Sundheds(for-)styrelsen og Funktionelle Lidelser

 

Rollerne byttet om: Sundhedsstyrelsen fører politik, og Folketinget diagnosticerer – til det fælles bedste

Billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig, maj 2017 GPL LICENS CC0

Af Mikael Hertig
Politisk kommentator

 

Dette indlæg refererer til et indslag Deadline på DR2 søndag 26. 1. 2020

 

Når Sundhedsstyrelsen definerer politik, må politikerne definere medicinsk diagnostik. …Det er grundvidenskabelig medicinsk hypokondri.

 

“Funktionelle lidelser” er ikke diagnoser, men en samlebetegnelse for lidelser, der endnu ikke findes nogen videnskabelig udredning for

Der findes lidelser og sygdomme, hverken national eller international videnskab endnu har nogen ordentlig forklaring på. “Kronisk trætheds syndrom” (ME), piskesmæld, overfølsomhed overfor elektromagnetisk stråling, irriteret tyktarm, blot for at nævne nogle få stykker.

For ikke så mange år siden troede man, mavesår alene var en psykisk forårsaget tilstand. Derfor var mavesår som speciale ikke et medicinsk anliggende, men et psykiatrisk. Men så fandt man frem til den bakterie, som er den direkte årsag til mavesår. Hvor den psykiatriske og psykologiske behandling var nyttesløs, virkede den medicinske behandling direkte. Hvis det underlige danske fænomen “funktionelle lidelser” havde været opfundet, før mavesår kunne behandles medicinsk, ville man have kaldt det en funktionel lidelse. Det ville have haft to konsekvenser: For det første ville lidelsen fortsætte eller forværres, fordi årsagen (som man jo ikke havde kendskab til endnu), for det andet ville man have bildt sig selv og systemet ind, at patienten bare skulle tage sig sammen og lade sig behandle af en psykolog eller psykiater, der havde lige så lidt færdighed til at behandle mavesåret som en giraf til at svømme rygcrawl.

Holder folk på kontanthjælp i årevis

Modstanden mod den særlige danske måde at diagnostisere sygdomme på med sådan en slags fupdiagnose er, at syge mennesker holdes på kontanthjælp i stedet for at blive udredt til førtidspension, selv om der muligvis ingen udsigt er til  helbredelse. Fupdiagnosen er et påfund. Det  tilfredsstiller i høj grad en efterspørgsel fra kommuner og forsikringsselskaber, som ved at henvise fx. piskesmæld som funktionel lidelse sparer erstatningskroner eller merudgifter ved at skulle betale flere forskellen mellem kontanthjælp og førtidspension af kommunekassen.

Sundhedsstyrelsens rolle her er  politisk og ikke-faglig. Når Sundhedsstyrelsen definerer politik, må politikerne definere medicinsk diagnostik. Rollerne er byttet om. Men emnet her er, at lægeverdenen prøver at definere, hvad den endnu ikke har viden om, som var det diagnose. Det er en fundamental grundvidenskabelig fejltagelse. Det er en form for faglig hypokondri.

 

DF’s Liselotte Blixt har ære  af sin kamp

 

 

Foto af Liselotte Blixf

Liselott Blixt (Steen Brogaard foto)

En person, der har medvirket til, at ME (kronisk træthedssyndrom) nu er pillet af listen over funktionelle lidelser, er DF’s sundhedspolitiske ordfører Liselott Blixt. Uden hendes stædige og ihærdige indsats var dette resultat næppe opnået.
I TV-indslaget. Kronisk trætheds syndrom er en slags alternativ diagnose. Men der er tale om en permanent tilstand, og hidtil er der ikke fundet nogen behandling, der  afhjælper problemet.

Venstrefløj og DF

Hvordan skal venstrefløjen forholde sig til samarbejde med DF i folketinget? Preben Wilhjelm (tidligere MF for Venstresocialister) og Jann Sjursen har tidligere specifikt taget stilling til DF’s etnocentrisme, fremmedhad.

Partierne må gerne efter Wilhjelm arbejde sammen med DF i enkeltsager, så længe der ikke gås på komprimis med humanismens grundindstilling ( = ikke racisme)

Man kan tilføje, at DF har sat dagsordenen i kampagnen for at få gjort DR højreorienteret. Skal man tælle til 90, indebærer det, at venstrefløjen ikke bør indgå i medieforlig, hvor også DF deltager.

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *