Få det nu undersøgt, Astrid Krag

Authors:

Abstract

Få det nu undersøgt, Astrid Krag

 
Billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig, maj 2017 GPL LICENS CC0

    Foreningen Mentor Immanuel havde foretræde for Grønlandsudvalget i begyndelsen af juni måned. Det resulterede i, at et par af udvalgets medlemmer stillede spørgsmål om anbringelser af grønlandske børn. Altså, børn af grønlændere, der bor i Danmark. Svarene foreligger nu.    
Astrid Krag sidder ved sit skrivebors

Social- og Indenrigsminister, Astrid Krag, mandag den 1. juli 2019.

        Hvad kom der så ud af det?    

NY STATISTIK - SOM ØNSKET

    Ministeren vil arbejde for, at der etableres et fast statistisk udtræk fra Danmarks Statistik, så det altid er muligt at vurdere, hvor mange grønlandske børn der bliver anbragt udenfor hjemmet. Der skulle ikke være særligt store problemer med at etablere udtrækket, så det bliver vel en realitet. Vi ved ikke, fra hvornår.          

Astrid Krag tilstår: Oversættelse er en pligt for kommunerne

  Ministeren fastslår, at der er pligt til at oversætte danske breve og afgørelser mv. til grønlandsk. Det er en væsentlig indrømmelse, for praksis er, at der aldrig oversættes, og kommunerne vil ikke. Man kan heller ikke forvente, at der umiddelbart sker ændringer af den grund.    

Astrid Krag vil nok ikke lave den større undersøgelse

  Ministeren vil tilsyneladende ikke arbejde på at få lavet en større undersøgelse, der forklarer, hvorfor der anbringes så mange flere børn af grønlandske forældre i Danmark.    

Hun går i direkte polemik med mig!

Astrid Krag har som minister en vis pligt til at sætte sig ind i tingene. Det har hun så også sine embedsmænd til. Hun svarer mig:    

"I henvendelsen henvises der til en række tal og statistikker. Det fremgår dog ikke, hvorfra disse tal stammer. Der refereres desuden til en rapport, men den er ikke nævnt ved titel eller udgiver. Da ministeriet ikke kan genkende disse tal, og der ikke er opgivet en klar kilde, er det desværre ikke muligt at undersøge tallene og undersøgelserne nærmere. Derved har ministeriet ikke mulighed for at kommentere på de konkrete tal, som der henvises til i henvendelsen.¨

  Man skal altid glæde sig over forsøg på åben bagtalelse som her. Sagen er, at jeg har sendt en henvendelse til et folketingsmedlem. Det resulterer i et spørgsmål til ministeren. I min henvendelse var der henvisninger til artikler. Jeg kan jo ikke stå inde for, hvad et folketingsmedlem spørger om.     Den vigtigste artikel stammer fra BAVISKAR, Siddhart: "Grønlændere i Danmark, En registerbaseret kortlægning"  Udgivet på Socialforskningsinstituttet / VIVE 2015       Her hedder det i det første afsnit, der omtaler anbringelser udenfor hjemmet:      

"ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE UDEN FOR HJEMMET I 2011 blev i alt 287 børn fra de to grupper – 25 i grønlandske børn og 262 danske børn – anbragt uden for hjemmet. Disse børn udgør hhv. knap 1,3 pct. og 0,3 pct. af alle børn og unge under 18 år i de to grupper. Det vil sige, at andelen af børn og unge, som modtog anbringelsesforanstaltninger, er mere end fire gange så stor blandt grønlænderne."   (Baviskar 2015 63f)

    I det næste afsnit relevante afsnit hedder det om en mindre stikprøve:      

"ANBRINGELSER Der blev i hele perioden 2007-2011 registreret i alt 17 anbringelsesforanstaltninger vedrørende 12 børn og unge. Det vil sige, 10 pct. af alle børn blev anbragt i hele perioden i 2011. Næsten alle – 16 af de 17 – foranstaltninger omhandlede anbringelse med samtykke (heraf 63 pct. for børn og unge i aldersgruppen 6-15 år). " (Baviskar 2015 80)

  Der anbringes i Danmark konstant ca. 1 % af alle unge. Når det grønlandske tal ryger op på 10 %, antyder det en konklusion: Der anbringes ti gange så mange børn af grønlændere i Danmark som af danskere.  Det er måske sandsynligt, og jeg tror det nok, men det kan man slet ikke konkludere - så det gjorde jeg altså heller ikke.         Jeg har valgt ikke at referere til dette afsnit. Tallene er fra 2011, det er ni år siden. Antallet er beskedent, og det er efter min vurdering svært at støtte sig til så lille et antal. Ikke desto mindre matcher det meget godt mit kliniske indtryk, men det kan ikke bruges til noget. Hvad der kan undre, er imidlertid Socialministeriets Departement, hvis ansatte personale er fuldtids beskæftiget med at se på anbringelsesområdet. Personalet kunne, hvis det var undrende overfor talmaterialet, i stedet for at polemisere på en sagesløs ministers vegne, have henvendt sig til mig.       Det er så meget desto mere påfaldende, da netop talmaterialets forældelse var anledningen til, at Mentor Immanuel søgte at bevæge ministeren til at få foretaget en retssikkerhedsmæssig og sociologisk undersøgelse af de aktuelle forhold vedrørende anbringelse af grønlændere i Danmark.       Det skal for god ordens skyld tilføjes, at jeg ikke har været præcis nok i mit sprogbrug. Jeg har ikke sondret konsekvent mellem "frivillig anbringelse" og "tvangsfjernelse". Det skyldes først og fremmest, at de såkaldte frivillige anbringelser efter mit indtryk som regel  sker på kommunens initiativ og med en meget klart udtrykt trussel om, at hvis ikke forældrene går med til en frivillig anbringelse, vil barnet alligevel  blive tvangsfjernet. Gerne fulgt op med et tvivlsomt udsagn  om, at det  vil være meget nemmere at få barnet tilbage, hvis det er frivilligt anbragt.  Det bortforklarer ikke, at det burde have været specificeret ordentligt.     Jeg opfordrer igen Astrid Krag til at få sagen ordentligt undersøgt.       Folketingsdokumenterne kan hentes her : https://www.ft.dk/da/dokumenter/dokumentlister/alle-svar?poser=519073, spørgsmålene 72-76

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Don't have an ORCID? Get one in 30 seconds here.
1
1
1
1
1
1