Flertal i Siumut forlanger landsstyreformandens afgang

 

Kim Kielsens position som landsstyreformand er truet

 

af Mikael Hertig, 12. august 2019

 

Foto af landsstyreformand Kim Kielsen taget fra hans nytåsrtale - juletræ i baggrunden

Kim Kielsen, formand for Siumut og landsstyreformand for Grønlands Selvstyre

 

Et flertal i Inatsisartut’s Siumut-gruppe har i en pressemeddelelse sent mandag krævet, at formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, skal gå af. Det skriver den grønlandske avis Sermitsiaq tidligt tirsdag morgen.

 

Syv medlemmer af det grønlandske parlament har i en pressemeddelelse erklæret, at de har mistet deres tillid til landsstyreformand Kim Kielsen. Kim Kielsen er dels formand for det ene af Grønlands store partier, Siumut. For mere end to måneder siden skulle de syv parlamentarikere have sendt Kielsen et brev, hvor de opfordrede ham til at være mere åben og inddrage dem i højere grad i de politiske beslutningsprocesser.

 

“Siumut har i den seneste længere periode stået i en meget svær situation. Formanden har udvist en respektløs opførsel overfor Inatsisartut-medlemmer og ikke mindst vælgerne, da han ikke har vilje til at lytte. Det er ikke holdbart, skriver de i en pressemeddelelse.”

De syv parlamentarikere opfordrer Kielsen til at træde tilbage, både som landsstyreformand og som partiformand. Partigruppen i parlamentet består, inklusive Kielsen selv, af ti medlemmer. Det er derfor et flertal i Kielsens egen partigruppe, der kræver hans afgang.

Baggrunden for den dramatiske udmelding er, at de syv parlamentarikere for mere end to måneder siden sendte Kielsen et brev,  hvor de forlangte at blive mere involveret i de politiske beslutningsprocesser. De bad om et møde, der tog fat på at forbedre samarbejdet i partigruppen i det grønlandske parlament, Inatsisartut.

Sermitsiaq, den grønlandske avis, skriver:

 ”   De følgende løfter blev nævnt som eksempler i brevet:

      1. Den 6. december 2018 valgte Naalakkersuisut at hæve kvoten på hellefisk på 2.035 tons. Hele den ekstra kvote blev tildelt til Royal Greenland, selvom Naalakkersuisuts koalitionsaftale fra 2017 foreskriver, at Naalakkersuisut vil prioritere lokale fiskere og at Naalakkersuisut vil prioritere unge, der vil starte et erhverv indenfor fiskeri.
      2. Naalakkersuisut fastsatte en kvote på narhvaler den 10. januar 2019. Men da kvoten hurtigt blev opbrugt krævede flere politikere, at Naalakkersuisut skal give ekstra kvoter til fangere, hvilket Naalakkersuisut afviste. Formanden for Naalakkersuisut fastlog under et spørgetime den 29. maj 2019, at kvoten på narhvaler ikke skal hæves. Beslutningen er til trods for, at de fremgår af koalitionsaftalen, at kvoterne skal tildeles til gavn for erhvervs- og fritidsfangere.
      3. Flere paragraf 37 svar fra Naalakkersuisut modsiger partiet Siumuts politik på flere punkter. Dette kan vi ikke lade som om, vi ikke ser.

Siumut – partiet med støtte op og ned ad kysten – udenfor Nuuk

Kim Kielsens regering er en koalition mellem det store Siumut og det lille parti  Nunatta Qitornai. Finansminister Vittus Qujaukitsoq kommer fra det lille parti. Han forlod Siumut i en konflikt for et par år siden. Partiet har kun ét mandat i det grønlandske parlament. Han lader sig i parlamentet erstatte af tidligere landsstyreformand Aleqa Hammond. Der er i det grønlandske selvstyre tradition for, at ministre (“naalakkersuisoq”) lader sig erstatte af en stedfortræder i parlamentet. Den grønlandske regering består af 8 medlemmer, hvoraf de syv kommer fra Siumut.

Der er ingen tvivl om, at Kielsens position er truet af den klare protest. Der er dog ingen fuld automatik, der medfører, at han bare må gå af per automatik. Det er der flere grunde til. For det første kender ingen den reelle opbakning til Kim Kielsen i Siumut. Skal man forstå grønlandsk partipolitik, så er et parti som Siumut afhængigt af en meget stor støtte i baglandet. Siumut er lidt større end Grønlands andet store parti IA. Hvor IA har sin opbakning i hovedstaden Nuuk, kommer støtten til Siumut navnlig fra  byer og bygder på Grønlands vestkyst udenfor Nuuk.

Regnestykket vanskeliggøres af, at mange af ministrene er valgte medlemmer af parlamentet Inatsisartut. Mens regeringen sidder, er der blandt de protesterende parlamentsmedlemmer nogle, hvis taburetter vakler, hvis regeringen går af.

Protesterne skal forstås som et ønske om, at regeringen skal fortsætte med en ny landsstyreformand fra Siumut, uden at regeringen går af.

Den proces, der er sat i gang, kan i teorien godt ende med, at de syv protesterende kan få deres vilje. Men det kan lige så godt ende i et regeringsskifte eller måske lige så sandsynligt – som man af og til ser det i grønlandsk politik i ingenting.

Mindretalsregering med støtte fra andre partier

Udgangspunktet er, at Selvstyrets regering er en mindretalsregering. Parlamentet har 31 medlemmer. I Danmark har den nye mindretalsregering som basis et “forståelsespapir”. Siden sidste valg i Grønland er selvstyrets regering ændret et par gange. Man kan sige det på den måde, at opbakningen til regeringen kan se noget vaklende ud; men det er før sket, at det lykkes at holde balancen.

Meget afhænger af, hvordan de andre partier ser på den parlamentariske situation. Koalitionsaftalen med nogle partier – Atassut og Nunatta Qitornai har ikke flertal, der mangler yderligere tre mandater.

Det bliver derfor noget af en kunst for Siumut at holde tungen lige i munden. Dels skal den interne partistrid afklares, dels skal der sikres opbakning til partiets formand eller forkvinde for fremtiden.

Kim Kielsens position er alvorligt truet. Det kan der ikke være tvivl om.

Kommer Kielsen til København for at møde Trump?

Ingen kan på basis af mistillidserklæringen fra syv Siumutmedlemmer skråsikkert love, at Kim Kielsen fortsat er Selvstyreformand, når præsident Trump kommer til Danmark for at diskutere Grønland med den danske regering og det grønlandske selvstyre.

 

Udsendt 13. april klokken 7.08 dansk tid

 

Billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig, maj 2017 GPL LICENS CC0

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *