Grønland på vej ned i et sikkerhedspolitisk hul?

 

 

Portræt af Mikael Hertig

Mikael Hertig (c) april 2017

Af Mikael Hertig *

 

 

 

Foto af sne med solstrejf

Abstract in English

The Greenlandic-Danish relationship is, under auspices of the former colonial status under pressure for many reasons. First of all, a majority of the Greenlanders want sovereignty when the economic conditions are fulffilled.

From a Danish point of view, it has been anticipated that an extra submssive small state behavior should give Denmark a special status because of the OST relation to Greenland as Danish territory in terms of foreign policy. However, the Trump desire to buy Greenland trumphed that point of view down for good.

Greenland has not until now tried to fomulate any own Greenlandi security politic. The efforts are very premature.

This leaves both Greenland and Denmark in a loophole while tensions in the Arctic grow steadily.

The conclusion is that Denmark should give room for developing a Greenlandic security policy while changing its own attitude to a “decolonization of minds” attidude to Greenland.

 

 

 

Resumé

Grønland har ikke nogen formuleret sikkerhedspolitisk strategi. Danmark har forsømt sine militære forpligtelser i forholdet til Grønland i årevis, således at regeringen ikke i tilstrækkeligt omfang er i stand til at forsvare territoriet i sine arkiske besiddelser. I lyset af den stigende spænding har dette medført, at USA har måttet se sig nødsaget til at tage affære, elegant eller ej.

Men det har efterladt Danmark i en position, hvor det såkaldte Grønlandskort har mistet sin værdi. Forskeren Ulrik Pram Gad har antaget, at værdien af Danmarks postkoloniale ejerskab ville stige eller falde proportionalt med graden af spænding i Arktis. Antagelsen ser ud til ikke at holde:  Den danske artighed gennem den aktivistiske udenrigspolitik spiller ingen større rolle under Trump, og det er et spørgsmål, om den nogensinde kommer til det.

I de kommende år må Danmark skaffe sig en bedre position gennem deltagelse i oprustning, og gennem en fortsat markant forbedring af forholdet mellem regeringerne København og Nuuk.

 

Boligblokke i det moderne Nuuk

Qinngorput, Nuuk
Boligblokke

 

Indledning

Grønland er inde i en proces i retning af fuld uafhængighed  (1) og dermed udtræden af “Rigsfællesskabet” (2). Siden den seneste grundlovsænding i 1953 (3).
Imidlertid er det også et grønlandsk dilemma, om retningen skal være en frigørelse af befolkningen og det politiske system, eller man blot vil satse på formel suverænitet.(4)

Map of Greenland in northern circumpolar

Kortet viser Grønlands geografiske placering

 

 

På vej mod en mere selvstændig grønlandsk sikkerhedspolitik?

Der er ingen selvstændig grønlandsk sikkerheds- og udenrigspolitik. Selv om Grønland har repræsentationer i Bruxelles, Reykjavik og Washington har Selvstyret i Nuuk ikke    formuleret nogen sammenhængende politik. Det er ikke her ment som kritik, blot som en konstatering af, at man set fra Nuuk hidtil har accepteret, at højhedsretten over det grønlandske territorium og forsvaret af det udelukkende er et anliggende for regeringen i København (3). Grænsen for Selvstyrets kompetence går ved mellemfolkelige anliggender udenfor sikkerheds- og udenrigspolitiske forhold.

Hvis der opstår tvivl om om, hvor indholdsgrænsen for sikkerheds- og udenrigspolitikken går efter udviklingen siden midten af 2019, er det måske værd på den ene side at se på dels Færøerne og Huawei (5), dels tilladelsen til et kinesisk selskab til at drive uranminedrift i Grønland.  Selv om det fremgår af artiklen i Ekstra Bladet, at beslutningerne om at vælge eller fravælge Huawei som leverandør af kritisk infrastruktur ( 5G ) formelt skulle ligge formelt hos regeringerne i Thorshavn og Nuuk, efterlader det vil ikke nogen tvivl om, at de pågældende lande og deres teleselskaber har været underlagt et vist politisk pres under radar fra København.

På den anden side ser det ud til, at et kinesisk ejet selskab får enetilladelse til at udvinde Uran i minen ved Kvanefjeldet nær Narsaq i Grønland. (6) Den interne politiske debat og politiske interne diskussion om udvinding af Uran principielt set har ikke haft noget sikkerheds- eller udenrigspolitisk indhold. Interesserede i det ret spændende kursskift fra nej til ja er blandt andet beskrevet i et glimrende universitetsspeciale (7).

Der har fundet en udvikling sted i retning af større formel handle- og forsyningsfrihed. Ingen af os ved, om der internt er blevet talt med små eller store bogstaver. I gråzonen mellem hård udenrigs- og sikkerhedspolitik og handlefrihed indenfor selvstyrelovens sædvanefortolkning af selvstyre- og rigsfællesskabspolitik er det værd at notere sig, at der er en vis ny rummelighed – i det mindste formelt.

Grønland har ikke hidtil haft nogen indgående debat om sikkerheds-, forsvars- eller udenrigspolitiske emner. Siden Donald Trump i sommeren 2019 tilkendegav at ville købe Grønland opstod med det samme det underlige spørgsmål: Hvem skulle være sælger, hvis Grønland skulle sælges til USA?. Det gav anledning til en intern – noget præmatur – debat i Grønland om, hvem et selvstændigt Grønland helst skulle knytte sig til (Rusland, USA, Kina ). Debatten kunne til tider efterlade en med det indtryk, at Grønland selv kunne vælge forholdsvis frit.

Selvstyret har hverken over eller under radar nogen klar sikkerhedspolitisk strategi. Det finder jeg problematisk, og opfordrer Naalakkersuisut (Government of Greenland)  til at udvikle en sådan indenfor det næste par års tid. I den kontekst kan man notere sig, at ekspertise kan købes udefra, så formuleringsprocessen kan få et nogenlunde velafgrænset sigte. Konsekvensen er, at dialogen indtil videre har en meget stor tyngde af dansk ekspertise, som uvægerligt kommer til at formulere danske, ikke grønlandske synspunkter.   Det langsigtede dilemma om den tidligere kolonis formulering af egne interesser i en politisk kontekst er behandlet i artiklen: (8) What if the subaltern speaks?

 

 

Flagene blæser hver sin vej
Marine Duc (c) marts 2017

 

Grønland som del af Amerika?

 

Kort over USA,Canada og Grønland

Kort over Grønland sammen med Canada og Alaska (National Geographic 1947)

Geografisk set ligger den store grønlandske ø på den nordatlantiske kontinentalsokkel (9). Thuleradarens placering i det nordvestlige Grønland er af væsentlig militær betydning for USA, offensivt som defensivt (10).

Den geografiske tilknytning indebærer, at Grønland tilhører USA’s og Canadas strategiske interessesfære (11)  på tilsvarende vis som Cuba militært gør det, eller  Krim gør det for Rusland. På tilsvarende vis kan striden om øer i det Sydkinesiske hav ses som et spørgsmål om øernes tilhørsforhold til vestligt landes eller Kinas interessesfære.

Geografien omhandler i fredstid også forsyningsforpligtelsen. Siden kolonitidens første år har der været en forståelse mellem Danmark og de grønlandske bosteder (“Kolonier”) om at befolkningen blev mere stedfast end før mod at for forsyninger fra Danmark. (12) I dag består forsyningsforpligtelsen endnu, om end ikke på samme måde som før 1953. 2. verdenskrig forhindrede Danmark i at forsyne Grønland med dagligvarer, hvorefter fopligtelsen i den periode blev overtaget af USA, der til gengæld via USA-ambassadør Henrik Kauffmann på Danmarks vegne overlod USA retten til at bygge baser i Grønland. USA forsvarede samtidig også Grønland mod tyske forsøg på at trænge ind i landet.

Danmarks meget afslappede forsvar af Grønlands territorium

Dansk sikkerhedspolitik har i varierende grad siden systemskiftet i 1901 været præget af en form for småstatspolitisk forståelse, hvor den traditionelle evne til at forsvare territoriet ikke rigtig var nøglen. Enten prøvede Danmark at forholde sig neutralt som op til 2. verdenskrig, eller også forsøgte man gennem alliancen med USA og NATO at holde sit eget bidrag på et så lavt niveau som muligt. Forsvarsviljen blev langt henad vejen forstået som et højreorienteret, nationalkonservativt projekt. Skulle det komme til nogen form for militær konflikt igen, skulle Danmark bare lægge sig fladt ned, uanset hvilken side der skulle vende opad. Efter USSR’s sammenbrud i 1989 og frem fulgte et tiår med yderligere nedrustning.

