Hanne Ziebe: Astrid Krag sætter kommunerne først

 

 

 

Portræt af Hanne Ziebe

Hanne Ziebe, advokat (H)

Hanne Ziebe er specialist i anbringelsessager og børnesager.

Det er selvfølgelig også synd for kommunerne, at de ikke kan finde ud af reglerne om formandsbeslutninger. Men bare at fjerne disse regler, så kommunerne ikke besværes af dem, det er nok heller ikke en løsning.

Jeg hørte ministeren i tv i dag, og jeg kan forstå, at Ministeren vil sætte kommunerne først

Billede af kvinde i en gynge og en tom ved siden af

Tvangsfjernelse

Ministeren vil ikke finde sig i, at kommunerne bliver underkendt i 50% af afgørelserne om formandsbeslutninger. Det er selvfølgelig også synd for kommunerne, at de ikke kan finde ud af reglerne om formandsbeslutninger. Men bare at fjerne disse regler, så kommunerne ikke besværes af dem, det er nok heller ikke en løsning.

En formandsbeslutning er en beslutning, hvor man fjerner barnet først og undersøger sagen bagefter. Det er den mest indgribende form for anbringelse for både børn og forældre. Ved at tage barnet med blå blink og sirener, tager man også familiens retsgarantier. Ikke kun forældrenes, men også børnenes. Formålet med, at loven kræver, at forældrene skal have tid til ”at forsvare sig” mod kommunens anklager, er ikke kun hensynet til forældrene, det er i lige så høj grad af hensyn til børnene. Myndighederne skulle jo nødigt komme til at tage de forkerte børn.

Ministeren vil rigtig gerne ”beskytte” børnene ved at tage dem fra deres familie og spærre dem inde på et børnehjem. Det har man prøvet før, og statsministeren har sagt undskyld, men så hjælper det jo ikke, at hendes minister laver den samme fejl igen. En anbringelse er en rigtig alvorlig sag, og man skal være meget forsigtig med at sende et tilfældigt byrådsmedlem i byen for at fjerne børn, det viser omgørelses-procenterne i Ankestyrelsen .

Ministeren nævnte, at børn skal kunne fjernes, når der er overhængende fare for vold og seksuelle overgreb. Hvis borgerne skal tale pænt til ministeren, ville det selvfølgelig hjælpe, hvis ministeren også talte pænt om borgerne ved at afstå sig fra at kalde forældre til anbragte børn for volds-, eller seksualforbrydere – for det er jo ikke den type forældre vi taler om.

De forældre, der dømmes for alvorlig kriminalitet, får ikke medhold i Ankestyrelsen. De får således ikke underkendt formandsbeslutningerne – og det håber jeg selvfølgelig også, at ministeren godt ved.
Måske var det bare for at vildlede egne vælgere, at hun kom til at sige det, men vi må selvfølgelig gøre opmærksom på, at den nuværende lovgivning ikke på nogen måde hindrer, at børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, vold eller anden alvorlig kriminalitet, straks fjernes fra hjemmet.
Den største del af forældre til anbragte børn har rene straffeattester og et stort og varmt hjerte for deres børn. Men ministeren kan jo altid undskylde denne sammenligning en anden gang.

Ministeren fortæller i fjernsynet, at tvangsanbragte børn klarer sig dårligere end andre børn, og i samme stund siger hun så, at hun vil have tvangsanbragt mange flere meget tidligere.

Tjaa, måske ud fra et ønske om, at socialministeren gerne vil have “kunder i butikken” i lang tid fremover. Hvis vi skal fjerne mange flere børn, kunne jeg blive bange for, at vi også kom til at fjerne bedre folks børn.
Jeg tror bare, at hun skal passe på med at behandle mere velstående familier, som hun behandler familier med anbragte børn. Det tror jeg ikke at de vil finde sig i.

Ministeren oplyser også, at hun vil fjerne børn fra deres forældre endnu tidligere end nu. Børn fjernes allerede meget tidligt fra deres forældre – endda direkte fra fødestuen! Det er svært at se, hvorledes hun rent fysisk vil gøre det tidligere.

  • Og ikke et ord om at få en grundigere prøvelse af anbringelsessager eller om menneskerettigheder, for det vil kommunerne nok slet ikke kunne finde ud af, når de ikke kan finde ud af noget så enkelt som formandsbeslutningerne.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *