Er vi ved at sætte systemkritikere i fængsel?

 

Partsrepræsentanter på vej i fængsel?

Drop de sigtelser, Nick Hækkerup

 

 

Det hører til demokratiets grundprincipper, at samfundskritikere har krav på beskyttelse; i ytringsfrihedens navn prøver man at beskytte offentligt ansatte og andet godtfolk mod forfølgelse.

Siden folketinget sidste år skærpede straffelovens § 119 ved at  sænke barren for, hvad “trusler” overfor offentligt ansatte, er stribevis af PTSD-ramte og svage borgere blevet straffet.  Man truer udsatte og svage mennesker på eksistensen, og hvis de reagerer med vrede i konfrontationen med myndighederne, risikerer de at ryge i spjældet.

Men nu begynder anklagemyndigheden også at retsforfølge partsrepræsentanter. En partsrepræsentant er den kvalificerede, frivillige hjælper, der med kendskab til loven fungerer overfor myndigheden, her kommunen, som borgerens som regel frivillige og gratis forsvarer.  Tre partsrepræsentanter er sigtet. Det handler enten om tavshedsbrud (eller overtrædelse af  persondatabekendtgørelsen) eller om den skærpede beskyttelse af offentligt ansatte (§ 119 a).

At mere dikataturlignende stater som Rusland, Spanien og Tyrkiet fængsler og retsforfølger systemkritikere er velkendt. Men hvis det ser ud, som om vi i Danmark er ved at gå samme vej, er  det i det mindste betænkeligt.

Beskæftigelseslovgivningen har medført, at stressede og ødelagte mennesker igen og igen risikerer at blive truet på eksistensgrundlaget: man tager deres kontanthjælp fra dem, raskmelder de syge, tvinger dem ud i situationer, hvor de slet ikke kan leve op til forventningerne for at se, hvad de kan holde til. Hvis de bliver udadreagerende i dette eksperimentarium, så kan jobcentrets sagsbehandlere ikke bare trykke på alarmknappen, tilkalde politiet, henlægge møderne til politistationen, sætte politivagter på ved møderne i kommunen.

 

 

Billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig, maj 2017 GPL LICENS CC0

Af Mikael Hertig *  (mh@aquut.com)

Prøver anklagemyndigheden grænser af?

Kim Madsen  fik i sin sag at vide, at politiet havde skrottet sagen. Det havde betjentene hos anklagemyndigheden også. Men juristerne hos anklagemyndigheden ville det anderledes. Kim Madsens sag ser ud til at være blevet en principsag, der handler om at prøve rækkevidden af den nye straffelovsbestemmelse § 119 a.   Ganske vist var Laura Lindahl, mens hun var folketingsmedlem, beskyttet af forvaltningslovens tavhedspligtsbestemmelse med det yderste af neglene. Men i masser af injuriesager har domstolene hidtil lagt til grund, at politikere som offentlige personer må finde sig i beskyldninger i et noget  videre omfang.

I Mogens Rerups sag har nogle af de mest magtfulde aktører i Danmark, KL, været med til at presse på for at få lagt sagen, der ellers forekommer spinkel, om til en straffesag fra enten ingenting eller i værste fald til et privat injuriesøgsmål.  Der sættes rigtigt tunge kræfter ind på at se (for sjov?), om man kan få ham dømt efter § 119- 119 a, trusler mod folk i offentlig tjeneste.

 

Bitten Vivi Jensens sag  handler om tavshedspligt. Mig bekendt har ingen af de personer, hvis sager hun tog hjem, følt sig krænket. Det lugter langt mere af, at forvaltningen gerne vil beskytte sig selv, en slags cover up. Anlægger man det synspunkt, skal også hun frifindes.

 

Modsat andre lande har vi den ordning i Danmark, at anklagemyndigheden ligesom politiet er underlagt justitsministerens direkte instruktionsbeføjelse. Retten til at rejse tiltale eller undlade at rejse tiltale er ikke sagligt, men politisk bestemt. Regeringen kan vælge at lade Inger Støjberg gå fri, så længe der er flertal for det. Regeringen kan vælge at rejse tiltale mod systemkritikere. Det er den siddende justitsministers ansvar.

Derfor skal der lyde en opfordring herfra til Nick Hækkerup: Drop de sigtelser.

 

 

 

 

 

Forsørgelsesgrundlaget truet

Det kan ikke pakkes ind i vat og girafsprog, at det ofte er folks forsørgelsesgrundlag, der er på spil. Når jobcentret så er bemandet med personer, der under og interne retningslinjer, der lægger op til finansiel magtfordrejning, skønner skævt, leger doktor, fratager folk deres dagpenge, raskmelder imod lægeindstillinger, så stiger spændingen underligt nok lidt undervejs. Det er under disse vilkår, borgere og partsrepræsentanter arbejder.  De fleste arbejder modsat advokater gratis. Nogle er autodidakte (Kim Madsen), andre har en relevant uddannelse (Bitten Vivi Jensen er ergoterapeut, Mogens Rerup er socialrådgiver).

 

 

Men i disse tre sager er der næppe tale om trusler eller ulovlige tavshedsbrud. Der er reelt ikke fremsat trusler, som kræver beskyttelse. Der er ikke brudt tavshedspligt i den forstand, at de personer, hvis sager er omtalt i Information, er blevet krænket. De personer, Rerup omtaler nedsættende, er udsat for hård kritik. Til at starte med overvejede Haderslev Kommune at støtte en privat bagvaskelsessag mod ham. Men nu er der tale om en trusselssag efter straffelovens § 119, 119 a mv. Det er systemet mod borgeren og hans beskytter.

 

 

Linksbibliotek:

https://politiken.dk/debat/art7341336/De-har-v%C3%A6ret-problemb%C3%B8rn-siden-f%C3%B8dslen-men-det-er-ikke-deres-skyld

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/kim-madsen-sigtet-for-trusler-mod-politiker/7763563

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/kim-madsen-sigtet-for-trusler-mod-politiker/7763563

https://www.denoffentlige.dk/kim-madsen-efter-beskyldning-om-vaere-rask-du-ser-heller-ikke-dum-ud-laura-lindahl

https://www.avisen.dk/la-politiker-politianmelder-kontanthjaelpsmodtager_525650.aspx

https://www.dr.dk/nyheder/indland/politiker-og-kontanthjaelpsmodtager-roeg-i-totterne-paa-hinanden-paa-tv-balladen

 

 

 

Billede af forgyldt træhammer og bræt at slå på

Anklagemyndigheden vil have, at hammeren falder

 

Tre politiske straffesager mod Jobcentrets Ofre

Bitten Vivi Jensen, Mogens Rerup og Kim Madsen venter hver på de retssager, anklagemyndigheden vil føre mod dem. Bitten Vivi Jensen og Kim Madsen er begge sigtet, mens Mogens Rerups sag er under langvarig forberedelse. Alle tre har tilknytning til facebookgruppen Jobcentrets Ofre. Kim Madsen er formand.

 

De tre sager er forskellige. Men de har først og fremmest det tilfælles, at de er rejst mod personer, der kæmper for kontanthjælpsmodtageres dårlige og ofte retsstridige behandling i de kommunale jobcentre. De er ikke nødvendigvis selv ofre for Jobcentrenes dårlige behandling, de er partsrepræsentanter. For mig ligner det noget, der har karakter af politisk forfølgelse. Naturligvis kan der være en gråzone. Men modsat fx. sagen mod Mogens Glistrup, der handlede om hans skattebedrageri, så er der i de tre sager tale om, at det er som de fattiges værnere, at de tre på hver sin måde kommer i klemme.

I værste fald er vi ved at få udviklet en type politisk forfølgelse, hvor domstole og anklagemyndigheder i høj grad  arbejder på at kriminalisere en  socialpolitisk hjælpeindsats som  partsrepræsentant.  En partsrepræsentant fungerer i sager mod forvaltningen som borgerens advokat. Det er velkendt, at kommunerne på lange strækninger handler i strid med speciallovgivningen på beskæftigelsesområdet. Det er karakteristisk for den kommunale adfærd på jobcenterområdet, at kommunerne ikke retter ind, når de har tabt en sag i ankesystemet. Havde vi haft en veldrevet retskultur, ville Jobcentrene altid bestræbe sig på at træffe saglige og retligt gyldige afgørelser. Men sådan er det næppe. Vi partsrepræsentanter vinder ofte vore jobcentersager, uden at andre med tilsvarende sager, der ikke har kvalificeret bistand fra kyndige hjælpere, får nogen glæde af de sager, andre har vundet samtidig.  Indtrykket er, at retssikkerheden konsekvent prioriteres lavere end hensynet til budgetterne. Det gælder typisk i sager om dagpenge, hvor dagpengene i strid med dagpengeloven stoppes, og det gælder, hvor syge mennesker i strid med intentionerne holdes på kontanthjælp i mange år.

Det er typisk for de tre sager under forberedelse, at de tre er tilknyttet foreningen Jobcentrets Ofre, en bevægelse og en facebookgruppe, der hele tiden har søgt at råbe det politiske system op, fordi helt centrale humane værdier tilsidesættes i et smart, ordoliberalt anlagt kafkask bureaukrati. Det sker med afsæt i praktiske erfaringer fra jobcentrene.

Bitten Vivi Jensen

Foto af Bitten Vivi Jensen foran Christiansborg

Bitten Vivi Jensen foran Christiansborg

Bitten Vivi Jensen er i Jobcentrets Ofre kendt som en uforfærdet forkæmper for sine klienter. Hun er uddannet  socialrådigiver.   Som partsrepræsentant har hun vundet i stribevis af sager. Hendes metode er kontant og aggressiv. Når Bitten Vivi Jensen støder på, hvad hun anser for soleklare overtrædelser af forvaltningsretlige bestemmelser eller af regler i speciallovgivningen, så nævner hun gerne navnet på den eller de embedsmænd, der begår lovovertrædelserne.

Hun var tidligere ansat i Frederiksberg Kommune. Senest var hun tilknyttet dets rehabiliteringsteam. Hun blev oprørt over de mange tilfælde, hvor håbløst syge blev udsat for forfærdelige jobafprøvninger i ressourceforløb i stedet for at få tilkendt førtidspension eller fleksjob. Hun endte en slags whistleblower og måtte trække sig.

Bitten Vivi Jensen samlede dokumentation sammen, så hun kunne fortsætte med sin kritik også efter sin fratræden fra Frederiksberg Kommune. Hun kontaktede Dagbladet Information, som bragte artikler om nogle af de tilfælde, hun havde kendskab til . Det genkendte Frederiksberg Kommune.:

”Vi mener at kunne påvise, at der i denne artikel er personhenførbare oplysninger, som kun kan komme til Ulrik Dahlins kendskab ved, at der er givet samtykke i sagen, eller at oplysningerne uretmæssigt er videregivet,” siger arbejdsmarkedschef i Frederiksberg Kommune Johnny Madsen.

 

 

A4nu skriver:

“Sagen startede, da Bitten Vivi Jensen efter kort tids ansættelse gjorde sine chefer og kollegaer opmærksom på, hvordan systemet ifølge hende var skadelig for borgernes arbejdsevne, men ingen reagerede, så hun valgte at gå til pressen. 

Da hun blev klar over, at hun snart blev fyret, tog hun de 100 sagsakter med hjem, så hun havde bevis for hendes påstand. Kommunen meldte hende til politiet for uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger og for at have misbrugt sin stilling. Men det er først nu to år efter, at hun er blevet indkaldt for en domstol, hvilket var på tide i hendes øjne.”

Der er to regimer, der kan tænkes anvendt mod  Bitten i hendes  sag:

Databeskyttelse, fordi hun har taget sagerne med hjem, og at hun har videregivet dem til en journalist som kilde

Tavshedspligt, fordi de sager hun har arbejdet med i Rehabiliseringsteamet er omfattet af den almindelige tavshedspligt for offentligt ansatte.

Databeskyttelse

Databeskyttelsesmæssigt har hun opbevaret sagerne, enten digitalt eller som papirsager, på en usikker måde. I det omfang, man har dem i sin egen bolig eller på sin private pc, så er de ude af kommunens sikkerhedsregime. Det er også sådan, at hun burde have slettet sagerne efter sin fratræden, medmindre hun havde opnået personligt samtykke til at beholde dem. Havde hun været deres partsrepræsentant, kunne hun jo have opbevaret dem frit.

Uanset den manglende lovlighed er det nærmest en kultur at tage sager med hjem. Sagsbehandleren  bruger sin egen computer. Stort set altid sker det indenfor de rammer af loyalitet overfor opgaven, som medarbejderen føler.  I det omfang, der er ulovligt, er det i hvert fald helt udenfor kontrol.
På det tidspunkt, Bitten tog sagerne med hjem, handlede hun i overensstemmelse med, hvad 80 % af DJØF-laget til og med departementschefer gør i forvejen.
Så kommer vi til, at hun burde have makuleret eller slettet sagerne ved sin fratræden. Så længe sagerne ligger hjemme hos Bitten, er de igen udenfor kontrol. Der er tale om en forseelse her, men en forseelse, der er udenfor kontrol.

 

Lige indtil hun går til Dagbladet Information. Informations artikel pesudonymiserer navnene på de pågældende personer, hvilket er i overensstemmelse med Persondataforordningen og god presseskik.

Min samlede vurdering er, set for sig, at Bittens forseelse i forhold til persondataforordningen – isoleret set – må kunne give anledning til en hævet pegefinger, som umiddelbart sænkes igen.

Tavshedspligt

Hvad angår enkeltpersoners private forhold, er det første princip, at den pågældende selv  skal kunne tage stilling til, om oplysningerne kan videregives (Gammeltoft 2002, 463). Meningen med bestemmelsen er at sikre tillidsforholdet mellem borgeren og forvaltningen. Det kræver som udgangspunkt samtykke. Og sker det under den pågældendes protest, er den helt gal.

Der er to elementer, der skal ses på: Naturligvis først og fremmest hensynet til den pågældende person, der har krav på, at forvaltningen privatlivets fred. Men så kommer den afledte version også: Tillidsforholdet til forvaltningens omgang med oplysninger om borgerne i almindelighed skal også være på plads. (Gammeltoft 2002, 464)

Hvis det var sådan, at der alene i Bittens sag skulle ses på tavshedspligten i den her refererede snævre forstand, ville der være tale om brud på tavshedspligten. Er det sådan, at oplysningerne er videregivet trods vedkommendes protest, er det efter min vurdering alvorligt.

Åbenbar almeninteresse

Det hedder offentlig forvaltning. “Offen” er tysk og betyder åben. Helt ind til marven gennemsyrer det tankegangen i vores demokrati, at myndighederne som udgangspunkt skal kunne tåle kritik.

Der er måske en tendens til at overse, at åbenhed er grundreglen, tavshedspligt undtagelsen. Det er særlig vigtigt her.

Ingen kan være i tvivl om, at Bitten i sagen her optræder som whistleblower. Hun finder Frederiksbergs Kommunes adfærd i sager, hvor der efter hendes opfattelse burde have været tildelt førtidspension eller fleksjob, og hvor levende mennesker udsættes for en efter hendes mening helt invaliderende dårlig behandling, ulovlig.

For at forstå, hvad sagen handler om, vil det være helt urimeligt ikke at foretage en minutiøs afvejning. Hun stiller spørgsmålet ud fra, hvad hun har set som daglig praksis i Frederiksberg Kommunes Jobcenter, og hun spørger, om det her kan have sin rigtighed.

Uden den konkrete dokumentation, der stammer fra praktisk erfaring, kunne hun slet ikke fremføre sine påstande med samme tyngde. Hun kunne udsætte sig for en helt anden form for kritik af typen ‘sammensværgelsesteori’. Når Information bragte artiklen, skyldtes det jo netop, at dokumentationen var i orden. Informations artikel var psudonymiseret, så ingen kunne se, hvem det handlede om.

Bitten har i andre sammenhænge – som partsrepræsentant – nævnt de personers navne, hvis sager hun refererer til. Det er imidlertid ikke nogen sag for Frederiksberg Kommune og politiet at snage i.

Anklagen mod Bittien Vivi Jensen hviler efter ovenstående på et spinkelt grundlag.

 

 

 

https://www.information.dk/indland/2017/04/oensker-boerneboern-vokse-usolidarisk-samfund

https://www.denoffentlige.dk/bitten-vivi-jensen

https://www.a4nu.dk/artikel/bitten-blev-reddet-af-systemet-nu-bliver-hun-slaebt-i-retten-af-kommunen

Whistleblower på Information politianmeldt: ”Aldrig været ude for noget lignende”

 

Kim Madsen

Foto af Kim Madsen. Han står og ser ned på manuskript. Mikrofoner over og under

Kim Madsen, Jobcentrets Ofre

 

Sagen, hvor Kim Madsen nu er sigtet af anklagemyndigheden, handler om et sammenstød mellem ham og det daværende folketingsmedlem Laura Lindahl. Lindahl gav sig til for åben skærm at diagnosticere Kim Madsens gigtlidelser og smerter med en påstand om, at han, når han kunne være aktiv i Jobcentrets Ofre, også bare kunne tage sig sammen og arbejde i stedet for at stå der og simulere syg. (Noget i den stil).

Derved tilsidesatte hun, hvad vi desværre også oplever mange sagsbehandlere gøre, lægernes og specialisternes vurderinger af Kim Madsens helbred.  I Jobcenterkritikken kalder vi det “sagsbehandleren leger doktor”, men det er ret alvorligt, for der træffes i stribevis af usaglige beslutninger i Jobcentrene, fordi syge raskmeldes, fordi man tvinger forfærdeligt dårlige og smerteplagede mennesker ud i meningsløs beskæftigelsesforsøg, hvor de presses ud over enhver kant, så de bliver endnu mere syge.

Overfor dette skrev Kim Madsen noget om, at Laura Lindahl burde påmonteres et “kællingebidsel”. Så vidt jeg forstår var et kællingebidsel en hjelm med et apparat, der forhindrer den pågældende i at tale. Der havde været en quiz i fjernsynet med underlige ting,; pænt sagt er der tale om en slags oralt kyskhedsbælte. I den almindelige debat forekommer det mig en slags morsomhed; i hvert fald findes der kun sådanne monstrummer som museumsgenstande, så nogen reel trussel kan der ikke under nogen omstændigheder være tale om. Tager man andre dagligdags vendinger fra det frie talesprog, vi endnu har her i landet op til bogstavelig revision, vil “hold kæft” kunne ses som en opfordring til, at en person holder kæberne fast og derved forhindrer en person i at tale; bruger man “knyt sylten” eller “flet næbet”, ligger der også langt nede i bogstaveligheden en opfordring til vold, som ingen overhovedet skænker en tanke. Selvfølgelig hører også et “hold kæft” til i gruppen af nedsættende bemærkninger, men i den lette ende, hvor en nogenlunde robust politiker burde kunne finde sig i det. Der er ikke efter min vurdering nogen som helst indirekte voldstrussel i det her,  kun en nymetafor.

Men den sarte Lindahl anmeldte Kim Madsen til politiet. Både Madsen og alle mulige andre blandt hans støtter gik ud fra, at nu var den sag da glemt.  Politiet skulle efter Madsens oplysninger have skrottet den, men de vandkæmmede jurister hos anklagemyndigheden fandt ud af at tage den op. Madsen blev her midt i august ringet op af politiet og meddelte, at Kim nu var sigtet i sagen.

 

Juraen i Kim Madsens sag

Kim Madsen er sigtet, men endnu ikke tiltalt, efter bestemmelserne i straffelovens §§ 119 og 119 a.  (læs dem i bilaget i bunden af artiklen)

For at det giver mening, så skal anklagemyndigheden hævde, at Facebookgruppen JobcentretsOfre udelukkende er en “hadeside”, vendt mod det politiske system.

