Brækkede halsen og blev nægtet enkeltydelse til medicin

Anke over afslag på enkeltydelse

En kommunes ydelsescenter gav afslag på at refundere en borgers medicinudgift til smertebehandling efter brud på nakkehvirvler. Havde han planlagt at pådrage sig bruddet, ville det have været en anden sag.

 

Portræt af Mikael Hertig

Mikael Hertig (c) april 2017

Af Mikael Hertig

Badebro

Badebro, badebro.dk

Kommune
Ydelseskontoret
Ankestyrelsen

Sønderborg, 19. september 2019

Klage over afslag på enkeltydelse, Lov om Aktiv Socialpolitik § 88.

På vegne af XXXX ankes mundtligt og siden telefonisk genta­get afslag på enkeltydelse om udbetaling til dækning af medicinudgifter hermed.

Lov om aktiv socialpolitik

” § 88. En person kan normalt ikke få hjælp til udgifter, som på gældende har påtaget sig, inden vedkommende har ansøgt kommunen om hjælp”.

”Det svarer til gældende praksis, dog med den ændring, at kommunen fremover som hovedregel vil kunne give afslag på hjælp alene med den begrundelse, at ansøgeren har påtaget sig udgiften forud for ansøgningen. Kravet om forudgående ansøgning gælder for både løbende hjælp og hjælp til enkeltudgifter.”1

 

“§ 82. Kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.  …..”

 

 

 

Sagsfremstilling

 22.august pådrog xxxx sig brud på halsen efter udspring fra en badebro, idet han fejlvurderede havdybden. Han blev akut indlagt på et Sygehus, hvor det blev konstateret, at han havde pådraget sig brud på en eller flere nakkehvirvler. Han blev opereret og var indlagt indtil   29. august og lagde sig i seng hjemme til 31. august. Under indlæggelsen påbegyndtes medicinsk behandling, herunder med morfin for at dæmpe de meget stærke smerter, der er forbundet med bruddet og helingen efter den kirurgiske behandling. Efter udskrivningen tog han hjem. Han ventede med at købe  den medicin, han havde fået recept på fra hospitalet på det stedlige apotek, til  kontanthjælpen var på  kontoen 31 august.

Først efter at have forladt sygesengen i hjemmet et par dage senere gik han på rådhuset, idet han ønskede udgiften til medicin dækket som enkeltydelse. Ydelsescentret afslog på stedet under henvisning til § 88 ( se ovenfor).

Jeg henvendte mig telefonisk til kommunen som partsrepræsentant 19. september.  Afslaget blev mundtligt bekræftet, nu også suppleret med en oplysning om, at min klient  i givet fald  skulle dokumentere ingen penge at have til at betale medicinen med eller til sine fremtidige leveomkostninger for resten af måneden.

Det bemærkes, at han har været for syg til at kunne spadsere til rådhuset samme dag som han blev udskrevet, at han ikke havde penge til at købe medicin for sidst på måneden, og at han har forstået loven sådan, at det næppe i det tilfælde ville spille nogen rolle for bevillingen af enkeltydelse til medicinen, om han hentede den først og fik den bevilget bagefter, eller om han skulle søge ydelsen, før han kunne få den bevilget.

§  Juridisk fremstilling

 

Kommunen bruger lovens § 88 som begrundelse for afvisningen. Lex specialis eller den nærmeste lovs princip tilsiger, at man skal bruge den nærmeste paragraf i sagsbehandlingen (2).

 

Sagsbehandleren burde have brugt  lovens § 82 som hjemmel, fordi der er tale om tilskud til nødvendig medicin. Kravet om dokumentation og budget til en ekstra udgift på 705 kroner i et månedsbudget for en enlig kontanthjælpsmodtager er ulovhjemlet. Formuleringen i  82 dækker under alle omstændigheder borgere på kontanthjælp.

 

 

Påstand til omgørelse

X bør hurtigst muligt få refunderet sin medicinudgift, og kommunens første og andet afslag bør kendes ugyldige. Det bemærkes, at der under alle omstændigheder efterfølgende burde have været tilsendt borgeren et skriftligt afslag med begrundelse, henvisning til lovhjemmel og klagevejledning.

 

 

Venlig hilsen

Mikael Hertig
Partsrepræsentant

 

 

1Hentet 19. september 2018 fra følgende: http://www.socialjura.dk/content-storage/regler/1998/vejl-39-af-53-1998/#c8916

2  Rettet på grund af venlig henstilling fra Michelle Alkærsig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *