Forespørgselsdebat 19. Januar 2018 om Grønland

af  Mikael Hertig

 

Espersen spørger:

Søren Espersen, Dansk Folkeparti.

Hvad kan statsministeren oplyse om den angiveligt fremskredne selvstændighedsproces(1) på Grønland, herunder
– redegøre for forfatningskommissionens hidtidige arbejde (2),
– gøre klart, under hvilke omstændigheder regeringen vil konkludere, at Grønland de facto er udtrådt af Kongeriget Danmark, og hvor længe herefter Grønland vil kunne modtage bloktilskud (3),
– beskrive den økonomiske situation, et selvstændigt Grønland vil stå i efter tabet af bloktilskud, og finansieringen af de sagsområder, som stadig ikke er hjemtaget,   (4) og
– anslå den økonomiske og faglige udfordring, et selvstændigt Grønland vil befinde sig i efter yderligere overtagelse af statsborgerskab, Højesteret, udenrigstjenesten, grænsekontrollen, forsvaret og sikkerheden, sundhedsvæsenet (Rigshospitalet) (5) og det valutariske område? (6)

Søren Espersen, Dansk Folkeparti

 

Et par gange om året rejser Søren Espersen fra DF forespørgselsdebat i folketinget om den danske grønlandspolitik.

 

Hvor grønlandsk fortælletradition ofte har det med at historiens skønhedsværdi sejrer over kedelige og mere videnskabelige fremstillinger, har både regeringen og Espersen i deres fremstillinger af de nærmere grønlandske omstændigheder gjort en del for at overtrumfe Grønland ved at producere overdrivelser.

Derfor kommer der her nogle korrektiver, som så kan danne basis for debatterne. Det hører det Espersenske narrativ til at beskrive den grønlandske økonomi som uholdbar, totalt ude af kontrol etc.

Handelsbalanceunderskuddet (=handelsbalancens løbende poster) er faldet fra et niveau på omkring  1, 4 mia kr. årligt til, ser det ud til  på omkring 400  millioner årligt for 2016 og 2017.  Det er en markant forbedring. Det glædelige ved den udvikling er, at en del af den har varig effekt.
Du kan læse nærmere om Grønlands handelsbalance her. Sermitsiaq, Grønlands største avis, omtaler emnet her.
En årlig forbedring af økonomien, der – hvis den er langtidsholdbar – stabiliserer Grønlands økonomi meget.

Bruttonationalproduktet lå 2015 på knap 15 mia. kroner. Væksten i 2016 og 2017 må formentlig have bragt BNP op over 15 mia. og snarere i underkanten  af 16 mia. Bloktilskuddet udgør således beregnet højst 25 % af BNP.

De offentlige udgifter udgjorde i 2016 10,5 mia kroner i Grønland.  Bloktilskuddet udgør 36 % af disse og altså ikke, som det ofte anføres, og som folketinget mente at konstatere i maj 2017, over halvdelen af Selvstyrets udgifter.

1) “Den angiveligt fremskredne selvstændighedsproces”. Det grønlandske selvstyre har sat sig for i overensstemmelse med sit regeringsgrundlag at ville beskrive dels,

a) hvordan Grønland i første omgang indenfor de eksisterende rammer, dvs. Grundlovens grænser, meningsfyldt vil kunne opnå større selvstændighed,

b) beskrive vejen fra den nuværende situation indenfor rigsfællesskabet til at forlade dette for at opnå fuld selvstændighed.

At beskrive dette som “angiveligt fremskredent” giver ingen mening. Processen er ikke fremskreden, men derimod et ønske, der som princip deles af den grønlandske befolkning.

2) Forfatningskommissionens hidtidige arbejde. Det er ikke statsministerens opgave at beskrive dette, men pressen i Grønland kan levere løbende nyheder,  der mest refererer til de ydre omstændigheder. Når arbejdet er færdigt, vil kommissionen levere en rapport til Naalakkersuisut og Inatsisartut. På det tidspunkt må det forventes, at rapporten offentliggøres.

3) Bloktilskuds ophør. Selvstyreloven (SSL) gennemgår processen for, hvorledes Grønlands eventuelle udtræden af rigsfællesskabet i givet fald skal foregå.  Processen er beskrevet i SSL§ 21, hvor det hedder, “at beslutningen træffes af det grønlandske folk. ” Det indebærer, at før der foreligger en sådan henvendelse fra Selvstyret til regering og folketing, vil dette næppe være på tale. En beslutning som den nuværende, hvorefter det grønlandske selvstyre blot overvejer en videre udvikling hen imod selvstændighed, kan ikke forlods betragtes som en udtræden. Juridisk set må betingelserne for, at der foreligger en formel beslutning, truffet af det grønlandske folk, og en efterfølgende henvendelse til regering og folketing herom, foreligge, før man kan sætte den proces i gang, der indleder forhandlingerne om en senere udtræden.

