Folkelig og astronomisk forståelse. Hvad er jævndøgn? (Equinox)

    13.  marts stod solen op  6.45 . Den gik ned 18.16 Det giver en dagslængde på 11 timer og 31 sekunder. På den måde var dagen blevet  4  1/2 time længere siden vintersolhverv. Vi er meget tæt på jævndøgn.  Dagene bliver 4 minutter og 18 sekunder længere i disse dage. Efter den folkelige udgave af, hvad jævndøgn er, så er det jævndøgn, når dag og nat deler døgnet op i to lige store halvdele mellem solopgang og solnedgang på hver 12 timer. Det sker mellem den 19, og den 20. marts.  Men det videnskabelige equinox indtræffer døgnet efter. Forklaringen er, at jævndøgn i videnskabelig forstand indtræffer,  hvor solen  krydser himlens  midtvejs mellem det sydligste og nordligste punkt i sin bane set fra Jorden (ekliptika). At der er tale om et folkeligt og et videnskabeligt jævndøgn, kan du læse om her.    

Vejret i strid mellem mørke og lys, vinter og sommer. Forårets  storme og overgang

  At der kan opstå stormvejr i tiden om jævndøgn, marts og oktober, er velkendt. Det afspejles også i dansk litteratur. Strid og tvivl, sandhed og løgn afspejles i Martin N Hansens løgneren, hvor billederne er dels fúgletræk (sneppen kommer, og Jesus uddriver de onde ånder) og isen, der bryder.    

Senere skrev Ole Wivel dette digt: Der truer os i tiden

 

Der truer os i tiden

en ond, usynlig magt:

vor egen sikre viden,

som sprængte med foragt

den skænkede natur

og nedskrev Adams billed

til skyggen på en mur

----

..

Før sang man roligt salmer

i fattet tro på Gud.

Men gammel enfold falmer

som løv og slettes ud

i denne jævndøgnstid, hvor hjerterne er delte

og med sig selv i strid.

. ---

En frygt på vore øjne

er lagt som ild og is.

Afmægtige og nøgne

vi ser alt livs forlis;

vor jord forladt af sol,

de stærke bjerge smuldret

fra nedbrudt pol til pol. -

.

Og dog er vi i live . Forpint samvittighed

vil troligt hos os blive

og nægte os vor fred.

Vort hjerte banker tungt

og søger i sin feber

mod håbets vendepunkt.

-

I ordet overvintrer

den sandhed, vi forlod,

og ingen magt kan hindre

den i at fæste rod

selv i en fattig jord,

hvor frøet som et under

og skjult for alle gror.

-

I ordet skabtes verden

som kloderne i lys.

I ordet skal vor færden

fra dag til dag fornys,

så vi alligevel

får ærligt mod til sammen

at vedgå arv og gæld.

---.

En Adam i os alle

hver stormfuld jævndøgnstid kan høre nogen kalde

langmodig, trofast, blid:

Mit barn, mit barn, giv agt –

alt er igen uprøvet

i dine hænder lagt.

.

Man kan læse Wivels digt som et klart indre opgør med hans egen nazibegejstring fra 1940'erne. Tvivl, opgør, håb. Digtet, der blev skrevet til Båring Højskoles åbning i 1959, blev aldrig optaget i salmebogen. Dog er koldkrigstiden og frygten for atombomben det fremherskende motiv.