Anmeldelse: fransk ph.d. studerende om byudvikling i Nuuk

Billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig, maj 2017 GPL LICENS CC0

Anmeldelse

af Mikael Hertig Hendes navn er Marine Duc. Hende kommer Grønland til at få glæde af, hedder det i denne anmeldelse, der refererer til en fransksproget artikel, udgivet af Urbaité i Lyon. HTTP://www.revue-urbaniteś.fr/vu-portfolio-duc/      

Grønlænderes uddannelsesforløb, bosætning og mobilitet.

Videnskabelig artikel anmeldt af Mikael Hertig  
Marine Duc

Marine Duc (Mh foto)

Marine Duc kommer fra det franske elite-system ENS. Hun er kulturgeograf, et fag, der er stedmoderligt behandlet i det danske universitetssystem og navnlig det danske gymnasium. Jeg mødte hende i 2017 i Nuuk, og hendes speciale blev for mig en faglig åbenbaring. Nu er hun ph.d. studerende ved Université Bordeaux Montaigne i Bordeaux. Hun har fået en videnskabelig artikel publiceret - naturligvis på fransk. Du kan downloade den her:  Marine Duc er en habil fotograf. Derfor skal du tage og klikke dig ind og se hendes billeder til artiklen.Billederne her er fotograferet af Mikael Herig.    
Boligblokke i det moderne Nuuk

Qinngorput, Nuuk
Boligblokke

 

Fra Belfort, Lyon og Bordeaux

  Marine Duc er ph.d. studerende i geografi ved Université Montaigne Bordeaux. Hun er kandidat under det franske elitesystem École Normale Supériuere de Lyon. Hun fokuserer på grønlandske studerendes flyttemønstre, dansk og grønlandsk støttepolitik til deres mobilitet og akademiske erfaringer i forbindelse med den danske kolonisering og postkolinisering af Grønland. Oprindelig stammer hun fra området ved Belfort i Franche-Comté. Hun er blevet udvalgt i det samme eliteskolesystem, som Sartre, Gide, og  Foucault har fostret. Allerede i gymnasiet fremmes de elever, man anser for særligt velbegavede. Det skal nok vise sig at blive en gevinst for Grønland, at hun har kastet sig over det postkoloniale Grønland med sit skeptiske blik oå dansk politilk overfor Grønland.  
Billede af børsen i Bordeaux

Parti fra det centrale Bordeaux ved floden Garonn. MH foto

Artiklen handler om den geografiske skævtrækning af Grønland.  Som helhed affolkes Grønland, men Nuuk metropoliserer sig - bliver mere og mere fælles storby for Grønland, mens resten drænes for ressourcer. Efter Duc's fremstilling sker der en masseindvandring i Nuuk som følge af en bevidst politisk strategi, der gør Grønlands hovedstad større, mens andre byer affolkes. Nogle kulturgeografiske grundbegreber er nærhed (proximité) og rum, afstand (espace). Det lykkedes hende i sit speciale at påvise en dobbelthed i grønlænderes geografiske selvforståelse - efter hvilken by, familien oprindeligt kom fra - ved hjælp af disse begreber.    

Bosætning og uddannelse

UMetropolpræg over bygninger i det centrale Nuuk

Parti af bygninger fra det centrale Nuuk MH foto

 

Modsætningen mellem Naalakkersuisut (Selvstyret) og kommunen (Sermersooq)

Hun beskriver i artiklen om Nuuk, hvorledes den tidligere Nuuk - borgmester Asii Narup prøvede at imødekomme den voksende boligefterspørgsel ved at bygge boliger i den nye periferiby øst for Qinngorput. Hovedsigtet for Duc's forskning er sociale og økonomiske forhold for grønlandske ungdom under uddannelse i både Nuuk og Danmark. Det interessante er den klare kobling til uddannelsespolitikken. Koncentrationen af nye uddannelser trækker beskæftigelse til sig, og dermed også  til boligpolitikken Det tilskrives Asii Narups borgmesterpolitik at ville tilpasse boligudbuddet noget bedre til efterspørgslen. Marine Duc har sat sig ret grundigt ind i den  litteraturen, herunder Grydehøjs artikel om at konstruere et centrum i byens periferi. (Island Studies Journal 2, vol 9, 205-22.).  
Boligblokkene i Nuuk

Boligblokke i Nuuk

  Som bekendt er det Selvstyrets langsigtede mål at frigøre sig af Danmark, og uddannelse er helt centralt i denne strategi, iagttager Duc og fortsætter med at konstatere, at det grønlandske uddannelsesbudget er omtrent dobbelt så højt (19,6%)  som gennemsnittet af EU (10.6 %) af de offentlige udgifter. . Hun kunne have tilføjet, at grønlandske studerende ved de højere uddannelser i Danmark betales af statskassen. Samlet set viser Ducs artikel, at Grønlands pengesatsning på uddannelsessiden er massiv.  Investeringerne har taget tre former: 1) opbygning af bygninger og institutioner, 2) stipendier og levering af boliger til studerende.

Hvordan skaffe sig en bolig i Nuuk?

  Duc skifter så scene: Hvordan skaffer den studerende sig bolig i Nuuk?  Den enkelte mobiliserer sit sociale netværk. Man kan erklære sig udenbys eller endda med bopæl udenfor Grønland for at erhverve sig status som udefra studerende for med det afsæt at søge kollegium eller bolig i Nuuk. Centralt i tildelingen af kollegiebolig i Nuuk står KAF, kollegiernes fælleskontor. Den enkelte har mulighed for, som Duc skriver, at "lege med" sin position uden egentlig at omgå reglerne. Politisk er intentionen at skabe lige mulgheder, men det antyder Duc  næppe helt er opfyldt. Snydt bliver den med ringe indkomst, udefra kommende og med et svagt socialt netværk. Herefter går Duc til et forholdsvis stærkt angreb på den ringe boligstandard for studerende. Der er, som man siger med en dansk metafor, et ret stort forbedringspotentiale.

Hun er værd at følge.

  Det er en både på det beskrivende og det diskuterende en rigtig fin artikel, der indirekte  kommer til at vise spænding mellem forskellige politiske aktørers  intentioner og det praktiske liv, som de udfolder sig i Nuuk for de uddannelsessøgende - under ret vanskelige levevilkår. Det er ikke nyt, at der er spændinger og uoverensstemmelser mellem intentioner og virkelighed, også fordi forandringerne tager tid. Især er spændninger mellem et Selvstyre, der ikke er specielt Nuuk-orienteret, og en Sermersooq-interesse, formuleret af IA, synlig. Dermed kommer Marine Ducs artikel i Urbanité, der i første omgang er til glæde for et lille fransksproget publikum med interesse for Grønland, værdifuld. Ikke blot for grønlands-interesserede, men også mere generelt for geografer, der interesserer sig for spiller mellem steder, udvikling, fysiske rammevilkår og politik. En anden grund til at læse artiklen er den grundige bearbejdelse, som altid med eget  kortmateriale og gode fotos. Marine Duc imponerer på trods af sin franske baggrund med en betydelig evne til at identificere centrale politiske problemstillinger. Vi kan vente os mere af den unge dame, hvis samlede ph.d. - projekt handler om grønlands ungdom, uddannelse, bosætninger, sociale succeser og fiaskoer. Der er sikkert mange andre, der på andre sprog end engelsk eller dansk forsker i Nuuk. Det er synd og skam, deres artikler aldrig udkommer på dansk eller engelsk.   Mikael Hertig  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *