Manipulation i kommunale børneforvaltninger?

 

Ubehagelig mistanke

 

"Den gode proces fører til det rigtige resultat" Sådan lyder en læresætning, der forbinder form og indhold i forvaltningsretlig sagsbehandling. Omvendt gælder, at dårlig sagsbehandling fører til forkerte resultater.

Billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig, maj 2017 GPL LICENS CC0

Af Mikael Hertig *

     

Der slettes og ændres i originale dokumenter. Borgerens indsigelser og kommentarer sagsbehandles ikke, de sendes ikke med til Børn- og Ungeudvalget eller til Ankestyrelsen. Psykologerklæringer pilles fra, hvis indholdet peger den forkerte vej. Det er simpel fusk af en art og i et omfang, ingen drømmer om i Danmark.

Jeg har bare set nok efterhånden af den slags til., at jeg ikke har den fulde tillid til  sagsbehandlingen i de kommunale forvaltninger, der varetager anbringelser af udsatte børn og unge.

 

Første gang jeg så det var, da en forvaltning bestilte en ny underretning ved at spørge: "Vi har næppe underretninger nok, vel? "  Et par dage efter kom der en underretning om, at forældrene skulle være mødt stangberusede op om morgenen, stinkende af spiritus. Som den eneste i kommunen kom jeg i hjemmet og vidste direkte, at det ikke kunne passe. Alligevel blev min underretning om fejlen ikke behandlet og heller ikke videresendt.

Det bør simpelthen underkastes særlig forvaltningsrevision.

Billede af kvinde i en gynge og en tom ved siden af

Er der en, der mangler?

 

 Jeg har næsten set nok:

Jeg fungerer som partsrepræsentant, navnlig for grønlændere i Danmark, i tvangsfjernelsessager. Jeg følger med i et par facebookgrupper, der beskæftiger sig med børneanbringelser, set fra de tvangsfjernede børns forældres side: ("Tvang og magt", "Anbringelser af børn og unge, juridisk set"). Hvad jeg ser i mine egne og andres sager, er  ikke nogen tilfældig stikprøve.  Men i sig selv er det nok til, at det skriger til himlen. Men simpel sagsfusk, dårlig journalføring bør bare slet ikke forekomme. Endnu værre er det, at vi står uden mulighed for at gøre noget ved det, når det sker. I et retssamfund bør det bare slet ikke forekomme. Påstandene vælter ud i de to Facebookgrupper. Problemet er, at de bliver skreget ud i en glasklokke for krænkede forældre. I de hverdagskampe. partsrepræsentanter, forældre og advokater kæmper i systemet, forbliver den elendige sagsbehandlingsskik en biomstændighed.  Vi fokuserer, så godt vi kan, på at give forvaltningen det modspil, der tjener til sagens oplysning, så man i princippet burde kunne nå til en sagligt funderet afgørelse. Men fornemmelsen er, at konklusionen er givet på forhånd.   Problemet er, at hverken Børne- og Ungeudvalg, Ankestyrelse eller byretter kan handle på basis af andet end det skriftlige materiale, de får forelagt. Den gode proces saboteres, fordi nogle vil påvirke resultatet af den usagligt ved at udelukke eller undertykke oplysninger, ved at ændre i dokumenter etc.  Vi ved ikke, hvor stort problemet er.  Min konklusion er, at det bør undersøges af en uvildig instans, og at de berørte borgere skal spørges gennem kvalitative interviews.  

Spørgsmål i FB-gruppen "Tvang og magt"

Jeg stillede følgende spørgsmål i gruppen: "
"Hvem har oplevet manipulation med dokumenter:
1 I kke medsendt 2: Der tilføjes ikke rettelser. 3:  Indsigelser afvises? "

Nedenfor kommer der et par af de mange svar:

"Jo jo og der bliver klippet og klistret og taget ud af kontekst. Til gengæld har jeg modtaget et brev fra vore Borgmester om, at jeg er velkommen til, at gøre det samme "

"I min nye handleplan står der "ikke opfyldt" på alle mål. Men den er kopieret fra den der blev lavet for 1 år siden. 🙄 Så jo de er opfyldt, og dette skal jeg fortælle den nye sagsbehandler, der kun har kendt mig i 1 uge, med 3 møder. 🙄 Den tidligere sagsbehandler havde set hvor meget jeg har udviklet mig osv."

"Der mangler rigtig mange dokumenter i vores akter"

"Alle tre punkter har vi oplevet i anselig mængde; manipulation med dokumenter endda i et sådant omfang, at vi anmeldte det til politiet..."   (Ukendskab til klagemuligheder er udbredt)

"ork, jo og kildefiler vedlægges ikke og angives ej..."

"Min sb skriver ting som ikke er sande i min sag."

"Da 'min' families sag skulle afgøres, havde sagsbehandlerne ikke taget den meget positive beretning fra de familievejledere der havde observeret familien til overvåget samvær, med i det i øvrigt meget lange dokument, der mundede ud i en konklusion der ikke var til fordel for forældrene. Konklusionen var taget uden disse vigtige indberetninger. Det påtalte jeg til det møde hvor forældrene fik konklusionen forklaret (oversat via tolk i mobilen), og det indrømmede de var en fejl … men der blev ikke ændret noget i den anledning!"

Billede af sagsomslag med identifikationsdel og plads til fortegnelse over sagens dokumenter

Sagsomslag. Sagen identificeres øverst. Hvert dokument får en linie, hver sag får et nummer. Altid kronologisk orden

Børnesagerne er omfattende. Papirmængden i hver sag er kolossal, det kan løbe op i tusinder af sider. Netop derfor er kvaliteten af journalføringen afgørende. Der er nogle ganske enkle regler, som medarbejdere altid skal overholde for at undgå forplumring af sagsbehandlingen. Selv om man kører digitalt, må der aldrig ændres i originale dokumenter, der er journaliseret ind i en sag (1).

Erfaringen viser imidlertid, at det bliver der. Det kan virkelig undre, for meningen med moderne ESDH sagsbehandlingssystemer skulle have været, at der blev etableret en problemfri overgang fra papiralderen til digital sagsbehandling.

Forskellen på sagsbehandling og manipulation kan til en vis grad handle om udgangspunktet: Jo mere man er vokset ind i forvaltningen, des mere synes man selv, procedurerne er i orden. Des fjernere man er - sådan som forældrene, der naturligvis ikke bryder sig om at se deres børn taget fra dem - des mere føler de sig ikke respekteret, hørt eller forstået. At der er et element af selektiv perception alt efter udgangspunkt er næppe til at komme uden om.

Det handler om at overholde helt basale sagsbehandlingsregler.  Der er tale om så fundamentale forudsætninger, at der næsten intet gøres ud af det i lærebogsstoffet i forvaltningsret. Det forudsættes kendt, men hævdes ikke. Der er mange andre mere sofistikerede forvaltningsretlige regler, det kniber gevaldigt med - først og fremmest vejledningspligt. Kort sagt: Jeg tror ikke, jeg er ene om at nære den mistanke, at basale sagsbehandlingsregler svigtes i de kommunale børnesager i sager om udsatte børn og unge.   Tilstanden er efter min opfattelse så kritisk, at det bør undersøges. Det kunne ske via Ombudsmanden af egen drift, af  Ankeatyrelsens afdeling i Ringsted (forvaltningsretskontrol), af VIVE,  DUKH, eller af de firmaer, der reviderer for kommunerne. Det kunne også ske gennem en særskilt forskningsbevilling, fx. til professor Frederik Waage, SDU, der er sat ind MSO (med særlige opgaver) til netop at se på emner som fx dette.    

* Mikael Hertig (70) er cand. scient. pol., tidligere embedsmand og underviser i persondataret og forvaltningsret. Han er uafhængig partsrepræsentant for grønlændere i børnesager og læser bl.a. Human Rights på SDU i Odense.

1: Ved hjælp af moderne krypteringsteknologi kan dokumentet tidsstemples og låses, så det kan konstateres, om det er lavet om efterfølgende eller ej. Hvis du vil bruge et helt batteri af værktøjer, kan det downloades her. Det væsentlige er her, at dokumentet tidsstemples og låses. Læs mere om digital tidsstempling og hashfunktion i dette pdf-dokument.

     

  6 comments for “Manipulation i kommunale børneforvaltninger?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *