Virksomhedspraktik og arbejdsmiljølov – uforenelige størrelser?

 

 

Billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig, maj 2017 GPL LICENS CC0

Af Mikael Hertig, cand. scient. pol.

 

 

ANBEFALING:

Klag først til sikkerhedsorganisationen på arbejdspladsen, hvis dine skånebehov ikke respekteres. Ligegyldigt hvem, der beder dig om at udføre arbejde, ikke holde pause etc. i overensstemmelse med dine skånebehov: Gå til sikkerhedsrepræsentanten og klag. Virker det ikke, så gå til Arbejdstilsynet – enten via telefon til den nærmeste kreds eller via Arbejdstilsynets hjemmeside.
Skynder du dig, bliver du een af de første. For der er nærmest ingen klager overhovedet. Og det undrer mig meget.

 

 

 

Tilsidesættes Arbejdsmiljøloven i forbindelse med praktik?

 

Forhistorien og den ikke anmeldte arbejdsskade

En af mine klienter arbejdede i mange år ved samlebåndet. Han skulle trække en slags fjederophængt elektrisk skruemaskine ned fra loftet. Så skulle han sætte en dims på og skrue den fast på en plade. Det gjorde han, så en dims blev fastskruet til et emne cirka tre gange i minuttet.  Når der var dimser nok på, gik den videre til den næste på samlebåndet. Ved det ensidigt gentagne arbejde fik han smadret sin højre skulder. Allerede på det tidspunkt burde han måske selv have sagt fra, men han gik på piller og ændrede sin proces, så han nu begyndte at bruge venstre hånd noget mere.  Men det holdt ikke, og han måtte sygemelde sig. Hverken lægen, arbejdsgiveren, fagforeningen eller sikkerhedsorganisationen meldte tilfældet som Arbejdsskade. Sådan går det somme tider.  Men det hører forhistorien til.

 

Jobcentret tager over:  ender på kontanthjælp
Han røg først på dagpenge og siden på kontanthjælp. Han blev udstyret med skånebehov, så han ikke måtte løfte alt for meget. På trods af hans fortid som sjakbejds og procestekniker fandt Jobcentret ikke på at give ham et ikke-fysisk arbejde. Han blev sat til for kontanthjælp at sætte dåser op i Føtex, men det gik galt. Så prøvede kommunen om Kvickly var bedre. Det gik også galt.  Hans skånebehov blev ikke respekteret.

 

Billede af mand, der tager sig til hængende skulder

Skulderskade

Kommunen satte ham så til at gå rundt med en rullevogn på rådhuset og fordele konvolutter og “hyttefade” med intern post til medarbejderne på Rådhuset.  Skånebehovet handlede om, at han ikke   løfte tungere emner end 3 kilo og ikke måtte løfte over hovedhøjde.  Det gik ret godt, indtil han en dag blev sat til at flytte arkivkasser fra et lokale til et andet. Tunge løft over hovedhøjde; venstre albue sat helt ud af spillet. Han var nu ude af stand til at bruge armene til fysisk arbejde.

På det tidspunkt kom jeg ind i billedet. Jeg tog med ham på Arbejdsmedcinsk klinik. Han måtte fra da af ikke sættes til egentligt fysisk arbejde, han måtte ikke løfte mere end 1 kg og aldrig over skulderhøjde.

Jobcentret entrerede derefter med en anden aktør, der ville sætte manden op til at være administrativ medarbejder på en campingplads.  Jeg kontaktede arbejdsgiveren på campingpladsen og forstod, at det administrative arbejde skulle bestå i at køre havetraktor, skuffe gange etc., altså fungere som havemand. Et træk på havetraktoren på stedet for at slippe håndbremsen eller trække den vurderes teknisk til 10 kg.


Da jeg gjorde indsigelse, blev virksomhedspraktikken aflyst. Det skal meddeles, at mandens mentor helt og aldeles hele vejen igennem stod på kommunens side. Kommunen anså min henvendelse til arbejdsstedet på klientens vegne som ulovlig, men kunne ikke specificere det.

 

Det påfaldende i hele forløbet er, at der ikke forelå noget forsøg på at anmelde sagen til Arbejdstilsynet. Der forelå aldrig nogen Arbejdsskadesag, og arbejdsgivernes sikkerhedsorganisationer var ikke orienteret.

 

 

Findes der overhovedet klagesager i forbindelse med virksomhedspraktik i forhold til Arbejdsmiljøloven?

 

Jeg er ikke færdig med at lede, men har spurgt både på universiteter og i Arbejdstilsynet selv. For mig ser det ud som et virkelig forsømt område. Der kan tænkes mange grunde til det. Måske lægger man i Beskæftigelsesministeriets departement mere vægt på beskæftigelseslovgivningen end på arbejdsmiljøloven. Måske er det en underlig form for silotænkning. Under alle omstændigheder har jeg tilfælde inde under huden, hvor hverken kommune, anden aktør eller arbejdsgiveer har spekuleret en døjt på det her problem. Hvordan det er helt generelt, kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig om.
Men COOPs arbejdsmiljøafdeling bekræfter overfor mig, at det ikke er et område, der hidtil har haft deres specielle bevågenhed. I første omgang kan man så mene, at i det omfang, der er tale om veldrevne virksomheder, så gør det i bred forstand ikke nogen forskel.
Det gør det bare alligevel i de tilfælde, hvor en person ikke må løfte særlig meget, eller hvor vedkommende skal sidde ned engang imellem, for her er det så arbejdsgiverens forbandede pligt at sørge for, at det sker, og at skånebehovene ikke bare registreres og modtages udefra, men også overholdes. I praksis sker der lige netop på det område ofte et skred.

Om arbejdskraften, COOP modtager, er aflønnet eller ej, spiller netop slet ingen rolle.

Jeg kan ikke skrive, det her er en fuldblods skandale endnu. Men det snerper godt nok derhenad.

 

 

Juraen: De mest relevante bestemmelser:

 

Den væsentligste retskilde er Arbejdstilsynets Bekendtgørelse om Arbejdets Udførelse. Det væsentligste er at fastslå, at Arbejdsmiljølovenen uden indskrænkninger gælder i alle forhold, hvor der optræder en arbejdsgiver, der har en instruktionsbeføjelse. Hvis du under virksomhedspraktik bliver sat til at møde på en arbejdsplads, og lederen der fortæller, hvad du skal gøre, hvorfor en kittel du skal have på eller lignende, så er det hans instruktionsbeføjelse. Han repræsenterer stedets ledelse. Ledelsen har ansvaret for, at arbejdet tilrettelægges forsvarligt

 

Generelt:
§ 4. Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.  …

§ 6. Virksomhedens arbejdsmiljøorganisation skal deltage i planlægningen af arbejdet, jf. §§ 4 og 5, samt i kontrollen af arbejdsmiljøet, jf. kapitel 5.

Stk. 2. I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes arbejdsmiljøorganisation, skal de ansatte deltage i planlægningen af arbejdet, jf. §§ 4 og 5, samt i kontrollen med arbejdsmiljøet, jf. kapitel 5.  …

§ 7. Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Stk. 2. Ved arbejde, som virker fysisk eller psykisk skadeligt eller belastende på kort eller lang sigt, kan Arbejdstilsynet stille krav om, at særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger skal gennemføres. Sådanne foranstaltninger kan være særlige velfærdsforanstaltninger og andre arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker m.v.

Stk. 3. Hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare, kan Arbejdstilsynet, hvor denne fare ikke kan imødegås på anden måde, stille krav om pauser og begrænset arbejdstid for dette arbejde. Samme krav stilles, hvor der anvendes særligt arbejdstøj og personlige værnemidler.

 

Alle former for aktivering, virksomhedspraktik, jobafprøvning, løntilskud etc. er omfattet af arbejdsmiljølovens bestemmelser. Dog er der lidt undtagelser, hvis det handler om arbejde i eget hjem. Det gælder også ved erhvervsevnevurdering, jobtræning, funktionsevnevurdering etc.  Det er nødvendigt at pointere dette, fordi det er et klart klinisk indtryk, at loven ikke overholdes i almindelighed, forsåvidt angår folk under Jobcentrene.

Arbejdsmiljøloven og Bekendtgørelsen om Arbejdets Udførelse gælder for alle, der sættes i gang af Jobcentrene. Men det er arbejdsstedet, der har instruktionsbeføjelsen, der skal sikre den pågældende. Jobcentret skal instruere anden aktør og arbejdssted vedrørende skånebehov. SKÅNEBEHOV SKAL OVERHOLDES HELT

 

 

Skånebehov

§ 8. Ved arbejdets udførelse skal der tages hensyn til den ansattes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger.

Stk. 2. Særlige følsomme risikogrupper, herunder gravide og ammende ansatte, skal beskyttes mod farer, som for dem er særlig alvorlige.

Stk. 3. Når arbejdsgiveren er underrettet om eller på anden måde bliver bekendt med, at en ansat er gravid eller ammer, skal arbejdsgiveren sørge for, at der i vurderingen af sikkerhed og sundhed under arbejdet indgår en vurdering af, om den ansatte er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten eller amningen, jf. navnlig de nævnte agenser, arbejdsprocesser og arbejdsforhold i bilag 2.

Stk. 4. Hvis det herefter vurderes, at der er en risiko for, at en gravid eller ammende er udsat for de nævnte påvirkninger i stk. 3, skal det ud fra en vurdering af arten, omfanget og varigheden af den enkelte påvirkning fastlægges, om denne risiko vil få negativ indvirkning på graviditeten eller amningen, og til imødegåelse heraf træffes i givet fald foranstaltninger efter stk. 5 og 6.

Stk. 5. Foranstaltningerne skal om muligt bestå i tekniske foranstaltninger eller indretning af arbejdsstedet. Hvis det ikke er muligt og rimeligt på denne måde at opnå tilstrækkelig beskyttelse af den ansatte, skal risikoen imødegås ved foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse, herunder om nødvendigt ændring af arbejdstiden og begrænsning af natarbejde.

Stk. 6. Hvis det ikke er muligt at opfylde stk. 5, kan foranstaltningerne bestå i overførsel til andre arbejdsopgaver, der ikke indebærer fare for den gravide eller ammendes sikkerhed og sundhed.

§ 9. Ved udførelsen af arbejdet skal det tilstræbes

1) at ensidigt belastende arbejde, som medfører fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på kort eller lang sigt, undgås eller begrænses,

2) at arbejdstempoet er således, at det ikke medfører fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på kort eller lang sigt og

3) at isoleret arbejde, som kan medføre fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse, undgås eller begrænses.

§ 9 a. Ved arbejdets udførelse skal det sikres, at arbejdet ikke medfører risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane.

§ 10. Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres

1) at udformning af arbejdspladser, inventar, tekniske hjælpemidler samt valg af arbejds- og produktionsmetoder så vidt muligt passer til de personer, der skal benytte disse og

2) at egnede og effektive hjælpemidler, såsom løfteanordninger og transportmidler m.v., er tilgængelige i det omfang, det er nødvendigt, for at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

 

 

Hvis der af de lægelige oplysninger kan formuleres et eller flere skånebehov, er det enten Jobcentrets eller underleverandørs (“anden aktørs”) soleklare pligt at sikre sig, at disse meddeles arbejdspladsen. Til syvende og sidst pådrager kommunen sig erstatningsansvar, hvis dette ikke overholdes. Det gør underleverandørvirksomheden også.

 

Klage over, at skånebehov ikke respekteres: Hvem er sikkerhedsrepræsentant?

 

Hvis en medarbejder kommer ud i et større supermarked, så er det arbejdsgiverens pligt at præsentere praktikanten for sikkerhedsorganisationen, herunder ikke mindst sikkerhedsrepræsentanten.  Praktikanten skal henvende sig til vedkommende, hvis skånebehovet ikke respekteres.
Det kan opfattes som ukollegialt at klage på stedet. Men ikke desto mindre er det enten direkte til ledelsen eller til sikkerhedsrepræsentanten, at en eventuel klage skal rettes.
Derfor er det allerede fra første dag en fordel for kontanthjælpsmodtageren at kontakte sikkerhedsrepræsentanten og  vise ham eller hende papiret med skånebehov.

 

Det er et sart emne, det her. De fastansatte medarbejdere kan føle sig finere end kontanthjælpsmodtagere i aktivering, og der kan også derfor være en tendens til, at den aktiverede ikke har lyst til at komme i rampelyset. Egentlig er det nok så meget kommunens og stedets ledelses pligt. at sikre sig, at ledelsen altid præcist kender hver enkelts specielle skånebehov. Men i praksis, som den er i dag, ser det ikke ud til, at betingelsen er opfyldt.

Jobcentrets Ofre bør tage dette emne separat op med beskæftigelsesministeren for at få indskærpet reglerne for kommuner og deres underleverandører – samt for arbejdsstederne, hvor kontanthjælpsmodtagere beskæftiges.

 

Klag til Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet har bekræftet, at det er forpligtet til at behandle klager fra kontanthjælpsmodtagere mm. af enhver art, der er i aktivering på den ene eller den anden måde. Det gælder hver gang, der er en instruktionsbeføjelse.

I disse tilfælde skal man ikke klage til kommunen, men til Arbejdstilsynet direkte. Det sker enten ved telefonopkald til Arbejdstilsynets Kreds eller elektronisk på hjemmesiden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *