FE og kabelaflytning af grønlandsk internet

Authors:

Abstract

 

Hvis FE overvåger danske statsborgerinformationer, er grønlænderne og færingerne nok med - og data udleveres så også til NSA i USA

 
Billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig (c) april 2017
https://orcid.org/0000-0002-0533-0231
Cand. scient. pol. Aarhus Universitet 1982 Cell +45 27 24 47 00
Fregatten 4, 1 tv
DK 6400 Sønderborg Denmark

 

Mon ikke FE overvåger grønlændere såvel som danskere?

Portræt af Aleqa Hammond

20131029 Grönlands landsstyreformand Aleqa Hammond Nordiska rådets session i Oslo. Foto: Magnus Fröderberg/norden.org

     
Kort der viser soekabelfdorbindelsen  fra Danmark over Island til Grønland via Island

Søkabelkort Den stiplede linje viser et fuldt etableret søkabel til Grønland over Island

  Den grønlandske avis Sermitsiaq kunne fredag meddele, at den tidligere landsformand Aleqa Hammond, nuværende medlem af det grønlandske parlament Inatsisartut  har stillet en stribe spørgsmål til Grønlands udenrigsminister om den mulige kabelaflytning af det grønlandske internet. Da grønlænderne er danske statsborgere, vil det være en ny skandale, hvis FE udleverer rådata til NSA med aflytninger fra andre knudepunkter end det allerede velkendte ved Amager udenfor København. Søkablerne i Nuuk går, så vidt det er oplyst i land ved fiskefabrikken i havnen i Nuussuaq. Men selv, hvis der ikke aflyttes dér, vil videregivelsen til USA også kunne etableres ved, at den indgående trafik ved Amagerkablet opsnappes og returneres til den amerikanske efterretningstjeneste NSA. Som det fremgår af dansk presse, er masseudleveringen af den samlede trafik i udgangspunktet nærmest uproblematisk Man kunne også have skrevet: Den var uproblematisk. For i masseovervågningens barndom var det kun skrevet tekst "plain text", der kunne søges på. Det er der lavet om på. For nu i 2020 kan man med ansigtsgenkendelse, stemmegenkendelse, mønstergenkendelse etc. filtrere observationer. Man kan identificere personer, genkende deres tale, søge på de ord, der fremgår af den oversatte tekst. Dengang aftalen om udveksling af rådata til USA blev indgået, var hovedgevinsten muligheden for at analysere og opsnappe kommunikation, for eksempel mellem Kina og Rusland.  Det er fortsat hovedgevinsten. Muligheden for at overvåge danskere, uanset om de bor i Grønland, på Færøerne eller i Danmark er, set med amerikanske øjne, en ren tillægsgevinst. Teknisk set kan det lade sig gøre at frasortere informationer om danske statsborgere, fordi det altid registreres for en kommunikation, hvor den kommer fra og med hvem den er med. Men historisk er der næppe nogen, der har overvejet den mulighed. Hvis det her giver mening, får NSA i USA det hele, og så kan de i USA bruge materialet efter forgodtbefindende. Da Poul Nyrup Rasmussen i sin tid indgik aftalen med den amerikanske præsident Bill Clinton, var den hemmelig, og der er tvivl om, hvilke ministre udover statsministre, der efterfølgende har fået kendskab til den. Man må regne med, at Det Udenrigspolitiske Nævn ikke har været fuldt informeret. Det må desværre se ud til at være ret oplagt, at hverken Færøernes eller Grønlands skiftende landsstyreformænd har været orienteret om noget som helst. Dels må aftalen i forvejen have været klassificeret som YHM, Yderst Hemmelig, og dels fremgår det af sagen, at det er en tidligere landsstyreformand, Aleqa Hammond, der stiller spørgsmålet. Derved er vi tilbage ved det, der gik/går under betegnelsen "Den Falske Melodi". Lige siden sagen om Thule, A-bomberne, ubådskatastrofen ved Kulusuk, har det grønlandsk-danske forhold på sikkerhedssiden været karakteriseret ved, at Grønland næppe er blevet ordentligt informeret.  Man kan måske mene, dels at de danske statsministre kan dække sig ind under grundlovens bestemmelser om sikkerhedspolitikken som et rent dansk anliggende, dels overlade det til en konkret sikkerhedsmæssig risikovurdering, i hvilken udstrækning den danske regering kan stole på tavshedsforpligtelsen for en konkret person, fx. Aleqa Hammond. Mon ikke, den københavnske vurdering fortsat er, at det, man opfatter som det meget nære forhold til USA er vigtigere end hensynet til at informere Grønland. De bliver så i givet fald overvåget i samme udstrækning som danske statsborgere. Den videre konsekvens er, midt i en tid, hvor USA's interesse for Grønland er stærkt stigende, at ingen grønlandsk politiker kan være sikker på ikke selv at være genkendt og overvåget ned i detaljen. Vi ved det ikke, som det hedder. Og nogle må fortsat mene, det nok er sikrest på den måde. Men for hvem?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Don't have an ORCID? Get one in 30 seconds here.
1
1
1
1
1
1