Hvis du er i tvivl, så lad være med at underrette

 

Af Mikael Hertig Kommentator

Knib dig selv i armen og lad være, hvis du er i tvivl

    Efter servicelovens § 154 har vi alle en underretningspligt. Ved siden af den almindelige underretningspligt er der også en skærpet underretningspligt, som gælder for offentligt ansatte med flere. Intentionen med loven er fin. Når jeg personligt opfordrer til, at både professionelle og lægmænd lige vender skråen tre-fire gange ekstra, før de underretter, så skyldes det min mistro til de kommunale familieafdelingers evne til at afkræfte falske formodninger. Det gælder enhver mistanke, at der er tale om en formodning, ikke nogen form for vished.       Hvor det ligger i enhver kriminel efterforsknings logik, at tvivl skal komme den mistænkte til gode, er det helt oplagt og nærmest bevist, at mange kommunale familieafdelinger tvangsfjerner for en sikkerheds skyld.  Så længe den formodning har noget på sig, så virker underretningen som en slags hadsk stikkerbesked, der formentlig misbruges til en overflødig anbringelse. Det efterlader underretteren med et selvstændigt ansvar for forløbet, som under bedre administrative vilkår slet ikke burde kunne placeres der.   Være derfor mere sikker i din sag, før du underretter. Den stedlige forvaltnings evne til at afkræfte en ubegrundet mistanke er i reglen ikke til stede.