Borgerforslag: Indføj Menneskerettighedskonventionens artikel 8 i Grundloven

Authors:

Abstract

With 50.000 supporters, a proposition to debate a given topic is enforced to be picked up in the Danish Parliament, Folketinget. This is an article preparing such a proposition. The Danish "Grundloven", ( Basic Law, written part of the Danish Constitution). The topic is to raise article 8 in The European Convention of Human Rights to constitutional status instead of just Danish law as hitherto.
 
Billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig (c) april 2017
https://orcid.org/0000-0002-0533-0231
Cand. scient. pol. Aarhus Universitet 1982 Cell +45 27 24 47 00
Fregatten 4, 1 tv
DK 6400 Sønderborg Denmark
mh@aquut.com

Optakt.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) har status som dansk lov, men dens indhold er abstrakt og principielt. Læs denne artikel og skriv en kommentar med navn og email, hvis du vil være medstiller. Forslaget er endnu ikke stillet, men vil blive det, når vi er kommet til enighed.  

Borgerforslag: Indføj Menneskerettighedskonventionens artikel 8 i Grundloven

Billede af Grundloven, åbnet i montre

Christiansborg på Grundlovsdag fredag den 5. juni 2015,.Kilde den Store Danske Lex.dk

 

Beslutningsforslag:  Der tilføjes en bestemmelse i Grundloven, fx. som tilføjelse til § 72:

   

§ 72. Boligen  er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

  TILFØJES FX.
Stk. 2. Privatlivet er ukrænkeligt. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv.  Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed. "
   

Begrundelse:

    Den Europæiske Menneskerettighedskonvention  (EMRK )er både ratificeret og inkorporeret som dansk lov.  Man skulle derfor tro, at enhver borger bare kan påkalde sig den i danske retssale, for eksempel i sager om tvangsfjernelse ( anbringelse uden samtykke)  Det er bare et spørgmål, hvor i hierarkiet af gyldige bestemmelser EMRK, der jo er udformet som abstrakte principper ligesom bestemmelserne i grundloven. Men den har formel status af lov. Det er af mange grunde problematisk. Nogle af dem gennemgås her.  Meningen med forslaget er at hæve een bestemmelse fra EMRK til grundlovsniveau. Forestil dig, at forslaget her bliver vedtaget. Dermed vil det indebære, at de domme fra ECHR (Den Europæiske Menneskerettighedsfomstol i Strassbourg) i hvert fald indtil grundlovsvedtagelsen eller ikrafttrædelsesdatoen umiddelbart tillægges retskraft. Grundloven er fra 1953.  Højesteret fører i Danmark en tilbageholdende kurs, når det handler om at tiltage sig en lovgivende funktion, hvor der kunne tænkes at være et behov for at udfylde et politisk - retligt tomrum. Sådanne tomrum skal efter traditionel dansk juridisk opfattelse udfyldes af lovgivningsmagten. Tilbageholdenheden sker ud fra en form for respekt for magtens tredeling. Men konsekvensen er, at mødet med internationale konventioner og traktater, ratificeret og inkorporeret eller ej, falder ud til rent dansk lovgivning  i mange tilfælde. Konventionerne forstås dels som ønsker til lovgivningsmagten om at indføre et princip i lovgivningen, ikke til noget,  der nødvendigvis får konsekvenser for  borgere i Danmark. En stribe domme er på vej fra ECHR i tvangsfjernelsessager. Formentlig bliver indholdet kendt, mens borgerforslaget her samler opbakning. Det kan komme til at se ud i nogle  tilfælde, som om ECHR underkender Højesteret. Men vil det udenfor enhver tvivl forpligte danske domstole og myndigheder? Det er der faktisk tvivl om. Hidtil har denne diskussion med fine ord som "dualistisk" og "monistisk" tilgang til forholdet mellem grundlov og international ret, og om "statisk" og "dynamisk"  retsforståelse udelukkende udformet sig blandt statsretseksperter og er ikke tillagt nogen praktisk politisk betydning. Enhver, der følger ECHRs domme overfor Norge (Lobbensagen er den kendteste) har kunnet registrere, at ECHRs domme ikke fuldtud respekteres af Norges højesteret og norske myndigheder. Det er uklart, om den tilsvarende danske tilgang til ECHR og EMRK svarer til Norges, men meget tyder på det.    

Anmærkning?

  Efter anvisningerne i reglerne om Borgerforslag kan godkendelsen af et borgerforslag blive forsynet med en slags advarsel, der kaldes "en anmærkning". Her kommer forslagsstillerens egen anmærkning. Det handler om at foregribe en indvending, som forslaget risikerer at blive mødt med. Det er første gang, at et borgerforslag går ud på at drøfte en mulig grundlovsændring.  Det antages normalt, at grundloven er vanskelig, nærmest umulig at lave om på. Ved de tidligere grundlovsændringer har forløbet hver gang været, at et mastodontisk forarbejde lavede hele den foregående grundlov om til en ny.  Det er svært at diskutere og at stemme om, hvorvidt alt muligt skal laves om på een gang. En sådan fremgangsmåde risikerer at miste mening og perspektiv, så vælgerne ikke har noget principielt at forholde sig til. Der har tidligere efter 1953-grundlovens vedtagelse været gjort forsøg på at lave hele grundloven om efter det gamle mønster. Imidlertid har der været afholdt folkeafstemninger om konkrete emner, der følger proceduren svarende til en grundlovsændring. Den gamle antagelse om, at det ikke lader sig gøre at gennemføre grundlovsændringer konkret og enkeltvis er derfor misvisende. Det kan godt lade sig gøre. Det er forslagsstillerens opfattelse, at grundlovens modernisering fremover skal ske gennem enkelte og konkrete ændringer eller tematisk tilpassede emner med et tema, som det er muligt for vælgerne at tage stilling til. I heldigste fald indsamles der 50.000 stemmer, og folketinget drøfter så dette forslag. Hvor det fører hen, er selvfølgelig uvist. Diskussionen kan komme til at finde sted omtrent samtidig med, at regeringens forslag og forliget om "Børnene Først", der skal gøre det nemmere at adskille børn fra deres forældre.

Snævert eller bredt?

    For at fremme forslagets gang på jorden skal temaet være ret stramt. På den ene side må et borgerforslag i begyndelsen ikke handle om hvad som helst. På den anden side kan det ikke undgås, at det berører  andre tilgrænsende bestemmelser i EMRK. Det handler om artikel 6 (Retten til en fair rettergang) og muligvis også artikel 13 om diskrimination.  Sammenhængene er mulige men indirekte. Det er samtidig værd at bemærke, at forslaget her kan igangsætte, men ikke styre den politiske debat. De politiske partier, de finere juridiske  snirklers repræsentanter vil formentlig blive inddraget og kloge sig. Hensigten her er at trække det, der ellers hidtil har været forbeholdt fagjuristers indre prindipielle diskussioner over i det politiske rum, hvor alle kan være med.  

  1 comment for “Borgerforslag: Indføj Menneskerettighedskonventionens artikel 8 i Grundloven

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Don't have an ORCID? Get one in 30 seconds here.
1
1
1
1
1
1