Kausalitet og læseevne… fejlbehæftet forskning?

Billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig, maj 2017 GPL LICENS CC0

 

 

Af Mikael Hertig, cand. scient. pol.

 

Hvem sidder der bag skærmen?

 

sorthvidbillede af jan Mejding

Jan Mejding **

 

( ** Jan Mejding er professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet og kendt for at støtte de kritiserede Pisa-undersøgelser.)

DPU under Aarhus Universitet har nu været i pressen med en påstand om, at computerskærme er dårligere til at lære børn at læse end bøger og hæfter i papirformat. .
Talsperson for forskningsresultaterne er prof. emeritus Jan Mejding, der forholdsvis håndfast., Rapporten er desværre ikke offentligt tilgængelig.
Imidlertid er der grund til at drage forskningens hovedkonklusion i tvivl.

Forestil dig læsning på en skærm, uden lyd, uden afbrydelser, uden forstyrrende opdateringer, uden filmsekvenser. Bare med bogstaver. Sådan en findes. Den hedder en e-bogslæser. Den mest kendte er Amazons Kindle, men andre findes også.

Jeg forstår Meidings konklusion sådan, at det afgørende for, om læseren fordyber sig ordentlig eller ej er, om bogstaverne står på en skærm eller på papir. Og her er påstanden, at papiret altid slår skærmen. Skærmen er skadelig, papiret er bedre. Papiret er bedre end Ipads, telefoner, computere – og altså e-bogslæserne.

DR har givet Mejding fuld adgang til at fremhæve sin konklusion.  Der blev ikke stillet kritiske spørgsmål. Det simple spørgsmål, der ikke blev stillet overhovedet var, om det var de udefra kommende forstyrrende elementer i form af pop-ups, ventetid ved login, ding og dong meddelelser fra mail, operativsystemsopdateringer, mulighederne for lydafbrydelser, filmvisninger etc. der er de distraherende elementer, eller om det er skærmen selv.

Kausalitet eller antagelse?

I samfundsvidenskabelig sammenhæng kan kausalitet være vanskelig at påvise. Man skal bruge udelukkelsesmetoden, eller som det hedder  – vistnok hos Popper –“udelukke en nulhypotese”. Herved forstås, at man skal søge at dementere det helt modsatte. Det vil her sige, man skal udelukke en påstand om, at det alene er mediet – en skærm med pixels stillet overfor papiret, der gør forskellen. Ellers kan påstanden ikke anses for bekræftet.

TV-indslaget antydede helt klart, at forskningen næppe havde haft den position.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *