Ulovligt, at kommunerne aldrig oversætter i afgørelsessager

 
Billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig, maj 2017 GPL LICENS CC0

Af Mikael Hertig

  EB afholder en gang imellem live stream events med førende personer. Onsdag 18. december med Peter Hummelgaard. Mit spørgsmål lød således. Kære Peter Hummelgaard, Jobcentre og Kommuner forsømmer konsekvent deres pligt til at oversætte fra dansk til grønlandsk i indgribende afgørelsessager overfor grønlændere i Danmark. Vil du tage initiativ til, at denne diskrimination bringes til ophør? Husk, at tolkning ikke er kan erstatte skriftlig oversættelse i tilfælde, hvor grønlændere skal deltage i sagens skriftlige oplysning, når der er tale om tvangsfjernelser, sanktioner overfor kontanthjælp, afslag på førtidspension etc.    
Foto af Peter Hummelgaard, armene over kors, smilende

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard
(foto : Keld Navntoft/2019)

    Jeg spurgte til arrangementet medt  Peter :Hummelgaard. på eb.dk således: " Kære Peter Hummelgaard, Jobcentre og Kommuner forsømmer konsekvent deres pligt til at oversætte fra dansk til grønlandsk i indgribende afgørelsessager overfor grønlændere i Danmark. Vil du tage initiativ til, at denne diskrimination bringes til ophør? Husk, at tolkning ikke er kan erstatte skriftlig oversættelse i tilfælde, hvor grønlændere skal deltage i sagens skriftlige oplysning, når der er tale om tvangsfjernelser, sanktioner overfor kontanthjælp, afslag på førtidspension etc.    

Baggrund

Vinterudsigt fra Qinngorput, Nuuk, februar 2017 Mikael Hertig foto (c)

Jeg fungerer dels via Jobcentrets Ofre, dels ad andre kanaler som partsrepræsentant overfor grønlændere, der kommer i klemme i Jobcentersystemet. Der er skrevet tonsvis af rapporter fra forskellige danske universiteter, fra DIIS, fra VIVE, fra Institut for Menneskerettigheder, der godtgør, at grønlændere i Danmark - der er med det hele nok 20.000 af dem - diskrimineres ret så voldsomt. Mange lever et normalt ubemærket liv, men en del er truet fra starten med at ende som socialt udsatte.   Jeg vil nævne ét eksempel, fordi jeg kommer til at dokumentere det i en forskningsartikel:   Når grønlændere med grønlandsk som modersmål og med forholdsvis svage danskkundskaber kommer i kontakt med jobcentrene, forveksles de manglende danskkundskaber ofte med lav intelligens. Det får naturlige forskellige, ikke særligt hensigtsmæssige udslag.  

Vi har skriftlighed i forvaltningen

  Men på ét område kan der med det samme ske noget. I dansk forvaltning er der skriftlighed. Begrundelser, afgørelser, lovhjemler osv. bygger på skriftlighed. Kommunerne handler imidlertid konsekvent, så der kun tilbydes tolkning og aldrig oversættelse. Men det må kommunerne ifølge ombudsmanden ikke. Der skal naturligvis skønnes over, hvorvidt der skal tolkes eller oversættes. Jo mere, man nærmer sig begrundelse, partshøring, afgørelse i en sag, der griber ind i grønlænderens situation, des mere taler alt for, at der skal oversættes, ikke tolkes. Undtagelsen er kun ved analfebetisme, og den findes næppe i Grønland i større udstrækning end i Danmark. Ved at afskære grønlænderen fra at handle skriftligt overfor forvaltningen, risikeres der helt skæve afgørelser, og officialmaksimen tilsidesættes. Det er alle kommuner, der overtræder dansk forvaltningsret på dette punkt. Men ikke nok med det, det er også i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14. Dertil kommer, at Danmark har tiltrådt ILO-konvention 169, som helt specfiikt forbyder diskrimination mod dem i artikel 3, og som direkte påbyder oversættelse til grønlandsk i artikel 30, litra 2. Venlig hilsen Mikael Hertig Cand. scient. pol. Jeg er tidligere embedsmand, har været fire år i Grønland. Har undervist i forvaltningsret og persondataret. Læser pt. International Security & Law, herunder Human Rights., på Syddansk Universitet. ''
Portræt af Mikael Hertig

Mikael Hertig (c) april 2017

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *