Jobcentrets Ofre: Dansk Økonomi maj 2020

Dansk Økonomi Maj 2020 / Jobcentrets Ofre

forside

forside

 

Dansk økonomi maj 2020

Denne rapport beskriver dansk økonomi, set fra de fattigste familiers - kontanthjælpsmod-tagernes -og navnlig “de aktivitetsparates” synspunkt

Af Mikael Hertig

GNU LICENS

Rapporter fra Jobcentrets Ofre må distribueres frit under iagttagelse af almindelige citatregler.

Denne rapport er den første. Jobcentrets Ofre vil udsende rapporter om dansk økonomi regelmæssigt.

Jobcentrets Ofre

Mikael Hertig

www.aquut.com

Kontakt: 27 24 47 00

Tag det roligt”, sagde ræven. “Det er jo kun en overgang.” Den var ved at blive flået.

Prolog

Om Jobcentrets Ofres økonomirapport 

Jobcentrets Ofre er en forening, der driver en Facebookgruppe med ca. 18.000 aktive deltagere.  Gruppen  består fortrinsvis af "aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det er fortrinsvis mennesker, arbejdsmarkedet i forvejen ikke står til rådighed for. Derfor er der mange, der enten ignorerer eller ser ned på denne gruppe af medmennesker. Vi bliver gennemsigtige i andres øjne, vi  anses ikke for produktive, og derfor er det en udbredt opfattelse, at vi også er unyttige eller overflødige.

Ud fra en resthumanistisk betragtning har vi lov til at være her, men helst til en så lav pris som muligt. Vore synspunkter og interesser bliver sjældent hørt i den offentlige debat. Vi oplever det, som om vi ikke eksisterer.

Det sete afhænger af øjnene, der ser. Efterhånden som arbejderbevægelsen og fagbevægelsen har fjernet sig fra solidariteten med de svageste, mangler der efter Jobcentrets Ofres mening en regelmæssig rapportering, der søger at se samfunds- og nationaløkonomien fra fortovet og rendestenen.

Danmarks økonomiske situation 1. maj 2020

Forord

Kontanthjælpsmodtagere og andre modtagere af overførsels-indkomst er på mange måder udsat.

Overførselsindkomsternes størrelse antages at påvirke niveauet for de laveste lønninger på arbejdsmarkedet. Det er for nogle af mere borgerligt orienterede politiske partier normalt af stor betydning, at det skal kunne betale sig at arbejde”. En lidt mere økonomisk-faglig iklædning tager det som en simpel konstatering, at der er en snæver sammenhæng mellem kontanthjælp og lavtlønnedes niveau1.  Efter den opfattelse er det et personligt valg, om vedkommende vil tage et lavtlønsjob eller være på kontanthjælp. Jobcentrets Ofre vil ikke udelukke, at sådanne tilfælde findes, men antager stik modsat, at disse tilfælde er sjældne undtagelser. Vore rapporter vil med tiden søge at afdække sådanne sammenhænge så sagligt som muligt. Men forventningen er, at der også er mekanismer, ikke mindst på arbejdsmarkedets efterspørgselsside, der forhindrer fysisk raske aktivitetsparate i at kunne få beskæftigelse.

Jobcentrets Ofre vil fokusere på, hvilken rolle uformuende modtagere af lave overførselsindkomster spiller for den indenlandske efterspørgsel. Danmarks Statistiks forbrugertillidsindeks bygger på et repræsentativt udsnit af den danske befolkning og kommer derfor til at følge gennemsnitsindkomster, der ligger før skat på omkring 500.000 til 800.000 per kernefamilie. Kontanthjælsmodtagerfamilien har typisk under det halve.  Forbrugertilliden hos de fattige her i landet, er på den måde fejlspecificeret, at familier og personer med en svag økonomi lever fra hånden og i munden. De er næppe i stand til at spare op (det er forbudt kontanthjælpsmodtagere at have formue). Vi antager, at Keynes’  antagelse om den faldende grænsenytte af den sidst tjente krone har betydning for den samlede indenlandske efterspørgsel. Sætter man overførselsindkomsterne op, vil det stimulere den samlede efterspørgsel og derfor hjælpe samfundsøkonomien hurtigt i en situation med svigtende indenlandsk efterspørgsel.

Vi håber med denne og fremtidige rapporter at bidrage til den samlede debat om økonomisk politik med synspunker, der ligesom kontanthjælpsmodtagerne ellers risikerer at blive overset i den politiske beslutningsproces. Vi er, som forsiden antyder, den manglende brik i det økonomiske helhedsbillede.

København og Sønderborg. 1. maj 2020 Kim Madsen. Mikael Hertig Fmd . Juridisk og økonomisk konsulent  

Resumé

Jobcentrets Ofre (JO) bedømmer den danske økonomis situation, som den tager sig ud, set med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres øjne. Det er naturligvis et ståsted, en udkigspost at se verden fra.

Det er lige så genuint, som hvis man ser det fra en presset virksomhedsejers side.

Det er normalt ai se bort fra de unyttige, der ingen penge tjener, og som ikke direkte gennem arbejde bidrager til samfundshusholdningen.

Set fra et klassisk politisk synspunkt, der konsekvent ser bort fra det økonomiske kredsløb og alene fokuserer på finanslovens poster som udgifter, er dette måske undskyldeligt, men ikke forsvarligt.

Coronakrisen har påført den danske økonomi et konjunkturfald, hvis stejlhed næppe kender noget sidestykke.

Den selvfølgelighed, de store spillere i dansk erhvervsliv har skiftet fra en neoliberal til en keynesiansk position med viser, at interessen aldrig lyver.

JOs udgangspunkt vil være keynesiansk og altid vendt mod fattigdom.

Når JO ender med at foreslå gennemført en hurtig velfærdspakke, der giver modtagere af kontanthjælp 1.000 kr. mere om måneden permanent og yderligere 1.000 kr. mere i juni, juli og august, skyldes det først og fremmest hensynet til dansk økonomi.

Der findes næppe noget middel, der hurtigere vil kunne påvirke efterspørgsel, beskæftigelse og nationalindkomst end en sådan pakke. Det interessante er, at de penge, der i første omgang mødes med budgetsynspunktet: “Har vi nu råd til det?”, overser, at pengene dels kommer hjem i kassen igen i form af skatter og moms, dels stimulerer beskæftigelsen. Det er det, multiplikatorvirkningen handler om. Effekten her er høj. Der er ikke tale om en udgift, men om en økonomisk stimulus med større effekt end andre redningstiltag.

 

De aktivitetsparate2

Tabel aktivitetsparate

Tabel 1 Fordeling af aktivitetsparate ved nytår 2019/2020

Ved udgangen af 2019 var der knapt 120.000 modtagere af kontanthjælp. Mellem 2/3 og 3/4 af disse var aktivitetsparate. Beregningen afhænger af, hvor mange af de “ikke-åbenlyst uddannelsesparate, der reelt må anses for aktivitetsparate.

Jobcentrets Ofre definerer “aktivitetsparat” som det bureaukratiske systems ord for en kontanthjælpsmodtager, der 1) ikke er udredt til førtidspension eller fleksjob, og som slet ikke eller næsten ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. En konjunkturnedgang som under corona19-krisen har ingen direkte effekt på antallet af aktivitetsparate. Imidlertid vurderer JO, at afstanden til realistisk at få job under massearbejdsløshed efterhånden vil kunne medføre en vækst i antallet af aktivitetsparate, idet den manglende udsigt til varig beskæftigelse vil kunne flytte på grænsen af vurderingen af en persons mulighed for at kunne opnå beskæftigelse.

...

..

JO vurderer i almindelighed i overensstemmelse med nogle forskningsartikler, at bestræbelserne på at få aktivitetsparate i beskæftigelse efter kriterier, svarende til jobparate, ingen effekt har. Definitionen af “Aktivitetsparat” kan dog vise sig at være følsom overfor arbejdsmarkedets efterspørgselsside. Sker der et sådant skred, som flytter grænsen mellem det sociale og det beskæftigelsesmæssige aspekt:

 

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er en målgruppe med relevans for

social- og beskæftigelsesområdet, da de står udenfor arbejdsmarkedet som følge af andre problemer foruden ledighed. De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er karakteriseret ved ikke umiddelbart at kunne påtage sig et ordinært arbejde, f..ek s. fordi de har sammensatte og/eller komplekse problemer af faglig, social eller. helbredsmæssig karakter.

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er der således flere fælles snitflader mellem beskæftigelsesindsatsen og den sociale indsats.” 3

Arbejdsmarked

...

Coroakrisen har medført et hurtigt og dramatisk fald i beskæftigelsen. Umiddelbart forudser Jobcentrets Ofre, at denne udvikling blot gør ideen om, at de aktivitetsparate vil kunne bringes til at stå klar til et arbejdsmarked, der i forvejen under en højkonjunktur ikke ville efterspørge deres arbejdskraft, endnu mere illusorisk.

Antallet af nytilkomne ledige er eksploderet. De fleste vil komme på dagpenge, nogle på ingenting på grund af forsørgelsesregler og nogle på kontanthjælp. En stigning af nytilmeldte som denne taler for sig selv, også når man tager højde for usikkerheder og forbehold.

De aktivitetsparate og arbejdsmarkedet

Beskæftigelsespolitikken bygger på den ret tvivlsomme antagelse, at hvis blot nogle få problemer for de pågældende kunne ryddes af vejen, ville de kunne komme tilbage til arbejdsmarkedet og på den måde indgå i det almindelige arbejdsudbud. Adskillige rapporter har anskueliggjort, at denne antagelse generelt ikke holder. Enhver forestilling om, at en omskolingsindsats virker befordrende, så den aktivitetsparate.gennem forskellige aktiviteter vil kunne tilpasse sig så meget til arbejdsmarkedet, ser ud til kun i meget begrænset omfang at holde.

Læs om langtidsledige og aktivitetsparate.4

Indenlandsk efterspørgsel

...

...

Hele Danmarks Statistisks gennemgang fra 20. april kan hentes her: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=29703

Allerede før coronaen kom kunne man beskrive Danmarks økonomi som lidende af mæthed.. Overskuddene på betalingsbalancen har gennem årene ophobet sig som “døde penge”, ejerne for tiden ikke ved, hvad de skal stille op med. De bliver enten placeret eller investeret. Derfor ser JO den generelle økonomiske situation som en efterspørgselskrise, som dramatisk er skærpet på grund af coronaen.

Nykeynesianere støtter den kritik, der flyder af, at den traditionelle keynesianske teori ser det enkelte lands økonomi som et lukket system, uden samhandel med udlandet.

I denne artikel ser vi delvist bort fra denne kritik, som JO ellers deler, idet der gås ud fra, at i de henseender, artiklen her beskriver, har indvendinger, der flyder heraf, en beskeden og på nogle punkter snarere forstærkende end svækkende karakter.

Coronakrisen indebærer en markant ændring i forbrugertilliden. Det normale forbrugertillidsindeks bruges dels som konjunkturindikator, dels af erhvervslivet til at disponere produktion til den kommende tids forbrugsefterspørgsel.

Et lodret fald i hele befolkningens samlede forbrugertillid tager ikke direkte stilling til, om det er den fattigste eller den rigeste del af befolkningens forbrug, der ændres. JO har søgt efter socialt stratificerede forbrugertillidsunder-søgelser. Det er ikke lykkedes.

Forbrugstilbøjelighed5

Det er generelt antaget, at jo rigere en husstand er, des mere sparer den op. Ser man på den løbende indtægt, kan den deles op i den del, der umiddelbart forbruges og den del, der spares op til senere. I vore dage er positionen på lønkontoen (for de normalt lønnede: kassekreditten) ved månedens udgang et fint billede på, hvad det handler om.

Det månedlige beløb, der ryger ind på kontoen, er allerede fratrukket skat. Så kommer de faste udgifter til husleje, telefoni, internet, forsikring etc. Jo rigere, man er, des fastere er de. Først herefter kommer udgifterne til beklædning, rejser, transport, mad etc.

“Den faldende grænsenytte af den sidst tjente krone” er en formulering af den basale antagelse, at jo rigere en familie er, des mindre interessant vil det være for den at få for eksempel 10.000 kroner mere efter skat ind på kontoen om måneden. Modsat vil 10.000 mere om måneden udgøre en himmelvid forskel for den familie, der består af to aktivitetsparate med børn. Ingen forestiller sig, at et beløb af den størrelsesorden i nævneværdig udstrækning vil kunne gå til opsparing. 100 % vil stadigvæk gå til forbrug.

Hvis en aktivitetsparat under 225-timers-reglen kommer ud for en uforudset udgift, bliver alle udgifter løbende: Han eller hun risikerer at blive hjemløs.

De praktiske erfaringer fra det virkelige liv understreger, amen beviser ikke endeligt, at antagelsen om, at 1forbrugstilbøjeligheden for den sidst tjente krone falder, når indkomsten når ud over et vist mæthedsniveau.

Det aer vigtigt at anskueliggøre, at det gennemsnitlige forbrug godt kan stige med indkomsten. Vi taler om det, der med et fint ord hedder det marginale: Hvis indkomsten stiger lidt, hvor meget af den går så til forbrug, og hvor meget opspares?

Indtil det modsatte er bevist, er det JO’s antagelse, at flere penge til fattige hurtigt omsættes i forbrug, mens de samme penge, direkte eller indirekte givet til rige familier i højere grad går til opsparing og dermed ikke medvirker til at stimulere det nød1lidende forbrug.

Multiplikatoreffekten6 ved stimulering af kontanthjælpsmodtageres forbrug

Ved multiplikatoreffekten forstås de afledede virkninger på nationalindkomsten af økonomiske dispositioner. Hvor man i finansministeriel og christianborgøkonomisk sam-menhæng har en tilbøjelighed til at se økonomien ude-lukkende som offentlige budgetdispositioner: “pengene kan kun bruges én gang”, er det en normal nationaløkonomisk synsmåde at se økonomien som et kredsløb, hvor pengene skifter ejer mange gange. Penge, der gives ud, lander i det økonomiske kredsløb, uanset om der er tale om offentlige investeringer eller offentligt forbrug. Spørgsmålet er, hvordan man måler de direkte og indirekte effekten af udgiftsdispositionen på den samlede indkomst (BNI)7.

Som nævnt er JO ikke orienteret om, at Finansministeriet med sin model DREAM indregner multiplikatoreffekten ved at hæve eller sænke udgifterne på finansloven til kontanthjælpsmodtagere og andre modtagere af offentlige overførselsindkomster.

JO henstiller derfor, at der sættes et grundigt udredningsarbejde i gang, der dels beregner, dels indarbejder multiplikatoreffektsvirkningen på BNI ved at sætte overførselsindkomsterne til de økonomisk fattigste i vejret.

Der er ikke mulighed for i den øjeblikkelige økonomiske situation omkring 1. maj 2020 at foretage mere præcise beregninger af effekten. Imidlertid anser JO det for meget realistisk at gå ud fra, at der næppe er nogen disposition, der påvirker den samlede efterspørgsel hurtigere og mere direkte end en markant midlertidig eller varig højnelse af de laveste satser på kontanthjælp, uddannelsesydelse, integrationsydelse og folkepension.

Mens den traditionelle metode til konjunkturudjævning i keynesiansk forstand overfor en lavkonjunktur består i investeringer i offentlige arbejder, er det absurd lodrette dyk i efterspørgslen en type udfordring, hvor svaret også må være at gribe til midler, der virker med det samme.

Det er JO’s opfattelse, at en markant højnelse af overførselsindkomster til lavindkomstgrupperne i det danske samfund samlet set vil virke gunstigt i den nuværende økonomiske situation, både på beskæftigelsen og det indenlandske forbrug.

Satspuljeårenes8 udhuling af lavindkomsternes økonomi

Satspuljen er i sin oprindelige form afskaffet med virkning fra 2020. Den er så til gengæld afløst af en ordning, hvor fx. Modtagere af førtidspension skal finansiere dele af tillægget til deres folkepension. Med andre ord har den daværende regering fortsat med en delvis selvfinansierings-model for de laveste indtægter. I 2018 udgjorde det beløb, der blev taget fra overførselsindkomsterne, efter Wikipedia 1 mia. kr.

Imidlertid har der jo gennem årene været tale om en sammenlagt (kumulativ) effekt, idet satserne gradvist er blevet udhulet år for år, alt efter hvor meget lønningerne på det almindelige arbejdsmarked9. Frank Aaen anslog i et læserbrev i Information, at den kumulative effekt udgjorde 15 mia. kr.10 I samme læserbrev skriver den daværende MF og nuværende statsrevisor, at den årlige udhuling pr. folkepensionist og dermed også pr. kontanthjælpsmodtager ligger på 8.000 kr. om året eller 750 kr. om måneden.

JO’ forslag til en velfærdspakke

Jobcentrets Ofres foreslår følgende velfærdspakke:

1: Efterslæbet som følge af udhulingen af overførselsindkomsterne udlignes permanent med 1.000 kr. om måneden, der gives til alle modtagere af kontanthjælp, uddannelsesydelse o.l. samt til modtagere af folkepension. For folkepensionister handler det om pensionstillægget.

2: Integrationsydelsen ophæves og erstattes af almindelig folkepension.

3: Fra juni til august gives der til modtagere af de nævnte overførselsindkomster en stimulationsydelse på 1.000 kr.

De direkte merudgifter anslås til at ligge i underkanten af 5 mia. kr. Da satspuljen blev afskaffet, tvang man en ny ordning igennem, hvor førtidspensionister bliver tvunget til at sselvpensionere sig. JO anbefaler udenfor pakken her, ai denne ordning, hvor i forvejen svagt stillede og ellers uformuende mennesker med en indtægt på under 20 tkr. før skat skal selvpensionere sig, opgives, og finansieringen heraf også tages af statskassen. Sker dette, vil merudgiften muligvis fordobles.

Imidlertid regner JO med, at multiplikatoreffekten ved1 disse udgifter vil være meget høj. En del af udgifterne, omkring 30 %, kommer tilbage i form af skatter. Dertil kommer så direkte moms af de indkøb, borgerne foretager sig. Og endelig kommer så resten af multiplikatoreffekten, som jo ikke indgår i DREAM eller ADAM, regnemodellerne fra Det Økonomiske Råd og Finansministeriet. For JO ser det ud, som om de regner på det, der fra borgerlig side igennem årene har været interesse i at få beregnet. Imidlertid er det vigtigste ikke tilbageløbet til de offentlige kasser, men beskæftigelseseffekten. De penge, der aflejrer sig i virksomheder som fortjeneste, stimulerer beskæftigelsen. Dermed forbedres også indkomsten for de folk, der går i arbejde. Multiplikatoreffekten handler om, at de gode stimuli breder sig som ringe i vandet. Det er derfor, formanden for det Økonomiske Råd har foreslået flere penge til de fattigste.  

litteratur og links

https://www.ae.dk/analyser/fald-i-privatforbrug-svarer-til-170000-job

https://www.ae.dk/artikler/send-ikke-kriseregningen-til-de-ufaglaerte

https://www.ae.dk/artikler/genstart-af-oekonomien-kraever-kontanter-og-investeringer-0

https://www.ae.dk/analyser/flere-fattige-og-udsigt-til-stor-stigning

https://www.ae.dk/artikler/fremryk-investeringer-udbetal-penge-til-forbrug-uddan-de-unge-og-giv-pension-til-de-slidte

https://www.ae.dk/artikler/saa-meget-beskaeftigelse-giver-ophaevelsen-af-anlaegsloftet

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=29703 (forbrugertillid)

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=29677 (inflationen falder)

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/priser-og-forbrug/forbrugerpriser/nettoprisindeks

https://dors.dk/oevrige-publikationer/prognoseopdatering/corona-scenarier-dansk-oekonomi-offentlige-finanser

https://dors.dk/oevrige-publikationer/kronikker-artikler/kan-corona-indgrebene-betale

https://www.kl.dk/nyheder/makro-analyseenheden/nyt-om-dansk-oekonomi/corona-virus-rammer-oekonomien/

https://www.oecd.org/coronavirus/en/#country-profiles

https://www.oecd.org/coronavirus/en/#country-profiles

https://read.oecd-ilibrary.org/view/?ref=129_129658-l62d7lr66u&title=Testing-for-COVID-19-A-way-to-lift-confinement-restrictions

https://read.oecd-ilibrary.org/view/?ref=127_127000-awfnqj80me&title=Women-at-the-core-of-the-fight-against-COVID-19-crisis

https://read.oecd-ilibrary.org/view/?ref=124_124999-yt5ggxirhc&title=Flattening_the_COVID-19_peak-Containment_and_mitigation_policies   

'

Noter

2 Efter Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 4, stk. 2. En person er aktivitetsparat efter § 1, nr. 3, hvis personen ikke vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært job, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder.

3 Socialstyrelsens formulering

4 https://jv.dk/artikel/hver-tredje-langtidsledige-kontanthj%C3%A6lpsmodtager-skal-ikke-have-kontanthj%C3%A6lp-2018-1-8'

5 Begrebet “Propensity to Consume” stammer fra Keynes, General Theory, kapitlerne VIII-X. Her henvises til Stonier A W og Hague D C; “A Textbook of Economic Theory”, Longmans 1967 391-411

7 Stonier & Hague, p 401

8 Satspuljen og dens beregning er - lidt overfladisk - beskrevet her: https://da.wikipedia.org/wiki/Satspuljen

10 Frank Aaen, læserbrev i Information i 2018. Frank Aaen er i dag statsrevisor.

     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *