Brev til en borgmester

Authors:

Abstract

    "Et borgmesterbrev" er en formel skrivelse til borgmesteren, hvor man klager over forvaltningen. Det kan være afgørelser, men det kan også være lidt bredere - handle om dårlig forvaltningsadfærd ( god forvaltningsskik). Borgmesterbrevet kan være et overflødigt skridt, men hensigten har nok været, at klagesystemet ikke skal belastes, før kommunen selv har haft lejlighed til at tænke sig om . Men de fleste ankeinstanser vil ikke behandle klager, før borgmesteren har fået lov til at skrive et svar, hvor han efter naturens orden altid bakker sin forvaltning op. Klagen til den samme myndighed, som der klages over, kaldes "remonstration". Meningen er, at borgmesteren skulle kunne få forvaltningen til at tænke sig om. Det lykkes meget sjældent.
Borgmesterkæde, Dragoer

Borgmesterkaede. Denne er fra Dragør. Sagen har intet med Dragør at gøre

Dette er et sådant borgmesterbrev. Klagen vedrører sagsbehandlingen af en gravid kvinde, hvis barn efter min vurdering er besluttet tvangsfjernet straks fra fødslen. Ærindet er sådan set ikke stillingtagen til konklusionen/afgørelsen, men at kritisere fejl i håndteringen af sagen.  Brevet er anonymiseret
Billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig (c) april 2017
https://orcid.org/0000-0002-0533-0231
Cand. scient. pol. Aarhus Universitet 1982 Cell +45 27 24 47 00
Fregatten 4, 1 tv
DK 6400 Sønderborg Denmark
mh@aquut.com

   

Optakt: Kommunen skal rette fejl i de dokumenter, de optræder i

Pligten til at rette fejlagtig information er forudsat i dansk ret. Det står ingen steder, at forvaltningen ikke må lyve. Der findes bestemmelser, der så at sige indhegner emnet. Saglighedsforpligtelse, magtfordrejning, notatpligt, kontradiktionsadgang etc. beskriver aspekter af et ret simpelt princip: Forvaltningen må ikke lyve, forvaltningen må ikke  lægge usande oplysninger til grund og skal rette dem, så snart den er opmærksom på fejlene.  Og så har vi fået GDPR, Persondataforordningen. Der er "berigtigelsespligt".

Men: Det gør den ikke....

Læs dette anonymiserede brev

Kommune Borgmester

Sønderborg, 14 juli 2021

Klage over Familiemyndighedens afslag på at berigtige faktuelle fejl i Børnefaglige Undersøgelser vedr. NN

I sagen vedrørende NNs kommende barns anbringelse udenfor hjemmet uden samtykke er der opstået en juridisk uenighed om adgangen til at rette faktuelle fejl i de børnefaglige undersøgelser, din forvaltning har lavet. Der henvises til Retssikkerhedslovens § 10, stk.1. og Databeskyttelsesforordningens artikel 16, stk.1. Afdelingschefen fastholdt i et møde, at de børnefaglige undersøgelser er forvaltningens dokument, og ændringer derfor ikke kan foretages i dem, uanset om oplysningerne i dem er sande eller falske. Det afgjorde hun ved en partshøring dd. Afgørelsen blev meddelt mundtligt på mødet.

Hovedsagen bag denne henvendelse er, at det strider mod forudsætningerne for saglig forvaltning i procesledende dokumenter at fastholde faktuelle fejl. Risikoen for, at der træffes usaglige afgørelser stiger naturligvis, hvis falske informationer lægges til grund for en afgørelser, er så nærliggende, at det blot er forudsat som et led i den almindelige sagligheds- og begrundelsesforpligtelse, jf. fx. FVL § 24, stk. 2 og Vejledningen til Forvaltningsloven, Kapitel 7. Endvidere og måske mere væsentligt fremgår det af Databeskyttelsesforordningens artikel 16, stk. 1 og nedenstående tekst fra Datatilsynets Vejledning "Den registreredes rettigheder"  

"

5.2.1 Når du er enig med den registrerede i, at oplysningerne er urigtige

Er du enig med den registrerede i, at der behandles urigtige oplysninger, f.eks. på den registreredes sag, skal du berigtige dem. Det kan f.eks. være i situationer, hvor faktuelle oplysninger som navn, alder, bopæl, indkomst osv. er blevet registreret forkert ved en fejl eller lignende. Hvis du er en privat virksomhed, skal du i disse situationer blot berigtige de urigtige oplysninger. Hvis du derimod er en offentlig myndighed, er du som udgangspunkt underlagt en pligt til at dokumentere det grundlag, som en afgørelse eller en anden beslutning i sin tid blev truffet på. Det betyder, at du i almindelighed ikke bare må ændre eller fjerne oplysninger, når de først er indgået i en sag. Som offentlig myndighed berigtiger man derfor typisk de forkerte personoplysninger ved at tilføje de korrekte oplysninger på sagen uden samtidig at fjerne de urigtige oplysninger. Tilføjelsen skal ske i så nær tilknytning til de urigtige personoplysninger som muligt, så det er nemt for fremtidige sagsbehandlere mv. at se, at oplysningerne er blevet berigtiget. Dette kan du f.eks. gøre ved at indsætte en henvisning til de urigtige oplysninger.

 5.2.2 Når du ikke er enig med den registrerede i, at oplysningerne er urigtige

Er du ikke enig med den registrerede i, at der er tale om urigtige oplysninger, er du ikke forpligtet til at berigtige dem. Uenigheden mellem dig og en registreret kan f.eks. angå rigtigheden af nogle notater om, hvad der er blevet sagt på et møde, eller hvad der er sket under et besøg i hjemmet. Selvom du ikke er enig i den registreredes synspunkter, skal du – hvad enten du er en offentlig myndighed eller privat virksomhed – som dataansvarlig sørge for, at de personoplysninger, du behandler om den registrerede, er fuldstændige og ajourførte. I sådanne tilfælde skal du derfor sørge for, at der bliver lavet en tilføjelse til de omstridte oplysninger, hvoraf det fremgår, at den registrerede ikke er enig i oplysningernes rigtighed, og hvoraf det fremgår, hvad den registrerede mener, er korrekt. Men du er altså ikke forpligtet til at berigtige oplysningerne, hvis det er din saglige opfattelse, at de personoplysninger, du behandler, er korrekte. BFU-dokumenterne (de børnefaglige undersøgelser jf servicelovens § 50) er centrale i sagens videre behandling. Sagen fylder på nuværende tidspunkt omkring 500 sider, og i praksis vil det for Børne og Ungeudvalget BFU-dokumenterne og et par underretninger, der kommer til på et senere tidspunkt at bestemme det endelige udfald af den grundigt forberedte anbringelsessag, der kun venter på fødslen for at kunne blive eksekveret. Det følger af officialmaksimen, at forvaltningen altid har en pligt til at skrive og tale sandt. Når det handler om faglige skøn, kommer man let derud, hvor der er tale om vurderinger, der kan falde ud til flere sider. Kort sagt kan de faglige skøn i en vis udstrækning hævdes at hvile mere på fagpersonens kliniske kompetence end på de underliggende forudsætningers sandhedsværdi. Det fremgår af vejledning til forvaltningsloven, at hvis der opstår uenighed om informationerne bag en skønsmæssig vurdering, så stiger kravet til begrundelse for de bagvedliggende empiriske udsagn. På mere jævnt dansk sagt må forvaltningen ikke støtte sine afgørelser - direkte eller indirekte - på falske udsagn. Derfor kommer kravet om begrundelse ind i billedet. På mødet blev det oplyst, at rettelserne nok skulle blive vedlagt som et særligt dokument / bilag sammen med de andre 500 sider, og at B&U selvfølgelig ville få også dette rettelsesblad formelt forelagt. Når værdien heraf drages i tvivl skyldes det, at de centrale dokumenter og muligvis indstillingsnotatet fastholder de falske påstande, uden at rettelserne tiltrækker sig den besluttende myndigheds opmærksomhed. Det første formelle spørgsmål handler principielt om, hvorvidt forvaltningen har ret eller pligt til at rette åbenlyst urigtige informationer i BFU-dokumenterne i sagen. Det bestrider forvaltningen i den mundtlige afgørelse, der blev præsenteret på mødet. Med andre ord er sandhedsværdien efter meddelelsen fra afdelingschefen for så vidt underordnet, i det retten til kontradiktion efter forvaltningslovens § 21 og retssikkerhedslovens § 10 efter hendes skøn skulle kunne løses ved, at der lægges endnu et dokument i bunden af indbakken. Jeg beder borgmesteren om at tage stilling til, hvorvidt familiemyndigheden har en juridisk pligt efter saglighedsforpligtelsen til at rette faktuelle fejl i sit materiale. Efter forskrifterne for FESD om journalføring fremgår indirekte, at den faktuelle fejl ikke skal slettes, men "grånes ud" og den rettede, sande information skal indføjes med en henvisning om, hvem der har rettet den og hvorfor.

   

juridiske uenighed handler efter denne fremstilling om officialmaksimen, saglighedsforpligtelsen og tilsvarende på den ene side overfor personalets faglige skøn på den anden side. For hvornår er der tale om faktuelle fejl, og hvornår er der tale om skøn.

 

 NN: Min mor begik ikke selvmord, men det har de fundet på at skrive i dokumenterne

Se venligst på eksemplerne nedenfor. Det fremgår adskillige steder i aktindsigtsmaterialet som en faktuel oplysning, at NNs mor skulle have begået selvmord. NN oplyser overfor mig, at hendes mor døde af et hjerteslag. Jeg beder borgmesteren fremskaffe dokumentation for, at NNs mor skulle have begået selvmord. I modsat fald er der jo tale om ikke alene en udokumenteret påstand, men også om et fantasifuldt påfund.

 

Myten om Spiritusforbrug

Det fremgår ligeledes af materialet mange steder, at NNs liv - også på det seneste - skulle have været præget af et voldsomt spiritusmisbrug. Overfor mig oplyser hun selv, at hun overhovedet ikke indtager alkohol under nogen form. Jeg beder igen borgmesteren om at lade påstanden om NNs alkoholforbrug dokumentere som sandfærdig eller rette den i selve BFU'erne. Rettelsen skal i givet fald foregå  i overensstremmelse med Datatilsynets vejledning som anført ovenfor.  Danskere drikker i gennemsnit mere end grønlændere.

NN betegnes flere steder i materialet som ikke-normalt begavet, svagt begavet o.l.  Der henvises ikke til nogen Forældrekompetenceundersøgelse eller tilsvarende i den sammenhæng. Det kunne jo tænkes, at hendes sproglige og kulturelle kompetencer på grønlandsk ikke har indgået som en del af bedømmelsesgrundlaget i sagsbehandlingen. Der har jo ikke været oversat dokumenter eller indkaldt nogen tolk. Endeligt kan det anføres, at hun har bestået den grønlandske folkeskoles 9. klasses afgangsprøve, og at hun var mest glad for matematik. Påstanden fremstår som om ikke opdigtet, så snarere en beskrivelse af sagsbehandlerens umiddelbare subjektive oplevelse eller situations(mis)forståelse. Men alle udsagn om NN's manglende begavelse er udokumenterede. Mon der er tale om en slags stigmatiserende tilgang, der bare er gentaget? Som det foreligger oplyst for mig, bygger udtalelser om hendes mulige kognitive egenskaber måske på fordomme om grønlændere.

   

Psykotisk ? Eller manglende traumebehandling?

Samtidig betegnes NN i flere omgange som psykotisk. Derfor har hun været sendt til psykiatrisk udredning på en psykiatrisk afdeling. Rapporten derfra viste, at hun ikke er psykotisk, men præget af angst og depression ( PTSD?). På trods heraf fremgår det af den seneste BFU efterfølgende, at hun fortsat  betegnes som psykotisk. ("Hører stemmer"). Det bør berigtiges, idet er må være klar enighed om, at der er dokumentation for, at hun ikke er psykotisk. Brug proceduren vedrørende falske informationer som beskrevet ovenfor. Det er beklageligt, for ingen har set hendes PTSD og traumer som noget, der kunne have været behandlet. Havde det ikke været bedre med - ud fra en proportionalitetsbetragtning - at forberede en afgørelse, hvor de virkeligt diagnosticerede tilstande søgtes afhjulpet i stedet. Jeg foreslår, at dette rettes i overensstemmelse med ovenstående forslag til, hvorledes der indføres rettelser i centrale offentlige dokumenter.

   

Hverken oversættelse eller tolkning

   

Som opsummering tillader jeg mig herved sluttelig at henlede din opmærksomhed på, at din Kommune i denne sag ikke har oversat eet dokument fra dansk til grønlandsk, heller ikke BFU'er. Der har ikke deltaget tolk, uanset det må være åbenbart for enhver, at det i dette tilfælde er nødvendigt. NN og Malik, der læser grønlandsk, har efter min vurdering krav på at få oversat centrale dokumenter og tolkebistand ved partshøringer. Jeg henviser til litteraturen herom, ikke mindst Justitsministeriets Vejledning til Forvaltningsloven, punkt 32. Parret har krav på ordentlig vejledning på et sprog, de kan forstå. Det er konsekvent tilsidesat i sagen.

Venlig hilsen

Mikael Hertig

Litteratur

Bønsing S: Forvaltningsret 2013 Datatilsynets Vejledning om Den Registreredes Rettigheder Gammeltoft Hansen: Forvaltningsret DJØF 2002 Justitsministeriets Vejledning til Forvaltningsloven Ombudsmanden om Begrundelse, Oplysningsprincippet, Retssikkerhedskommissionens Betænkning Rønsholdt S: Forvaltningsret 2006 Møller, J, i Werlauff og Bønsing: Festskrift til Claus Haagen Jensen DJØF: "Den forvaltningsmæssige Retssikkerhedslov, pp 31-47

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Don't have an ORCID? Get one in 30 seconds here.
1
1
1
1
1
1