Den magtfulde organisation “Bæredygtigt Landbrug” har lagt sag an mod Aarhus Universitet og professor i biologi Stiig Markager i forbindelse med en rapport om kvælstofudledning. Stiig Markager skrev denne artikel i Berlingske Tidende. Bæredygtigt Landbrug kom tilbage på barrikaderne som forsvar mod Markager. (Mikael Hertig)
Aarhus Universitet.
Heine Andersen skriver på sin Facebookside”. om sagen denne kommentar
Heine Andersen, Professor emeritus, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Bæredygtigt Landbrug angriber, at ledelsen på Aarhus Universitet forsvarer ytringsfriheden og at ledelsen “stiltiende finder sig i kritik” af en rapport, som en anden gruppe forskere på Aarhus Universitet har lavet for Miljøstyrelsen.
Bæredygtigt Landbrug mener ikke, at ledelsen bør tolerere kritik. Så må retten afgøre sagen. Bæredygtigt Landbrug er en magtfuld erhvervsorganisation, der kæmper for snævre økonomiske interesser, og som har politisk lydhørhed. Man kan ikke forestille sig, at de kan vinde retssagen. Men de kan gøre livet så surt for forskerne – og universitetet – at det skræmmer andre væk. Til skade for forskningen, miljøet (i dette tilfælde) og oplyst demokrati. Sagen bør få stor opmærksomhed, og AU og Markager fortjener al mulig opbakning.
“Her er det debatindlæg fra Bæredygtigt Landbrug, som jeg nævnte. Det fortjener at blive aftrykt her i fuld længde, da der sikkert er en del, der ikke læser Effektivt Landbrug, hvor det stammer fra (12. oktober).
Bæredygtigt landbrugs direktør skriver:
Ytringsfrihed er en menneskeret – også for forskere
Effektivtlandbrug.dk Debatindlæg
Af Hans Aarestrup, direktør i Bæredygtigt Landbrug
Sagen om professor Stiig Markager drejer dig ikke om ytringsfrihed, men om dokumentationspligt. Sagkyndige forskere bør kunne dokumentere deres udsagn, især når de modsiger officielle rapporter.
Senest har ledelsen på Aarhus Universitet (AU) i et Indlæg i dagbladet Information taget sin professor i forsvar. Ledelsen ved AU skal selvfølgelig kære sig om deres forskeres ytringsfrihed, men de bør også kære sig om universitetets renommé.
Hvis det var en teolog eller en historieprofessor, der gik ud og undsagde Novana-rapportens konklusioner, så ville vi alle tage det helt afslappet, men Stiig Markager og hans kolleger gør et stort nummer ud af at fortælle, hvor vidende han er på miljøområdet. Derfor følger med friheden til at ytre sig også en forpligtelse til at stå på mål for sine udtalelser med ordentligt videnskabelig praksis, som indbefatter dokumentation både af dataset og beregninger. Intet har vi set.
At AU stiltiende finder sig i kritik af konklusionerne i den rapport, som de hvert år modtager mange millioner for at lave til staten, er mig en gåde. Hvis ikke konklusionerne er værd at forsvare, hvorfor skal staten så bruge penge på myndighedsbetjeningen.
Hvis AU ville fremlægge dokumentationen for Markagers udtalelser, så behøvedes der ingen retssag. Det meddelte vi dem allerede i for flere måneder siden.
Hvis Stiig Markager vil benytte sig at sin ytringsfrihed, uden at skulle risikere at blive bedt om at dokumentere sine udsagn, vil jeg anbefale ham at udtale sig om noget, hvor ingen kan have berettigede forventninger om, at han har speciel indsigt qua sin titel og sit arbejdssted.
Dagbladet Information bliver ved med at nævne ordet ytringsfrihed i forbindelse med Bæredygtigt Landbrugs stævning af professor Stiig Markager – senest ved et indlæg ved København-professoren Jens Borum.
Bæredygtigt Landbrug ønsker ikke at knægte nogens ytringsfrihed. Men det er væsentligt, at forskere kan dokumentere deres udsagn – især når de modsiger officielle rapporter.
Vi har bedt både Aarhus Universitet og professor Stiig Markager om at dokumentere professorens påstande – hvis de ikke gør det, ender Markager i retten. Så enkelt er det. Sagen har intet med ytringsfrihed at gøre.”