Op mod Jævndøgn -Equinox

Authors:

Abstract

 

Folkelig og astronomisk forståelse. Hvad er jævndøgn? (Equinox)

Jævndøgn grafik med jorden, der drejer sig om solen

Jævndøgn /equinox

    13.  marts stod solen op  6.45 . Den gik ned 18.16 Det giver en dagslængde på 11 timer og 31 sekunder. På den måde var dagen blevet  4  1/2 time længere siden vintersolhverv. Vi er meget tæt på jævndøgn.  Dagene bliver 4 minutter og 18 sekunder længere i disse dage. Efter den folkelige udgave af, hvad jævndøgn er, så er det jævndøgn, når dag og nat deler døgnet op i to lige store halvdele mellem solopgang og solnedgang på hver 12 timer. Det sker mellem den 19, og den 20. marts.  Men det videnskabelige equinox indtræffer døgnet efter. Forklaringen er, at jævndøgn i videnskabelig forstand indtræffer,  hvor solen  krydser himlens  midtvejs mellem det sydligste og nordligste punkt i sin bane set fra Jorden (ekliptika). At der er tale om et folkeligt og et videnskabeligt jævndøgn, kan du læse om her.    

Vejret i strid mellem mørke og lys, vinter og sommer. Forårets  storme og overgang

  At der kan opstå stormvejr i tiden om jævndøgn, marts og oktober, er velkendt. Det afspejles også i dansk litteratur. Strid og tvivl, sandhed og løgn afspejles i Martin N Hansens løgneren, hvor billederne er dels fúgletræk (sneppen kommer, og Jesus uddriver de onde ånder) og isen, der bryder.    

Senere skrev Ole Wivel dette digt: Der truer os i tiden

 
OleWivel

Ole Wivel

Der truer os i tiden
en ond, usynlig magt:
vor egen sikre viden,
som sprængte med foragt
den skænkede natur
og nedskrev Adams billed
til skyggen på en mur
----
..
Før sang man roligt salmer
i fattet tro på Gud.
Men gammel enfold falmer
som løv og slettes ud
i denne jævndøgnstid, hvor hjerterne er delte
og med sig selv i strid.
. ---
En frygt på vore øjne
er lagt som ild og is.
Afmægtige og nøgne
vi ser alt livs forlis;
vor jord forladt af sol,
de stærke bjerge smuldret
fra nedbrudt pol til pol. -
.
Og dog er vi i live . Forpint samvittighed
vil troligt hos os blive
og nægte os vor fred.
Vort hjerte banker tungt
og søger i sin feber
mod håbets vendepunkt.
-
I ordet overvintrer
den sandhed, vi forlod,
og ingen magt kan hindre
den i at fæste rod
selv i en fattig jord,
hvor frøet som et under
og skjult for alle gror.
-
I ordet skabtes verden
som kloderne i lys.
I ordet skal vor færden
fra dag til dag fornys,
så vi alligevel
får ærligt mod til sammen
at vedgå arv og gæld.
---.
En Adam i os alle
hver stormfuld jævndøgnstid kan høre nogen kalde
langmodig, trofast, blid:
Mit barn, mit barn, giv agt –
alt er igen uprøvet
i dine hænder lagt.
.
Man kan læse Wivels digt som et klart indre opgør med hans egen nazibegejstring fra 1940'erne. Tvivl, opgør, håb. Digtet, der blev skrevet til Båring Højskoles åbning i 1959, blev aldrig optaget i salmebogen. Dog er koldkrigstiden og frygten for atombomben det fremherskende motiv.
   
Billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig (c) april 2017
https://orcid.org/0000-0002-0533-0231
Cand. scient. pol. Aarhus Universitet 1982 Cell +45 27 24 47 00
Fregatten 4, 1 tv
DK 6400 Sønderborg Denmark
mh@aquut.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Don't have an ORCID? Get one in 30 seconds here.
1
1
1
1
1
1