Bæredygtig udvikling for et arktisk velfærdssamfund?

Jørgen Steen Søndergaard

 

Artiklen blev først bragt i Tidsskriftet Grønland Juni 2017

 

Noget om aktuelle muligheder for anvendelse af begrebet

bæredygtig udvikling”, når det gælder udviklingen af en

Bæredygtig udvikling for et arktisk velfærdssamfund”.

seniorrådgiver, cand.scient.pol. Jørgen S. Søndergaard

Tilegnet Finn Lynge (1933 – 2014) i mindet om mange gode diskussioner om begrebet ”Bæredygtig udvikling”

 

Præsentation af forfatter

 

Jørgen S. Søndergaard, seniorrådgiver. Cand. scient. pol. Fra Århus Universitet i 1980. Arbejdede fra 1980 til 1983 i det daværende Forskningssekretariat under Undervisningsministeriet. Blev i juli 1983 ansat i Erhvervsdirektoratet i Nuuk, hvor arbejdet omhandlede fiskeri og fangstspørgsmål, herunder internationalt samarbejde. Fra 1985 ansat på det daværende Danmarkskontor, senere Grønland Repræsentation i København. Gennem 90erne arbejdet med internationale miljøspørgsmål i forbindelse med Nordisk Ministerråd og Den arktiske Miljøstrategi (AEPS). 2000 – 2003 i Sekretariatet for Den grønlandske Selvstyrekommission. Fra 2003 med reference til Udenrigsdirektoratet medlem af Nordisk samarbejdskomite under Nordisk Ministerråd (Samarbejdsministrene). Deltog i Selvstyrets delegation til Rio + 20 i 2012 og har i øvrigt på embedsmandsniveau arbejdet med spørgsmål i relation til Nordisk Ministerråd, siden Grønland kom ind i det nordiske samarbejde i 1984.

 

Resumé

”Begrebet ”Bæredygtig Udvikling” har i mange år været grundlag for diskussionerne om samfundsudviklingen. Dette gælder også udviklingen i Arktis. Artiklen tager udgangspunkt i Brundtlandkommissionens definition og viser, at den opdeling af bæredygtighedsbegrebet i tre dimensioner: Økonomi, Social og Miljø, som i årene efter FN-konferencen i 1992 blev almindelig, har sit udspring i 1990ernes implementeringsdiskussion i England og ikke i de fortsatte diskussioner i FN.

Diskussionen i Grønland været fokuseret på udnyttelsen af havets levende ressourcer, hvilket afspejles i den sproglige udtryksform i Grønland. Samtidig har bevidstheden om, at det kulturelle element indgår i diskussionen været tydelig hele vejen. I den fortsatte diskussion om mulighederne for et bæredygtigt arktisk velfærdssamfund må man derfor medtage alle fire dimensioner:

Kultur. Social, Miljø og Økonomi

 

 

Forfatteren giver i sin konklusion et bud på en formulering omkring forudsætninger for og gennemførelse af en bæredygtig udvikling, der inddrager alle fire dimensioner.

Havnebillede, Nuuk Marine Duc foto marts 2017 (c)

 

 

Indledning

Siden den første internationale konference om miljø og udvikling i Stockholm i 1972 og udgivelsen af bogen ”The Limits to Growth” har spørgsmålet om miljø og vækst i forbrug af ressourcer været på dagsordenen nationalt og internationalt. I 1980’erne blev Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling nedsat, og den afgav under Gro Harlem Brundtlands formandskab rapporten ”Vores fælles fremtid” i 1987. I denne rapport præsenteredes den definition af ”bæredygtig udvikling” som herefter blev den alment accepterede definition.

Brundtlandkommissionen definerer bæredygtig udvikling således:

“Menneskeheden har evnen til at gøre udviklingen bæredygtig – til at sikre, at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov”

The Limits to Growth” blev af mange anset for at være en dommedagsprofeti . Brundtlandkommissionens definition blev derfor godt modtaget af alle, fordi den viste en positiv vej frem, idet man langt hen ad vejen undlod at fokusere på definitionens indre modsætninger. Nogle har hævdet, at Brundtland søgte at ”løse cirklens kvadratur” på miljøområdet med denne formulering, som kunne samle konsensus i FN – kommissionen.

 

Et begreb files til

Et centralt problem opstår, når markedsøkonomer og neoliberalister nægter at anerkende forskellen på ”behov” og ”efterspørgsel” og dermed undgår diskussionen om præference,1 at nogle valg er bedre og mere konstruktive for en bæredygtig udvikling i et samfund end andre.

I løbet af de mange diskussioner opstod en læringsproces og en mere nuanceret forståelse af sammenhængen  mellem økonomi, samfund og miljø.”2

I sin artikel beskriver Susan Owens således, hvad der skete, da man i England i 1990’erne fra regeringens side blev politisk tvunget til at operationalisere bæredygtighedsbegrebet.

Det blev nødvendigt at holde fokus på vækst og udvikling, og derfor først og fremmest lægge vægt på den økonomiske dimension. Dernæst kunne man så inkludere sociale overvejelser og beskyttelse af miljøet.3.

Resultat af diskussionerne blev i sidste ende til den engelske regerings redefinering af det Brundtlandske bæredygtighedsbegreb, således at ” relationships between economy, society and environment” blev til “economic dimension of sustainability ” , som inkluderer ..”social consideration alongside environmental protection”.

Det centrale er her, at ordet “society, der kan oversættes til ”samfund,” nu er blevet til social consideration, hvilket kan oversættes til “sociale hensyn / betragtninger”. Hermed forsvinder den vigtige samfundsdimension, som kulturen er for menneskene i samfundet -”society”-, og samfundets indbyggere bliver kun til sociale elementer.

Når man senere har diskuteret ”bæredygtig udvikling”, er det blevet standard, at begrebet ”bæredygtig udvikling” har både en ”økonomisk, en social og en miljømæssig dimension”.

 

Det kulturelle element

Udnyttelse af de levende ressourcer har gennem mange år været en del af den samlede diskussion i Grønland om bæredygtighed. Hertil kommer, at der også har været en international diskussion om, hvad inuit og grønlændere burde gøre og ikke gøre i denne henseende. Hvalfangsten påkaldte sig i slutningen af 1970’erne såkaldte miljøaktivisters 4 store interesse, og senere kom turen til sælfangsten 5.

I 2003 udkom på skrift ti radioforedrag om bæredygtig udvikling, som var blevet holdt på grønlandsk i Kalaallit Nunaata Radioa/KNR (Grønlands Radio) af H.C.Petersen i tilknytning til den såkaldte Tulugaq-kampagne, der på den tid var iværksat af Landsstyret. Et af foredragene var udarbejdet af Finn Lynge og handlede om hvalfangst. De øvrige 9 foredrag var af H. C. Petersen. For begge forfattere var det vigtigt at foredragene var på grønlandsk, således at man fik en grønlandsk dialog i det efterfølgende telefonprogram

Det første foredrag hedder ”Arven fra forfædrene” og det indledes med et afsnit om den kulturelle arv. H.C. Petersen giver her blandt andet udtryk for følgende:

 

“Vi har forstået, at hvis vi skal bo i og beholde vort land, må det fortsat være muligt at hente vort udkomme ud af det. Vi må desuden have en klar forståelse af, at det kun er muligt at sikre vore efterkommere muligheden for at blive boende her i landet, hvis vi bruger landets ressourcer på en ordentlig måde, det vil sige, at vi gør os klart, at der er grænser for, hvor meget man kan udnytte landets ressourcer, dets dyr, fugle of fisk.”  6.

I mere kort form siger H.C. Petersen senere:

 

Visse læresætninger blev indprentet fra barnsben, som f.eks. ”Du må tage det dyr, du har brug for (dræbe det). Men ikke det dyr, som du ikke har brug for7.

Som det anføres senere i samme foredrag, så er et sådant forsæt om at ville opføre sig på en bestemt måde en etisk tanke, og det er interessant, at netop spørgsmålet om, hvordan man skal opføre sig i bestemte situationer, er noget, der beskæftiger alle kulturer i en eller anden form.

Den grundlæggende tanke i det moderne bæredygtighedsbegreb er ideen om, at man i sikringen af øjeblikkelige behov ikke må ødelægge mulighederne for fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov. I sin bog ”Platons Gåde” anfører Ivar Gjørup i omtalen af Fjerde Bog ”Retten” i Platons værk STATEN, at

 


Foretagsomheden drives af vores behov. Hver enkelt af os prøver at beherske sig, nogle klarer det, andre klarer det ikke, andre lærer det efterhånden. De er kloge nok til at forstå, at vi ikke kan tilfredsstille egne behov endeløst, det fører til misbrug og elendighed8.


Problemet i bæredygtighedsbegrebet er således ikke nyt. Ideen har dybe kulturelle rødder!

I FN-regi har man ikke kun arbejdet med bæredygtighed ud fra de tre elementer, som blev resultatet af den britiske diskussion. Dette fremgår både af resultatet af FN-konferencen Rio +20 i 2012, og af de 17 verdensmål, som blev vedtaget af FNs generalforsamling i 2015, de såkaldte 2030-mål. Det kulturelle element indgår flere steder, men er selve hovedelementet i mål 16, som lyder:

Styrke fredelige og inkluderende samfund, sikre adgang til retssikkerhed for alle og opbygge effektive, ansvarlige og inkluderende systemer på alle niveauer”.

 

Den grønlandske vinkel

 

 

I Grønlands Hjemmestyres administration blev der i 2008 udarbejdet en kort rapport, som havde til formål at beskrive arbejdet med bæredygtighed og globalisering i Grønland. Rapporten viser, at bæredygtighedsbegrebet på intet tidspunkt af skiftende landsstyrekoalitioner blev anvendt konsistent i Grønland. Det samme var tilfældet, når man forenkler problemstillingen gennem anvendelse af de ovenfor anførte tre dimensioner.

Sagen kompliceres yderligere af, at man fokuserer påbæredygtig udnyttelse i stedet for ”bæredygtig udvikling”. Hertil kommer, at man i forskellige situationer anvender forskellige udtryk på grønlandsk for begrebet ”bæredygtig udnyttelse”. Rapporten gengiver fem forskellige skrivninger på grønlandsk, som fremstår af skemaet og som er blevet anvendt til at beskrive ”bæredygtighed” i bestemte sammenhænge. Begrebet var og er stadig en vigtig del af diskussionen om brugen af de levende ressourcer9.

Bæredygtig udnyttelse

Forskellige oversættelser til grønlandsk som har været brugt

Oversat tilbage til dansk

Nungusaataanngitsumik atorneqarnissaq

Fremover at bruge noget, således at det ikke slipper op

Piujuartitsinissamik tunngaveqarluni

iluaquteqarneq

At drage nytte af noget på en måde, at man bliver ved med at have det hos sig

Imminut nammassinnaasoq

Som skal bære (lægge ryg til) sig selv

Piujuartitsisumik iluaquteqarniarneq

At drage nytte af noget på en måde, at man altid vil blive ved at have det hos sig

Nungusaataanngitsumik

At bruge noget på en måde, at det ikke slipper op

I 2016 er der kommet en ny sproglig udformning. Det er sket i forbindelse med Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffers præsentation af Naalakkersuisuts Holdbarheds – og Vækstplan. Heri blev følgende betegnelser anvendt.10

Piujuartitsineq

Bæredygtighed

Siden de nordiske statsministre i forbindelse med Nordisk Råds session i 1998 vedtog en deklaration om ”Ett hållbart Norden”, har Grønland været aktiv i forbindelse med udformningen af de efterfølgende strategier, der har haft til formål at operationalisere de nordiske regeringschefers deklaration. Den seneste strategi har titlen ”Ett gott liv i ett hållbart Norden – Nordisk strategi för hållbar utveckling”, og den blev vedtaget af Samarbejdsministrene i Nordisk Ministerråd i 2013.

Som anført i indledningen mistede begrebet ”bæredygtig udvikling” en vigtig dimension, da det blev almindeligt at karakterisere bæredygtig udvikling, som en udvikling, der kun baserede sig på tre søjler, det vil sige de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner. Den del, der handler om menneskenes kultur, udgik, da ”samfund” blev til ”socialt” i den daglige omtale af problemstillingen.

Hjemmestyret og senere Selvstyret har fra starten i det internationale samarbejde argumenteret for, at man i FN, og i øvrigt internationalt, skal arbejde for de oprindelige folks rettigheder, herunder retten til at bevare egen kultur og identitet. Et markant punkt i dette arbejde var oprettelsen af Permanent Forum i FN i 2000. Det har derfor også været den grønlandske regering Naalakkersuisuts politik, at ”kultur” skulle indgå på lige fod med de tre anførte dimensioner, når diskussionen drejede sig om opfølgning af Brundtlands ”Vores fælles Fremtid”. For Naalakkersuisuts vedkommende skete dette ved Rio +20, som var verdenssamfundets markering af 20-året for vedtagelse af FNs erklæring om bæredygtig udvikling fra 1992.

Man arbejdede i Selvstyret i maj 2016 med brug af bæredygtighedsbegrebet, som ovenfor anført, i forbindelse med den offentliggjorte Holdbarheds- og Vækstplan (HVP). Her er det interessant at notere sig, at bæredygtighed bliver til et af fem bærende principper.

Holdbarheds- og Vækstplanens fem bærende principper:

  • Bæredygtighed
  • Øget selvforsørgelse
  • Gode og stabile rammer for private investeringer
  • Helhedsorienteret og effektiv opgaveløsning
  • Et attraktivt sted at vokse op og bo i som en del af et fællesskab” 11

I den videre præsentation kan man se, at bæredygtighed knyttes til forvaltningen af naturens ressourcer, som i denne artikel betragtes som en del af miljøkomponenten i bæredygtighedsbegrebet. Hvis man tager udgangspunkt i den opdeling i fire områder, der argumenteres for i denne artikel, kan man henføre Holdbarheds- og Vækstplanens andet og tredje punkt til økonomi og de to sidste punkter til kultur.

Denne måde at angribe sagen på kan give god mening, såfremt man betragter det som Finansdepartementets første forsøg på at operationalisere en samlet plan med udgangspunkt i det, der er departementets ressort. Når samfundets øvrige sektorer skal omfattes, vil det åbne op for en mulig revideret anvendelse af den måde at se det Brundtlandske bæredygtighedsbegreb på.

 

Det oprindelige udgangspunkt: Tilbage til fremtiden

Som ovenfor anført er der gode historiske og saglige grunde til, at kultur skal inddrages som den fjerde søjle eller dimension, såfremt man ønsker en opdeling af Brundtlandkommissionens begreb ”bæredygtig udvikling”. Begrebet bliver derved mere dækkende og praktisk anvendeligt, samtidig med at man bevarer begrebets indre logik. En logik, der fastholder de modsætninger, der kræver politisk stillingtagen i den praktiske gennemførelse.

For det første kan man argumentere for, at FN fortsat arbejder med det oprindelige bæredygtighed begreb i sin helhed.

For det andet kan man argumentere for, at kulturen fra starten har været en central del af begrebet. Som tidligere nævnt faldt kulturelementet ud i forbindelse med den britiske reformulering i 1990’erne.

For det tredje er kampen for kulturelle rettigheder i almindelighed og oprindelige folks rettigheder i særdeleshed en grundlæggende del af Selvstyrets selvforståelse.

Ved den seneste revision af den nordiske strategi for bæredygtig udvikling var det Selvstyrets politik, at ”kultur” skulle nævnes på lige fod med de tre standardelementer: ”økonomi, social og miljø”. Dette blev ikke helt tilfældet, men man fik sig forhandlet frem til følgende tekst, som fremgår af i indledningen til den seneste strategi:

 

“Hållbar utveckling har tre ömsesidigt beroende dimensioner: den ekonomiska, den sociala och den ekologiska. En av dessa dimensioner får inte underminera förutsättningarna för utveckling inom de andra dimensionerna. Även kulturen har stor betydelse för de nordiska värderingarna.”  12

Bæredygtighedsbegrebet indgår som nævnt i Selvstyrets nuværende arbejde med Handlings- og Vækstplanen. Denne plan rummer potentialer til en videre udvikling, således at man, såfremt man politisk ønsker det, ved en kommende opdatering kan præsentere en egentlig strategi for ”Det bæredygtige arktiske velfærdssamfund”.

En række delelementer kan allerede indlæses i det nuværende Naalakkersuisuts regeringsgrundlag 13. Hvis en sådan strategi med udgangspunkt i det oprindelige bæredygtighedsbegreb præsenteres, vil det være den første og eneste af sin art i Arktis.

Konklusion

I denne artikel er der argumenteret for, at der i de fremtidige diskussioner om anvendelsen af Brundtlandrapportens bæredygtighedsbegreb ikke findes argumenter for at fastholde den tredeling, som blev resultatet af de interne diskussioner i 1990’ernes England. Men hvordan gør man så i praksis? Som en mulighed vil jeg foreslå, at man at tager udgangspunkt i følgende formulering, der giver en indikation af indholdet i de fire søjler, som herefter kan udvikles indholdsmæssigt efter behov:

Forudsætningerne for det bæredygtige velfærdssamfund tager således udgangspunkt i en kultur, hvor borgerne uddanner sig og indretter styringssystemer (demokratiske), som styrker fredelige og inkluderende samfund, sikrer adgang til retssikkerhed for alle, og opbygger effektive, ansvarlige og inkluderende systemer på alle niveauer.  –  Herigennem kan man, i hvert samfund, i fællesskab løse de sociale opgaver, som den enkelte ikke kan klare selv.  –  Dette sker samtidig med at man på miljøområdet mindsker forurening, sikrer opretholdelse af økosystemernes produktion, og anvender fornybar produceret energi.  -Den økonomiske forudsætning er, at borgerne og virksomheder er villige til at betale en del af deres indkomst i skat til fællesskabet, således at man kan honorere udgifterne til de nævnte fælles aktiviteter.

 

Litteraturliste

ANP 2013-725. Ett gott liv i ett hållbart Norden: Nordisk strategi för hållbar utveckling. 2013

Ivar Gjørup. Platons Gåde. Den levende skrift. Gyldendal, København 2016.

Finn Lynge: Et langt liv på tværs. 1980 2010. – Eqqaamasat. – Erindrings og debatbog, bind 2. Forlaget Atuagkat, Nuuk 2013.

Finn Lynge: Kampen om de vilde dyr. Akademisk Forlag, København 1990.

Donella H. Meadows, Dennis L. Meadows, Jorgen Randers, and William W. Behrens III, The limits to Growth. Universe Books, New York 1972.

Peter Nielsen: Arbejdet med bæredygtighed og globalisering i Grønlands Hjemmestyre. Upubliceret rapport udarbejdet for Grønlands Hjemmestyre. Nuuk 2008.

Susan Owens: Is there a meaningful definition of sustainability? Department of Geography, University of Cambridge, NIAB 2003.

H.C. Petersen & Finn Lynge. Fangst og redelighed i vor tid. Nalitsinni piniarneq pissuserissaarnerlu. Ti foredrag holdt i Kalaallit Nunaata Radioa. KNR-mi oqalugiaatit qulit. Forlaget Atuagkat, Nuuk 2003.

Vores Fælles fremtid”. Brundtlandkommissionens rapport i Dansk Udgave. FN –forbundet og Mellemfolkelig Samvirke, København 1989

Hjemmeside

www.naalakkersuisut.gl

1 Owens 2003.

2 came a process of learning and with it more nuanced understanding of relationships between economy, society and environment op. cit. side 4.

3 to capture it to ensure that growth and development remain at the core. Thus, from around the mid1990s onwards, we see a vigorous re-insertion of the economic dimension of sustainability, followed by inclusion of social consideration, alongside environmental protection. The UK Government was now at pains to stress that “achieving all these objectives at the same time is what sustainable development is about Owens 2003, s. 4-5.

4 I mangel på politisk ørenlyd for deres antihvalfangst kampagne, der savnede ethvert biologisk grundlag i forhold til Grønland, gik Greenpeace i 1981 til direkte personligt angreb på den daværende danske repræsentant i den internationale hvalfangstkommission, se Lynge 2013, s. 213, note 103.

5 For en nærmere indsigt i dette, se Finn Lynge 1990.

6 Petersen & Lynge, s. 8.

7 Petersen & Lynge, s. 14.

8 Gjørup 2016, s. 290.

9 Nielsen 2008.

10 Piujuartitsineq” blev anvendt ved præsentationen med den anførte oversættelse.

11 Slide15 fra Power Point-præsentationen 30. maj.2016, se www.naalakkersuisut.gl.

12 ANP 2013-725

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *