Kolonialisme eller postkolonialisme – elementært, min kære Watson

Authors:

Abstract

Kolonialisme eller postkolonialisme? Elementært, Watson

Mikael Hertig siddende på kantsten

Mikael Hertig
cand. scient. pol.
6400 Sønderborg
Tlf 27 24 47 00

   

Anmeldelse af en syv år gammel bog

Irene Watson  
Tre nøgne mænd aboriginer

Aborginer - nøgne.

  (Irene Watson: Aboriginal Peoples, Colonialism and International Law. Routledge 2015 ) Har Danmark som kolonimagt nogensinde interesseret sig i dybden for den almindelige bygde-grønlænders mening om noget som helst? Efter at have læst G. Spivaks lille artikel "Can the Subaltern Speak" er det væsentligt for mig., at min danske virkelighedsforståelse er fuld af blinde pletter. Som dansker er jeg så præget af europæisk tankegods, at bygdegrønlænderens virkelighedsforståelse er udenfor min rækkevidde.  Det handler om at prøve at forstå og at vide, at der er ret meget, jeg overser og ikke forstår.     Sne, hvor læ ved huse skaber uddybende kanter ved husene         Men repræsentanter for oprindelige folk, eller for koloniserede selv, der så at sige har fået det oprindelige folks tradition  ind med modermælken, dukker  op med deres erfaringer andre steder i verden. Her kan begrebet "oprindelige folk" (indigenous people) være til nytte, hvis der er tale om ensartede vilkår. Jeg har læst bogen af Irene Watson. Hun er professor i jura og noget så opsigtsvækkende som "nøgen lov",  retstilstandene blandt aboriginere i Adelaide, Australien.     Sne, hvor læ ved huse skaber uddybende kanter ved husene     Danmark har gennem ratificering af ILO-konvention 169 anerkendt grønlændere som et oprindeligt folk, og som noget særligt har Grønland i kraft af selvstyreloven en særstatus med hensyn til at styre egne anliggender indenfor  et kæmpe territorium blandt oprindelige folk. Omkring 20 % af alle grønlændere bor udenfor Grønland. Hvad med deres rettigheder?       Sne, hvor læ ved huse skaber uddybende kanter ved husene        

Det er mit indtryk, at der er generelle ligheder mellem oprindelige folk, der rækker ud over den almindelige forestilling om kolonialisme, at der muligvis er ligheder mellem inuit i Canada og Grønland, og med aboriginer i Australien. Derfor denne anmeldelse.

        Ordet 'muldarbi' beskriver i australsk sammenhæng kolonimagtens dæmoniske ånd, der overtager det oprindelige folks tidligere retfærdighedskultur og værdigrundlag. (Watson 2015, lok. 303). Det handler om kolonialismens indvirkning på det oprindelige folks liv, love og territorier. Men samtidig er der grund til at pege tilbage på den Rå lov  eller den nøgne lov (Raw Law) og de rester af den, der fortsat lever.       Sne, hvor læ ved huse skaber uddybende kanter ved husene   Den nøgne lov har hele tiden været der.     IW argumenterer for, at koloniseringen begynder med at ignorere og fornægte, at det oprindelige folk overhovedet havde deres egne love, regler og skikke og begreber om retfærdighed, systemer til belønning og straf som i enhver social kultur.       Blindheden er udgangspunktet. Der var, tilsyneladende set i det perspektiv, i civiliseringsprojektet kun en opgave, bestående i at absorbere de indfødte (ibid 310) i kolonimagtens statsform. Den mission fortsætter, men er efter IW forfejlet.         Sne, hvor læ ved huse skaber uddybende kanter ved husene Tværtimod henleder hun opmærksomheden på, at 300 millioner mennesker har overlevet kolonialismens folkedrab. Hun advarer imod, at man bare klapper i og bilder sig ind, at bogen bare skal ses som en romantiseret utopi om De Oprindelige Folks samfunds fortid og fremtid. Her i 2022 løber kolonialismens absorptions- og assimilationsprojekt ufortrødent videre på kolonimagternes betingelser, hævder hun.         Lidt polemisk kan man spørge med adresse til afkoloniseringsprojektet mellem kolonimagten Danmark og Kalaallit Nunaat (Grønland), om relationen mellem os overhovedet giver mening uden tilstedeværelsen af et fortsat koloniseringsprojekt?        

Kolonimagterne udøver deres i kraft af monopolet på at oversætte og fortolke de oprindelige folks rettigheder på (365-72).

          I den australske udgave handlede det om retten til at forstå og fortolke virkeligheden ud fra egne forestillinger. Omkring UNDRIP 2007 - processen hævder IW, at den begyndte helt fint, men endte med ingenting (378) Reelt sætter den tidligere kolonimagt grænsen for, hvad den i praksis vil gå med til. -----     IW henviser til Discovery Doctrine. Efter den har det land, en ekspedition udsendes fra, tildelt sig selv retten til at overtage landet, ekspeditionen slår sig ned i.          

Montesqieu

  Bemærk også, at den højt besungne og berømte Baron de Montesqieu (magtens tredeling) var racist, og han anså den, der opdyrkede landet, som ejer og dermed skaberen af nationen. Den snævre forbindelse med at dyrke og eje land som kernen i nationsskabelsen. (feudalismen forlad han næppe nogensinde).           En sådan idé er jo fremmed for oprindelige folk. Jeg har det indtryk, at landskaberne uden ejer også er uden grænser.  Efter de oprindelige folks grundopfattelse er relationen snarere sådan, at ingen ejer territorium, landet, landskabet. Ejerskabet til territoriet er på den måde kolonimagtens sejrende idé, som i grunden er det oprindelige folks forestillingsverden fremmed (ibid 436).           Naturligt nok udstedte kolonimagten love og regler, der regulerede forholdet mellem europæere og First Nations (de oprindelige folks lande).  En del af forskellen ligger i skriftsproget - på dansk Jyske Lovs "Med (skriftligt formuleret) lov skal land bygges",  Kolonimagtens kontrol og magt udøvedes gennem monopolet på skriftsproget.  De oprindelige folk havde typisk intet skriftsprog til at begynde med.     First Nations' ret til deres territorier blev erklæret ulovlig af kolonimagterne. "For at skjule/dække koloniseringens onde hensigt, blev den kaldt et civiliseringsprojekt. (ibid 443).     "Closing the gap"   Opgaven, udi kolonimagtens egen retfærdiggørende indstilling, handler efter IW om at bygge bro mellem "de civiliserede" og de "uciviliserede". I Australien bruger man stadig "closing the gap" som forklaringen på tidens politik.      

Fra naturret til positivistisk jura

      Positivismens vej ind i europæisk jura        Kolonalismens paradigme var præget af, at der tilsyneladende ingen andre udviklingsveje kunne tænkes end den såkaldte civilisering. Irene Watson ser Europa som det udførende suverænitets handlende subjekt og og Ikke-Europa som dets objekt. Fremstillingen præger historie og antropologi (456). "Hvad skal vi med suverænitetsdiskussionen, når First Nations altid har været suveræne?" Dermed er striden mellem rå, nøgen lov og moderne europæisk ret sat skarpt op som et bærende element i det fortsatte koloniseringsprojekt.   Civiliseringsprojektet fortsætter   Udelukkelsen af oprindelige folk som handlende og agerende subjekter er  ifølge IW fremmet ved ideen om vildskab/vildhed (savagery). Med andre ord hævder hun, at civiliseringsprojektet fortsætter som koloniseringens retfærdiggørelse. Rå eller camoufleret magtudøvelse? Kolonimagten forstår ikke sin egen rolle til bunds  

Herefter kommer hun til folkedrab (genocide),tvangsflytning, tilintetgørelse og assimilation som koloninationens mulige adfærdsmønstre (472). Problemet for kolonimagten er, at den er ude af stand til at greje/afkode/afmontere (dismantle) sin egen rolle i relation til kolonien. Den onde ånd (Muldarbi), som det oprindelige folk ser det, forstår kolonimagten slet ikke.

    Kolonimagten står, mener Watson  med afsæt i Australien, uden midler overfor det det oprindelige folks reproduktion. Men lige nu i 2022 ser vi i forholdet mellem Danmark og Grønland i lyset af spiralkampagnen, som ligner et folkemord, forstået efter FN's definition.     Da Tiden Begyndte       Hun slår derefter over til "Kaldowinyeri" , der måske betyder noget i retning af: "For længe siden begyndte tiden selv", dengang folket gik i land (597-602). Det handler helt fundamentalt om den instinktive opfattelse og forståelse af tid. Folk slog sig trods angst og bæven ned og så kom en ny fase (Tanjo´walo´njan: Hvad skal vi nu gøre?). Fasen nu er præget af, at det oprindelige folks love kaldes "myter" eller ikke-eksisterende (Man har ikke ledt efter dem?).     Det nøgne folk og den nøgne lov De oprindelige aboriginale folk i Australien var engang nøgne, så for dem er påklædning i sig selv et koloniseringsfænomen (619). Hvad IW kalder "Raw Law", forstår hun som retsnormer, der ikke er klædt på af kolonisering. Man kunne kalde det "nøgen lov". Modsat kolonimagtens retssystem, som er blevet pålagt, er den nøgne lov snarere levet lov (625). Sædvaneret       Den nyudnævnte højesteretspræsident Jens Peter Christensen kaldte sin licentiatafhandling "Forfatningsretten og Det Levende Liv". Måske er afstanden til de mest abstrakte retsnormer til det liv, der bare udfolder sig af sig selv, også udenfor den postkoloniale sammenhæng et muligt billede?       Muldarbiens rå, nøgne lov ligger "skjult" under lag af kolonialismens retsforestillinger (625). Retsnormerne lå inkorporeret i fortællinger og sange. Kendskabet til lov erhvervedes gennem livet, sange og fortællinger. Lovene levedes, dansedes, maltes, spistes i ruwes, de nøgnes, vandringer (631).  

"Vi insisterer på en lov, der lever i alting, som fremmer kærlighed, omsorg, og deling og respekt for alting i den fysiske verden" .

  Bæredygtighed Verden var uudviklet, ikke fordi man ikke kunne forandre den, men på grund af forbundetheden med altet i den fysiske verden. Folket kunne vedligeholde tilstande gennem fiskeopdræt, kontrol af brande og andre bæredygtige praksisser. Mennesket levede livet igennem nøgent. I døden blev den nøgne krop rullet ind i en græsmåtte, røget og siden begravet. Kun kraniet blev bevaret som bæger, man kunne drikke livets vand fra. "     Mange forbliver nøgne, ikke fysisk, men spirituelt, for vi kæmper for at slippe for at være klædt på af kolonialismen." (642) Kolonialisme eller postkolonialisme? IW bruger konsekvent "kolonialisme"       

Iw bruger konsekvent 'colonial' i stedet for 'postkolonial'. Pointen er , at der ingen forskel er på før og nu . Der er ingen ændring sket. Det er fortsat et konfliktfyldt forhold: Kolonimagten søger underkastelse (subjugation) af det oprindelige folks identitet. Men de oprindelige folk byder disse bestræbelser trods. Selvom der er en sammenhæng mellem kolonialisme, kapitalisme og imperialisme, foretrækker IW 'kolonialisme', fordi ordet trækker linjen tilbage til invasionen, bosættelsens begivenhed.

 

Dermed bliver det så også fastslået, at processen bare fortsætter (650). Sigtet er fortsat at tilintetgøre kerne-identiteten hos First Nations People, blandt andet ved hjælp af retsapparatet.

Koloniseringsprojektet angriber det koloniserede folks selv- og fremtidsforståelse. Og hvad, hvis de nøgne love iklædes tøj fra kolonimagtens lovforståelse, hvad sker der så ?      

Hun spørger: "Er vi stadig nøgne inde under kolonimagtens regler og reguleringer?" (655).

      Gennem Kaldowinyeri er individet knyttet til verden, mennesker, planter og dyr, til fortid, nutid og fremtid. Det er, skriver IW, "vore forfædres cyklus; det er deres sti eller rejse, og vi fortsætter. Vi prøver at finde en vej uden om "ejerskabets individualisme""

Hvad IW kalder "relationsfilosofi" anser hun for indlejret i oprindelige folks videnssystemer. (667) Viden tilhører et folk og folket tilhører landskabet1.

 

Oprindelige folk

Kolonimagt

Pligt til at sikre recykling

Man kan eje land

Balance og recirkulation

Fremskridt, udvikling, akkumulation, kontrol

Lateral tænkning (sideværts)

Lineær tænkning

Gensidighed

Envejs udveksling

Harmoni, retfærdighed

Modstrid og straf

Relationer, forhold

Tosidighed

Evighed

Lineær tidslinje

674

     

Ophavsret til det talte ord

 

IW skriver om aboriginerne i Australien i den stamme, hun kommer fra, at de ikke nedskriver sange og fortællinger, som ikke hidtil er blevet trykt og udgivet, fordi man vil vedligeholde de mundtlige traditioner og deres tolkning i fortællerens  hånd. Det er storytellerens historie, og han beholder en slags ophavsret. Andre må ikke snuppe den eller genfortælle den uden vedkommendes tilladelse.      

Reproduktionen bliver på den måde en trussel om at nedslide den mundtlige fortællertradition. Almindelig ophavsret beskytter ikke sagn og mundtlige fortællinger og dermed heller ikke den rå oprindelige lov. (687). Der er mange lag i sange med rå lov, og nogle er private. hemmelige og hellige.

 

Om at eje land

For Oprindelige Folk er ideen om at kunne eje land helt fremmed. For kapitalisten bliver landet til 'ejendom', dvs. en vare, der kan købes og sælges. For oprindelige folk er forholdet til landskabet mere kompleks. Vi mennesker, mener IW, lever i naturen og er en del af den. Naturen er os. Vi må ikke tage mere fra naturen end hvad der er nødvendigt til livets opretholdelse. Bosættersamfund bemægtiger sig mere end nødvendigt. Resultatet bliver, at landet udpines (depleted, 710).     Jeg er som nævnt dansker. Mit eget ærinde er det spinkle forsøg på at forstå grønlænderens mindset, den del af det, der er det rå, det oprindelige. Selvfølgelig har 300 års kolonisering påvirket grønlænderens tankegang i europæisk, dansk retning. Men der er naturligvis meget, jeg som dansker ikke ser. Om lighederne mellem aboriginer i Australien og grønlændere i Kalaallit Nunaat er tydelige, ved jeg ikke. Det må bero på, hvad samtaler med nogle af mine grønlændere mener og siger. Men jeg tror, der er noget om snakken.

1Collignon, Béatrice: "Knowing Places" og værket "Les Inuits" er glimrende illustrationer af dette mindset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Don't have an ORCID? Get one in 30 seconds here.
1
1
1
1
1
1