Hvis det ikke er racisme, hvad er det så?

 

Af Mikael Hertig

 

Pia Kjærsgaard kan ikke lide at blive kaldt 'racist'.

Folketingets afslutningsdebat 23. juni 2020 endte med debatter om racisme. Jo mere nyborgerlig taleren var, des mere afspejlede vedkommende en udtalt forargelse. Pia Kjærsgaard kan fortsat ikke lide at blive kaldt racist. Men hun har jo for længe siden fået en Højesteretsdom imod sig - man må i det mindste godt kalde hendes udtalelser - om islam og muslimer 'racistiske'. Læs her.  

BETYDNINGEN AF ORDET:  'Racisme'

Pia Kjærsgaard skriver:  

I artiklen »Populisme er ikke demagogi, det er en folkelig bevægelse«(den 11. oktober) kunne kommentator og skribent, Peter Wivel, slet ikke være i sin egen krop af lutter begejstring over den tyske forfatter Jan-Werner Müllers bog ’Hvad er populisme? Et essay’. Og fred være med det.

Men en ting burde han holde sig for god til, nemlig i lodret strid med sandheden at påstå, at jeg har Højesterets ord for at have fremsat racistiske synspunkter.

Det er en faktuelt forkert påstand. Jeg er ikke dømt for racisme. Men det er korrekt, at jeg har tabt en injuriesag ved Højesteret.

En afgørelse, som efter min mening er forkert. Ja, den er nærmest grotesk. Sagen var den, at Karen Sunds fra Folkebevægelsen mod EU havde beskyldt mig for at have racistiske synspunkter i et radioprogram.

Det ville jeg naturligvis ikke finde mig i at blive beskyldt for, så jeg anlagde injuriesag mod Karen Sunds. En sag, jeg vandt i både byretten og i landsretten.

Da den kom for Højesteret, indhentede retten en udtalelse fra Dansk Sprognævn om ordets samtidige betydning og almindelige forståelse. Dansk Sprognævn fastslog, at ordet racistisk kan bruges i flere forskellige betydninger.

Der er den gamle betydning, der har at gøre med nazisternes racelære og dens følger for jøderne eller en races overlegenhed over andre racer.

Men så er der også en ny, moderne betydning, som sigter til forskelsbehandling og undertrykkelse eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som én selv.

For mig eksisterer der kun den gamle betydning af ordet racisme. Det er et grænseoverskridende udtryk i mit ordforråd, og derfor reagerer jeg altid voldsomt og føler det som et overgreb, hver gang jeg udsættes for sådan en beskyldning.

Da afgørelsen faldt i Højesteret i 2003, var Dansk Sprognævn helt ude af trit med den almindelige opfattelse af, hvad ordet racist betyder. Og det er de stadig.

Pia Kjærsgaard (DF), formand for Folketinget'

 

  Som det ses, handler det om, hvor bredt vi forstår begrebet "racist". Pia Kjærsgaard holder sig til en forståelse af begrebet, som ellers er forladt på dansk. Da der genetisk kun findes een menneskerace, giver Pia Kjærsgaards forståelse af ordet ingen mening, med mindre man holder sig til mellemkrigstidens forståelse af begrebet.  Den moderne forståelse, som Højesteret valgte at holde sig til, gengives som den første mulighed i sproget.dk. Den antikverede forestilling - at man på moderne dansk alene skulle kunne dele mennesker op i slags  efter afstamning og hudfarve hudfarve  for sig er måske den, Pia Kjærsgaard i sin egen indre selvforståelse tager afstand fra. I princippet er alle mennesker efter den opfattelse sådan set lige, og hun benægter således at have fordomme om noget som helst. Folk skal bare leve op til hendes normer om påklædning og adfærd. Man kan nok heller ikke med rette beskylde Pia Kjærsgaard for at være eller have givet udtryk for at være for kolonialisme og slaveri. Som jeg ser det, er Pia Kjærsgaard ikke racist i den forstand, at hun vedkender sig at fx. folk af afrikansk afstamning nødvendigvis skulle være mindre begavede end andre mennesker. Hun har dog, så vidt jeg erindrer, givet udtryk for en idé om at muslimer skulle være mindre civiliserede end kristne. Holder man sig til Højesterets og Sprognævnets forståelse, hvor fx. religionsdiskrimination også er racisme i ordets moderne forstand, kan man godt kalde hende 'racist'. Men hvorfor skulle man det? Hendes forståelse af, hvad race er, har sit udspring hjemme i  mellemkrigstiden. Og for at være ganske klar: Den forståelse - fx. overfor jøder - tager hun afstand fra. Det pudsige ved den nazistiske forståelse af race er, at det at være arier, jøde, sort eller asiat jo både kan have noget med religion og med race i at gøre på samme tid.  Man kan konvertere til islam eller jødedom.  Begreberne er blandede. I den ene halvdel - den antikverede - bruger hun om de anderledes udseende: "De kan da i princippet være lige så gode som de andre". Men om hun også mener, at de fremmede skal tænke og forstå verden som var den Gentofte, det er en anden sag.  

Sortering efter udseende og påklædning eksisterer fortsat

Det bekvemme ved at sortere folk efter udseende er, at det er så nemt. Man kan til en vis grad se på et menneske, om vedkommende er inuitisk. afrikansk, asiatisk, indisk, arabisk af udseende. Og så kategoriserer vi på livet løs. Nobelpristageren Gunnar Myrdal gjorde med hovedværket " An American  Dilemma"  op med en stribe artikler i videnskabelige tidsskrifter, der i overensstemmelse med mellemkrigstidens forestillinger om, at hvide skulle være mere intelligente og mindre kriminelle end sorte. I læssevis af artikler blev gennemtrawlet. Ved i stedet for at bruge almindelige stikprøver og simpelt sammenligne de forskellige slags mennesker, anvendte han bl.a. socialt stratificerede tests. Med andre ord sammenlignede han mennesker efter fx uddannelse og  social status. Og vupti: Så forsvandt fordommene. Myrdals arbejde var gennembrydende og en forudsætning for den amerikanske liberale og humanistiske menneskeforståelse, som også borgerretsbevægelsen er præget af. Personligt er jeg optaget af den udbredte forskelsbehandling overfor grønlændere. At fordommene er der, er hævet over enhver tvivl. Toppen af isbjerget er den åbne vold. Men det starter med, at der generaliseres uhæmmet ud fra enkeltobservationer. Så handler det også om sammenstødet mellem forskellige kulturbaggrunde. I kommunernes kontorer tror mange, at alle danske statsborgere skal kunne beherske dansk på omtrent modersmålsniveau. Denne vrangforestilling trækker forfærdelige konsekvenser efter sig.  Grønlændere med kalaallit oqaasii som modersmål kan aldrig sammenstilles fuldt og helt med mennesker med dansk som modersmål. Det gælder på alle niveauer, men særlig bemærkelsesværdigt bliver det, når der er tale om grønlændere, der møder op i Jobcentret for at søge arbejde. Det er mit indtryk, at manglende danskkundskaber som regel sidestilles med lavere intelligens eller primitivitet. Derfor tilbydes selv gigtsvage mennesker, der arbejdede på kontor i Grønland, ikke andet end manuelt arbejde, og der behøver ikke blive taget hensyn til deres skånebehov.  

Den skjulte racisme

Racisme i straffelovens forstand skal være forsætlig. Når det handler om injurier eller overtrædelser af straffelovsbestemmelsen om racisme, skal der noget til. Men mindre kan godt gøre det, når det handler om at fremsætte racistiske udtalelser. En 'racist' er som regel et skældsord, som den, det påduttes. ikke bryder sig om at få klistret på sig. For mig at se handler det om en fordomsfuld, uvidende og urimeligt generaliserende holdning til fremmede i almindelighed og muslimer i særdeleshed. At tilsvarende fordomme så handler om grønlændere også, er måske en biting.   Den manglende tolerance i den her sammenhæng mig en pestilens.