Kim Kielsen er formentlig færdig

 

Billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig, maj 2017 GPL LICENS CC0

 

 

Af Mikael Hertig *

 

Kielsen klarer den næppe!

Artiklen her er opdateret. Den vurderer, at der er stor sandsynlighed for, at regeringspartiet Siumut vælter Kim Kielsen og derfor må opgive regeringsmagten

 

Maleri af Michael Ancher: fiskere ser ud over havet - om et forlis kan undgås

Michael Ancher: Klarer han pynten? Wikipedia Commons

Billedet viser fiskere ved Jyllands Vestkyst

Siumuts logo med en rød blomst og et skilt

Siumuts logo

 Kim Kielsen er formentlig færdig

 

Efter søndag at have tale med informerede kilder i Siumut har jeg ændret indhold og prioriteringer. Den opsamlede irritation over Kielsen er for stærk. Meget tyder på, at Kielsens dage som partiformand står overfor en hurtig afslutning.

Min erfaring er, at når der samles irritation op i Grønland, er det en langstrakt proces, der får pludselige konsekvenser. I min første version af denne artikel overså jeg dette forhold.

Finn Lynge forklarede engang, at grønlændere ofte ser ud til at finde sig i vilkår, de ikke reelt bryder sig om. Men så samles der til bunke. Som jeg ofte har skrevet, forstår jeg ikke grønlandsk tankegang særlig godt. Efter at have genovervejet, peger bedømmelsen nu i retning af, at Kielsen meget let kan blive væltet sent mandag nat dansk tid.

Foto af landsstyreformand Kim Kielsen taget fra hans nytåsrtale - juletræ i baggrunden

Kim Kielsen,-  måske bliver han væltet 26. august grønlandsk tid.

 

Hvor det er normalt, at  fx. IA i opposition fremsætter et enkelt eller to mistillidsforslag til regeringen om året, så er det højst ekstraordinært med en intern mistillidsdagsorden til partiformanden.  Ligesom i første version skal man skelne mellem vreden internt i partiet og i befolkningen. Det kan godt hænge sådan sammen, at befolkningen som helhed er mere ligeglad, mens Siumuts ledende kredse er klar til at vælte deres leder. Og når først processen er i gang, kan toget næppe stoppes.

Derfor må vi vente, at Kielsen væltes direkte så hurtigt som muligt.  Det vil medføre enten en regeringskrise eller et nyvalg.

 

Kim Kielsen,. Landsstyreformand 19. juli 2017 og formand for Siumut

Links:

https://knr.gl/da/nyheder/skal-kim-kielsen-fortsat-v%C3%A6re-formand-siumut

https://sermitsiaq.ag/kim-kielsens-skaebne-afgoeres-mandag

Greenland: Kielsen will not retire immidiately – but later UPDATED

 

 

På tirsdag ved vi, om Kim Kielsen fortsat er formand for Siumut og  statschef.

 

 

Kim Kielsen står overfor en mistillidsdagsorden, stillet af parlamentsmedlemmer og tillidsmænd i sit eget parti. Min vurdering var, at en del Siumutmedlemmer finder Kielsen for danskvenlig. Mandag er der hovedbestyrelsesmøde i  Siumut, og her skal Kim Kielsens politiske skæbne afgøres.

Udsigten til en regeringskrise i Grønland er overhængende.

 

 

Portræt af Donald Trump

Official portrait of President Donald J. Trump, Friday, October 6, 2017. (Official White House photo by Shealah Craighead)

Min forståelse var i sidste uge, at Kielsen  i mange partimedlemmers øjne  ikke virker tilstrækkelig selvstændighedsorienteret og markant.  Selv om han egentlig kommer fra Pamiut i det sydlige Vestgrønland, anses han for ret meget knyttet til Nuuk, hvilket i Siumut heller ikke er noget plus. Men mest af alt: Han har ikke før balladen med Trump vist sig patriotisk nok .

 

Før han satte den amerikanske præsident Trump på plads i sidste uge var den brede oplevelse blandt mange (tror jeg), at han var for tavs, holdt kortene for tæt ind til kroppen.

Han virker ofte fåmælt, og når han siger noget, vil mange opleve det som lidt floromvundet, på kanten til det intetsigende. Det var dengang.

Det er skæbnens ironi, at netop nu, hvor han viste for hele verden og derned også Grønland og Siumut,  at landet “ikke er til salg, men åbent for forretning”, at han duer til noget.  Så kunne man jo tro, at stemningen når at vende. Det er der meget lidt,  der taler for.

Mon Kielsen kan se enden på sin politiske karriere?

Der er meget, der taler for, at Kielsens dage er talte. Vreden mod ham skyldes andre forhold end bare hans nye og måske forbigående popularitet i befolkningen.

Kritikken har et yderligere væsentligt punkt: Han inddrager, siges det, parlamentsgruppen alt for lidt i det politiske  arbejde.  Hverken befolkningen eller parlamentet eller partiet har været søgt mobiliseret i lufthavnspolitikken. Det står jo ellers i den lille håndbog “politik for dummies”, at man som politiker hele tiden skal sikre sig opbakning fra baglandet. Det kaldes også “ro på bagsmækken”.

At Kielsen overfor offentligheden har optrådt virkelig flot, behøver i den sammenhæng ikke betyde så meget. Dertil kommer formentlig, at han næppe har inddrager baglandet, før han kom med sin markante udtalelse.

Den næste del af kritikken mod Kielsen i Siumut er, at han er alt for meget knyttet til Nuuk, der er IA’s og Demokraternes hovedstad. Det kan han selvfølgelig ikke gøre alt for meget ved. Det svarer nærmest til, hvordan Venstre så ud i 1960’erne. Man kunne jo ikke i det danske Venstre have en partiformand, der kom fra København, vel?

 

 

Hovedbestyrelsen i Siumut er har kun få medlemmer. Og der er vreden den samme som før

 

 

Tre muligheder

Kim Kielsen taber mistillidsafstemningen med omgående virkning. Det vil indebære, at han må træde tilbage så hurtigt som muligt, og at en ny midlertidig partiformand udpeges.

Der skal herefter formentlig indkaldes til et ekstraordinært landsmøde, som kan vælge en ny formand, men hvis han så først er blevet afsat, bliver emnet for det ekstraordinære landsmøde udelukkende at vælge en ny formand.   Vedkommende skal formentlig være medlem af Inatsisartut, det grønlandske parlament.

Det scenario er sandsynligt, og det vil medføre en øjeblikkelig regeringskrise.

Demokraterne trækker støtten til Siumut, hvis partiet vælger en formand, der som foretrukket af Siumut er mere nationalistisk/patriotisk for grønlandsk selvstændighed.

Uden Demokraternes opbakning mister mindretalsregeringen sit parlamentariske grundlag. Med dette udfald opstår der en regeringskrise i Grønland. Et efterårsvalg kan let blive den mest sandsynlige udgang.

 

Hovedbestyrelsen kan sende spørgsmålet til hjørne i den forstand, at Kielsen fortsætter indtil næste landsmøde i foråret 2020.

Det har han selv tilkendegivet at ville. Der bliver så også tid til at udpege en ny landsformand og statschef. Men det er et nærmest departementalt synspunkt, taktisk og strategisk fornuftigt. Men ikke særlig responsivt overfor den vrede, der har hobet sig op i Siumut. Næppe den  mest sandsynlige udgang.

Kielsen væltes ikke. Hvis Kielsen har gjort indtryk på baglandet op og ned ad kysten, kan hans styrkede position indebære, at mistillidsdagsordenen taber ved afstemning i hovedbestyrelsen. Han vil derfor pludselig kunne fastholde kontrollen over partiet – måske mod at tilkendegive, at han vil inddrage parlamentsgruppen mere i Siumuts politikformulering.  Det udfald anser jeg for ret usandsynligt.

 

Hvad mon der sker? Kaos og måske ekstraordinært landsmøde.

Vi får svaret mandag nat. Her i Danmark er vi fire timer forud for Grønland; vi må gætte på, at nyheden om Kielsens og selvstyrets situation er kendt kort efter midnat mellem mandag den 26. og tirsdag den 27.  august.

Danskere skal lade være med at spekulere alt for meget over grønlandske intriger. Afstanden til, hvad der foregår i de bestemmende kredse, er ganske enkelt meget lang. Alligevel vover jeg et øje. Med de nødvendige forbehold: Jeg gætter på, Siumuts hovedbestyrelse  vedtager et hurtigt mistillidsvotum.  I valget mellem Kielsen eller Kaos foretrækker Siumuts ledende kadrer nok kaos.

 

 

 

 

 

 

 

 

* Mikael Hertig (69)  er politisk kommentator, cand. scient. pol. Han studerer International Law and International Security på Syddansk Universitet i Odense.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *