Arktis: Danmark bør styrke sine forbindelser til Canada

 

 

Billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig, maj 2017 GPL LICENS CC0

 

Af Mikael Hertig *

 

 

Rød propelmaskine lander i Nuuk

Dash 8 lander i Nuuk

 

Danmark bør sammen med Grønland styrke sin politiske og kulturelle forbindelser  til Canada

 

 

 

 

Geopolitisk: Trepartsdrøftelser mellem Grønland, Danmark og Canada

 

 

 

 

 

 

 

Map of Greenland in northern circumpolar

Map of Greenland

 

Grønland grænser op til Canada med en søgrænse på og slet ikke til USA. Det er måske den mest åbenbare kendsgerning, der overhovedet er overset fra området omkring Frederiksholms Kanal, hvor udsynet måske ikke altid rækker til Baffin Bay og Davidsstrædet. Grænsen strækker sig over ca. 2.000 kilometer. Ynglestederne for de sæler, der hver sommer svømmer ind mod Grønlands vestkyst, ligger i Baffin Bays canadiske territorium.

Grønland fungerer som et skjold, der beskytter hele Nordamerika. Grønland stiller også affyringsramper til rådighed for angreb med missiler mod fx. Korea og Rusland.

Canada er medlem af NATO. Grønland er medlem af NATO som en del af Danmark. Til gengæld er baseaftalen, der giver USA gratis adgang til at oprette militære installationer og baser, hvor i Grønland, man vil, gratis og tosidet. Det er en bilateral særaftale mellem USA og Danmark. Da den er fra før 1953-grundloven, blev Grønland hverken orienteret eller spurgt.

Hverken Grundloven af 1953 eller indførelsen af først Hjemmestyre og siden Selvstyre har ændret ret meget på dette. Canada har ikke noget direkte med baseaftalen at gøre. Canada er ikke som land meget synlig i sikkerheds- og udenrigspolitisk sammenhæng. Ligesom Danmark bruger Canada omkring 1,4 % af sit BNP som NATO-bidrag  I det omfang, man mener, at de samlede forsvarsudgifter udtrykker noget om det pågældende lands forsvarsvilje og -evne, så ligger Danmark og Canada på linje.

Under 2. verdenskrig blev forsyningslinjerne fra Danmark til Grønland effektivt afbrudt. Andre trådte til; som det ligger oplyst for mig, bestod aftalen mellem den danske ambassadør i Washington Kaufmann og USA i, at Danmark stillede basefaciliteter til rådighed, mens USA sørgede for fødevareleverancer til Grønland.  Mens leverancerne ophørte, blev baseaftalen formelt fornyet i 1951.

En særaftale mellem Danmark og Grønland kunne bestå i, at der bliver åbnet for vareforsyning fra Canada til Grønland. Det vil under alle omstændigheder kunne højne forsyningssikkerheden.

Tilsvarende gælder måske andre områder, hvor Danmark har forpligtelser: Redningsberedskabet er et af dem.

Jeg foreslår, at der gennem seminarer og konferencer udvikles et kvalificeret syn på, hvor der kan indgås aftaler mellem Danmark, Grønland og Canada.

 

 

Grønlandsk og Canadisk Inuitkultur

 

Kort over de dele af Canada og Grønland,, hvor inuitdialekter er udbredt

Forskellige inuit-dialekter og deres udbredelse
By I, Padraic Ryan, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=3074781

 

I FN-regi er den grønlænderne anerkendt som oprindeligt folk. Danmark har også ratificeret FNs ILO-konvention 169 om oprindelige folks rettigheder. I Canada bor der omtrent lige så mange inuitter som i Grønland. Canada har ikke ratificeret konventionen. Inuitterne i Nunavut taler stort set samme sprog som der tales i Grønland. Inuitisk kultur og tankegang er en del af det fælles kulturelle værdigrundlag mellem Grønland og Canada. Danmark og Canada har derfor brug for at kunne sammenligne erfaringer, forståelser og misforståelser imellem de vestlige, europæisk funderede tankegang og inuittraditioner.

Den normale måde at se tidligere kolonier på  i akademisk sammenhæng kaldes “postkolonial”. Grønland er både et postkolonialt samfund og et oprindeligt folk-samfund. Her har den danske akademiske forståelse af Grønland fortrinsvis været “postkolonial”. Det postkoloniale har så at sige overskygget oprindeligt-folk-aspektet.

Australske, canadiske, amerikanske og spanske undersøgelser viser, at de sociale problemer, der viser sig, hvor der bor oprindelige folk, synes at være et markant skæbnefællesskab. Dansk forskning deltager kun i begrænset omfang i dette; Grønlands enestående både-og-position burde være meget central her. Blandt andet tyder meget på, at det ikke er ejerskabet til landet (suveræniteten). der er det væsentligste problem. Det er snarere magtesløsheden i forbindelse med samfundets omorganisering og det der med forbundne kontroltab-

Et samarbejde mellem Canada, Grønland og Danmark på dette forskningsfelt kunne komme til med tiden at yde et væsentligt bidrag til inuitters udfoldelse og livskvalitet i alle tre lande.

Jeg foreslår derfor, at der etableres et forskningsinstitut med henblik på juridisk, historisk, politologisk, geografisk og juridisk forskning i Inuitforhold i Grønland og Canada med basis i universiteter i Canada, Grønland og Danmark.-

 

 

 

 

Demokratisk værdifællesskab

 

Landkort over Canada hvor også Grønland vises

Kort ofer Canada

Mange danskere føler, at Danmark sammen med nogle få andre lande er “ægte demokratier”. Disse lande er udover de nordiske Tyskland og Canada. Canada kan karakteriseres som et gennemdemokratiseret samfund. Canada har en såkaldt Implied Bill of Rights, det vil sige en implicit, delvist skrevet forfatning. Forvaltningsretten bygger naturligvis mere på angelsaksisk end tysk lovtradition, men ser dog på meget lange stræk til at minde om dansk. Det vigtige i forbindelse med værdifællesskabet er, at forestillingerne om demokrati som bærende element i det gode samfund  er lige så centrale i Canada som i Danmark.

Det væsentlige er her, at administrationerne i Ottawa og København står overfor udfordringer, der er historisk betingede af vores deltagelse i magtudøvelsen overfor oprindelige folk.

 

Jeg foreslår, at der med regeringsstøtte oprettes et sekretariat for administrativt samarbejde mellem Canada, Danmark og Grønland, gerne inspireret af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

* Mikael Hertig er cand.scient.pol. og læser International Law and International Security på SDU,. Odense

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *