Vil Astrid Krag virkelig ikke undersøge kausalforhold omkring anbringelser?

Authors:

Abstract

Vil Astrid Krag virkelig ikke undersøge kausalforhold omkring tvangsfjernelser? Dette ministersvar fra Astrid Krag er interessant i forbindelse med den kommende lovgivning om  "Børnene Først"  
Billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig (c) april 2017
https://orcid.org/0000-0002-0533-0231
Cand. scient. pol. Aarhus Universitet 1982 Cell +45 27 24 47 00
Fregatten 4, 1 tv
DK 6400 Sønderborg Denmark
mh@aquut.com

 

Astrid Krag svarer på spørgsmål fra Uffe Elbæk

  Baggrunden for spørgsmålet er formentlig en stigende interesse for "Børnene Først" og det af regeringen tilkendegivne ønske om at anbringe, før man er helt klar over, om der er et anbringelsesgrundlag eller ikke. Der er jo en vis logik i, at man næppe kan anbringe, før administrationen er klar over, at der måske kunne tænkes at være et problem, der kunne give anledning til en sådan foranstaltning. Svar fra ministre er en slags kunstart, og der skal læses intenst mellem linjerne. Teksten må meget spidst formuleret udlægges sådan, at årsager og virkninger ikke har ministerens interesse. Det er efter min opfattelse systembeskyttende. Og det er lige præcis, hvad vi kunne forvente, og hvad vi er oppe imod. Mikael Hertig Sønderborg 25. juni 2021
Astrid Krag sidder ved sit skrivebors

Social- og Indenrigsminister, Astrid Krag, mandag den 1. juli 2019.

Spørgsmål nr. S 1645:

”Vil ministeren foranstalte en sammenlignende undersøgelse af, ikke bare hvordan, men også hvorfor anbragte børn adskiller sig fra normalbefolkningen?

BEGRUNDELSE

Det er næppe nogen overraskelse, at populationen af anbragte børn sammenlignet med normalbefolkningen »vender den tunge ende nedad«. Der findes allerede undersøgelser (VIVE), der bekræfter, at kontanthjælpsmodtagere og enlige forældre oftere får deres børn anbragt end andre. Vi ved, at en social stratificeret undersøgelse populært sagt kan vise, at fattigdom, eneforsørgerstatus og lignende er overrepræsenteret. Den statistiske del ligger nogenlunde klart. Men vi ved ikke, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. Vi ved heller ikke, om anbringelserne er den rigtige løsning.”
Svar:
 
Svar:
Jeg er enig i, at det er vigtigt, at vi fortsat opbygger viden på området for udsatte børn og unge, herunder om anbragte. Dette er også en central del af Social- og Ældreministeriets løbende analysearbejde.  
Social- og Ældreministeriet udgiver årligt Socialpolitisk Redegørelse, der blandt andet indeholder analyser (1) om målgrupper på det sociale område. Eksempelvis ses der i Socialpolitisk Redegørelse 2020 nærmere på, hvad der karakteriserer anbragte børn og unges familiebaggrund. Her ses det f.eks., at anbragte børn og unges familiebaggrund adskiller sig væsentligt fra øvrige børn og unges; anbragte børn og unge kommer ofte fra mindre ressourcestærke familier og fra hjem med betydelige problembelastninger. (2)  
På baggrund af flere undersøgelser ved vi også, at børn og unge, der anbringes uden for hjemmet, generelt klarer sig markant dårligere senere i livet end deres jævnaldrende på en lang række parametre. Eksempelvis er unge, der har været anbragt som børn, oftere på kontanthjælp, begår oftere kriminalitet og har langt højere risiko for at blive hjemløse end øvrige unge. (3)  
Når anbragte børn og unge adskiller sig fra den øvrige befolkning, skal det ikke mindst ses i lyset af, at de generelt har vanskeligere opvækstvilkår, end øvrige børn og unge. Blandt andet viser Social- og Ældreministeriets analyser, at en meget stor del af anbragte børn og unge er anbragt på grund af omsorgsvigt eller anden bekymrende adfærd hos forældrene, fx kriminel adfærd eller misbrugsproblemer. (4)  
Her er jeg for så vidt enig i, at der fortsat mangler viden om, hvorfor anbragte børn og unge klarer sig væsentligt dårligere end øvrige børn og unge på flere vigtige parametre, herunder hvad effekten er af anbringelser. Her er et vigtigt opmærksomhedspunkt imidlertid, at den manglende viden om effekter skal ses i lyset af, at det aldrig med sikkerhed vil kunne fastslås, hvordan et barn udsat for omsorgssvigt ville have klaret sig, hvis det var blevet anbragt, og omvendt. (5)  
Det er en ambition for mig, at vi skal blive ved med at udvikle vidensgrundlaget på området, og jeg mener samtidig, at der er tale om en løbende opgave og ikke noget, der kan løses med igangsættelsen af en enkelt undersøgelse. (6)  
Selvom vi fortsat skal søge at sikre os mere håndfast viden på området, så er det vigtigste for mig, at vi handler og sætter ind med hjælp, når et barn har behov for støtte. Vi ved, at omsorgssvigt i et barns første leveår kan have stor betydning for barnet senere i livet (7) . Derfor har vi med aftalen om Børnene Først haft fokus på, at hjælpen gives tidligere og med den rette indsats fra start. Det er vigtigt, at børns mistrivsel opdages og tages hånd om så hurtigt som muligt, så vi kan sætte ind med de rigtige indsatser, før problemerne vokser sig for store, og barndommen er gået.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
   

Noter

1: Der bliver spurgt til kausalitet og ikke til statistiske sammenfald.
Det kan være en god idé at læse Socialpolitisk Redegørelse, men den skal ses som en art udtryk for gensidig forståelse mellem Socialministeriets embedsværk og ministerens tilkendegivne ærinde. Der svares ikke her på kausalitetsrelationerne .
2: Når børn af ministre, departementschefer, Mærsk- og Bankdirektører, professorer og andre i de øverste rangklasser anbringes i væsentligt mindre omfang end børn af anlige mødre, kunne det jo skyldes systemets normsæt og - undskyld - småborgerlige tankegang?
3) Det kunne være rart netop her at vurdere, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. Hvis nu anbringelsen er årsag til mere kriminalitet, dårligere skoleresultater etc, burde man så ikke kaste sig over det og vente med at udvide med flere anbringelser, til den fornødne lokale viden var til stede? Internationale undersøgelser tyder netop i retning af, at anbringelsen selv i noget højere grad end motivet til den skader - altså en tendens til, at anbringelser generelt skader mere, end de gavner.
4) Det er helt afgørende for forståelsen af Danmarks Statistiks opgørelser, hvad begrebet "omsorgssvigt" reelt betyder. Hvis man som jeg i mine undersøgelser tilregner det den bløde ende udenfor misbrug, vold, efterladen børnene alene, incest, kriminalitet etc. , så er det netop her, vandene måske skilles. Det er her, FKU'erne sætter ind, og hvor underretningerne kommer i spil. Under alle omstændigheder bør der være enighed om, at "omsorgssvigt" her er en kategori med en mulig hård og en blød ende. Det kan næppe afvises, at der til kategorien må regnes en del tilfælde, hvor de fleste ud fra en konkret vurdering ville støtte en familieadskillelse.
 
5 : Men der internationale såkaldte tvillingeundersøgelser og tilsvarende, der belyser emnet. Svarforfatteren i departementet set bort fra den tilgængelige viden, der måtte belyse emnet.
 
6) Det er et embedsmandsmæssigt stråmandssvar. Ingen har påstået, at politikken ikke bør bygges på den viden, der allerede er tilgængelig, også fra national og international forskning. Der er ingen, der har påstået, at iværksættelsen af en enkelt undersøgelse vil kunne løse alle problemer. Men det, der spørges om er snarere, om ikke der burde gøres mere ud af kausalitet i stedet for alene løbende statistik. Svaret her er vigtigt, for det er her, Astrid Krag nægter at ville foranstalte en undersøgelse eller serie af undersøgelser af kauslaitetsforholdene på området.
7)  Da vi ikke ved, hvad "omsorgssvigt" i kommunal praksis præcis dækker over, er signalet sådan set mere en instruks end et reelt svar. Med det nuværende system er vejen ind til et muligt omsorgssvigt typisk en underretning. Uden underretning er der ingen indgrebsmulighed. Med andre ord skal opmærksomheden henledes på påstanden om omsorgssvigt, før der kan gribes ind.
Astrid Krags instruks ligner en idé om, at hun ønsker flere gisninger og usikre underretninger, eksempelvis fra personale med skærpet underretningspligt. Risikoen for fejl i disse bedømmelser indgår ikke i hendes besvarelse her.
 
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Don't have an ORCID? Get one in 30 seconds here.
1
1
1
1
1
1