“Bekymring” som afsæt i børnesager

 

 

Af Mikael Hertig, cand. scient. pol.

 

Bekymring er en følelse

 

En nyere Ph.D.-afhandling af Brandi Shaw Morris beskriver i klimaspørgsmålet, hvordan følelsen af bekymring virker som afsæt for handling. Hvor vi normalt hævder, at al rationalitets saglige side retfærdiggør handling, er pointen, at i forbindelse med politisk mobilisering – for eksempel med Gretha Thunberg som story-teller – giver langt større gennemslag end en mere ren ‘objektiv’ stil.

Skelner man mellem følelser og fornuft, hæfter jeg mig ved, at bekymring er en følelse, en angsttilstand. Vi har det med at se beslutninger, ikke mindst i det politiske og det administrative system, inklusive domstole, som rationelle og fornuftsprægede. De er ikke følelsesmæssige, de er rationelle, de er i overensstemmelse med et retligt fastlagt, lovligt værdigrundlag. I den almindelige juridiske metode gøres der i hele retfærdiggørelsesprocessen normalt et kæmpe nummer ud af at sikre sig, at domme og afgørelser skal være saglige, ikke følelsesbetonede.

Men Brandi Shaw Morris’ Ph.d-afhandling demonstrerer, at hvis man vil forfølge et mål, er det klogt, hvis man får følelsessiden med. Rationalitet har altid en ønskeside, som vi har det med at se bort fra.

ODS skriver.

 

 

1) til bekymre 1: bedrøvelse; ængstelig uro (m. overgang til bet. 2). jeg vil formindske Brøds Forraad i Jerusalem, at de skulle æde Brød efter Vægt og med Bekymring, og drikke Vand efter Maal og med Forfærdelse. Ez.4.16. Bekymring gjør gammel før Tiden. Sir.30.26. *Ingen Bekymring skal kunne mig bøie, | Intet skal gjøre mit Hjerte forsagt. Kingo.266. *(jeg er) Uforsagt, naar andre plager | Med Bekymring deres Sind. Stub.³51. *vi følte Bekymringer mindre, | saa tit som en Ven med os led. PAHeib.US.609. 2) til bekymre (sig) 2:ængstelig følelse (af ansvar, pligt, omsorg olgn.) m. h. t. til (aandelig ell. timelig) velfærd. Vildfarelse . . er lige saa stort Kiendemærke paa en ægte, som en blind Orthodoxie paa en u-ægte Christen; Thi det første giver en Bekymring tilkiende, det andet en Dovenhed. Holb.Ep.I.140. sa.NF.I.6. Hiin Samling vil . . nære hos den Enkelte en alvorligere Selvprøvelse, en dybere Bekymring om sig selv og for sig selv. Kierk.V.36. jf.: Naar et Foretagende (dvs.: den trojanske krig), der er et heelt Folks Bekymring, forhindres. smst.III.107.   m. h. t. udkomme olgn. denne Verdens Bekymring og Rigdoms Forførelse qvæler Ordet, og det bliver uden Frugt. Matth. 13.22. Du med Bekymring gaaer og sørger for dit Brød. Helt.(MO.). huuslige Bekymringer. Ew.VII.109. et Knippe Bekymringer fylder ingen Mands Madpose. PAHeib.Sk.III.66. At vaage for Rigdoms Skyld fortærer Kjødet, og Bekymring (Chr.VI: omhu) for den driver Søvnen bort. Sir.31.1.   om omhu, omsorg olgn. Martha! Martha! du giør dig Bekymring og Uro (Chr.VI: du bekymrer dig, og forvirres) med mange Ting. Men Eet er fornødent. Luc.10.41 (ofte brugt som talem.). (jeg forsømte) ikke mine andre Sysler. Thi jeg havde stor Bekymring for min lille Gedde-Jord. Robinson.I.249. Blev Nogen i Familien syg, vare de idel Bekymring. Gylb.(1849).X.48. Hver Enkelt . . behøver ikke at omfatte hele Samtiden i sin landsfaderlige Bekymring. Kierk. IV.279. jf.: (han) havde været sine Forældres Sorg, sine Søskendes Bekymring, sine Venners og Velynderes Skuffelse og Skam. Pont.LP.VII.163. nu næppe br. (m. svækket bet.; jf. bekymre 3, bekymret 3): Agerdyrkelsen i Dannemark . . er ene og alene overladt til Bondens Bekymring og Viisdom. Oecon.T.I.30.

Problemet, Brandi Shaw Morris påpeger,  kan transformeres til spørgsmålet om “rationalitet”. I radioudsendelsen på DR P1 supertanker  Hun henviser til Daniel Kahnemann

Mange oplever “rationalitet” som en særlig form for “objektiv” adfærd. Men adfærd er aldrig objektiv, for målet er jo en subjektiv præference, en måde at nå et mål på. Det ligger gemt i begrundelsen.  Når jeg køber ind i et supermarked, kan man enten købe efter huskesedlen, eller man kan lade sig styre af sine lyster. Det er der to ting at sige til. Hvad du skrev på huskesedlen, kan have været spontant, og begrundelsen for dit indkøb udenfor huskesedlen kan være mere fornuftsstyret end spontant.

I hjernen har den traumatiserede person tre spontane reaktioner: 1) total passivitet (stivne), 2) angreb og 3) flugt. Det er konkret her og nu. Stimulus kan være positiv eller negativ. Men den negative stimulus er stærkere end den positive. Pisken slår i den konkrete situation guleroden. At skræmme er mere effektivt som overbevisningsmiddel. Men det kræver, at den i stedet for at være fakta-baseret bliver omdannet til noget følelsesmæssigt, typisk et narrativ.

 

Rationel

Ordbog over det danske sprog skriver:

“rationel, adj. [rɐʃoˈnæl’; ogs. ˈrɐʃo- ˌnæl’] (fra fr. rationnel, af lat. rationalis (se rational);  ell. fagl.) fornuftmæssig; rational. VSO. En meget rationel og realistisk Aand. VVed.H.102. Mathematiken (nærmer) sig til at realisere (Platons) Ideal af en Videnskab, der helt opføres efter rationelle Grundsætninger. VidSelsk Skr.Nat.8R.I5.210.   (især fagl.) om handling(er): som udføres, ledes efter fornuftmæssige, videnskabelige grundsætninger og metoder; om ting: udført efter fornuftmæssige, videnskabeligt rigtige metoder olgn.; hensigts-, planmæssig; praktisk. Skoven . . er underkastet en rationel Behandling. CVaupell.S.85. Tilsk.1920.II.261. Den store Stol . . er et rationelt Stykke Snedkermøbel. VLorenz.RD.84. som adv.: (en) rationelt dreven Gaard. S&B.   (mat., nu næppe br.) om tal, størrelse: d. s. s. rational (sp. 468⁴²). JBaden.FrO. VSO.

“

Det er normalt at sætte følelse op som modsætning til fornuft. Men fornuften har det ligesom med rationaliteten  med at tro, at den er mere saglig end usaglig. Prøv at sammenstille “Bekymring” med “Rationalitet”. Det er et værre bedrag, hvor vi så at sige gør rationaliteten mere saglig og mindre følelsesladet, end den i virkeligheden er.

 

Sagligheden i bekymringsindustrien – forud for anbringelsen af børn

Ingen kan være i tvivl om, at en tvangsfjernelse af et barn fra dets forældre under nogle omstændigheder kan være berettiget. Men vi har udviklet en socialt-psykologisk system, der kører på sine helt egne forudsætninger. Grundarbejdet udfærdiges typisk af lavt uddannede familierådgivere, der typisk får en mindre overbygning på en kommunal kontoruddannelse. Det kan også være socialrådgivere. Det er typisk en privat uddannelse fx. fra dette institut. Men det er familierådgiveren, som Kommunens familieforvaltning sender ud til borgeren, hvis der skal reageres på en underretning.  Kommunerne er blevet skræmt af enkeltsager – for eksempel ” Tøndersagen “.  Blandt andet derfor sender man familierådgiveren ud som “støtteperson”. Kommunen skal reagere. Afsættet er underretningen. Reaktionen er, at sagen skal undersøges. Derfor tilbyder kommunen “støtte”, hvor familierådgiveren i første omgang tilbyder personlig støtte til familien. Reelt er hun spion, men i girafsproget skal det jo se ud, som om der er tale om hjælp. Reelt er det et forsøg på at finde ud af, om der er grund til bekymring eller ej.

Kort sagt skal den skræmte kommunes forvaltning finde ud af, om der er grund til bekymring eller ej. Når processen er gået i gang, så er spørgsmålet, om der er videnskabeligt styr på handlingerne i det samlede system efterfølgende. Enhver risikovurdering gør det rationelt for sagsbehandleren at tvangsfjerne for ikke senere at blive gjort ansvarlig for en fejltagelse. Selv, hvis ankesystemet ændrer på afgørelsen, er skaden på barnet sket; men det kommer næppe nogen familierådgiver eller sagsbehandler til skade.

 

Tvangsfjernelsessystemet er skævt. Men skævheden er pakket ind i politisk retfærdiggørelse og juridisk legitimering på en måde, der ikke giver det barn, der risikerer at blive uretfærdigt berøvet daglig kontakt til sine kærlige forældre, en chance for at forsvare sig. Kernen i systemet er familierådgiverens iagttagelser. Det er påstande. Det vil sige udsagn, hvis sandhedsværdi  i princippet burde kunne bestrides og benægtes, nuanceres eller gendrives. Men familierådgiveren har status af ekspert, mens forældrene – uanset uddannelse – bare er subjektive.  Familierådgiveren, der pludselig har hjemmel til at skride ind i familiens private bolig, som er der tale om en kriminel anklage allerede, arbejder under forvaltningsrettens saglighedsforpligtelse, har status som politiet i retten, men står uden efterforskningsmæssig uddannelse. Hun er ikke uddannet til at afkræfte anklager, til at afdramatisere situationen. Og endnu værre. Der er ingen modekspertise.

Systemet er sindrigt, men arbejder fundamentalt set på samfundsplan uden videnskabelig dokumentation. Der er ingen videnskabelig dansk undersøgelse, der viser tvangsfjernelser med normalbefolkningen. De pæne familier med ph-lamper og villa er ikke nær så udsat for risiko for tvangsfjernelser som andre dele af befolkningen. Intet under, at Gentofte og Rudersdal tvangsfjerner mindre end andre kommuner. Jeg voksede op i en akademisk familie, og mine børn ligeså. Vi var aldrig i nærheden af en trussel om at få tvangsfjernet vores børn. Det spiller en rolle, at forskellen mellem os og dem aldrig er blevet videnskabeligt afklaret.

Familierådgiveren og familieforvaltningerne lever af at producere tvangsfjernelser. Den endelige beslutning træffes af et fint udvalg med en dommer og to sagsbehandlere fra Familieretshuset. Og to folkevalgte fra byrådet. Sekretariatet, der forbereder sagen, kommer fra kommunen. I det system har den enkelte familie ikke den store chance for at forsvare sig.

Men det kan i mange tilfælde være en følelsesmæssig bekymring, der er iklædt en slags rationel, saglig begrundelse. Et tilbud, der ikke kan afslås.