Tvangsfjernelser: Jura eller sund fornuft

Authors:

Abstract

 
Portrætbillede af Hanne Ziebe

Hanne Ziebe er advokat (H) med speciale i børne- og straffesager

af advokat Hanne Ziebe

 
Jura eller sund fornuft.
Jeg læste forleden en  artikel, hvor Helle Linnet, der er (var) formand for Foreningen af Social-, Arbejdsmarkeds- og Sundhedschefer, besvarer kritik, der rettes mod retssikkerheden på socialområdet i kommunerne. Jeg vil ikke gå ind i denne debat, men der var særligt et afsnit, der faldt mig for brystet:
“Det er selvfølgelig afgørende, at vi sikrer borgernes retssikkerhed, men hvis man dykkede lidt ned i alle de sager og klager, som Ankestyrelsen behandler, vil man opdage, at juraen har overtaget almindelig sund fornuft."

Problem: Socialchefer ser modsætning mellem jura og fornuft

Jeg ser det som et meget stort problem, hvis Helle Linnet på vegne af landets Socialchefer kan se et modsætningsforhold mellem jura og sund fornuft, når vi er inde i området for borgernes retsgarantier. Jeg kan være bange, når man i indledningen af artiklen også kalder dette "bureaukrati og overstyring".
Socialområdet, og særligt børneområdet, er et område for rigtig mange følelser, hvorfra forskellige fagpersoner skaber deres egen evidens. Inden for børneområdet har man skabt særlige elastikbegreber som "barnets tarv", "barnets særlige behov" og andre begreber, som man næsten frit kan bruge som beslutningsgrundlag.
Kommunens modpart i disse sager: familierne, børnene, forældrene, borgerne, der skal tåle disse meget alvorlige indgreb, står magtesløse overfor beslutninger, der træffes ud fra tro og forventninger eller mangel på samme. Hvis man arbejdede indenfor områder med objektivt målbare faktorer, havde problemet ikke været det samme.    

Reglerne på straffeområdet: her gælder retsgarantierne

  Når vi befinder os indenfor "forventningsindustrien", må der stilles særlige krav til, at retsgarantier overholdes, for at der kan træffes de rigtige og nødvendige beslutninger.
Et andet område, hvor man også let kan komme i følelsernes vold, er inden for straffeområdet. Her har man i langt højere grad valgt at systematisere og overholde retsgarantier: f.eks: forsvarerens straks-adgang til alt sagsmateriale herunder anklageskrift, en materiel og grundig prøvelse af sagen herunder adgangen til at føre vidner og så videre. Dette er en ofte meget dyr og langsommelig proces, men det gøres ikke kun på grund af, at de domfældte skal have en retfærdig rettergang - men i mindst lige så høj grad for samfundets skyld.Det gør måske ikke så meget samfundsmæssigt, at vi kommer til at sætte et par uskyldige i fængsel, men sker det for ofte, mister befolkningen tiltroen til retssystemet. Desuden er det også af stor betydning, at den dømte også er den skyldige, når der er tale om alvorlig kriminalitet.
 

Retsgarantier og dokumentation skal være i orden

   
Retsgarantier og dokumentation bør ses som en tjekliste, der skal gennemgås, inden forvaltningen tager sin magt i brug. Piloter bruger tjeklister inden takeoff. Her tillader vi ikke, at selv den mest erfarne pilot erstatter tjeklisten med et fagligt skøn og et gæt på, at næste flyvning nok også vil gå godt, selvom hans sidste 10.000 flyvetimer gik godt. Her har tro, håb og faglig råderum ingen plads. En pilot skal først skønne, når han ikke har andre muligheder, f.eks. når motorerne har sat ud, og han ikke kan se landingsbanen, først der er der plads til et frit skøn.
Når en flyvning og en anbringelse af et barn går galt, bør der altid foreligge en meget udførlig dokumentation, således at man efterfølgende kan sikre, at de efterladte kan få en begrundelse for tabet, og at man selv kan sikre, at man ikke behøver at begå samme fejl flere gange. Man skal ved hjælp af dokumentationen kunne gå tilbage i sagen og nøjagtigt kunne se, hvad der gjorde, at man ikke opdagede, at mor stak af med børnene, at plejefar var pædofil eller andre helt usandsynlige forhold.
Den mekaniker, der har godkendt flyet til takeoff, skal ikke sættes i den situation, at han skal undersøge sig selv. Det sammen skal selvfølgelig også gælde for den socialrådgiver, der har truffet afgørelse om at indstille til anbringelse af et barn og efterfølgende disponeret i sagen. Tillid er godt, kontrol er bedre, men selvevaluering er direkte skadelig i forbindelse med fejlfinding i et magtsystem, da det ofte vil forhindre, at vi får lært af de fejl, som vores kollegaer har lavet, hvis de ikke kommer frem.
Jeg kan ikke se et modsætningsforhold på den ene side mellem juridiske retsgarantier og styring og på den anden side sund fornuft. Det, at man i følsomme børnesager tvinges ud af følelsernes vold og ind i systematisk tænkning, kan tværtimod gøre, at man tvinges ud af egne formodninger og ind i en mere objektiv tankerække. Derfor kan retsgarantier være en forudsætning for sund fornuft

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Don't have an ORCID? Get one in 30 seconds here.
1
1
1
1
1
1