Direkte og indirekte diskrimination   8. maj 2022  

Grønlænderne  i Danmark.

    Der bor op imod 17.000 grønlændere i Danmark. Hvor mange afhænger af, hvordan tallet gøres op. Sammenligner man med de 56.000 grønlændere, der bor i Grønland, udgør den danske del (diaspora) et sted mellem 20 og 25 %. De behøver ikke have så meget tilfælles. Men jo mere, man ser grønlandsk ud, og jo mere, man taler med grønlandsk dialekt, des strengere bilder jeg mig ind,  diskriminationen er. Bruger man ILO-konvention 169's definition (konventionen er tiltrådt af Danmark) , spørger man hver enkelt, hvad vedkommende føler sig som. Jeg vil gætte på, antallet i så fald i Danmark snarere ligger på 14.000, måske 15-20 %. I andre artikler har jeg og andre beskæftiget os med fordomme og  direkte forskelsbehandling diskrimination mod studerende i universitetsmiljøet. Enhver grønlænder er dansk statsborger med dansk pas. Grønland er ikke medlem af EU, så når en inuit bosætter sig i Danmark.    

Kampen mod den indre svinehund

    Udtrykket "den indre svinehund" stammer fra den tale, SPD's formand Kurt Schumacher holdt i det tyske parlament i 1932 til nazistpartiets Joseph Goebbels. Her siger Schumacher, at hele den nazistiske propagandamaskine ikke er andet end en appel til menneskets indre svinehund.:      

"Die ganze nationalsozialistische Agitation ist ein dauernder Appell an den inneren Schweinehund im Menschen. […]Wenn wir irgendetwas beim Nationalsozialismus anerkennen, dann ist es die Tatsache, dass ihm zum ersten Mal in der deutschen Politik die restlose Mobilisierung der menschlichen Dummheit gelungen ist."

"Hele den nationalsocialistiske agitation er en konstant appel til den indre svinehund i mennesket. [...] Hvis vi anerkender noget om nationalsocialismen, så er det, at det for første gang i tysk politik lykkedes fuldstændigt at mobilisere menneskelig dumhed ."

Det bemærkelsesværdige ved talen er, at Schumacher knæsætter retten til ikke at lytte eller læse til den fordummende propaganda,  Goebbels og nazisterne stod for. Ganske vist angribes ytringsfriheden ikke, men der er ingen ubegrænset pligt til at lede efter fornuft i stupiditeternes hav. I vore dage er knæfaldet for ytringsfriheden i nogle tilfælde gledet over i absurditet. Der er ikke  en ubegrænset pligt til at lede efter rudimenter af fornuft hos en Rasmus Paludan eller en Pernille Vermund, når de udtaler sig om muslimer.  Kort sagt: når der appelleres til svinehunden, skal vi snarere beskytte os selv mod at fodre den, end vi skal høre efter.   Det interessante ved billedet af den indre svinehund er, at billedet starter med een selv, ikke de andre. Ingen kan sige sig fri. Enhver har simpelthen en pligt til at holde sin forestillingsverden nogenlunde ren. Tankerne flyver frit, men nogle er skadelige. Derfor, siger Kurt Schumacher, vil de tyske socialdemokrater ikke høre på nazistisk propaganda. Hvis ikke man passer på, trænger de små dråber af arsenik ind i sindet. (Klemperer).     Billedet er indgangen til begrebet stigmatisering.  Vi har det med uvilkårligt at tillægge nogle andre egenskaber - positive eller negative - alene på fremtoning, sprog eller udseende. Udgangspunktet for racisme, diskrimination, forskelsbehandling etc  starter hos mig selv. Vi er hver for sig i risikozonen, vi kan falde i hullet, sort eller hvidt. Svaret ligger måske i en strofe, Henrik Nordbrandt  har fremført fra sin oversættelse af et tyrkisk digt:  

"Forståelse er en rejse ind i den andens land". 

    Pointen er, at når du møder en anden, så er bekendtskabet ved at begynde, og processen med at lære at forstå er først ved at begynde. Dermed gælder indsatsen mod racisme i samfundet både indadtil og udadtil.

Direkte og indirekte forskelsbehandling

Hovedinteresse her er den diskrimination, grønlændere udsættes for i forbindelse med børnesager og jobcentersager.  Begge dele starter i kommunernes forvaltninger. Det hører til dansk forvaltningsretlig tradition, Det er typisk indirekte diskrimination.   Det nærmeste lovgrundlag, der forbyder ulige etnisk behandling, findes i Lov om Etnisk Ligebehandling, § 3.

"

§ 3. Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Stk. 4. Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en optræden i relation til race eller etnisk oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Stk. 5. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af race eller etnisk oprindelse betragtes som forskelsbehandling.

 

Anbringelser udenfor hjemmet

Aquut.com har længe søgt efter en forklaring på, hvorfor der her i Danmark anbringes syv gange så mange børn af grønlændere som af danskere. Det kommer vi til at diskutere igen og igen. Og nu, hvor det er blevet moderne at tvangsadoptere fra fødslen må vi forvente, at der dette forhold også transporteres over til dette område.

Førtidspension, kontanthjælp

Grønlændere, der med en langvarig sygdom  slår sig ned i  Danmark for at få en bedre specialbehandling i sundhedsvæsenet, risikerer at lande på kontanthjælp i årevis. Det sker uanset, om sygdommen egentlig berettiger dem til førtidspension eller ej.  Så kan man naturligvis mene, at det nok tilsvarende gælder for mange danskere i tilsvarende situationer. Men i det store hele er det formentlig nemmere for danskere, der har venner og bekendte danskere i nærheden, at få lidt hjælp til at tage kampen med myndighederne op.           ___________________________   Nanna: Hvordan kan man stoppe, i Sisimiut -  og hvordan forvaltning etc Hvis man kunne sende tilsvarende til andre grupper. Mere utilfredse med danskerne i Grønland Hvornår er det grønlændernes tur til at tage initativet. Alle, der kommer til Grønland. Kursus.   Det samme med familier, der kommer til Grønland. Samle grønlændere til kurser i Danmark. "Man kunne komme langt, ... indslusning" "Et frit land,.,.." Ingen til at gribe fat i dem... Hvor skal man henvende sig. Mange ter sig som små konger... Selvstændighed eller frigørelse? 1953-situationen   "vi kommer for at hjælpe Jer" ___________ Susanne Jensen de indsatte på forvaring, Koordinator for de anbringelsesdom eller en forvandlingsdom. Retspsykiatrisk Århus og Herstedvester. Bistandsværger 1 gang om måneden   Kontakten til Grønland, støtteperson Sproget. modsætning. Behandlingsdom. Ikke ved, hvorfor de er der. Forældrene kan ikke følge med... Lufthavnen - en fuld grønlænder. Fortæller ikke, at de er fra grønland. v