Fra Karnov citeres derfor her:

 

“Bestemmelsen er med hensyn til hjemmesider og sider på sociale medier navnlig tiltænkt at skulle finde anvendelse på såkaldte hadesider eller lignende sider på internettet. “

Vi ved, at folketingsmedlemmer rask væk chikaneres. Tal bare med min veninde Özlem Cekic om det. Der er tale om dødstrusler etc. Efter strafskærpelsen så er det nu klart, at der ikke behøver være tale om en direkte henvendelse – det kan være en omtale på en åben facebookside. Når udtalelsen om kællingebidsel blev kendt, så skyldes det, at den – selv om Kim Madsen bare satte den på sin egen facebookside – blev citeret vidt og bredt af andre. Det kan undre, at juridisk afdeling hos anklagemyndigheden i København og omegn ser Kim Madsens egen side som “hadeside”. Lige for tiden medfører sigtelsen en virkelig gang røre på siden, men normalt fungerer den som en sjov personlig side om dagliglivets genvordigheder, også med hilsener og sjov fra venner fra Jobcentrets Ofre. Konklusionen er nærliggende: Kim Madsens side har den karakter af engagement og stillingtagen til livet og dets genvordigheder, han udstråler. Han er vist glad for damer, og mange står eller sidder i kø for at muntre sig med ham. Så det er også en elske-side.

Helt fundamentalt skal der her sondres mellem, hvad der er takt og tone (mere eller mindre høfligt) på den ene side og hvad der er trusler om vold på den anden side.
Kællingebidsler findes ikke i fri handel. Forsendelsen til en målgruppe: Hvem skulle lave en kællingebidsel? Der er gået et år, og Laura Lindahl har trods voldsom presseeksponering ikke genvundet sit mandat til folketinget. Hun er fortsat ikke truet.

 

 

 

 

Linksbibliotek:
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/kim-madsen-sigtet-for-trusler-mod-politiker/7763563
https://www.berlingske.dk/danmark/formanden-for-jobcentrets-ofre-er-begyndt-i-fleksjob-jeg-blev-headhuntet

https://www.denoffentlige.dk/kim-madsen-efter-beskyldning-om-vaere-rask-du-ser-heller-ikke-dum-ud-laura-lindahl

https://www.bt.dk/redaktionen/kim-madsen

https://www.avisen.dk/la-politiker-politianmelder-kontanthjaelpsmodtager_525650.aspx

https://www.dr.dk/nyheder/indland/politiker-og-kontanthjaelpsmodtager-roeg-i-totterne-paa-hinanden-paa-tv-balladen

https://www.a4nu.dk/artikel/kendt-kontanthjaelpsmodtager-i-facebook-debat-med-laura-lindahl-nu-er-han-sigtet-af-politiet

 

 

 

Mogens Rerups sag

Foto af Mogens Rerup

Mogens Rerup

Rerups tema: Må man juridisk set hænge ansatte i forvaltningen ud?

Mogens Rerup er uddannet socialrådgiver og har tidligere indtaget en ledende stilling i den tidligere Vojens Kommune. Som sådan kender han forvaltningen indefra. Ved sammenlægningen til den udvidede Haderslev Kommune har han således måttet indordne sig en ny ledelse, som han ikke rigtigt har demonstreret respekt for.  Ved sidste kommunevalg i 2017 blev han valgt til byrådet for Enhedslisten. Han har derfor i 1 1/2 år fungeret som både byrådsmedlem og partsrepræsentant.

Ligesom andre partsrepræsentanter har han erfaring for, at arbejdet for de socialt udsattes rettigheder giver pote. Sager, vi går ind i overfor Jobcentrene, giver en pæn score.  Vi vinder sager, men det får kun yderst sjældent ændret adfærd i forvaltningerne til følge.

Set i et blødt venligt skær er det åbenbart, at Rerup er meget skuffet over, at Haderslev Kommune driver sit jobcenter ud fra en prioritering, hvor retssikkerheden tilsidesættes, antageligvis til fordel for budgettet. For de bedre socialrådgivere medfører en sådan prioritering i stribevis af interne konflikter. Dem har vi over hele landet.

Juridisk vurdering

Mens den offentligt ansatte som udgangspunkt har tavshedspligt med hensyn til de personoplysninger, vedkommende har fingrene nede i (forvaltningslovens § 27), gælder der ikke nogen tilsvarende tavshedspligt for borgere eller presse. Det skyldes den formelle lovs princip + proportionalitetsprincippet. (legalitetsprincippet)    Populært formuleret:

 

“Ingen offentlig myndighed må foretage sig noget uden en lovhjemmel. Jo større et indgreb myndigheden har tænkt sig at foretage overfor borgeren, des klarere skal lovhjemlen og begrundelsen for afgørelsen også være.”

Omvendt gælder for den borgeren:

Borgeren må handle helt frit, medmindre adfærden er reguleret ved lov.”

Vi oplever dagligt i pressen, hvorledes ledende embedsmænd med navns nævnelse udtaler sig, kritiseres eller direkte hænges ud. Juridisk er der ingen hindringer for, at embedsmænd kritiseres i pressen.

Grænserne for, hvad Rerup må, er som udgangspunkt ret vide. Som partsrepræsentant er han ikke begrænset af tavshedspligtsbestemmelsen i forvaltningslove. Derimod gælder de almindelige injurieparagraffer i straffeloven. Injuriebestemmelserne i straffeloven er undergivet privat påtale, bortset fra sager om trusler på liv, ære og velfærd ( § 266).

Det næste spørgsmål handler om Rerups tavshedspligt som byrådsmedlem. Byrådsmedlemmer har tavshedspligt vedrørende de beslutninger, der træffes på lukkede møder i forvaltningen. Det burde ikke give anledning til ret mange problemer. Hvad han stifter bekendtskab med i forbindelse med byrådets og de udvalg, hvor han er repræsenteret, er omfattet af tavshedspligt.

Som partsrepræsentant har han adgang til aktindsigt efter kapitlet i forvaltningsloven. Det skulle gerne give alt substantielt om den pågældende person, han repræsenterer. Men som byrådsmedlem har han adgang til sagsindsigt. Sagsindsigt og aktindsigt i personsager efter forvaltningsloven kan ikke rigtig sidestilles. Uden at gå alt for dybt ind i den problemstilling må gælde, at alt, hvad han som partsrepræsentant kan få adgang til, kun er omfattet af tavshedspligt overfor klienten.

 

Sagen mellem Rerup og Haderslev Kommune

Der er tale om en rodet og uskøn forestilling, hvor der rodes godt og grundigt rundt i begreberne. For eksempel har byrådet vedtaget at erklære Rerup inhabil i spørgsmålet om adgang til deltagelse i og oplysninger i hans egen sag. Beslutningen burde erklæres ugyldig, for her træffer byrådet en juridisk bindende afgørelse, der skal hvile på et juridisk gyldigt grundlag.  At afskære ham fra at tage stilling til sin egen inhabilitet er meget langt ude og vidner om, at der rodes  meget rundt. Det kan du læse om her.

Haderslev Kommune er rasende over, at Rerup udtaler sig nedsættende om en ledende embedsmands kompetence. Det er naturligvis kritisabelt ud fra moralske kriterier, når det sker på Facebook eller i det offentlige rum. Kommunaldirektør og borgmester kan med rette føle sig irriterede over det pres, den eller de udhængte medarbejdere udsættes for.

På et tidspunkt fremgik det af det oplyste, at byrådet overvejede at støtte den eller de pågældende medarbejdere i en privat anlagt bagvaskelsessag efter straffelovens § 267.  For kommunen er dette ret problematisk, fordi man Mogens Rerup så vil få lejlighed ved at prøve at føre sandhedsbevis for sine påstande om ledernes manglende kvalifikationer, formenlig for åbne døre.

Haderslev Kommune har efter, hvad det fremgår, brugt store beløb på advokater for at få Mogens Rerup dømt på en eller anden måde.

Rerups hensigt har hele tiden været at medvirke til, at Haderslev Kommunes beskæftigelsesforvaltning handler i overensstemmelse med gældende lov. Det har ethvert byrådsmedlem ikke alene ret til, men kommunalretligt også pligt til.

Samarbejdet mellem et førende københavnsk advokatfirma, kommunen og anklagemyndigheden har stået på i snart et helt år. Ingen ved, om der sker noget. Modsat de to andre sager, vi kommer til, er der endnu ikke rejst nogen sigtelse.

 

Givet er det imidlertid, at Haderslev Kommune med byråd og embedsværk prøver at knægte Rerups kamp for større retssikkerhed i behandlingen af de svageste og mest udsatte medborgere i forvaltningen. Derfor står også her den sociale indlevelsesevne op imod det politiske systems magtfuldkommenhed.

 

 

 

 

 

 

Links:
https://www.jv.dk/haderslev/Mogens-Rerup-kraever-at-laese-sin-egen-sag-men-byraadet-siger-nej/artikel/2721522

https://www.jv.dk/haderslev/Slut-med-at-saette-ansatte-ved-jobcenteret-i-gabestok-men-Rerup-gaar-stadig-efter-direktoererne/artikel/2691544

Mogens Rerup

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/kommune-vil-slaebe-byraadsmedlem-i-retten/7535215

https://hsfo.dk/indland/Rerup-De-svages-vagthund-der-altid-gaar-til-biddet/artikel/214611

http://www.danskekommuner.dk/Nyhedsarkiv/2019/Marts/01/Haderslevsag-fortsatter-Jeg-gar-stadig-efter-direktorer/

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/byraadsmedlem-haenger-ansatte-ud-paa-facebook-kommune-vil-betale-faa-ham

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/byraadsmedlem-haenger-ansatte-ud-paa-facebook-kommune-vil-betale-faa-ham

https://www.dknyt.dk/artikel/102298/politianmeldt-haderslev-politiker-forlader-nu-el-og-sygemelder-sig

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-03-19-flertal-i-udvalg-vil-politianmelde-byraadsmedlem-for-at-haenge-kommunalt-ansatte

 

https://www.avisen.dk/haenger-kommunens-ansatte-ud-paa-facebook-byraadsmed_540199.aspx

https://haderslev.kommune-tv.dk/watch/3358/23

https://stiften.dk/danmark/Sagsbehandler-til-doeende-kraeftpatient-Forklar-indtaegt-paa-28973-kroner/artikel/554361

Jura: Læren om saglig og usaglig interesse (habilitet, magtfordrejning)

 

 

 

 

Anklagemyndighedens gamle rolle genopstår?

 

Billede af stole i en retssal

Pladser i en retssal

Efter grundloven træffer domstolene afgørelser om “øvrighedens grænser”. Grundlovens intention på dette punkt er at forsvare borgeren mod systemet. Men det sker i jobcentersammenhæng i stigende omfang, at fortvivlede kontanthjælpsmodtagere straffes for at have truet sagsbehandleren i jobcentret. Sagerne handler som regel ikke om fysisk vold, men om “truende adfærd”. Folketinget har beredvilligt skærpet straffeloven.  Udviklingen må nødvendigvis give anledning til retspolitiske overvejelser.

Med den franske revolution fulgte kravet om, at retsvæsenet skal udskilles fra den udøvende magt. Men i den danske udgave har man placeret anklagemyndigheden som en del af statens voldsmonopol. I langt de fleste straffesager er det næppe noget problem,  men lige netop i sager, hvor forvaltningen er involveret og fremstiller sig selv som offer bliver det et problem.

I nogle lande er anklagemyndigheden placeret udenfor den udøvende magt. Det indebærer, at der trækkes en grænse mellem politiet på den ene side og anklagemyndigheden på den anden. Men den grænse er i Danmark mere eller mindre fiktiv, fordi politi og anklagemyndighed hænger snævert sammen; de deler lokaler, og da sraffesagerne begynder ved byretterne, så ved man sjældent, hvornår anklagemyndigheden begynder, og politiet holder op. Det er principielt kritisabelt, for anklagemyndigheden må aldrig være part i sagen; det handler om forholdet til uskyldsformodning og objektivitetsforpligtelse. I den danske udgave kan justitsministeren instruere anklagemyndigheden i at rejse tiltale. Eller, hvad der også kan være stærkt kritisabelt, undlade at rejse tiltale. Dette går hele vejen op til Rigsadvokaten. Det er en fejlkonstruktion i grundloven, at adskillelsen mellem politi og anklagemyndighed ikke er trukket skarpere op.

 

 

 

 

BILAG

 

Fra straffelovens bestemmelser om forbrydelser mod offentlig myndighed

 

Forbrydelser mod den offentlige myndighed m.v.

§ 119. Den, som øver vold, truer med at øve vold eller offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år. Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, eller at forholdet er begået mod den pågældende i dennes fritid.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som, uden at forholdet falder ind under stk. 1, fremsætter trusler om vold, om frihedsberøvelse eller om sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold mod nogen, der af det offentlige er tillagt domsmyndighed eller myndighed til at træffe afgørelse vedrørende retsforhold eller vedrørende håndhævelse af statens straffemyndighed, i anledning af udførelsen af tjenesten eller hvervet, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling.

Stk. 3. Lægger nogen ellers de nævnte personer hindringer i vejen for udførelsen af deres tjeneste eller hverv, straffes han med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted.

 

§ 119 a. Den, som krænker en af de i § 119 nævnte personers fred ved at kontakte, forfølge eller på anden måde chikanere den pågældende under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

§ 120. De i § 119 foreskrevne straffe finder, når de dér nævnte handlinger iværksættes ved hjælp af opløb, anvendelse på dem, der anstifter til eller leder opløbet, og på de deltagere, som undlader at efterkomme øvrighedens lovlig forkyndte påbud til mængden om at skilles.

§ 121. Den, som med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale overfalder nogen af de i § 119 nævnte personer under udførelsen af hans tjeneste eller hverv eller i anledning af samme, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

 

 

 

 

 

Straffelovens kapitel om ærekrænkelser:

§ 263. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget

1) bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet,

2) skaffer sig adgang til andres gemmer,

3) ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som han ikke selv deltager i, eller hvortil han uberettiget har skaffet sig adgang.

Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informationssystem.

Stk. 3. Begås de i stk. 1 eller 2 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. På samme måde straffes de i stk. 2 nævnte forhold, når der er tale om overtrædelser af mere systematisk eller organiseret karakter.

§ 263 a. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der uretmæssigt erhvervsmæssigt sælger eller i en videre kreds udbreder en kode eller andet adgangsmiddel til et ikke offentligt tilgængeligt informationssystem, hvortil adgangen er beskyttet med kode eller anden særlig adgangsbegrænsning.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der uretmæssigt videregiver et større antal koder eller andre adgangsmidler som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. På samme måde straffes den, der uretmæssigt skaffer sig eller videregiver en kode eller andet adgangsmiddel som nævnt i stk. 1 til

1) et samfundsvigtigt informationssystem, jf. § 193, eller

2) et informationssystem, der behandler følsomme oplysninger, som er omfattet af artikel 9, stk. 1, eller artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, om flere personers personlige forhold.

Stk. 4. Sker den i stk. 1-3 nævnte videregivelse m.v. under særligt skærpende omstændigheder, er straffen fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor videregivelsen m.v. sker i særligt stort omfang eller indebærer særlig risiko for betydelig skade.

§ 264. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget

1) skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted,

2) undlader at forlade fremmed grund efter at være opfordret dertil.

Stk. 2. Begås det i stk. 1, nr. 1, nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor forholdet er begået under sådanne omstændigheder, at det påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor.

§ 264 a. Den, som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det samme gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer.

§ 264 b. (Ophævet)

§ 264 c. De i §§ 263, 264 og 264 a indeholdte straffebestemmelser finder tilsvarende anvendelse på den, der uden at have medvirket til gerningen skaffer sig eller uberettiget udnytter oplysninger, som er fremkommet ved overtrædelsen.

§ 264 d. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.

Stk. 2. Foreligger der under hensyn til oplysningernes eller videregivelsens karakter og omfang eller antallet af berørte personer særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 3 år.

§ 265. (Ophævet)

§ 266. Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

§ 266 a. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der, uden at forholdet omfattes af §§ 136 og 266, offentligt fremsætter udtalelser, der tilstræber at fremkalde voldshandlinger eller hærværk.

§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

§ 266 c. Den, der, efter at en sag har fundet sin afgørelse, med hensyn til denne på ny fremsætter de underkendte beskyldninger mod den samme person så hyppigt, at deres fremsættelse udarter til forfølgelse, straffes, når oplysningerne er egnet til at skade den pågældende i offentlighedens omdømme, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

§ 267. Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

§ 267 a. (Ophævet)

§ 268. Er en sigtelse fremsat eller udbredt mod bedre vidende, eller har gerningsmanden savnet rimelig grund til at anse den for sand, straffes gerningsmanden for bagvaskelse, og den i § 267 nævnte straf kan da stige til fængsel i 2 år.

§ 269. En sigtelse er straffri, når dens sandhed bevises, såvel som når den, der i god tro fremsætter sigtelsen, har været forpligtet til at udtale sig eller har handlet til berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.

Stk. 2. Straf kan bortfalde, når der oplyses omstændigheder, som gav føje til at anse sigtelsen for sand.

§ 270. Er sigtelsens fremsættelse ved sin form utilbørlig fornærmende, kan straf efter § 267 anvendes, selv om sandhedsbevis føres; det samme gælder, såfremt gerningsmanden ikke har haft rimelig anledning til at fremsætte fornærmelsen.

Stk. 2. Dersom den fornærmede alene nedlægger påstand om straf efter denne paragraf, tilstedes bevis for sigtelsens sandhed ikke ført, medmindre almene hensyn afgørende taler derfor.

§ 271. Bevis tilstedes ikke ført for en strafbar handling, for hvilken den, som sigtes, ved endelig dom i ind- eller udland er frikendt.

Stk. 2. Sandhedsbevis for en pådømt strafbar handling fritager ikke for straf, når den fornærmede henset til handlingens karakter, tidspunktet, da den blev begået, og hans forhold i øvrigt havde rimeligt krav på, at det pågældende forhold ikke nu blev fremdraget.

§ 272. Straf efter § 267 kan bortfalde, når handlingen er fremkaldt ved utilbørlig adfærd af den forurettede, eller denne har øvet gengæld mod fornærmeren.

§ 273. Er en ærefornærmende sigtelse ubeføjet, bliver der efter den fornærmedes påstand i domsslutningen at optage en bemærkning herom.

Stk. 2. Den, der dømmes for en ærefornærmende sigtelse, kan efter den fornærmedes påstand tilpligtes til ham at udrede en af retten fastsat sum til bestridelse af omkostningerne ved kundgørelse i en eller flere offentlige tidender enten af domsslutningen alene eller tillige af domsgrundene. Dette gælder, selv om dommen alene lyder på mortifikation efter bestemmelsen i stk. 1.

§ 274. Den, som fremsætter eller udbreder ærefornærmende udtalelser mod en afdød, straffes med bøde eller, hvis bagvaskelse foreligger, med fængsel indtil 4 måneder.

Stk. 2. Ærefornærmende udtalelser, der fremsættes mod nogen 20 år efter hans død, kan kun påtales, når den i § 268 nævnte betingelse foreligger.

§ 275. Forbrydelserne i dette kapitel er undergivet privat påtale. Dette gælder dog ikke dem, der er nævnt i §§ 266, 266 a og 266 b.

Stk. 2. I de i §§ 263-264 d nævnte tilfælde kan offentlig påtale ske, når den forurettede anmoder herom. Det samme gælder, når nogen, der virker eller på den tid, hvorom talen er, virkede i offentlig tjeneste eller hverv, sigtes for et forhold, der kan medføre eller kunne have medført stillingens eller hvervets fortabelse, samt når en sigtelse fremsættes i navnløs eller med urigtigt eller opdigtet navn forsynet skrivelse.

§ 275 a. (Ophævet)

 

LINKS
https://politiken.dk/debat/art7341336/De-har-v%C3%A6ret-problemb%C3%B8rn-siden-f%C3%B8dslen-men-det-er-ikke-deres-skyld.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/kim-madsen-sigtet-for-trusler-mod-politiker/7763563.

https://www.denoffentlige.dk/kim-madsen-efter-beskyldning-om-vaere-rask-du-ser-heller-ikke-dum-ud-laura-lindahl

https://www.avisen.dk/la-politiker-politianmelder-kontanthjaelpsmodtager_525650.aspx

https://www.dr.dk/nyheder/indland/politiker-og-kontanthjaelpsmodtager-roeg-i-totterne-paa-hinanden-paa-tv

 

 

 

 

* Mikael Hertig er cand. scient. pol., har arbejdet med retssociologi . Han studerer International Law & International Security ved SDU. Hertig fungerer som partsrepræsentant for grønlændere i Jobcenter- og tvangsanbringelsessager. Mikael Hertig er medlem af Jobcentrenes Ofre

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *