Tvangsfjernelse på et falsk grundlag

Authors:

Abstract

Billede af kvinde i en gynge og en tom ved siden af

Er der en, der mangler?

Grønlænder tvangsadopteres på et falsk grundlag

  Indlægget blev bragt som kronik i Sermitsiaq 15. maj 2020
Najannguak Dalgård Christensen

Najannguak Dalgård Christensen

 

Af Najannguaq Dalgård Christensen

  og
Portræt af Mikael Hertig

Mikael Hertig (c) april 2017

Mikael Hertig

    Tags: tvangsfjernelse, grønlændere, psykologiske tests, standarder, oplysningsprincippet, vejledningspligt, diskrimination, Skive Kommune, Aalborg Kommune, intelligenstest, undskyldning, Mette Frederiksen Najannguaq Dalgård Christensen, stud. mag. samf. et phil., Aalborg Universitet Mikael Hertig, cand. scient.pol.     Lige nu i denne tid er en lille grønlandsk baby ved at blive tvangsadopteret, røvet fra sine forældre. Først blev han tvangsfjernet, nu står nogle andre danske forældre klar til at få sig det barn, de så inderligt ønsker sig i en tid, hvor det er svært at adoptere barn på anden måde. Grundlaget er næppe i orden. Den danske lovgivning er indrettet, så man kan tvangsfjerne og tvangsadoptere børn, hvis forældrene har en lav intelligens. Med et fint ord hedder det ”kognitiv defekt”. Det går igen i den danske almindelige diskrimination af grønlændere, at man anser dem for dumme, bl.a. fordi de ikke er så gode til dansk som dem, der har dansk som modersmål. Men det er særligt hjerteskærende, når det handler om, at danske myndigheder tvangsfjerner på et -efter vores oplevelse - helt utilstrækkeligt grundlag. Det strider mod det, der hedder ”officialmaksimen”: Det vil sige myndighedens pligt til at undersøge sagen ordentligt og sagligt, før den træffer en beslutning. 

Skive Kommune havde, da den erfarede, at kæresteparret ventede barn, for længst lagt en plan for hele processen. Det væsentligste er naturligvis intelligenstesten af forældrene. Den blev foretaget af en autoriseret psykolog. Hun er pæredansk og kender lige så lidt til grønlandsk sprog og kultur som en giraf kender til rygsvømning.

Det er ret afgørende. Forestil dig, at en dansker uden kendskab til grønlandsk sprog og kultur fik testet sin intelligens på grønlandsk. Det handler om sproglig billeddannelse, om at forstå spørgsmålet rigtigt etc.

Fx:

”Hvad er det modsatte af sol?” Begge forældre svarede ”Måne”. Men efter det danske testsæt skulle det være et meget ubegavet svar. Det korrekte på dansk skulle have været ”Regn”.  

Internationale psykologstandarder: Ugyldigt

Efter internationale psykologstandarder bliver sådanne tests ugyldige, hvis ikke de er aflagt på vilkår, der er tilpasset testpersonernes modersmål og kulturbaggrund. Psykologen selv skal have et indgående kendskab til det pågældende sprog og kultur, helst være indfødt. Med andre ord burde testene have været forkastet. Men det blev de ikke. De har passeret Skive Kommunes Børn- og Unge-udvalg, hvor der sidder en dommer med. De har været i Ankestyrelsen, hvor der skulle sidde ”børnesagkyndige”. Erfaringen peger i retning af, at det samme sker i byretten. Der er flere kritisable forhold end misbrug af tests. Børn af grønlændere har krav på at vokse op i et grønlandsk miljø. Men ved tvangsadoptionen her og ved valget af plejeforældre eller institution gælder, at dette hensyn konsekvent er tilsidesat. Ingen af os er eksperter i psykologiske tests. Vi forstår godt forvaltningernes interesse i at nå til en konklusion, når nu sagen er rejst. Men det er kritisabelt, at standarderne ikke overholdes.  

Forældrekompetenceundersøgelse og magtfordrejning

  Det er kritisabelt, at man ikke har prøvet at få forældrekompetenceundersøgelserne gennemført af en psykolog med grønlandsk som modersmål. Endvidere mener vi, at man ikke behøver være psykolog for ud af testene at se, at standarderne ikke er forsøgt overholdt. Det er ærgerligt, at kommunen frit kan vælge den autoriserede psykolog, den samarbejder mest med. Derved udsætter den sig helt unødvendigt for mistanke om magtfordrejning ( = varetagelse af en usaglig interesse) og psykologens inhabilitet.

Sprogligt tages der ikke hensyn til grønlænderfamiliernes sprog og kulturbaggrund.  

Vigtige tekster oversættes ikke til grønlandsk

Således oversættes der aldrig afgørende tekster til grønlandsk. Det gør det sværere at forsvare sig. Hvis en grønlænder kan svare nogenlunde på spørgsmål, men ikke stille spørgsmål, er forvaltningerne rundt omkring i Danmark tilfredse med det. Men det strider mod den danske forvaltningsrets grundprincip om vejledningspligt. (Forvaltningslovens § 7, stk. 1) Når kompleksiteten og det påtænkte indgrebs styrke vokser markant, skal der mere intens vejledning til. Men den fik parret aldrig, hverken i form af tolk eller i form af oversættelse. Tilfældet med sproglig diskrimination overfor grønlændere er ikke enestående. Da en grønlandsk mor, der kun taler grønlandsk, op til tvangsfjernelsesbeslutningen stod overfor at skulle møde Aalborg Kommunes Børn- og Ungeudvalg, fik hun et ubegrundet afslag på at få underretninger og begrundet indstilling oversat til grønlandsk. Det skriftlige svar var: ”Det kan ikke lade sig gøre.” Da en af os ringede op til mødet til den jurist, der står for udvalgets sekretariat og forlangte mødet udsat, indtil der forelå oversatte centrale dokumenter, så moderen kunne gøre sig bekendt med indholdet, lød svaret:
”Dine små juridiske finurligheder skal ikke stå i vejen for Aalborg Kommunes bekymringer”.
  Fremgangsmåden også i dette tilfælde oplever vi som i lodret strid med forvaltningslovens bestemmelse om vejledningspligt. (§ 7, stk.1).

 Vi forstår, hvorfor undskyldningerne fra Mette Frederiksen overfor de grønlandske børn, der i sin tid blev tvangsadopteret fra Grønland til Danmark lader vente på sig. Dengang skrev Tine Bryld om, at det jo skete ”i den bedste mening.” Vi har en forestilling om, at det nok sker endnu, denne gang fra grønlændere i Danmark. Undskyldningerne kunne jo åbne en Pandoras æske?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Don't have an ORCID? Get one in 30 seconds here.
1
1
1
1
1
1