Processen er yderligere beskrevet i Selvstyrekommissionens betænkning, side 87 ff. Det fremgår af loven og betænkningen, at udtræden kun kan ske efter en grønlandsk folkeafstemning, og i henhold til Grundlovens § 19 kun med folketingets godkendelse. (“aftalemodellen”) .
Regeringen kan næppe ensidigt konkludere, at Grønland er trådt ud af rigsfællesskabet, før denne proces er fulgt.  Det kan imidlertid ske, hvis regeringen vælger at se bort fra FN’s pagt, idet den ud fra en strengt anlagt og alene statsretlig  vurdering anlægger den betragtning, at Danmark som suverænt rige kan se bort fra sine folkeretlige forpligtelser. Det skyldes, at man i visse dele af den juridiske litteratur reelt betragter grænsen mellem jura og politik som så snæver, at folkeretten skulle være uden reel juridisk gyldighed.
I den anledning kan man dog gøre opmærksom på, at Grundlovens § 1 blev ændret og begrebet “Rigsfællesskabet” indført, fordi Grønland af folkeretlige grunde ikke længere måtte være en dansk koloni.

 

4) Grønlands økonomi. Danmark videreeksporterer hellefisk og rejer til gavn for den danske betalingsbalance. Vareforsyningen med dagligvarer kommer stort set fra danske supermarkedsgrossister, som således tjener et betydeligt beløb på handlen med Grønland. Det anslås, at det danske bloktilskud på 3,8 mia og de yderligere administrative bidrag til Grønland sammen med EU’s tilskud udgør et beløb, der nogenlunde modsvarer de danske indtægter fra Grønland. Det er imidlertid vanskeligt at opgøre dette nøjagtigt, men det vil være forbundet med tab både i Danmark og Grønland at løsne de økonomiske bånd.  Se ellers nøjere ovenfor.

5) Grønlands situation internationalt  Det er ikke statsministerens opgave længere at vurdere Grønlands situation  med hensyn til valuta, militært sikkerhed og retsvæsen efter en grønlandsk udtræden af rigsfællesskabet. Måske er det derfor, spørgeren retter sin henvendelse inden?

a) Det er klart, at hvis højhedsretten over Grønlands territorium overgår til Grønland, må styret finde alliancepartnere, der vil forsvare det mod angreb udefra. Hidtil har Danmark formelt stået for dette, men i en tilspidset situation har Danmarks medlemskab af NATO og aftalerne om USA’s baser, først og fremmest Pittufik, spillet en væsentlig rolle i det samlede grønlandske territorialforsvar.  Grønlands geografiske beliggenhed og udbygningen af Thuleradaren indebærer fortsat, at Grønland kan ses som en strategisk buffer til beskyttelse af det Nordamerikanske kontinent. Det er derfor en relevant vurdering, at en betaling herfor til Grønland på omkring 1 milliard dollars og forbedrede handelsforbindelse vil være en beskeden pris for et samarbejde med Canada og USA.
b) Hvis et selvstændigt Grønland skal opbygge politi, anklagemyndighed og domstole, vil det kun kunne ske i samarbejde med internationale og danske eksperter, men da på grønlandske forudsætninger. Dermed kan vi glæde os, at magtens tredeling opnår en klarere grad af gennemførelse end nu, hvor retsvæsen nok er ret  velfungerende, men trods alt må betragtes som bagud, også med hensyn til bevillinger.

6) Sundhedsvæsen Da Grønlands sundhedsvæsen stort set er finansieret og organiseret af Selvstyret, herunder også tilskuddet til grønlænders ophold på Rigshospitalet, vil der næppe ske væsentlige ændringer i Grønland som følge af fuld selvstændighed.

 

7) Valuta Et lille land som et selvstændigt Grønland  vil blive må søge en form for samarbejde med en stærkere valuta; det kunne være den danske krone. En lille grønlandsk valuta ville kunne bruges som et instrument til at tilpasse finans-, og pengepolitik. Det er op til den senere måske kommende grønlandske regering at definere vilkårene for sin mulige egen valuta samt for, om landet vil finansiere sig som internationalt skatteparadis på linje med andre små øer. Naomi Klein har ved et arrangement i New York lagt op til, at de vestlige samfund i fællesskab garanterer de oprindelige folk, herunder Grønland, deres højhedsret over territoriet og en rimelig leve- og uddannelsesstandard for til gengæld ikke at bidrage yderligere til den globale forurening og opvarmning. En sikring af den grønlandske pengeøkonomi vil således enten kunne etableres i samarbejde med andre lande, også for ikke at blive internationalt skatteparadis. Mon ikke folketing og regering i egen interesse vil kunne deltage i et sådant samarbejde?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"Hvad kan statsministeren oplyse om den angiveligt fremskredne selvstændighedsproces på Grønland, herunder 
- redegøre for forfatningskommissionens hidtidige arbejde, 
- gøre klart, under hvilke omstændigheder regeringen vil konkludere, at Grønland de facto er udtrådt af Kongeriget Danmark, og hvor længe herefter Grønland vil kunne modtage bloktilskud, 
- beskrive den økonomiske situation, et selvstændigt Grønland vil stå i efter tabet af bloktilskud, og finansieringen af de sagsområder, som stadig ikke er hjemtaget, og 
- anslå den økonomiske og faglige udfordring, et selvstændigt Grønland vil befinde sig i efter yderligere overtagelse af statsborgerskab, Højesteret, udenrigstjenesten, grænsekontrollen, forsvaret og sikkerheden, sundhedsvæsenet (Rigshospitalet) og det valutariske område?"

Forespørgsel rejst af Søren Espersen, MF

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *