvis der foreligger ordentlig dokumentation.

 

 

Forslag:

Ombudsmanden advarede imod, at borgeren skulle kunne forfalske sådanne optagelser og bruge dem til varetagelsen af sin sag. At dette ret simpelt for eksempel kunne imødegås ved, at forvaltningen selv sørgede for at optage fra møder, er naturligvis en anden sag. Det peger i retning af et regelsæt, der indeholder to bestemmelser.

 

 

Regler om optagelser fra myndigheders offentlige møder
Den ene bestemmelse vedrører retten til at optage myndigheders offentlige møder og at offentliggøre møderne i deres helhed eller dele deraf. Herunder udfærdigelse af regler for, hvordan fraklip og andre former for manipulation skal markeres.

 

Regler om borgerens ret til at optage lyd og billeder fra møder, hvor vedkommende er part
Den anden handler om borgerens ret til at optage fra møder, hun deltager i som part. Optagelser fra sådanne møder kan indgå i behandling af vedkommendes sag og i forbindelse med klager. Der bør der tages stilling til begrænsningerne i eventuel offentliggørelse i henhold til forvaltningslovens og persondataforordningens bestemmelser. Samtidig kunne man eventuelt drøfte forvaltningens egen ret til optagelser og distribution af disse, samt igen fraklip og billedmanipulation.

Jeg foreslår derfor, at folketingets retsudvalg og justitsministeren undersøger muligheden for at udforme regler om borgernes ret til at optage og formidle optagelser fra møder med myndighed og forvaltning.

Ny efterkommentar, anonym, fra Facebook:

For mig at se er de socialt udsattes tillid til systemet hele tiden på vippen. Underligt nok er sammenhængen den, at jo dårligere de bliver behandlet, des mindre tiltro har de til myndighedernes evne til at opføre sig rimeligt og retfærdigt. Det har to sider. Den ene handler om, at myndighederne er bundet af forvaltningsrettens regler. Den anden handler om lovenes indhold. Beskæftigelses- og sociallovgivningens nuværende samlede indretning er ikke sådan indrettet, at de udsatte har nogen grund til at juble over retsbeskyttelsen. Så meget desto mere er der grund til politisk at få indrettet regler, som enhver borger kan forstå og støtte sig til. Det gælder også her.

Som det kører nu, hvis man spørger siger 99% nej, så derfor optager man i hemmelighed. Når man optager i hemmelighed får man optaget den grimme sandhed om uvidenhed. Hvis der laves en fælles regler om at optage samtalerne, tror jeg desværre at den vil falde ud til kommunernes fordel, og det vil ende med,  at man IKKE må optage overhovedet. Så pyha jeg forstår godt hvad du vil opnå, men tror det vil falde ud til den forkerte side. Så hellere lade det køre som det er nu, hvor man optager i dyb hemmelighed…”

 

  2 comments for “Mikrofonen på mødebordet?

  1. oktober 19, 2018 at 08:07
  2. mikael
    oktober 19, 2018 at 09:37

    Normalt afviser jeg som udgangspunkt links. på mine sider. Jeg har ikke skrevet det nogen steder, og i dette tilfælde er det godtnok.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *