Historie er organisk og altid igangværende – den bliver altid revurderet – også statuer.

Authors:

Abstract

   

 

Historie er organisk og altid igangværende - den bliver altid revurderet - også statuer.

     
Fotografi forfra portræt af Vivi Vold

Vivi Vold

Vivi Vold, stud. mag. Vivi Vold er i færd gang med at færdiggøre sit  speciale i kandidat for Kultur- og samfundshistorie i Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet)  med afkolonialisering (Decolonization) af videnskab i Grønland som fokusområde.  

   

 Et skred i historieskrivningen

Der sker et skred i vores generation og historieskrivning - der sker noget som egentlig ikke rigtig er sket før og det er at man begynder at tage vores perspektiver med ind i historien.  I hvert fald åbner det diskussionen omkring behovet for dette skred Missionærernes herunder Hans Egedes tendens med kristne øjne beskriver datidens grønlændere med racistiske tendenser – hvor man skal bekæmpe ”al hedenskab” – er dominerende i størst del af de kilder der kan læses.

At vi gang på gang får at vide at grønlændere dengang var "vilde" eller at de var "uciviliserede", og i sidste ende var det også missionærenes formål, at omvende folk på alle præmisser, om det så gjaldt at udrydde oprindelige traditioner.

De historiske kilder vi har her i Grønland, er hovedsagelig skrevet af danskere, missionærer, kolonibestyrere med dertil deres øjne og syn på verden.

For at ikke tale om traditionerne omkring viden var med stærke fortællinger og ikke skrevne, selv det anså man for primitivt (Tuhiwai Smith, 1999) .

Historiebøgerne generelt om Grønland er hertil også hovedsagelig skrevet af danskere eller udlænding .

 
Flag - grønlandsk på hel

Flagene blæser hver sin vej
Marine Duc (c) marts 2017

 

Man har i nyere tids historiebøger dog også taget hensyn til de manglende diskurser, og det er med rungende tomhed,  at den grønlandsk historiske diskurs nærmest ikke er til stede.

 

Viden er magt

Udover en manglende diskurs fra den grønlandske epistemologi, går den skarpt censurerede kommunikation igennem aviser eller bøger i datidens Grønland i slut 19. århundrede og start af 20. århundrede ikke meget til gavn for folk med kritiske øjne omkring samfundsforholdet.

Budskabet ”Viden er magt” giver pludselig et konkret eksempel på betydningen af budskabet, at censurering og kontrol af hvad der bliver formidlet og oplyst igennem tiden, giver en form for magt som i den forlængelse ligger i den måde vores historiske formidling har være igennem tiden, samt forståelse af vores egen historie eller mangel af samme.

   

    Magtperspektivet bliver pludselig tydeligt; det  kan være ret ukonkret og kan være svært at påpege, vises i at en ret ensidig diskurs, som dertil har givet en tendens i retorikken omkring kolonihistorien til at forholde os til at "vi skal være taknemlige for Hans Egede kom og ikke USA" eller "uden ham ville vi være så uciviliserede og hele tiden dræbe hinanden" – om end det måske kunne passe, så er det stadig en hypotese og ikke rigtig kan bruges som argument da vi jo ikke kan vide det eller har nogen form for skrevne kilder fra daværende grønlændere .  

Ensidigheden brydes

Selvom det kan være ubehageligt, er den forestilling om en ensidig historie ved at brydes, og nødvendigheden i en nyere tids kontemporære diskurser fra nyere generation af grønlandske forskere og akademiske kritikere ved at bryde frem i lyset, ikke kun kritisk tilgang til de konkrete gamle kilder, også kritisk tilgang til det verdenssyn den er blevet fremstillet i.

 

Begyndende modspil

Forhåbentlig kan dette være en begyndende modspil og nuancering af vores historie om koloniseringen af Grønland og den danske kolonihistorie. Og forhåbentlig også en større rum til analyse og perspektiv af andre øjne end den tendentiøse og eurocentriske videnskabs.    

"Decolonize" - debat

Det kan også være med til at skabe debat og normalisering af at sætte spørgsmålstegn af ikke kun historien, men om statuer i virkeligheden afspejler den styrke som helst bør afspejle fællesskabets styrke. Og ordet som var malet skarpt med rødt på Hans Egede statuen ”DECOLONIZE” natten til nationaldagen d.21. juni 2020 – blev der ud over det,  som mange forbinder statuen med, et fokus om aspekterne af historien som er så stor en mangel om kolonialismen i Grønland og Danmarks kolonihistorie.  

Strukturelle barrierer

Og at som den canadiske professor Marie Battiste fra University of Saskatchewan beskriver, at postkolonialisme ikke udelukkende handler om tiden efter koloniseringen, som ordet ’post’ typisk kan refereres til – mere som en kritik af de nuværende institutioner, systemer, lovgivning og det formelle. Rammer som typisk tages for givet og værende universelle, men i virkeligheden virker som strukturelle barrierer for mange nulevende grønlændere her i Grønland.

 

Transformation af viden og redskaber

 

Den mørke historie, den brutale sandhed om Hans Egede, om symbolikken af den undertrykkelse der foregik, kan være tung og svært at bearbejde – derfor er ’Decolonization’ også et redskab til at artikulere ny form for viden – ny form for forståelse og selvindsigt, til at give konkrete redskaber til at udforme visioner og være med til at transformere en ny form for selvforståelse, selvindsigt og selverkendelse. Decolonization kan bidrage til transformerende nytænkning af netop af det ovennævnte, i nye rammer – og ikke så meget en ønsketænkning af det abstrakte. At man som samfund og folk har brug for at anerkende den del af historien, og som kan være med til at frembringe healing og forbindelse imellem. (Battiste, 2004)

   

Vi er i gang med at skabe historie netop disse dage – en god tid til at flytte eller nedtage en statue som Hans Egede og skabelsen af ny tid, som styrker os alle.

  2 comments for “Historie er organisk og altid igangværende – den bliver altid revurderet – også statuer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Don't have an ORCID? Get one in 30 seconds here.
1
1
1
1
1
1