Kommunalt selvstyre og Nærhedsdemokratiets undergang

Authors:

Abstract

 

Jørgen Boisen, der er professor med speciale i franske forhold har i DR 1 morgen 30.12.2021 omtalt det franske samfund som præget af mistillid til myndigheder; men så tilføjer han også, at tilliden stiger med nærheden. Stor tillid til kommunen, mindre til domænet og endnu mindre til præsident og regering. For egen regning tilføjer jeg en hypotese: Tilliden falder med afstanden. Nærhed, eller som det så smukt lyder, "proximité" og tillid hænger sammen. Kommunen  er  det stedlige skæbnefællesskab.

       

Sammenhængen mellem nærhed og tillid.

  Vi har formentlig mere tillid til dem, vi kender, end til dem, vi ikke kender. Omvendt kan man hævde, at mistillid og fjendskab vokser med afstand og ukendskab.  Dermed kan  de centrale geografiske begreber som nærhed (=proximity), rum (space) og afstand (distance) puttes ind i en administrativ-politologisk sammenhæng. Tillid handler på det menneskelige plan også om, at vi har tilvænnet os andre menneskers væremåde og særheder, når vi har lært dem at kende. Nye bekendtskaber kræver tid.       I Frankrig er der 34.965 kommuner og 129 domæner ( amter?). Indbyggertallet er 66,7 millioner. Det svarer til et gennemsnitligt indbyggertal på 1908 pr kommune. I Danmark er der 5.840.000 indbyggere og 98 kommuner; det giver et gennemsnitligt indbyggertal på 59.591 indbyggere. Det vil sige, at der her ved overgangen til 2022 bor 32 gange så mange indbyggere i den danske gennemsnitskommune som i den franske. Tanken med begge de danske kommunalreformer har været at strømline administrationen, så der fremkom en mere professionel forvaltning, der bedre skulle være i stand til at forstå, læse og forvalte efter landets love. I Danmark lovsynges det kommunale "nærdemokrati" som regel ud fra et grundsyn, efter hvilket det dybe kendskab til stedet og dets befolkning skulle være en simpel nødvendighed. Det tidlige kommunale fællesskab voksede ud af kirken og sognet med præst og degn som fællesskabets belæste kontakt til samfundets andre instanser.  Opgaverne var at drive skole, administrere kirkebogen og i byerne sørge for indkvartering og pasning af syge. Man skal nok heller ikke glemme, at opkrævning af lokale skatter ("tiende") voksede ud af det sognekommunale fællesskab.  Socialvæsenet er vokset ud af det sognekommunale fællesskab i landsbyen, mens købstadkommunernes  fattiggårde var det tilsvarende modstykke. Før kommunalreformen i 1970 ville det gennemsnitlige indbyggertal per kommune - uden hensyn til sondringen mellem by og land, i dag svare til omkring 4.000. Efter 1970-reformen ville det nuværende indbyggertal svare til en kommunestørrelse på  godt 20.000.  Gennemgående har den danske sognekommune tilsyneladende omfattet flere indbyggere end de nuværende franske kommuner. Decentralisering og dekoncentreret forvaltning Decentralisering  (1)  er et organisatorisk princip, der indebærer uddelegering af beslutningskompetence til en hierarkisk set lavere stående enhed. Delegationen kan altid trækkes tilbage, i det mindste ved lov. Den myndighed, beslutningen er overdraget til, skal fortsat ud over at overholde almindelige forvaltningsretlige regler også samtidig overholde speciallovgivningen på det specifikke område, der er tale om.  Med andre ord kan overladelsen aldrig medføre en fri ret til at handle efter forgodtbefindende. I dansk kommunalret har lovlige vedtagelser i kommunalbestyrelsen en form for lovkraft som gyldige hjemler i kommunale afgørelser. Dekoncentreret forvaltning beskrives i lex som en mellemting, idet beslutningen træffes på den centrale myndigheds vegne i et mere rigidt over- underordnelsesforhold. Man kan som eksempel nævne politiet. Jo mere detailregulering, der foreligger, des mere indskrænkes den kommunale handlefrihed.      

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Don't have an ORCID? Get one in 30 seconds here.
1
1
1
1
1
1