Hvem skal beskyttes? Den ansatte mod borgeren – eller omvendt?

Authors:

Abstract

Billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig (c) april 2017
https://orcid.org/0000-0002-0533-0231
Cand. scient. pol. Aarhus Universitet 1982 Cell +45 27 24 47 00
Fregatten 4, 1 tv
DK 6400 Sønderborg Denmark

Jobcentrets Ofre:

Hvem skal beskyttes? Den ansatte mod borgeren eller omvendt?

  Nick Hækkerup har fremsat et forslag til straffeloven. Den officelle hensigt er at beskytte sosu-assistenter, redningsmandskab, politi og parkeringsvagter og offentligt ansatte mod vold og trusler. Italesættelsen handler om fyrværkeri, bomber og sten kastet mod service- og ordensmagten i forskellige afskygninger. Men det handler også om det noget elastiske begreb: Trusler eller truende adfærd. Må en PTSD-ramt sige BØH til en offentlig ansat, vise fuck-finger eller slå kaffekoppen hårdt ned i bordet? Næppe i dag. Jobcentrets Ofre repræsenterer de svageste borgere i dette land: Syge, handicappede mennesker uden udsigt til at kunne få arbejde. Dels er deres lidelser i vejen, dels vil ingen arbejdsgiver lønne dem. For et par år siden ændrede folketinget straffeloven, så vredesudbrud fra nogle af disse mennesker kunne straffes med fængsel, typisk seks måneder. Ikke for vold, nej for det, der kan kaldes "truende adfærd". Grænsen mellem acceptabel adfærd og truende adfærd har flyttet sig. Vi har i Jobcentrets Ofre stakkecvis af eksempler på, at sagsbehandleren ydmyger borgeren. Den svært overvægtige får besked på at tabe sig, den ptsd-ramte opfordres til at være høflig, når han får besked om, at nu tager kommunen hans forsørgelsesgrundlag. Den smerteplagede, der lever i et helvede, får besked på at tage sig sammen og bliver sendt ud som dåseopsætter i Føtex. Det er tilladt at græde,  men ikke at slå i bordet eller blive vred. Sagsbehandleren kan trykke på alarmknappen, så kommer vagterne, og vejen til en straffesag ligger åben. Forvaltningsretten, der skulle have beskyttet den svage borger mod vilkårlig magtudøvelse i forvaltningen, sættes til side. Nu skal alene sagsbehandleren beskyttes mod den farlige borger. Ingen kommune drømmer - bortset fra kurser i girafsprog - om at uddanne personalet i at sætte sig i borgerens sted. Tværtimod har KL og tilhørende organisationer i årevis ladet spændingstilstandene mellem borger og forvaltning vokse. Indførelsen af straf for truende adfærd har vist sig at være en succes i den forstand, at mange er blevet dømt, herunder vist også bisiddere og partsrepræsentanter. Der er ingen udsigt, til, at spændingerne tager af, tværtimod. Med andre ord kan de politikere, der drømmer om, at man med straf kan motivere PTSD-ramte til at blive artige, tro om igen. Personer, måske endda folketingsmedlemmer med selv et overfladisk kendskab til psykologi må kunne se det vanvittige i den konstruktion. Nu vil regeringen hæve straffen, så den i praksis bliver strammet fra seks til otte måneder. Jobcentrets Ofre opfordrer regering og folketing til at tænke sig om i den udstrækning, det er muligt. Strafferammen for trusler bør ikke hæves, men sænkes.      

Venlig hilsen

Mikael Hertig Juridisk Konsulent Jobcentrets Ofre  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Don't have an ORCID? Get one in 30 seconds here.
1
1
1
1
1
1