Om fakes, anstødelighed og ytringsfrihed

 

 

Af Mikael Hertig, politisk kommentator

 

Da Kim trak nazikortet blev indlægget fjernet af Facebook

 

 

 

 

 

Om Jobcentrets Ofre

Jobcenterets Ofre er en forening og en facebookgruppe på 18.000 medlemmer, hvor mange følger med og er aktive.
Den ledes af førtidspensionist Kim Madsen, hvis kamp for førtidspension var lang og drøj. Den endte ikke med førtidspension, men med fleksjob. Kim Madsen er blevet et ikon, en pressefigur i den del af danske medier og sociale medier, der beskæftiger sig med kontanthjælp og vilkårene for de svageste på Jobcentrene.

 

Ser man verden fra de menneskers side, der holdes nede i fattigdom på kontanthjælp, så går ord som mishandling igen.
Det er et hovedindtryk, også jeg deler, at lovgivningen bilder sig selv og andre ind, at langtidssyge eller invalide og handicappede kan blive raske af at blive sendt på arbejde i stedet for at blive behandlet for deres sygdom, eller i det mindste få deres stabile tilstand respekteret, så længe den forhindrer dem i at arbejde.  Kim Madsen varslede et oplæg dagen efter, men blev blokeret. Når Facebook redigerer skadelige ting ud, er det uden noget som helst, der ligner partshøring. Det sker med det samme. Der er ingen forklaring, ingen opsættende virkning. Skal man forstå Kim Madsen, er han konstant et kampagnemenneske.  Lige på det tidspunkt, da denne artikel blev til, handlede det om at forsvare partsrepræsentant Bitten Vivi  Jensen i forbindelse med en straffesag mod hende, fordi hun efter hans mening mere er en borgerretsforkæmper end en kriminel.

Han skrev sådan:

 

Om at “trække nazikortet”

 

Facebook har reageret på “Arbeit macht frei”.  Billedet, der også vises her, viser indgangen til den nazistiske udryddelseslejr i Auschwitz-Birkenau i det sydlige Polen. Hver gang, et indlæg i dansk presse direkte eller indirekte postulerer, at noget ligner nazisme, så kalder vi det “at trække nazikortet”.

Det er i almindelighed et godt råd at lade være. Dels risikerer man at blive anklaget for injurier, hvis adressen er præcis, og dels er sammenstillingen ofte så stærk, at argumentet overdøver budskabet.  Om det er klogt eller ikke, er et spørgsmål om kontekst og hensigtsmæssighed. Jeg har gjort det selv indimellem, men kun, når det efter min mening er begrundet og kvalificeret.

Madsen varslede et indslag. Ingen ved, om der er tale om et budskab i sig selv, eller der er tale varslingen af et indlæg med holdning og kant.

Netop i spørgsmålet om, hvorvidt syge bliver raske af at blive sendt i arbejde i stedet for at få respekteret og behandlet deres sygdom hviler lige præcis på den samme tankegang: At arbejde adler, at arbejde gør fri og glad – som nazisterne brugte og måske misbrugte for at legitimere deres politik, der havde bred anerkendelse og opbakning i hitlertidens Tyskland.

Langt ind i substansen er det velbegrundet. Sagen er jo, at kritikken af Jobcentrenes funktionsmåde og ikke mindst lovgivningen, hvis mål er, at alle skal arbejde – nærmest uden undtagelse – er berettiget. Tankegangen bag mottoet er den samme.

Arbeit macht frei” betyder “Arbejde sætter dig fri”

 

 

I Tyskland er der tale om en talemåde, som har været udbredt lang tid før nazismen kom til. Her har jeg oversat teksten fra wikipedia (kilden er efter min mening ok, men kan ikke refereres til som videnskab)

 

 

“Arbeit macht frei”

 

 

Heinrich Beta brugte ordlyden Penge og Ånd i 1845:

 

 

 

”Det er ikke tro, der gør dig glad, ikke tro på egoistiske præstelige og ædle formål, men arbejde gør dig glad, fordi arbejde gør dig fri. Dette er ikke protestantisk eller katolsk, eller tysk eller kristen-katolsk, ikke liberal eller servilt, det er den generelle menneskelige lov og den grundlæggende betingelse for alt liv og forhåbning, al lykke og al lykke. ”

 

Vendingen kan også findes i det litterære tidsskrift Neues Repertorium für theologische Literatur und kirchliche Statistik fra 1849. Her argumenterer en en gennemgang af den tyske oversættelse af L’Europe en 1848 af Jean-Joseph Gaume:

 

 

 

”Evangeliet og om dets oprindelige sandhed falder, reformationen ønsker at uddanne frie mennesker og kun arbejde giver frihed, er derfor noget helligt i den reformerte kirkes grundvilkår. “

 

 

 

“Work makes free” er også titlen på en historie, der blev udgivet i 1873 af den tyske nationale forfatter Lorenz Diefenbach (fortryk i 1872 i den wieneriske avis Die Presse).

I 1922 trykte Deutsche Schulverein Wien premium-frimærker med påskriften “Arbeit macht frei” sammen med hagekorset.

Hvordan denne tilknytning til dette ordsprog skabes i nationalsocialistiske kredse, er endnu ikke endeligt afklaret. Det er sikkert, at der er en henvisning til pligten til at arbejde i henhold til lovene om selvforsørgelse

. ”Arbejde” betød næsten udelukkende tungt fysisk arbejde.
”

Det interessante ved oversættelsen er, at her har man dels en gammel meningsfuld vending, et teologisk udsagn om menneskelivet og minsandten hagekorset  sammen med “Arbeit macht frei “fra 1922 i en helt anden sammenhæng.

Hvordan skal man forstå Madsen Kim‘s opslag, som der er klaget over?

JO: Jobcentrets Ofres grundkritik handler om, at beskæftigelseslovgivningen i Danmark bygger på, at alle, invalide, syge, langtidssyge etc. skal kunne arbejde. Folk uden arme og ben skal skrive på maskine eller cykle.

Det er lige så absurd som at tvinge giraffer til rygcrawl.

Men der er en simpel logisk forbindelse til grundtesen om, at arbejde sætter folk fri. Tesen indgår også i den berømte tyske sociolog og filosof Max Webers værk “Den protestantiske etik og kapitalismens ånd”, hvor Weber ser den folkekirkelige arbejdsmoral for den lykkelige forudsætning for kapitalisme. Weber døde i 1920, men kan ikke på nogen måde kobles til nazismen, der på det tidspunkt var i sin spæde vorden, men endnu opbakning i befolkningen.

Med andre ord kan der nok være – sådan forstår jeg det- en antydning i retning af nazisme i at skrive “Arbeit macht frei” i forbindelse med Jobcentrets Ofre. Men det er jo slet ikke ureflekteret, når kritikken går på, hvordan dansk lovgivning og til en vis grad praksis medvirker til, at man sætter syge folk til at arbejde, før de er blevet raske.
Eller man sætter uhelbredeligt syge mennesker til at udføre arbejde, de ikke kan udføre på grund af sygdommen, så de nedbrydes af det.

Facebooks regler her er underlige.  Der er ikke fake news, der er ikke nogen mulighed for søgsmål efter injuriebestemmelsen. Så der er tale om hate speech som de sidste. Og der falder den også.