Abstract
Marine Duc: Jeg er blevet helt misforstået
Første del af denne artikel er Mikael Hertigs oversættelse af Marine Ducs artikel andetsteds, hvortil jeg ingen adgang har.Min udlægning af "Du er hende, grønlænderen, ikke?"
13. september 2020 Af Marine DucMit navn er Marine Duc, jeg er ph.d. studerende i geografi fra Frankrig. Mit forskningsprojekt handler om de forløb, grønlandske studerende, der opholder sig i Danmark (Københavnsregionen og i mindre grad Århus oplever. Jeg befinder mig faktisk i skriveprocessen, men før det bruger jeg omkring 8 måneder på at møde mennesker, lytte til personlige historier fra de studerende og møde forskellige pædagogiske interessenter for at producere dette arbejde.
Ph.D. er en lang vej at gå, men at skrive artikler (og få dem gennemgået af andre forskere) hjælper dig med at opbygge din analyse. I den proces har jeg offentliggjort min første peer-reviewed i en A-rank journal om stigmatisering af grønlandske studerende i Danmark. Jeg har set en oversættelse (1) af denne artikel på min tidslinje. Eller, skal jeg sige, en delvis oversættelse af mit papir af Mikael Hertig. Du kan finde det her. Som lærd skal du selvfølgelig acceptere, at du ikke altid kan forudse og kontrollere al cirkulation og virkningerne af dit arbejde, både blandt mennesker, der generøst accepterede at dele deres historier med dig og mere generelt i samfundet. Dette papir er blevet abstraheret / oversat, og det cirkulerede i strømmen af Facebook de sidste måneder. At opdage, at det var destabiliserende for mig, og jeg er hovedsagelig uenig i de udsagn, det tilskriver mit arbejde og mig selv. Jeg vil gerne præcisere, at jeg ikke er initiativtager til denne oversættelse. Jeg bad aldrig om det. Årsagen er, at mange udfordringer står på spil ved oversættelse af en akademisk artikel. Derfor svarer jeg på oversættelsen, da jeg gerne vil have forstået mit arbejde korrekt.OVERSÆTTELSE ER IKKE USKYLDIG
____________ Lad os bare gå tilbage til det, der står på spil i oversættelsen. For det første taler Mikael Hertig ikke fransk her. For det andet, fordi emnet her er politisk. Mit eget ansvar som forsker er involveret i mine konklusioner og analyser. Der er en grund til, at alle akademiske oversættelser altid kontrolleres af forfatter og oversætter. Nogle gange debatterer vi om at bruge dette eller dette ord eller koncept i timevis for at se, hvad der er mest relevant og tæt på hvad forfatteren mener. For det tredje og sidste er der altid en hensigt med en oversættelse. Når vi skriver med et bestemt synspunkt, oversætter vi med et bestemt blik. Selvom oversættelsen kan komme med en god intention, er Mikael Hertigs læsning af mit papir på den måde meget selektiv.(1) Det bidrager til at dele et udsat syn på grønlandske studerende, magtesløst mod racialiseringens strukturer. Hans læsning er også en enorm forenkling af min analyse. Her et eksempel fra hans artikel:”De 540 grønlandske studerende i Danmark ses med grønlandske øjne elitære undtagelser. I Danmark er de stigmatiseret på universiteterne. Fordomme ligger under overfladen; de bevæger sig ubevidst op gennem de sociale lag. De grønlandske studerende udvises næppe bevidst, men ender i isolation. Det er budskabet i Marine Ducs artikel, som er en del af forfatterens franske ph.d.-afhandling. Fokus er på socialisering af grønlandske studerende i Danmark ” (Jeg sagde aldrig, at studerende blev stigmatiseret ved universiteter. Det er mere kompliceret. Stigmatisering sker overalt, og racisme er ikke begrænset til universiteter - som sexisme eller andre undertrykkelsesstrukturer. Nej, de studerende ender ikke isoleret. (4 IKKE?) Det er på tide at stoppe med at se mindretal som isolerede og hjælpeløse. Faktisk er det næsten det modsatte. De har tendens til at være alene i begyndelsen af deres ophold i Danmark, og derefter ændrer det sig. Men det afhænger også af deres personlige netværk. Mere er de ressourcestærke mennesker og udvikler alle mulige strategier til at forhandle stigmatisering (som jeg forklarer i papiret). (5: EGNE OBSERVATIONER) Brugen af «elitist» slutter også med en overforenkling af virkeligheden af de studerendes migration til Danmark. Fokuset på mit papir er ikke på «socialisering» af grønlandske studerende i Danmark. «Socialisering» er et præcist begreb inden for sociologi, som kan defineres simpelthen som den måde, samfundet former og transformerer individer på (Darmon, 2010) [1]. (6)




En forståelse blandt andre mulige, skiver af liv blandt andre
Jeg er dybt overbevist om, at dette papir bestemt ikke er sandheden, men en mulig forståelse af situationen. Denne forståelse er påvirket af min personlige historie, hvordan og hvor jeg voksede op, og selvfølgelig er den forbundet med min uddannelse som socialgeograf uddannet i en prestigefyldt institution (École Normale Supérieure) i Frankrig. Derfor er det muligt, at jeg ikke har set bestemte ting, der er knyttet til, hvordan racisalisering fungerer: Da jeg har haft gavn af den stilling, at være hvid (og blive uddannet som sådan), og at være uddannet fra en prestigefyldt institution, jeg ' Jeg har været vant til at leve med disse privilegier uden altid at anerkende det som sådan: i skole og uni var min kultur normen, og vi talte mit modersmål (selvom jeg ikke havde alle koderne, fordi jeg er fra landet, men det er en anden historie); Jeg har aldrig oplevet at blive set underligt ud på grund af formen på mine øjne eller farven på min hud. Det faktum, at jeg kan vælge dette emne til min ph.d. (i et fremmed land) er også et tegn på dette privilegium: Som tidligere studerende af École Normale Supérieure blev jeg betalt for at studere (det er et fantastisk privilegium i Frankrig, hvor vi ikke har SU). Det giver mig mulighed for at spare penge på at rejse til Grønland og Danmark. Mine kulturelle referencer, min musik, bøger eller filmsmag påvirkes også af min uddannelse. Og det ville være naivt at overveje, at de ikke havde nogen indflydelse på min forskning: Jeg er blevet tættere på mennesker, der har lignende smag, det var lettere for mig at kende dem og forstå deres historier. Så hvad med "objektiviteten" i denne undersøgelse, hvis man kan give en mere eller mindre "nøjagtig" eller "præcis" forståelse af fænomenet? Det indrømmes nu ofte, at enhver forskning inden for samfundsvidenskab ikke er «objektiv». Forskning er et produkt af personlige beslutninger, og den person, du er, spiller også en rolle i de historier, du er i stand til at lytte til og møde, når du laver din forskning. Feministiske forskere anerkender subjektivitetens rolle som jeg nævnte før. Sarah Harding, en af de mange forskere af betydning inden for dette område, foreslog at omkonceptualisere, hvad objektivitet betyder. Hun udviklede ideen om «stærk objektivitet» baseret på anerkendelsen af forskernes materielle livsstil, deres måde at konstruere viden på og deres mulige politiske involveringer. Videnskab er på ingen måde fri for forestillinger. I betragtning af vigtigheden af at se, hvem der taler og hvorfra, nævnte jeg også nogle personlige elementer her, da de er nøglerne til forståelse for at placere analysen. I samme bevægelse vil jeg foreslå læserne af dette brev at se, hvorfra Mikael Hertig oversættes.

Oprindelig reference
Hvis du har brug for at citere papiret, skal du bruge den originale reference som nedenunder. Teksten er i åben adgang. Duc Marine, 2020, «'Du er den grønlandske'. Saisir la place de la region d'origine dans la production de l'autochtonie chez les étudiant · e · s groenlandais · e · s au Danemark, Populations Espaces Sociétés, n ° 2020 / 1-2, disponible en ligne: https: / /journals.openedition.org/eps/9903 DOI: https://doi.org/10.4000/eps.9903 Du kan også downloade PDF-versionen her: https://hal.archives-ouvertes.fr/hal-02897456 Kontakt Send mig gerne bemærkninger, spørgsmål eller andet. Marine Duc - ph.d.-stipendiat ved Université Bordeaux-Montaigne / Deltag i Research Center Passages (UMR 5319) fra CNRS (National Center for Scientific Research)Mikael Hertigs duplik

Mikael Hertig (c) april 2017
https://orcid.org/0000-0002-0533-0231
Cand. scient. pol. Aarhus Universitet 1982 Cell +45 27 24 47 00
Fregatten 4, 1 tv
DK 6400 Sønderborg Denmark

Ikke en oversættelse'
Marine Duc skriver, at jeg skulle have præsenteret en oversættelse. Det er der ikke tale om. Der er tale om refleksioner over hendes artikel. Det er i enhver kommunikation værd at overveje, om jeg fejlagtigt skulle have præsenteret min artikel som en oversættelse. Se selv efter. Det er en anmeldelse. Sprog kan misforstås, og det er naturligvis mit ansvar. Men der er ikke misforstået så meget, som hun påstår. Hun kender også min indstilling til samfundsvidenskab, og derfor er jeg da særligt sårbar overfor angreb, hvor jeg fremstår som specielt objektiviserende. Jeg er komplet enig med hende i, at der ikke er en, men mange virkeligheder og situationsforståelser i samfundsvidenskab, og at unødig videnskabeliggørelse og objektivisering er svært kritisabel. -- Mens vi er ved citatfusk, er Marine gået for vidt på et enkelt punkt: Jeg har faktisk ikke skrevet noget som helst i retning af, at stigmatisering kun skulle finde sted på landets universiteter. Det er simpelthen en stråmand.

Mine egne indtryk og erfaringer
Mit ærinde har ikke været at lave en gengivelse/oversættelse, men at henlede opmærksomheden på hendes i mange henseender fremragende artikel. Jeg arbejder hver dag med grønlandske kontanthjælpsmodtagere og grønlandske forældre, hvis børn i den danske dag efter min opfattelse er urimeligt fjernet og anbragt. Både stigmatisering og racialisering. Med andre ord er mine egne erfaringer, uden at det var meningen, at jeg skulle fremhæve mig selv, vævet ind i anbefalingerne af hendes artikel på en måde, hun altså ikke bryder sig om. Det har i det hele taget været min hensigt at henlede opmærksomheden på hendes efter min vurdering glimrende artikel.'
Med andre ord har jeg vævet mine egne iagttagelser fra min hverdag ind i artiklen. Det er muligvis blevet til en uheldig sammenblanding. Hverken på det lavpraktiske eller det videnskabelige plan har jeg haft til hensigt at pådutte Marine Duc positioner, hun ikke selv kan lægge navn til. Det er mit ansvar, i det omfang det virkelig er tilfældet. Da min artikel er læst af mange, er det så meget mere beklageligt. Hendes beskyldning mod mig for sexisme er komplet uforståelig for mig, den kræver en special indsigt i finere teorier, jeg indtil videre er ubekendt med. Marine Duc beskylder mig dog ikke for at være bevidst sexistisk, men det må ligge i mine (eller hendes) dybere forståelse af virkeligheden. Her kan man glæde sig over, at det kun er hendes egen situationsforståelse.

Mangefacetterede begreber: stigma og racialisering
Jeg er også enig med hende i, at racialisering og stigmatisering er mangefacetterede processer i et samfund. I det daglige arbejder jeg sammen med studerende, der oplever præcist det samme på landets universiteter. Min påstand om grønlænderes isolation står for min egen regning, og jeg vil gerne uddybe dette. Jeg regner med, at dette vil blive underbygget i videnskabelig sammenhæng senere.Marine Duc's mulige metodefejl
Marine Duc har fortrinsvis mødt grønlændere i de grønlandske huse gennem foreningen Avaleq, der er en slags hyggeklub for grønlandske studerende, typisk singler uden børn. Der er den forskel på den population og samtlige grønlandske studerende i Danmark, at mange studerende har børn. De kommer næppe i Avalak. Det antyder, at hendes stikprøve til kvalitative interviews er skæv. Hun aner næppe, om hendes interviews er repræsentative for helheden. I de fleste sammenhænge kan dette måske være lige meget, men når det handler om isolation, er det typisk, at hun netop ikke har mødt den del af populationen, der er mest isoleret. Det er en oplagt videnskabelig svaghed. I forbindelse med mit arbejde møder jeg isolation af grønlændere på to måder. Dels blandt de universitetsstuderende, jeg arbejder sammen med i det daglige, i relationer til medstuderende. Her er jeg enig med Marine Duc i, at iagttagelserne ikke kan stå alene. Så sent som igår har jeg talt med en studerende, der i den grad føler sig vel modtaget. Der er en stor variation, der kan være afhængig af flere forhold, herunder for eksempel hudfarve, sprogtalent og kendskab til danske kulturbaggrund. Dernæst ser jeg stigmatiseringen blandt kontanthjælpsmodtagere og i anbringelsessager. Netop, når det handler om anbringelser, bruger vi i Danmark en form for psykologisering uden anvendelse af sociologisk anlagte forståelser. Derfor har vi det med at overse isolation af grønlændere som medvirkende faktor. Det er skæbnesvangert, fordi det eneste, man næppe burde gøre overfor en en ellers velfungerende familie, er at berøve relationen mellem forældre og børn. Min egen oplevelse - ikke videnskabeligt dokumenteret endnu - er fortsat, at der i hvert fald i nogle tilfælde - er en tilbøjelighed til, at grønlændere, også i universitetsmiljøerne, isoleres og måske senere risikerer at blive udstødt.Marine har ret i, at jeg bruger ordet 'indigenous', og jeg er også med på, at begrebet, måske særligt i grønlandsk sammenhæng kan være misvisende. I kulturel sammenhæng kan man med fordel til nuancering læse Peter Burkes bog om "Cultural Hybridization". Men det har jeg for egen regning valgt ikke at gøre.