Indførelsen af forsvarsforbeholdet i 1993 kan udmærket ses i den sammenhæng også. Siden den tid har Danmark godt nok investeret i nye kampfly. Som det ligger oplyst for mig, kan F35 i den bestilte form ikke lande på de små eksisterende lufthavne i Grønland, selv om der findes modeller, der er bygget til at lande på hangarskibe. De manglende søkort er udsat til en gang i oblivion, idet det var vigtigere for en Venstreledet regering at foretage en udflytning af geodætisk ekspertise til Aalborg fra København. Det viste sig, at eksperterne ikke fulgte med. Sonar systemet er blevet afskaffet. Ubådene er blevet taget ud af Søværnet, og de seneste Isbrydere er blevet sat til salg eller skrottet. Antallet af Fartøjer under Arktisk kommando er beskedent. Den væsentligste diskussion om dansk forsvars rolle i Grønland har handlet om, hvorvidt også skulle grønlandske flag på slædepatruljen Sirius’ patruljeslæder i Nordøstgrønland.

Danmark har ikke kapacitet til at forsvare Grønland militært nu eller i fremtiden. Den militære sikkerhed over Grønland beror på bilaterale aftaler med USA og måske i fremtiden Canada. Forsyningsvejene fra Grønland og til Danmark har fortsat kommerciel betydning for Danmark, men vil i tilfælde af væbnet konflikt blive afskåret igen. Grønland som medlem af NATO kunne måske komme på tale.

“America first” knytter Grønland til USA og svækker samtidig i det lange løb det Grønlandsk danske forhold

 

Stigende spænding i Arktis

I international sikkerhedspolitik er der en tendens til, at retorik spiller en stor rolle. Lige nu har vi fred, men hvad kan man måske ikke forestille sig? Det er en generel politisk vurdering, at både Sovjetunionen og USA’s retorik siden Illullisatt-erklæringen har ændret sig. Ændringen i attitude til Arktis som et fredens hav har ændret karakter, og der foregår ubestridt en russisk oprustning. Om denne fortrinsvis skal forstås defensivt eller offensivt, må i den her sammenhæng overlades til mennesker med dybere indsigt. Det forekommer mig i det mindste væsentligt at fastslå, at et meget stort område nord for Asien og Europa er russisk nærområde.

Søterritoriet nord for Rusland

Søterrotoriet nord for Rusland. Den røde streg viser russisk hav. Kilde: Wikipedia.

Både Laporov og  Pompeio har skærpet retorikken, og der er ingen tvivl om, at spændingen er stigende og den gensidige forståelse over radar er faldende mellem USA og Rusland. Der er stadigvæk kontakter mellem stormagterne, men med Pompeios tale ved det seneste møde i Arktisk Råd så man, hvad sådan et forum også kan bruges til: ensidig retorik og varsling om kommende politiske initiativer, fx., Trumps lidt puerilt formulerede ønske om at “købe Grønland”.

Grønlandskortets værdi ?

I en terminologi, der handler om den treleddede sammenhæng mellem supermagten USA, småstaten Danmark og mikrostaten Grønland har det i de senere år ikke mindst på foranledning af Ulrik Pram Gad været diskuteret, om “Grønlandskortet” (14) havde nogen værdi?

I småstatsteoretisk sammenhæng har Danmark valgt –  måske også på grund af et ønske om at gøre sig ekstra artig overfor USA – at deltage allevegne i den aktivistiske udenrigspolitik. Vi har haf tropper i Irak og Afhanistan og har opvist en stor følgagtighed overfor USA’s  anvisninger i håbet om at få noget til gengæld som særligt submissive.

Trumps erklæring om at ville købe Grønland viste med al tydelighed, at grønlandskortet – trods Ulrik Pram Gads tese om, at kortets værdi skulle stige med øget spænding i Arktis – havde overset den simple magtpolitiske kendsgerning, at ekstra loyalitet ingen særlig rolle spiller i det store magtspils dramaturgi.

 

Danmark ser ikke ud til at have opbygget nogen særlig international politisk kapital gennem slikken servilitet. Om man ser Trump som brutal forretningsmand eller udiplomatisk politiker, må i den sammenhæng forekomme underordnet. Ser man bort fra Trumps naive og lidt barnagtige væremåde, er og bliver kernen en konklusion om, at det dansk-grønlandske forhold kan rystes af amerikansk indblanding.

 

Danmark på vej til en mere europæisk sikkerhedspolitisk orientering?

Christianborg set fra ridebanen. I forgrunden ekvipage med heste og kuske i galla

Christiansborg (Danske Kongeslotte)

 

Dansk sikkerhedspolitik har siden fodnotepolitikken entydigt bygget på en antagelse om, at artighed overfor USA’s ønsker sammen med USA’s interesse i Grønland tilsammen kunne udhøre grundpillerne. Men efterhånden, som USA interesserer sig mere for resten af verden og overlader Europa til sig selv, kommer det danske forsvarsforbehold til – i hvert fald symbolsk –  at stå i vejen for en nyorientering af dansk sikkerhedspolitik. Men dertil kommer også, at en ren dansk EU-orienteret forsvars- og udenrigspolitik overlader Grønland til en mere uvis skæbne al den stund, EU næppe af sig selv kan prioritere et enkelt lands tidligere arktiske koloni ind i sin geopolitiske sikkerhed, hvor der er bøvl nok andre steder, ikke mindst i det østlige Middelhav.-Man kan naturligvis diplomatisk hævde, at der er brug for en slags tredobbelt strategi, hvor EU fylder mere i NATO end før, og hvor Grønland ordnes bilateralt mellem USA og Danmark. Men så kan man jo nærmest læse ud af forrige sætning, at i så fald har vi gjort regning uden vært: For hvad mener den grønlandske befolkning om den model?

 

 

 

Det pessimistiske udfald? Konklusion

Dansk sikkerheds- og udenrigspolitik er præget af det schlütersk – optimistiske motto: “Det skal nok gå altsammen”. Det er omtrent samme optimistisk-glade sol-og-sommer-synspunkt som Polirimester Bastians gode spørgsmål til slagteren efter de gentagne indbrud op til Sol-og-sommerfesten i Kardemomme By: “Hvad er det forresten, der ikke kan blive ved med at gå?” (12)

 

Som jeg ser det, er det grønlandsk-danske forhold truet, uden at Grønland nødvendigvis får et attraktivt alternativ.

USA investerer nu i stærkt forbedrede relationer til Grønland gennem fx. etablering af repræsentation i Nuuk.  Handelsmonopolerne er under ophævelse, og jeg kan ingen grund se til, at de danske monopoler eller karteller indenfor levering af dagligvarer, byggeri  og informationsteknologi  i det lange løb behøver bestå.

Spørgsmålet er ikke, om Danmark kan slippe Grønland, men omvendt – om Grønland reelt vil slippe Danmark. Det er det nye spillekort, og det sidder på hånden i Nuuk

Det efterlader dels Danmark i et postkolonialt dilemma. Laver man et totalt økonomisk regnestykke uden hensyn til international politik, hvor de privatøkonomiske gevinster ikke indgår, risikerer Danmark at stå med forpligtelserne uden nogen samlet økonomisk gevinst på sit postkoloniale eventyr.

Danmark er mere afhængig af grønlandsk velvilje, end nogen drømmer om, hvis relationen skal kunne fortsætte. Vi kan i Danmark måske håbe på, at grønlænderne med kniven på struben, i kraft af den kulturelle hybrid, i kraft af vores lidt sammengiftede kultur, i nødens stund vil fortsætte med at bevare gode relationer til Danmark, fordi vi er den mindst ringe mulighed.

Alligevel er det nok mit indtrylk, at der konsekvent og længe skal vises mere respekt for grønlændere og Grønland, hvis dette mål skal kunne nås.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

* Mikael Hertig (70) er cand. scient. pol., tidligere embedsmand. Han læser International Security and Law ved Center for War Studies, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet SDU.

 

Noter

 

1:   Det forudses i FN’s charter, og i  Selvstyreloven, at Grønland kan ses som værende på vej fra koloni mod uafhængihed i en eller anden form for langstrakt proces. Du kan læse Selvstyrets formulerede forståelse heraf her:
https://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Selvstyre

2: HERTIG, Mikael: “Er Selvstyreloven forfatningsstridig?”  Kan hentes her: https://www.aquut.com/2018/07/25/er-selvstyreloven-forfatningsstridig/Grundloven ville ikke bane vejen frem mod større grønlandsk selvstyre, idet man dengang anså de underudviklede grønlændere som laverestående og derfor ude af stand til selvstændighed. Derfor valgte regeringen i Danmark mere eller mindre manipulativt at overtale det rådgivende organ Landsrådet til at foretrække at gøre Grønland til et dansk amt. Det indebar, at befolkningen under grundlovsbeskyttelse formelt fik frihedsrettigheder næsten på linje med danskere, og at den også fik almindelige rettigheder som omfattet af forvaltningsretlige regler. Dette blev befolkningen dog ikke orienteret om. Den senere udvikling har medført, at Selvstyreloven strengt taget strider mod grundloven, men til en vis grad accepteres som en slags uskreven sædvane, hvis position i forhold til grundloven kan diskuteress.

3: CHRISTENSEN, Jens Peter et al. “Dansk Statsret” 2016. København Jurist- og Økonomforbundets Forlag s 201: “Ved lov af 579 om Færøernes Landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler og lov  nr.473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre kapitel 4 er der overladt en kompetence til Færøernes henholdsvis Grønlands Selvstyres regering til at handle på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender i rent færøske og grønlandske anliggender – internationale organisationer – i medfør af grundlovens § 20…”

 

4: FANON, Franz: “Les Damnés de la Terre”. Bogen er et marxistisk inspireret militant opgør med den franske slavestat på Guadeloupe og Martinique. Han stiller som gennemgående tema spørsmålet om, hvorvfidt uafhængighed og frigørelse nødvendigvis følges ad. Derved forudser han, at det postkoloniale samfund ikke nødvendigvis bliver frit. Bogen kan downloades herfra:
http://classiques.uqac.ca/classiques/fanon_franz/damnes_de_la_terre/damnes_de_la_terre.pdf

5: Ekstra Bladet, 19. december: “https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/groenland-dropper-huawei/7925040

6: Greenland Minerals Limited skrev:  https://www.ggg.gl/investors/news-release/20190723-proactiveinvestors/?l=da_DK  Som det fremgår klart, er Kina dybt involveret i selskabet. Det er ikke pladsen her at gøre nærmere rede for ejerstrukturen https://www.proactiveinvestors.com.au/companies/news/213111/greenland-minerals-largest-shareholder-forms-jv-in-china-to-import-radioactive-rare-earths-213111.html

7: DUC, Marine “Naamiik! Conflit et mobilisation collective en contexte de faibles densités: le cas de la contestation contre un projet de mine à Kuannersuit au Groenland”, Ecole de Hautes Etudes en Sciences Sociale, Lyon 2017 I artikelform kan den også læses her: http://geoconfluences.ens-lyon.fr/informations-scientifiques/dossiers-regionaux/arctique/articles-scientifiques/extractivisme-mines-groenland

8 :   EIMER Thomas R. (2020) “What if the subaltern speaks? Traditionalknowledge policies in Brazil and India”, Third World Quarterly, 41:1, 96-112, DOI:10.1080/01436597.2019.1650639  Kan downloades her: https://doi.org/10.1080/01436597.2019.165063. Her omtales SPIVAK, Gayatri Chakravorty. Ved udtrykket forstås den tavse del af den menige befolkning

9: Se denne artikel: https://www.whatarethe7continents.com/greenland-part-north-america/

 

10:  Se dette website om det danske folketings  anbefaling af at opgradere Thuleradaren: https://www.armscontrol.org/act/2004-07/greenland-radar-cleared-us-missile-defense. Bemærk, at Hjemmestyret stort set ikke var involveret i beslutningen.

 

11: Ved en “Interessesfære” forstås her den geografiske betydning, et område udenfor en stormagts eget territorium, som andre stormagter skal respektere som strategisk tilknytning. Læs nærmere på den norske wikipedia-artikel her: https://no.wikipedia.org/wiki/Interessesf%C3%A6re

 

12: THUESEN et al., “Erfaringer, ekspansion og konsolidering 1721-82, kap 2 i GULLØV, “Grønland – den arktiske koloni”, Gads Forlag, København 2017, s 107

13: EGNER, Thorbjørn “Folk og Røvere i Kardemomme By”, efter hukommelsen

14; Institut for militære studier CMS KU, “Grønlandskortet” Se her: https://cms.polsci.ku.dk/nyheder/cms-afholder-seminar-om-groenlandskortet/

 

Litteratur

 

CHRISTENSEN, Jens Peter et al. “Dansk Statsret” 2016. København Jurist- og Økonomforbundets Forlag

EIMER, Thomas “What if the subaltern speaks? Traditionalknowledge policies in Brazil and India”, Third World Quarterly, 41:1, 96-112, DOI:10.1080/01436597.2019.1650639      To link to this article: https://doi.org/10.1080/01436597.2019.165063

Ekstra Bladet: Grønland dropper Huawei, december 2019  “https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/groenland-dropper-huawei/7925040”

HERTIG, Mikael: “Er Selvstyreloven forfatningsstridig?”  Kan hentes her: https://www.aquut.com/2018/07/25/er-selvstyreloven-forfatningsstridig/ Artiklen blev udgivet i Tidsskriftet Grønland i 2018

 

FANON, Frantz: “Les damnés de la terre” 1961 . Kan downloades herfra: http://classiques.uqac.ca/classiques/fanon_franz/damnes_de_la_terre/damnes_de_la_terre.pdf

THUESEN et al., “Erfaringer, ekspansion og konsolidering 1721-82, kap 2 i GULLØV, “Grønland – den arktiske koloni”, Gads Forlag, København 2017

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *