Her kan du læse Marine Ducs replik til min artikel, der anbefaler at læse hendes meget vigtige artikel om forholdene for grønlandske studerende i Danmark.  Jeg svarer efterfølgende. En del af hendes påstande tilbagevises, måske fordi Marine ikke har lyst til at respektere mig. Men der er en helt afgørende  videnskabelig svaghed i hendes artikel. Det handler om "isolation". Mit indtryk blandt samtlige grønlændere- ikke studerende - i tvangsfjernelsessagerne er, at mange lever isoleret fra det øvrige danske samfund. Men så kommer den relevante indvending. De studerende, Marine Duc har mødt i Avalak  i København, er uden børn, der lever et studenterliv. Nu forholder det sig sådan, at langt flere grønlandske kvinder føder deres børn tidligere end tilsvarende danskere/europæere. Det antyder, at hendes kvalitative interviews er foretaget blandt en særlig gruppe af grønlandske studerende, der ikke repræsenterer helheden. Det tager hun ikke eksplicit højde for i sin artikel.    

Marine Duc: Jeg er blevet helt misforstået

    Første del af denne artikel er Mikael Hertigs oversættelse af Marine Ducs artikel andetsteds, hvortil jeg ingen adgang har.

Min udlægning  af "Du er hende, grønlænderen, ikke?"

13. september 2020 Af Marine Duc

Mit navn er Marine Duc, jeg er  ph.d. studerende i geografi fra Frankrig. Mit forskningsprojekt handler om de forløb,  grønlandske studerende, der opholder sig i Danmark (Københavnsregionen og i mindre grad Århus oplever.  Jeg befinder mig  faktisk i skriveprocessen, men før det bruger jeg omkring 8 måneder på at møde mennesker, lytte til personlige historier fra de studerende og møde forskellige pædagogiske interessenter for at producere dette arbejde.

Ph.D. er en lang vej at gå, men at skrive artikler (og få dem gennemgået af andre forskere) hjælper dig med at opbygge din analyse. I den proces har jeg offentliggjort min første peer-reviewed i en A-rank journal om stigmatisering af grønlandske studerende i Danmark. Jeg har set en oversættelse (1) af denne artikel på min tidslinje. Eller, skal jeg sige, en delvis oversættelse af mit papir af Mikael Hertig. Du kan finde det her. Som lærd skal du selvfølgelig acceptere, at du ikke altid kan forudse og kontrollere al cirkulation og virkningerne af dit arbejde, både blandt mennesker, der generøst accepterede at dele deres historier med dig og mere generelt i samfundet. Dette papir er blevet abstraheret / oversat, og det cirkulerede i strømmen af ​​Facebook de sidste måneder. At opdage, at det var destabiliserende for mig, og jeg er hovedsagelig uenig i de udsagn, det tilskriver mit arbejde og mig selv. Jeg vil gerne præcisere, at jeg ikke er initiativtager til denne oversættelse. Jeg bad aldrig om det. Årsagen er, at mange udfordringer står på spil ved oversættelse af en akademisk artikel. Derfor svarer jeg på oversættelsen, da jeg gerne vil have forstået mit arbejde korrekt.  

OVERSÆTTELSE ER IKKE USKYLDIG

  ____________   Lad os bare gå tilbage til det, der står på spil i oversættelsen. For det første taler Mikael Hertig ikke fransk her. For det andet, fordi emnet her er politisk. Mit eget ansvar som forsker er involveret i mine konklusioner og analyser. Der er en grund til, at alle akademiske oversættelser altid kontrolleres af forfatter og oversætter. Nogle gange debatterer vi om at bruge dette eller dette ord eller koncept i timevis for at se, hvad der er mest relevant og tæt på hvad forfatteren mener. For det tredje og sidste er der altid en hensigt med en oversættelse. Når vi skriver med et bestemt synspunkt, oversætter vi med et bestemt blik. Selvom oversættelsen kan komme med en god intention, er Mikael Hertigs læsning af mit papir på den måde meget selektiv.(1)  Det bidrager til at dele et udsat syn på grønlandske studerende, magtesløst mod racialiseringens strukturer. Hans læsning er også en enorm forenkling af min analyse. Her et eksempel fra hans artikel:      

”De 540 grønlandske studerende i Danmark ses med grønlandske øjne elitære undtagelser. I Danmark er de stigmatiseret på universiteterne. Fordomme ligger under overfladen; de bevæger sig ubevidst op gennem de sociale lag. De grønlandske studerende udvises næppe bevidst, men ender i isolation. Det er budskabet i Marine Ducs artikel, som er en del af forfatterens franske ph.d.-afhandling. Fokus er på socialisering af grønlandske studerende i Danmark ” (

      Jeg sagde aldrig, at studerende blev stigmatiseret ved universiteter. Det er mere kompliceret. Stigmatisering sker overalt, og racisme er ikke begrænset til universiteter - som sexisme eller andre undertrykkelsesstrukturer. Nej, de studerende ender ikke isoleret.  (4 IKKE?) Det er på tide at stoppe med at se mindretal som isolerede og hjælpeløse. Faktisk er det næsten det modsatte. De har tendens til at være alene i begyndelsen af ​​deres ophold i Danmark, og derefter ændrer det sig. Men det afhænger også af deres personlige netværk. Mere er de ressourcestærke mennesker og udvikler alle mulige strategier til at forhandle stigmatisering (som jeg forklarer i papiret). (5: EGNE OBSERVATIONER) Brugen af ​​«elitist» slutter også med en overforenkling af virkeligheden af ​​de studerendes migration til Danmark. Fokuset på mit papir er ikke på «socialisering» af grønlandske studerende i Danmark. «Socialisering» er et præcist begreb inden for sociologi, som kan defineres simpelthen som den måde, samfundet former og transformerer individer på (Darmon, 2010) [1]. (6)                       Så nej, dette er slet ikke beskeden i min artikel. Desuden tilskriver abstraktet mig nogle tanker, der ikke er mine, for eksempel om udtrykket ”indfødt”. Som jeg forklarede det på mit papir, kommer denne idé fra maori-lærde Linda Tuhiwai Smith, ikke for mig selv. Mikael Hertig har også besluttet ikke at medtage den sidste del af mit papir i sit abstrakt, hvor jeg forklarede de forskellige måder, hvorpå studerende beskæftiger sig med stigmatisering. Valget om ikke at medtage, hvordan de håndterer stigmatisering, usynliggør folks reaktivitet over for stigma, og lad dem fremstå som virkelig passive , og der er mange andre punkter, der kan kommenteres på denne måde at abstrakte mit papir på.         Efter mit synspunkt er dette abstrakte / oversættende valg symptomatisk for et hvidt mandligt blik. De abstrakte valg usynliggør de  forskere, der er citeret i mit papir (blandt andre Linda Tuhiwai Smith). Mere, hvis du aldrig er blevet stigmatiseret af en eller anden grund, kan du ikke rigtig forstå vigtigheden af ​​at fremhæve modstande, fra meningsfulde tavshed til bachelorafhandling om qallunaat-blik i kunst (jeg mener ikke forstå  dette som en logisk proces, jeg mener forstå noget i din krop, kød og hukommelse).  (8) Og således ses mindretal igen som ofre - der til sidst har brug for hjælp, hvilket grundlæggende er en blandt mange retfærdiggørelser af kolonisering. At være marginaliseret (som en kvinde, en LGBT, en arbejderklasseperson, en sort person, en Inuk) giver dig nogle fordele ved at forstå en bedre situation med undertrykkelse, fordi du kender det også af erfaring. Denne "fordel" ved ikke at være dominerende i samfundet er blevet kaldt af det feministiske stipendium for "epistemisk privilegium". Det betyder ikke, at vi kun kan analysere eller undersøge, hvad vi har i de værktøjer, vi har på vegne af vores sociale placering: Sarah Harding [2] påpegede, at forsvar af denne position kan føre til essentielisering af sociale placeringer. Nogle indfødte lærde, såsom den hawaiiske geograf Renee Pualani Louis [3], positionerer sig også på samme måde. Derfor er vi kommet til at erkende, at det er særligt vigtigt at reflektere over, hvem du er, og hvordan du forsker og deler din analyse - inklusive akademiske papirer.       I betragtning af disse forklaringer kan man spørge, hvorfor jeg ikke direkte offentliggjorde denne artikel på engelsk. Det undgår muligvis de problemer, jeg peger her. To bemærkninger til dette punkt. For det første som ph.d. studerende, du er op til nogle forpligtelser. I Frankrig er det obligatorisk at offentliggøre mindst et papir på fransk i et A-tidsskrift for at kunne forsvare din ph.d. (og være kvalificeret til at ansøge om faste stillinger på universitetet). Da denne artikel er mit første A-rank papir, vælger jeg at gøre det på fransk netop af denne grund som sikkerhed. For det andet, og det er en mere personlig grund, er fransk mit modersmål. Hovedsproget i min BA, MA og Ph.D. har været fransk. Således er jeg meget mere komfortabel og præcis på dette sprog. Jeg erkender, at det ikke er en perfekt løsning at lade folk få adgang til forskningens produkter. For at sikre, at læserne har en mere præcis forståelse af mit arbejde, har jeg besluttet at lave mit eget abstrakt af papiret, som jeg håber vil rette op på nogle misforståelser, der kan være om mit arbejde. '  

En forståelse blandt andre mulige, skiver af liv blandt andre

Jeg er dybt overbevist om, at dette papir bestemt ikke er sandheden, men en mulig forståelse af situationen. Denne forståelse er påvirket af min personlige historie, hvordan og hvor jeg voksede op, og selvfølgelig er den forbundet med min uddannelse som socialgeograf uddannet i en prestigefyldt institution (École Normale Supérieure) i Frankrig. Derfor er det muligt, at jeg ikke har set bestemte ting, der er knyttet til, hvordan racisalisering fungerer: Da jeg har haft gavn af den stilling, at være hvid (og blive uddannet som sådan), og at være uddannet fra en prestigefyldt institution, jeg ' Jeg har været vant til at leve med disse privilegier uden altid at anerkende det som sådan: i skole og uni var min kultur normen, og vi talte mit modersmål (selvom jeg ikke havde alle koderne, fordi jeg er fra landet, men det er en anden historie); Jeg har aldrig oplevet at blive set underligt ud på grund af formen på mine øjne eller farven på min hud. Det faktum, at jeg kan vælge dette emne til min ph.d. (i et fremmed land) er også et tegn på dette privilegium: Som tidligere studerende af École Normale Supérieure blev jeg betalt for at studere (det er et fantastisk privilegium i Frankrig, hvor vi ikke har SU). Det giver mig mulighed for at spare penge på at rejse til Grønland og Danmark. Mine kulturelle referencer, min musik, bøger eller filmsmag påvirkes også af min uddannelse. Og det ville være naivt at overveje, at de ikke havde nogen indflydelse på min forskning: Jeg er blevet tættere på mennesker, der har lignende smag, det var lettere for mig at kende dem og forstå deres historier.     Så hvad med "objektiviteten" i denne undersøgelse, hvis man kan give en mere eller mindre "nøjagtig" eller "præcis" forståelse af fænomenet? Det indrømmes nu ofte, at enhver forskning inden for samfundsvidenskab ikke er «objektiv». Forskning er et produkt af personlige beslutninger, og den person, du er, spiller også en rolle i de historier, du er i stand til at lytte til og møde, når du laver din forskning. Feministiske forskere anerkender subjektivitetens rolle som jeg nævnte før. Sarah Harding, en af ​​de mange forskere af betydning inden for dette område, foreslog at omkonceptualisere, hvad objektivitet betyder. Hun udviklede ideen om «stærk objektivitet» baseret på anerkendelsen af ​​forskernes materielle livsstil, deres måde at konstruere viden på og deres mulige politiske involveringer. Videnskab er på ingen måde fri for forestillinger. I betragtning af vigtigheden af ​​at se, hvem der taler og hvorfra, nævnte jeg også nogle personlige elementer her, da de er nøglerne til forståelse for at placere analysen. I samme bevægelse vil jeg foreslå læserne af dette brev at se, hvorfra Mikael Hertig oversættes. ' Dette fører mig til nogle afsluttende bemærkninger, inden jeg går til mit eget resume af denne artikel. Overvej ikke livet for grønlandske studerende i Danmark som begrænset til undertrykkelse og stigmatisering. Dette papir er kun et papir, og vi kan ikke sige alt på tyve sider. Stigmatisering er kun en lille del af deres historier. Mekanismer for racialisering kan ikke begrænses til stigmatisering. Da køn ikke er begrænset til sexistiske bemærkninger eller normative forventninger (som om det forventes at være stærkt, hvis du er en mand), produceres race ikke kun gennem dagligdagen og interaktioner (se abstrakt for at forstå hvorfor og hvordan jeg bruger dette koncept ). Mere at reducere deres liv til stigmatisering og modstand mod stigma ville kun homogenisere dem i en lignende tilstand - og lade deres historier fremstå som helt styret af stigmaet. Det er mere kompliceret, og situationer er også forskellige fra enkeltpersoner til enkeltpersoner, afhængigt af hvor og hvordan de voksede op. I det følgende abstrakt vil jeg beholde citaterne, som de er i mine interviews (jeg interviewer på engelsk), og som de er i den franske originalversion, i den forstand at give plads til den studerendes stemmer. Uddragene er alle anonymiserede, så jeg bruger et (falsk) navn abstrakt af praktiske skrivegrunde. De referencer, der oprindeligt blev citeret på fransk, er min egen oversættelse. Jeg vil også opfordre dig til at kontrollere artiklens originale bibliografi og figurer.

Oprindelig reference

        Hvis du har brug for at citere papiret, skal du bruge den originale reference som nedenunder. Teksten er i åben adgang. Duc Marine, 2020, «'Du er den grønlandske'. Saisir la place de la region d'origine dans la production de l'autochtonie chez les étudiant · e · s groenlandais · e · s au Danemark, Populations Espaces Sociétés, n ° 2020 / 1-2, disponible en ligne: https: / /journals.openedition.org/eps/9903 DOI: https://doi.org/10.4000/eps.9903 Du kan også downloade PDF-versionen her: https://hal.archives-ouvertes.fr/hal-02897456 Kontakt Send mig gerne bemærkninger, spørgsmål eller andet. Marine Duc - ph.d.-stipendiat ved Université Bordeaux-Montaigne / Deltag i Research Center Passages (UMR 5319) fra CNRS (National Center for Scientific Research)  

Mikael Hertigs duplik

  Indledningsvis vil jeg gerne beklage, at jeg har reflekteret på min måde og med min begrænsede horisont over, hvad Marine Duc's artikel sagde mig. Det er mit fulde ansvar, at mit bidrag - refleksionen fremstod i min artikel som et abstract - og ikke som mine egne overvejelser. Det er en beklagelig fejl. Marine Duc kender mig ud og ind og ved godt selv, at jeg ikke på noget tidspunkt har haft til hensigt at skade hende. Min hensigt har været at henlede opmærksomheden på en værdifuld artikel af almen interesse. '

Ikke en oversættelse'

    Marine Duc skriver, at jeg skulle have præsenteret en oversættelse. Det er der ikke tale om. Der er tale om refleksioner over hendes artikel.  Det er i enhver kommunikation værd at overveje, om jeg fejlagtigt skulle have præsenteret min artikel som en oversættelse. Se selv efter. Det er en anmeldelse. Sprog kan misforstås, og det er naturligvis mit ansvar. Men der er ikke misforstået så meget, som hun påstår.         Hun kender også min indstilling til samfundsvidenskab, og derfor er jeg da særligt sårbar overfor angreb, hvor jeg fremstår som specielt objektiviserende. Jeg er komplet enig med hende i, at der ikke er en, men mange virkeligheder og situationsforståelser i samfundsvidenskab, og at unødig videnskabeliggørelse og objektivisering er svært kritisabel.   -- Mens vi er ved citatfusk, er Marine gået for vidt på et enkelt punkt: Jeg har faktisk ikke skrevet noget som helst i retning af, at stigmatisering kun skulle finde sted på landets universiteter. Det er simpelthen en stråmand.     Viden af vores slags er skrøbelig.  Jeg har, da vi i sin tid endnu var venner, også henledt hendes opmærksomhed på forskere som nobelpristageren Gunnar Myrdal, og hun har i vores fælles artikel i Aftenposten henledt min på fx. Spivaks fantastiske og korte artikel: "Can the subaltern speak". Skrøbeligheden, "fragilité", er således en fælles indfaldsvinkel for hende og mig.  I det omfang, jeg har tillagt hende en form for firkantet objektiviserende og konkluderende virkelighedsforståelse, er der tale om en beklagelig og upassende forsimpling.         '    

Mine egne indtryk og erfaringer

  Mit ærinde har ikke været at lave en gengivelse/oversættelse, men at henlede opmærksomheden på hendes i mange henseender fremragende artikel.  Jeg arbejder hver dag med grønlandske kontanthjælpsmodtagere og grønlandske forældre, hvis børn i den danske dag efter min opfattelse er urimeligt fjernet og anbragt. Både stigmatisering og racialisering. Med andre ord er mine egne erfaringer, uden at det var meningen, at jeg skulle fremhæve mig selv,  vævet ind i anbefalingerne af hendes artikel på en måde, hun altså ikke bryder sig om. Det har i det hele taget været min hensigt at henlede opmærksomheden på hendes efter min vurdering glimrende artikel.'  

---

  Med andre ord har jeg vævet mine egne iagttagelser fra min hverdag ind i artiklen. Det er muligvis blevet til en uheldig sammenblanding. Hverken på det lavpraktiske eller det videnskabelige plan har jeg haft til hensigt at pådutte Marine Duc positioner, hun ikke selv kan lægge navn til. Det er mit ansvar, i det omfang det virkelig er tilfældet. Da min artikel er læst af mange, er det så meget mere beklageligt. Hendes beskyldning mod mig for sexisme er komplet uforståelig for mig, den kræver en special indsigt i finere teorier, jeg indtil videre er ubekendt med. Marine Duc beskylder mig dog ikke for at være bevidst sexistisk, men det må ligge i mine (eller hendes) dybere forståelse af virkeligheden. Her kan man glæde sig over, at det kun er hendes egen situationsforståelse.  

Mangefacetterede begreber: stigma og racialisering

    Jeg er også enig med hende i, at racialisering og stigmatisering er mangefacetterede processer i et samfund. I det daglige arbejder jeg sammen med studerende, der oplever præcist det samme på landets universiteter. Min påstand om grønlænderes isolation står for min egen regning, og jeg vil gerne uddybe dette. Jeg regner med, at dette vil blive underbygget i videnskabelig sammenhæng senere.    

Marine Duc's mulige metodefejl

Marine Duc har fortrinsvis mødt grønlændere i de grønlandske huse gennem foreningen Avaleq, der er en slags hyggeklub for grønlandske studerende, typisk singler uden børn. Der er den forskel på den population og samtlige grønlandske studerende i Danmark, at mange studerende har børn. De kommer næppe i Avalak. Det antyder, at hendes stikprøve til kvalitative interviews er skæv. Hun aner næppe, om hendes interviews er repræsentative for helheden.  I de fleste sammenhænge kan dette måske være lige meget, men når det handler om isolation, er det typisk, at hun netop ikke har mødt den del af populationen, der er mest isoleret. Det er en oplagt videnskabelig svaghed.         I forbindelse med mit arbejde møder jeg isolation af grønlændere på to måder. Dels blandt de universitetsstuderende, jeg arbejder sammen med i det daglige, i relationer til medstuderende. Her er jeg enig med Marine Duc i, at iagttagelserne ikke kan stå alene. Så sent som igår har jeg talt med en studerende, der i den grad føler sig vel modtaget. Der er en stor variation, der kan være afhængig af flere forhold, herunder for eksempel hudfarve, sprogtalent og kendskab til danske kulturbaggrund. Dernæst ser jeg stigmatiseringen blandt kontanthjælpsmodtagere og i anbringelsessager.  Netop, når det handler om anbringelser, bruger vi i Danmark en form for psykologisering uden anvendelse af sociologisk anlagte forståelser. Derfor har vi det med at overse isolation af grønlændere som medvirkende faktor. Det er skæbnesvangert, fordi det eneste, man næppe burde gøre overfor en en ellers velfungerende familie, er at berøve relationen mellem forældre og børn.  Min egen oplevelse - ikke videnskabeligt dokumenteret endnu - er fortsat, at der i hvert fald i nogle tilfælde - er en tilbøjelighed til, at grønlændere, også i universitetsmiljøerne, isoleres og måske senere risikerer at blive udstødt.  

---

Marine har ret i, at jeg bruger ordet 'indigenous', og jeg er også med på, at begrebet, måske særligt i grønlandsk sammenhæng kan være misvisende. I kulturel sammenhæng kan man med fordel til nuancering læse Peter Burkes bog om "Cultural Hybridization".  Men det har jeg for egen regning valgt ikke at gøre.         Jeg er en dansk hvid mand. Derfor ser jeg verden ud fra det værdigrundlag, jeg er vokset op med. Det er herfra, min verden går. Med den grad af selvkritisk sans, jeg er flasket op med. Hverken mere eller mindre.   Der er en art misforhold mellem Marine Duc og mig. Jeg beundrer hendes intellekt, og hun har åbenbart - mener hun - let ved at overse mit. Men måske er det også bare skrøbelige virkelighedsforståelser, der bare ikke altid når hinanden?   Jeg har i min artikel refereret korrekt til og linket direkte til Marine Duc's egen franske artikel. Uden svinkeærinder. Folk vil kunne læse den selv.     Jeg ønsker Marine Duc fortsat lykke og held med sit Ph. D. - projekt. Jeg beder hende anerkende, at jeg har henvist direkte til hendes egen originale artikel på fransk.