De glemte grønlændere

Authors:

Abstract

       
Billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig, maj 2017 GPL LICENS CC0

Grønlænderne i Danmark er et overset folkefærd. De har forladt hjemstavnsøen mod nord af forskellige grunde. Nogle for at være sammen med bedsteforældre, forældre eller børn. Andre for at uddanne sig, og andre igen for at blive behandlet for varige sygdomme og lidelser, der ikke kan behandles i Grønland. Uanset hvad, så møder de diskrimination, isolation og en forventning om, at de tænker og taler som danske. Forventningen bunder i uvidenhed om den kolonialistiske fortid og den senere udvikling i Grønland siden 1945. .  
Ikke bødlen gør mig bange ikke hadet og torturen ikke dødens riffelgange eller skyggerne på muren, ikke nætterne, når smertens sidste stjerne styrter ned - men den nådeløse verdens blinde ligegyldighed." Halfdan Rasmussens

Af Mikael Hertig

Les drapeaux groenlandais et groenlandais
Marine Duc (c) 2017

"Det er, når det kommer til stykket sproget, der afgør, hvem der er dansk" Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, TV2, 14. juni 2020
  Lad os indledningsvist slå det fast. Grønlændere, der taler og tænker grønlandsk, er først og fremmest i sindet grønlændere, uanset hvor de bor. Det gælder også de grønlændere, der bor i Danmark. Men de modtages næsten altid med en forventning om, at de på alle ledder og kanter tænker, handler, tale og opfører sig som danskere. Det kan meget sjældent lade sig gøre.
Skyer over Nuuk

Himmel over havet, set fra Qinngorput, April 2017
Mikael Hertig foto (c)

Arbejdsdelingen mellem selvstyret og regeringen i København

   
Christianborg set fra ridebanen. I forgrunden ekvipage med heste og kuske i galla

Christiansborg (Danske Kongeslotte)

Grønlændere i Grønland er et anliggende, der hører under Selvstyret, Naalakkersuisut. Danskere i Grønland hører også under Naalakkersuisut. Grønlændere i Danmark sorterer under regeringen i Danmark, ligesom resten af danskerne gør det. Det er måske den første årsag til, at der nærmest aldrig tages særlige og individuelle hensyn til grønlænderne i Danmark. De er ikke anerkendt som nationalt mindretal, og det ser ud, som om ethvert tilløb til at vise  hensyn, før grønlændere falder igennem det sociale sikkerhedsnet, tilsidesættes konsekvent. Det er out of scope. Der er stakkevis af sociale rapporter, der beskriver diskrimination mod det grønlandske mindretal i Danmark. Men de spæde mekanismer, der får grønlændere isoleret og smadret mere eller mindre, før det går galt, pådrager sig stort set ingen opmærksomhed, når det kommer til forebyggelse. Det skal ligesom gå helt galt først, og så er det for sent. Diskriminationen starter i Jobcentrene og i de kommunale familieafdelinger. Velfungerende eller i hvert fald nogenlunde fungerende familier smadres af bureaukrati, smålige målemetoder og underlige normer for, hvordan børn absolut skal opdrages for ikke at blive tvangsfjernet. Fordommene om grønlænderes spiritusmisbrug og børnemishandling florerer og sætter dagsorden i stribevis af tilfælde, hvor det intet har på sig.   Den første anledning til, at grønlændere i Danmark er et overset mindretal, en national minoritet er simpelthen begrundet i, at ansvaret for dem ligger hos regeringen på Slotsholmen. Og i bedste kolonistil betragter den ikke det grønlandske mindretal som særligt. De er jo danske statsborgere, ikke sandt?    

Forvaltningsrettens almindelige nedbrydning

Forvaltningsret eksisterer næsten ikke som disciplin i hovedet på vore politikere. Strengt taget skal den almindelige forvaltningsret høre under folketingets retsudvalg. Almindelig forvaltningsret handler om ar beskytte det enkelte individ mod myndighedernes vilkårlige magtudovelse. Det er overhovedet ikke noget tema, der fylder i retsudvalgets bevidsthed. Endnu værre forholdet det sig med forvaltningsret som juridisk disciplin. Ganske vist skal de unge studerende trækkes med dette fag, der ikke er penge i, i henved et helt år. Men ligesom grundloven og læren om magtens tredeling er det jo nyere discipliner, der slet ikke er i centrum for advokatadelens opmærksomhed. Jura blev oprettet som fag på Københavns Universitet i 1471, altså i håndfæstningernes tid. Så det der med magtens tredeling og beskyttelsen af borgerne mod magtudøvelse fra den elite, juristerne selv føler sig som en bærende del af, kan ligge på et forholdsvis lille sted.  

Særlovgivning og almindelig forvaltningsret

  Grønlænderne møder dansk lovging som særlovgivning. Det vil sige uddannelseslovgivning, sundhedslovgivning, beskæftigelseslovgivning, sociallovgivning. Både de centrale og de regionale og kommunale forvaltninger er styret ind på at kende speciallovgivningen ned til mindste detalje. Derimod kniber det for embedsmændene at beherske den almindelige forvaltningsret - den der navnlig skulle have beskyttet grønlænderne mod forskelsbehandling og magtmisbrug. Jeg kender til dette gennem de mange tvangsfjernelser og nu også -adoptioner af grønlandske børn, beskæftigelseslovgivningen, hvor der ikke gives ordentlig vejledning og sprogservice. I uddannelsessystemet havner de børn, der ikke kan dansk, ofte i skolesammenhænge, hvor de isoleres fx. blandt pakistanere, syrere og palæstinensere med en helt andet kulturbaggrund. Særlovgivningen kan ikke erstatte den almindelige forvaltningsret, hvis regler handler allermest om, hvordan der i det hele taget skal forvaltes.                

  1 comment for “De glemte grønlændere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Don't have an ORCID? Get one in 30 seconds here.
1
1
1
1
1
1