Bitten-sagen: Ytringsfrihed eller tavshedspligt?

Billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig, maj 2017 GPL LICENS CC0'

Af Mikael Hertig Politisk kommentator

Jeg deltog ikke i demonstrationen 29. januar. Bitten er et meget modigt menneske, der fortjener al mulig personlig respekt. Men da hun ikke kan løfte sin bevisbyrde for at have fået samtykke fra samtlige personer, hvis sager hun har videregivet til Information, er jeg enig i, at der kan rejses tiltale for overtrædelse af tavshedspligten. Kommer hun i fængsel, kommer jeg og besøger.

Et retspolitisk bidrag

 
Foto af Bitten Vivi Jensen foran Christiansborg

Bitten Vivi Jensen foran Christiansborg

1. Tilløb: Den manglende interesse for beskyttelse af mennesket mod systemet

Bitten Vivi Jensen står tiltalt ved byretten i Frederiksberg for at have brudt sin tavshedspligt. Jeg overvejede at deltage i demonstrationen, men er kommet til det resultat, at jeg hellere vil skrive dette indlæg. Partsindlæg af typen "Frikend Bitten"  har til formål at blande sig i rettens arbejde, mens den sidder. Demonstrationer af den art kan enten gavne eller skade sagen; men det er hendes udmærkede forsvarer Mads Prammings opgave at forsvare Bitten overfor domstolene. Hvad jeg skriver, er at opfatte som generelle kommentarer med afsæt i den enkelte sag. Jeg er optaget af sagen og har efterhånden vænnet mig til, at der i forvejen kan være grunde til at betvivle dommernes dygtighed, når det handler om forvaltningsret. Forvaltningsret er måske ikke nogen foragtet disciplin, men den kommer så at sige ofte nederst på dagsordenen i hierarkiet af juridiske discipliner. Det understreges yderligere af, at folketingets retsudvalg heller ikke interesserer sig for beskyttelsen af borgerne mod systemets mulige magtmisbrug. Min kliniske erfaring er, at forvaltningsretlig argumentation ikke tildeles nogen særlig vægt. Aviserne skriver meget lidt om emnet, og hvis ikke det var for enkeltjournalisters store indsats (Jesper Tynell, Anthon Geist, Ulrik Dahlin) var der næsten ingenting overhovedet. Vi har kun Enhedslistens Pernille Skipper, der jo mest af alt er partiformand. Kristan Heegaard fra Radikale viser måske gode takter. Men ellers ser det ret sort ud. Radikale Lone Loklindt og Venstres Jan E Jørgensen er direkte involverede i Frederiksbergsagen på anklagerside, så fra den kant skal man næppe regne med reflektioner af nogen art.  

Tavshedspligten er overtrådt

Jeg går her ud fra, at oplysningerne fra pressen om, at Bitten skulle være tiltalt for at have brudt sin tavshedspligt ved at have taget de sager med hjem (i papirsform?), som hun arbejdede med som offentligt ansat er korrekte Hun beholdt sagerne, også efter at hun forlod tilknytningen til Frederiksberg Kommune som medvirkende i rehabiliteringsteamet. Det fremgår, at Bitten ikke har samtykke fra en del af de personer, hun har videregivet oplysninger om. Uden samtykke er det for mig at se hævet over enhver tvivl, at hun formelt har overtrådt reglerne i Databeskyttelsesdirektivet. Persondatamæssigt ville resultatet efter min vurdering have været det samme, men kravene til samtykke er blevet skærpet til "udtrykkeligt samtykke". Omvendt gælder, at i det omfang, nogen efter dansk ret skulle have regnet med, at Bitten retligt kunne have dækket sig ind med hensyn til offentligt ansattes ytringsfrihed, kombineret med "stiltiende samtykke", så gør de regning uden vært.   Vejen ind i straffesagen er rent juridisk forvaltningslovens § 27 og bestemmelserne om samtykke i Databeskyttelsesforordningen.  Uden overtrædelser af disse bestemmelser er der ingen straffesag. "

Den registreredes samtykke skal meddeles i form af en utvetydig tilkendegivelse. Det betyder, at det samtykke, der er givet, ikke må give anledning til tvivl.

En sådan tilkendegivelse kan bestå i, at den registrerede ved en erklæring eller ved en aktiv handling, klart tilkendegiver en accept af, at personoplysninger om vedkommende behandles.

En utvetydig viljestilkendegivelse kan således f.eks. meddeles ved underskrift på et dokument, ved at sætte kryds i et felt ved besøg på en hjemmeside eller ved val'g af tekniske indstillinger til informationssamfundstjenester, f.eks. Facebook, Instagram og Snapchat.

Det er en tilståelsessag

Efter min vurdering kan der ikke sjakres mellem tavshedspligt og ytringsfrihed, så Bitten kan frifindes. Det fremgår også af hendes interview med TV-Lorry og DR P1 Orientering 29. januar 2020, at hun selv er fuldtud klar over dette. Det betyder også, at selv, hvis hun efterfølgende kunne få samtykke fra samtlige personsager, hun har medbragt, ville det i høj grad svække anklagen, men næppe til frifindelse.

Politisk og social indigneret agitation

Det her handler om politik. Det er før set i nordisk politik, at en politisk agitator kom i fængsel. Norges tidligere statsminister Einar Gerhardtsen kom i fængsel for i en tale "Stene for brød" som formand for Norges Socialdemokratiske Ungdom at have opfordret det sultende fattige til at stjæle mad i butikkerne. Dermed må vi i det dilemma, der er mellem system, strafferet og kriminalitet på den ene side og den form for social indignation, Bitten kæmper for, støtte hende. Hun kan komme i fængsel. Men værdigheden kan de ikke tage.  

  2 comments for “Bitten-sagen: Ytringsfrihed eller tavshedspligt?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *