Om kommunernes facebook-overvågning af borgerne

Billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig, maj 2017 GPL LICENS CC0

Af Mikael Hertig, cand. scient. poi.

 

Hvis det kan eftervises,  at en kommune systematisk overvåger mange borgere, uden at der foreligger noget specifikt mistankegrundlag i hvert enkelt tilfælde, bør sagen rejses til juridisk afklaring, enten hos Ombudsmanden eller ved domstolene, men ikke ved Datatilsynet

 

 

Usaglig aktivitet?

 

 

Jobcentrene må gerne gå ind på en borgers facebookprofil for at afdække vedkommendes aktivitet i forbindelse med vurdering af erhvervsevne, eventuel tvivl om sygdom,  altsammen i ly af at ville vurdere vedkommendes adfærd i forhold til rådighedsforpligtelsen.

Men det må ikke ske uden et mistankegrundlag.

Rejser borgeren en sag for Datatilsynet og spørger: Må Jobcentret gerne overvåge min færden i sin indsamling af oplysninger om mig for at vurdere, om jeg står til arbejdsmarkedet? – Så vil svaret være noget i retning af:

Datatilsynet må svare noget i retning af:

“Vi tager ikke stilling til den totale retstilstand her, men alene til spørgsmålet om, hvorvidt det er tilladt at følge, hvad en person selv lægger ud på facebook på sin egen profil eller i åbne, ikke lukkede grupper. Det må kommunen gerne. Derimod må kommunen ikke oprette brugere, der går ind i lukkede grupper og der opsamle yderligere persondata. ”

 

Legalitetsprincippet (lovmæssig forvaltning)

Hammer og bræt som ved domstol

 

Så skulle man tro, den potte dermed var ude. Det mener jeg bestemt ikke, at den er. Det skyldes legalitetsprincippet i det aspekt, der også kalde princippet om lovmæssig forvaltning. I al sin enkelhed handler det om et grundprincip og en udlægning af det:

 

1. En offentlig myndighed må intet foretage sig uden hjemmel i lov.
1 b. Kravet til lovhjemmel følger princippet om proportionalitet: Jo større indgreb, en borger udsættes for, des klarere skal lovhjemlen være.
2. Indsamling af oplysninger om borgeren til senere brug og uden konkret, formuleret mistankegrundlag strider mod den Europæiske MenneskeRettighedsKonventions artikel 8.

3. Konklusion Grænsen går der, hvor der handles ud fra et nysgerrighed og ikke noget konkret formuleret mistankegrundlag. Det vil sige, at systematisk mistillid til enhver borgers mulige overholdelse af rådighedsforpligtelsen må stride mod EMRK og grundlovens bestemmelse om privatlivsbeskyttelse i § 72. Henvisningen her er til proportionalitetsprincippet.  (Proportionalitetsprincippet gælder både i straffe- og forvaltningsretten som grundsætning).

 

 

 

 

Systematisk opsamling?

Det er et ret stort, omkostningskrævende og omstændeligt arbejde systematisk at indsamle oplysninger om borgernes facebook-adfærd. Derfor kan man selvfølgelig se på holdningen og nytteværdien af sådan adfærd ud fra en vurdering af, hvad kommunens opfattelse af sig selv og sin rolle efterhånden har udviklet sig til.

Det hævdes, at der både indenfor tvangsfjernelses- og jobcenterområdet i nogle kommuner skulle finde systematisk opsamling af borgerdata sted. Det hævdes også, hvilket jeg ingen dokumentation har for, at opgaven med at overvåge borgernes internetadfærd  skulle være henlagt til specialister, der også via hackinglignende efterforskningsmetoder skulle kunne vride mere ud om borgeren, end hvad vedkommende selv er opmærksom på. (Hvilken computer, lokalitet, browser, etc.)

Konklusion

Hvis det kan eftervises,  at en kommune systematisk overvåger mange borgere, uden at der foreligger noget specifikt mistankegrundlag i hvert enkelt tilfælde, bør sagen rejses til juridisk afklaring, enten hos Ombudsmanden eller ved domstolene, men ikke ved Datatilsynet

 

  1 comment for “Om kommunernes facebook-overvågning af borgerne

  1. Kim Madsen
    august 8, 2019 at 13:54

    Overvågning af syge borgeres politiske aktivitet.

    Jeg blev kraftigt overvåget af jobcenter Lærkevej i perioden 2014 – 2018, da jeg i min iver efter at få stoppet alle deres ulovligheder, stillede mig frem i medierne. Det lykkedes mig til sidst at få medhold overalt. Det var ulovlig overvågning, for mine fritidsaktiviteter forhindrede mig ikke i at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

    “Det er ikke første gang, at Kim Madsen bliver overvåget og registreret på grund af hans politiske arbejde. Arbejderen har tidligere beskrevet, hvordan Jobcenter Lærkevej i november og december registrerede hans politiske aktiviteter og brugte det imod ham i behandlingen af hans sag.

    Efter artiklerne har været bragt, og efter at Kim Madsen har protesteret og stillet spørgsmål, har både jobcentret og beskæftigelsesforvaltningen i København beklaget og lovet, at han ikke vil blive registreret som politisk aktiv. Derfor undrer det Kim Madsen, at jobcentrets rehabiliteringsteam nu vil sende ham ud i endnu en jobprøvning med henvisning til”

    https://arbejderen.dk/indland/jobcenter-fortsætter-overvågning-af-talsperson

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *