“Triage” eller hvad man bruger en forfatningsdomstol til

Authors:

Abstract

In Germany, the High Court of Constitution has given a verdict. According to this, Medical Triage (prioritizing among patients if survival resources are scarce is a matter of legislation. Thus, Bundestag and Government is forced to formulate a new bill regulating principles of medical triage.
   

Prioritering om liv og død

 
Mikael Hertig siddende på kantsten

Mikael Hertig
cand. scient. pol.
Fregatten 4, 1 tv
6400 Sønderborg
Tlf 27 24 47 00

Af Mikael Hertig    
Billede af soldater foran lazaret (1. verdenskrig, fransk)

Triage fra 1. verdenskrig i Frankrig (lazaret)

Forfatningsdomstolen i Karlsruhe: Triage er et lovgivningsanliggende

   

"Triage" er et fransk ord, der beskriver det tilfælde, hvor sundhedspersonalettvinges til at sortere mellem patienter ud fra vurderede overlevelseschancer. Oprindeligt er det formentlig et krigsfænomen. Men fra den første coronatid i Norditalien husker nogle måske, hvordan lægerne på nogle hospitaler netop var bragt i en situation, hvor der ikke var ressourcer, fx. respiratorer eller personale nok til at give alle livreddende behandling.

 

Det handler om at pålægge regering og parlament et politisk ansvar.

    I Tyskland kan forfatningsdomstolen tvinge foirbundsregeringen til at tage et lovinitiativ. Det har den netop gjort ved at træffe en helt afgørende dom.  Sagen er anlagt af en handicaporganisation, som får medhold i, at diskrimination på grund af alder eller handicap ikke må finde sted. Efter dommen er der tale om et politisk, ikke et medicinsk ansvar. Det skal forstås sådan, at regeringen og sundhedsmyndighederne ikke må overlade det til lokale tilfældigheder, hvordan der i konkrete tilfælde, for eksempel på grund af knaphed på intensiv-ressourcer skal prioriteres. Neturligvis er det pandemien med COVID19, der aktualiserer spørgsmålet. Regering og parlament skal sørge for en lovgivning, der  fastlægger positivt, hvordan prioriteringen skal foregå. Et for nogle måske opsigtsvækkende kriterium er, at der heller ikke må prioriteres direkte mellem vaccinerede og uvaccinerede. Den juridiske forskel på et vink med en vognstang fra Ombudsmanden til regeringen er klart nok. I Danmark sker det oftest, når lovgivningen er ude af trit med en opstået situation, typisk i detaljen. Ombudsmanden kan kun give gode råd og slet ikke tage så vidtgående skridt som den tyske forfatningsdomstol kan. Man kan diskutere, om det er derfor, sager som denne aldrig ender med noget politisk initiativ. Dels kan der ikke rejses politisk kapital på den, dels er den en varm kartoffel. Derfor opstår der reelt en risiko for, at i sager om liv og død skubbes ansvaret ned til det lokale personale, som ingen reelle regler har at støtte sig til.   Vi har det med aldrig at diskutere grundlov i Danmark ud fra antagelsen om, at den alligevel aldrig bliver lavet om. Jeg er uenig i synspunktet. Grundloven kan punktvis godt laves om. Temaet her er egnet til politisk diskussion om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at regeringen og sundhedsministeriet rutinemæssigt skubber de vigtigste principielle spørgsmål så langt ned og væk fra sig selv som muligt    

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Don't have an ORCID? Get one in 30 seconds here.
1
1
1
1
1
1