Anmeld ethvert tavshedsbrud i Jobcentret

 

Nu skal tavshedspligten i Jobcentrene tages alvorligt

 
Billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig, maj 2017 GPL LICENS CC0

 
Sagen i Frederiksberg Kommune, hvor Bitten Vivi Jensen er blevet idømt dagbøder for at have overtrådt sin tavshedspligt viser, hvordan systemet kan bruge den. Men tavshedspligten er primært til for at beskytte mennesket mod magten, ikke omvendt.
    Hver gang tavshedspligt overtrædes, bliver nogen krænket. Derfor hører det den normale tavshedspligtssag til, at de krænkede får udbetalt erstatning. Den krænkede er den person, om hvem der er videregivet oplysninger til uvedkommende.
I Bittens sag har det ikke et øjeblik været på tale at udbetale erstatning til de krænkede. De føler sig hjulpet, ikke krænket.
Vi undrer os over, at Bitten kunne blive dømt, når der ikke var en eneste, der trådte frem som krænket. Emnet blev overhovedet ikke berørt. Når der ingen røg var, skyldes det, at der heller ikke var nogen brand. Men domstolen fandt altså frem til noget andet. Jobcentrets Ofre vil udforme blanketter til politianmeldelser for de daglige brud på tavshedspligten,  der hver dag finder sted i landets kommuner. Her er det Jobcentre og kommuner, der ikke tager de fornødne diskretionshensyn overfor borgerne. Det handler om forvekslinger, skrankesituationer, manglende lydisolering eller dårlig lokaleindretning.  
silhouetfigur med fingeren for munden

Kommunen skal selv overholde sin tavshedspligt

 

Når jobcentret overtræder sin tavshedspligt

Socialrådgiverforeningen har været inde på emnet i en artikel, du kan læse her.     Det sker hver dag. Desværre kommer et brev til den forkerte. Desværre placeres du ved et bord eller i et lokale, hvor andre kan høre, hvad der bliver sagt. Det sker ved skranken. Enhver borger, også du, har krav på, at oplysninger om dit helbred eller din økonomi ikke kommer uvedkommende i hænde.   Det første sted, der kan tænkes at opstå brud på tavshedspligten er ved Jobcentrets skranke.  Hvis borgeren er i en situation, hvor vedkommende i et åbent rum skal oplyse ellers fortrolige oplysninger om sig selv for at få en sag åbnet eller behandlet, så  kan andre høre, hvad hun eller han siger. Hvis de oplysninger vedrører helbred (gigt, sygdom) er de følsomme. Hvis de vedrører økonomi, så er de fortrolige. Det er jo ret simpelt, at ens økonomi ikke kommer andre ved. Sådan gælder det også helbredsforhold. Er lokaleindretningen sådan, at andre i lokalet kan følge med, så krænkes borgerens oplysninger ved, at andre erfarer informationer, der ikke kommer dem ved. Det kan være dagligdags. Sådan er det jo (Margrethe Vestager ). Men hver gang er der tale om et brud på tavshedspligten. Kommunen må ikke indrette jobcentret sådan, at andre der sidder i ventelokalet kan høre, hvad borgeren i situationen er tvunget til at sige, når vedkommende skal oplyse fortrolige informationer om sig selv til uvedkommende.  Som regel er det ret oplagt, hvem der er uvedkommende. Her henvises til en dokumentforvekslings - sag, hvor Arbejdsskadestyrelsen  (idag hedder det noget andet) fik en ordentlig en over snuden af Datatilsynet.   

 Ved fysisk tilstedeværelse i  jobcentret 1: Skranken

Mand foran disk eller skranke i kontor

Ved skranken

  Forestil dig, du første gang skal henvende dig for at søge kontanthjælp. Det sker ofte ved skranken i Jobcentret. Nogle af de jobcentre, jeg har besøgt, har skranken placeret i ventehallen. Der sidder folk og venter på at blive hentet af en sagsbehandler, eller for at blive kaldt til skranken. Har du ikke en aftale, trækker du et nummer. Når nummeret kommer op, går du til skranken. Det gode spørgsmål skrankepersonen stiller er noget i retning af: "Hvad kan jeg så gøre for dig?". Allerede her risikerer vi, det går galt. Du kommer for eksempel til at sige:  "Jeg vil søge kontanthjælp".  Derved tvinger jobcentret dig til i et lokale, hvor alle kan høre med, at fortælle de andre om din økonomiske situation. Hvis systemet havde taget dig alvorligt, ville det her slet ikke kunne finde sted. Når man bliver kaldt til skranken een ad gangen, må der ikke være uvedkommende til stede. Det er et spørgsmål om lokaleindretning. I en tid med lukkede døre, sikring mod adgang udefra, nødalarmer og straffeadgang for borgere, der kommer med noget i retning af mishagsytringer, der er det påfaldende, at man indretter lokalet, så folk tvinges fra første færd til at røbe fortrolige oplysninger for uvedkommende for overhovedet at komme i gang.  Tavshedspligten er primært til for at sikre borgeren, ikke systemet. Derfor er det også underligt, at nogle andre i forbindelse med din sag uvedkommende personer bag skranken, i reglen ansatte eller på anden måde tilknyttet personale også skal høre oplysninger om dig, selv om de ikke på noget tidspunkt får noget med din sag at gøre. Jobcentrets Ofre må forlange, at borgere aldrig i skrankesituationer tvinges til at fortælle i et åbent rum, hvor der er andre borgere og uvedkommende personale til at give oplysninger om deres helbred eller økonomi.  

Det åbne rum / rumindretning ved mødet

Åbent lokale med rumdeler

Åbent lokale med rumdeler. Folk ved siden af kan høre, hvad der bliver sagt

  I de fleste tilfælde er Jobcentrenes lokale nogenlunde velindrettede. Men det hænder, at der ikke er nogen lydisolering. Det er helt galt. På selve mødet kommer alle de detaljerede oplysninger om din situation og dit liv frem. Det kommer ikke andre ved. Ikke dem i lokalet ved siden af (du behøver ikke engang  vide, de er der!). Du skal derfor være opmærksom på, om du udsættes for, at du bliver tvunget til at lytte med i ét lokale, mens du selv sidder i et andet eller bevæger dig på et gangareal udenfor.  Henvend dig til en politiker, du stoler på. Ellers borgmesterbrev. Derefter politianmeldelse  

Rumadskillelse

Men det sker også, at du bliver anbragt i et rum, hvor der bare er sat flytbare skillevægge op. Her er det oplagt, at du bliver tvunget til at tale om og diskutere fortrolige og følsomme. oplysninger om dig selv, mens uvedkommende højst sandsynligt lytter med.  Sidder du i et halvåbent rum, er den helt gal. Henvend dig til en politiker du stoler på, ellers borgmesterbrev. Derefter politianmeldelse

Direkte dokumentforveksling

I Jobcentrets Ofre oplever jeg indimellem, at der indrykkes en bemærkning: Et medlem af gruppen har fået et dokument pr mail, som vedrører en helt anden. Vedkommende, oplysningerne angår, udsættes derfor for krænkelse og overtrædelse af tavshedspligten i forvaltningsloven, idet den der fejlagtigt modtager oplysningerne, kommer dem i hænde. Det er ikke nødvendigt, at du som modtager åbner en mail, for at krænkelsen er en kendsgerning. I det tilfælde er der jo altid tale om en it-mæssig eller en menneskelig fejl, så der ligger sjældent nogen ond hensigt (=forsæt) bag. Sådan en sag skal indberettes til Datatilsynet. Den krænkede skal oplyses om tilfældet, og der bør altid tildeles en godtgørelse (=torterstatning).  

Dokumentforkludring

Hvis en sagsbehandler blander oplysninger om forskellige personsager sammen i én sag, fremstår oplysningerne som vedrørende een person, men angår en anden. Et godt eksempel så jeg fornylig, da en børnesag i en forvaltning ( vedrørende tvangsfjernelse!) talte om den kommende løsladelse af Jørgen. Men det var ikke Jørgen, der var pårørende i situationen, og der var overhovedet ikke tale om nogen person, der havde været, skulle sidde i fængsel. Der var ingen Jørgen.  Risikoen er her dobbelt alvorlig. Hvad kommer Jørgen sagen ved?  Oplysningen om hans løsladelse kommer ikke modtageren ved. Indblandingen, hvor en forvaltningen anser for nærtstående løslades, får indflydelse på en helt anden personsag, måske med et indgreb til følge.  Det skal politianmeldes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *