Er ForældreKompetenceUndersøgelser (FKU) pålidelige?

Er Forældrekompetenceundersøgelser (FKU) pålidelige?

 

Billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig,

 

af Mikael Hertig *

 

Mikael Hertig forsker i retssociologi og er cand. scient. pol.

 

 

 

 

 

Resumé

Billede af kvinde i en gynge og en tom ved siden af

Tvangsfjernelse

 

Den kommende regering er på vej med et forslag om, at ForældreKompetenceUndersøgelse (FKU) bliver en obligatorisk del af beslutningsprocessen ved anbringelser (fjernelse af børn fra hjemmet). Tilsyneladende virker sådan en beslutning saglig. Men den kan også ses i sammenhæng med ønsket om, at antallet af tvangsfjernelser og adoptioner skal sættes i vejret.

For den uindviede virker FKU som en saglig underbygning af beslutningen om at tvangsfjerne. Men FKU i den nuværende form  overholder ikke videnskabelige standarder. FKU bruges efter det oplyste i Danmark i udelukkende overfor forældre i tilfælde, hvor der lægges op til alvorlige foranstaltninger. (Tvangsfjernelser, fx). Der er ingen referencepopulation, der er ingen interkalibrering. Der er mere tale om en slags udvidet underbygget sagsbehandling og så en form for psykologisk diagnosevirksomhed.

Derfor styrker FKU kun i begrænset omfang retssikkerheden. Mellemtingen mellem en grundig undersøgelse og bestilt arbejde, betalt af kommunen, hænger i luften.

Derfor foreslås det, at FKU i sin nuværende form opgives. FKU bør nytænkes, så undersøgelsen af personers forældrekompetence gøres uafhængig af underretninger og belastende indstillinger, så der udvikles en form, der kan anvendes på en hvilken som helst voksen.

 

 

 

Formålet med den nuværende FKU

 

Socialstyrelsen:

“En forældrekompetenceundersøgelse bør derudover ikke have til formål udelukkende at bekræfte eller ”blåstemplekommunens eget oplysningsgrundlag. En forældrekompetenceundersøgelse skal heller ikke iværksættes med et bestemt formål for øje, fx et ønske om fremskaffelse af oplysninger med det formål at kunne iværksætte en anbringelse uden for
hjemmet uden samtykke.”  (Socialministeriets Vejledning 2001, p 9)

 

 

 

Den udøvende magts dybeste indgreb i menneskelige relationer er utvivlsomt tvangsfjernelser. I den gængse retorik handler det om “barnets tarv”. Mennesker lever fra vugge til grav i relationer. Når et barn med magt fjernes fra sin mor og far, skærer man derved en af menneskelivets vigtigste relationer over. Relationen er så vigtig, at vi normalt instinktivt værner om den. Der er stort set enighed mellem de politiske partier om at værne om den danske kernefamilie som samfundets hjørnesten.

Der er også – med variationer – enighed mellem de politiske om, at det kan være nødvendigt i særlige tilfælde at “anbringe” et barn “med eller uden forældrenes samtykke” udenfor hjemmet, et andet sted.  En af vore fremmeste debatprofiler, Lisbeth Zornig Andersen, har ved at fortælle om sin egen barndom givet os et mere nuanceret billede af livet i de familier, hvor tvangsfjernelser må anses for rigtig og god.

Den grufulde historie fra Tønder viser, at det ikke bare er nødvendigt, men at det også er nødvendigt at gribe tidligt ind, så uskyldige børn, den opvoksende slægt, ikke lider yderligere overlast. Det står  ikke til diskussion, om vi skal have en lovgivning, der giver samfundsmagten myndighed til fjerne børn fra deres forældre. Det har vi i Danmark, og det findes tilsvarende i alle de lande, vi sammenligner os med.  Børn skal kunne sikres mod overgreb, og der findes tilfælde, hvor det er relationen til forældrene, der skal rives helt over. De kommuner, der har været hængt ud i pressen for passivitet i underretningssager, har lidt et betydeligt prestigetab. I Danmark kan det se ud, som om kommunerne er gået i granatchok. Fra at have  indtaget en forholdsvis magelig position ser det ud, som om der er sket i skift: Hellere tvangsfjerne for meget end for lidt.  I det omfang, denne antagelse er rigtig er retssikkerheden sat under pres. I strafferetten gælder uskyldsformodningen, hvor man hellere lader en skyldig gå fri end man dømmer uskyldige.  Den kan ikke gælde i tvangsfjernelsesager. Derfor må man sikre sig, at beslutningsgrundlaget ved eventuelle tvangsfjernelser er så præcist velunderbygget som muligt.  Det er i den sammenhæng, FKU kommer ind i billedet. Logikken er, at hvis man dokumentere, at en mor har en fin forældreevne, så taler det imod en fjernelse … og omvendt. Tilbøjeligheden til at tvangsfjerne varierer i Europa. En rapport herom kan findes her. 

Man kunne have ønsket sig en grundig politisk, moralsk og ikke mindst psykologisk debat  om medaljens bagside: Omfanget af traumer som følge af tidlige tvangsfjernelser. Læs om det emne her Problemet er, at afvejningen af de modstridende hensyn fokuserer på de mulige skadelige omstændigheder, et barns opvækst kan være udsat for, men ikke på de skadelige effekter af tvangsfjernelsen selv. Både lovgiver og det administrative apparat savner selvransagelsens gave.

 

Børn om en ipad

Børn om Ipad

 

Beslutningen om tvangsfjernelse er i Danmark henlagt til kommunerne, dog således, at selve afgørelsen træffes af et nævnslignende organ under ledelse af en dommer. Ved sagens oplysning er der reelt meget begrænset adgang til egentlig kontradiktion.
I Frankrig er afgørelsen henlagt til domstoleneTilsvarende gælder i England, mens man i Tyskland har organiseret indsatsen kommunalt på samme måde som hidtil i Danmark. I Sverige er retten til tvangsfjernelse henlagt til en kommunalt ansat “socialsekreterare “. I Norge er kompetencen henlagt til en central myndighed.  Diskussioner i offentligheden om emnet foregår i mange lande og over tilsvarende temaer som i Danmark. Her er et engelsk eksempel. 

Læs også dette dokument:
childremovalsinswedennchr

 

Et nyt lovinitiativ indebærer, at der altid skal foreligge en FKU inden tvangsfjernelsen. Når der indledes en FKU efter tvangsfjernelsen har fundet sted, står undersøgeren med en bunden opgave. At gå imod en allerede truffet beslutning om tvangsfjernelse eller ligefrem kritisere den for manglende saglighed fremmer næppe specialistens forretningsmodel som specialist i den slags sager. En del af materialet i processen frem mod den nuværende anvendelse af FKU ligger i rapporten fra SFI / VIVE “Tærskler for Anbringelse” fra 2002.

Det er nok en god ide at finde ud af, hvad der i 2019 menes med FKU. Afsættet findes i dokumentet: retningslinjer-for-foraeldrekompetenceundersoegelser fra 2011. Når man ser på sammensætningen af embedsmænd og psykologer med videre bag Socialministeriets dokument, er det ret klart, at de udsatte personers organisationer ikke er repræsenteret.

 

 

Bestillingsarbejde eller evidens?

Hvordan undgås usaglighed? I almindeligt videnskabeligt arbejde handler det om evidens. Det konkrete arbejde skal være så solidt forankret som overhovedet muligt. Vi ved, at der anvendes såkaldte Rohrschach-tests i forbindelse med FKU her i landet. Men ellers kan der være tale om frihåndstegning. Dermed mener jeg, at der ingen basis er for at sikre sig.

Det ville være ideelt, hvis otte forskellige psykologer overfor den ssmme person i den samme person kom til præcis  det samme rdesultat. Men mig bekendt er der ingen intern interkalibrering. Resultaterne kan blæse i vinden, og mistanken om finansiel magtfordrejning kan ikke forlods afvises.

Officialmaksimen

FKU skal ses som et element i forbindelse med den juridiske oplysning af en sag, før der træffes en afgørelse. Det er derfor logisk nok, at man på embedsmands- og udvalgsplan lægger op til en lovgivning, hvor beslutningsgrundlaget før en tvangsfjernelse yderligere underbygges af det, der fremstår som en uvildig undersøgelse af moderens/faderens evne til at fungere som forældre.

Det er bredt anerkendt, at tvangsfjernelse er et meget dybt indgreb. Det ses af EU-domme, som er overset eller tilsidesat i dansk ret.

Efter legalitets- og proportionalitetsprincippet er det særlig vigtigt, at en afgørelse i et spørgsmål om et meget dybt indgreb skal være så konkret og sagligt velunderbygget som overhovedet muligt. Logikken i at forstærke det saglige element i beslutningen er derfor forståelig og ret oplagt. Nogle vil mene, at netop beskyttelsen af borgeren derved styrkes. Det kan i hvert fald hævdes at være den erklærede hensigt.

 

Videnskabelig metodes relevans

Praktisk sagsbehandling og videnskabelig metode behøver intet at have med hinanden at gøre. Ikke desto mindre vil det være søgt ikke i forbindelse med et defineret og fastlagt begreb som FKU, der indarbejdes i lovgivningen, at forholde sig videnskabeligt til, hvad FKU er og anvendes til.  Socialministeriets vejledning anbefaler, at godkendte psykologer med en videnskabelig uddannelse og en speciel kompetence udvælges til opgaven. Det er nærliggende at antage, at høj kvalitet af sådanne undersøgelser må indebære, at det må være forholdsvis underordnet, hvem af de beneficerede psykologer, der udfører opgaven. Resultatet af FKU’en, kunne man mene, bør være uafhængigt af, hvem der udfører opgaven. Det gælder især, hvis der skal være overensstemmelse mellem FKU’s udsagn om personens/personernes evne til at være forældre og de faktiske forhold. Resultaterne skal være reproducerbare. (Hellevik 168). Det må være en oplagt saglig kritik, at resultaterne skal være unbiased og reproducerbare. At evnen til at genskabe resultater indenfor psykologisk videnskab kan være lav, er vist i forvejen erkendt.

Ideelt set burde der være en anerkendt ensartet metode, som kunne anvendes til at udtale sig om en hvilken som helst voksen persons forældreevne. Det er vurderingen her, at sådan kan den nuværende FKU ikke anerkendes.

Det belaster FKU’en, at alle de belastende elementer, der ligger i materialet og i den børnefaglige undersøgelse, indgår centralt i FKU’en. Derved opstår der en naturlig bias, fordi der altid foreligger en masse negative udsagn. Det kan undre, at der netop ikke efterspørges en neutral undersøgelse, som kunne anvendes til at vurdere en hvilken som helst voksens forældreevne. Der er intet basismateriale, ingen kontrolgruppe som ved et dobbelt blindforsøg. På den måde bliver den opsamlede erfaring knyttet udelukkende til at belyse mistænkte, hvorimod populationen af normale forældre netop ikke er med i basismaterialet. Den manglende videnskabelige ambition og den svigtende evne til at etablere en samlet generel viden, den manglende test af reproducerbarheden burde give anledning til alvorlig kritik.

Der er ingen grund til, at psykologerne skal kende til sagen på forhånd. Skal en undersøgelse udtale sig om forældreevne, kan de belastende udsagn fra forvaltningen og fra underretninger i stabler ikke fremme kravet om uafhængighed og uvildighed.

 

 

 

 

 

 

Validitet og reliabilitet

Der findes mange fremstillinger af dette emne. Her henvises til Hellevik, Ottar: “Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskab”, Universitetsforlaget 2006, navnlig pp 47-84.

 

 

Manglen på operationel definition

I vejledningen er konceptet forholdsvis løst beskrevet, men der er ingen klar skelnen mellem idé, anvendelse og metode. Det er naturligvis en helt afgørende svaghed, at der har udviklet sig en art administrativ praksis for at skabe en yderligere støtte til en admnistrativ beslutning, støttende sig på officialmaksimen, uden at der reelt er noget videnskabeligt underbygget belæg.

Der bør  være en operationel definition af, hvad der menes med “Forældrekompetenceundersøgelse”, hvis man som her anlægger en samfundsvidenskabelig vinkel på emnet.  Det er reelt set – hvis man anlægger en videnskabeligt inspireret synsvinkel på emnet – et problem, at sådan en reelt ikke eksisterer. I videnskabelig forstand er der ingen sådan definition. Det skyldes oplagt, at der næppe kan siges overhovedet at være nogen samfundsvidenskabelig ambition i forbindelse med etablering af FKU. Der er alene tale om en slags opgave i licitation. Det kan helt åbent indvendes, at der dels er tale om en andet videnskabeligt område, og at der sådan set slet ikke kan siges at være nogen generel videnskabelig ambition i konceptet. Ikke desto mindre bruger Københavns Universitet i sin uddannelse og pensumlister en tilgang til almindelig samfundsvidenskabelig metode, der nogenlunde svarer til, hvad man benytter andre steder, herunder empiri og statistik.

Skal man være lidt spids, er der måske mere tale om en forretningsmodel og et produkt for privatpraktiserende psykologer, end der i virkeligheden er tale om et reproducerbart, videnskabeligt-metodisk referencebegreb.

 

 

 

Reliabilitet vil sige, at der ikke begås simple fejl i et ellers vel tilrettelagt ensartet  forløb. Ingen tastefejl, ingen simple operationelle fejl. Der er ingen reliablitetstest i den almindelige FKU, det er snarere en slagds udvidet sagsbehandling.

 

 

 

Et nyt og mere simpelt FKU-koncept

Begrebet forældreevne er ikke videnskabeligt defineret, men bruges som om det skulle være entydigt. Det er det ikke, og derfor kan det blive meget svært at definere det. Et tværgående internationalt dokumentationstema viser de selvmodsigelser, der følger af den måde, “parental competence” anvendes på i internatonal sammenhæng.1-s2.0-S0021755717304965-main.

Kravene om reproducerbarhed, videnskabelig evidens og mindre bias leder naturligvis til et ønske om at få frembragt et andet og mindre belastet FKU-koncept, som mere universelt kan lede til en stillingtagen om en voksen persons forældreevne, eller hvilke områder vedkommende måske kan sætte ind på for at højne den.

Det interessante ved at foreslå dette er, at der ligger en kraftig kritik af den nuværende FKU i Danmark. Politikere og embedsmænd opfører sig, som om det netop er det, der leveres. Men som påvist ovenfor er det slet ikke det, der er tale om.
Der er, som det fremgår af Socialministereits vejledning, tale om en form for biased arbejde, hvis mening under alle omstændigheder er at legitimere en beslutning, uanset om den er truffet i forvejen eller ej.  Ganske vist skriver socialministeriet i sin vejledning, at det ikke udelukkende er meningen. Men vejledningen fortæller intet om, hvad hensigten ellers er.

 

 

 

 

 

 

.

 

 

 

 

 

 

 

 

  1 comment for “Er ForældreKompetenceUndersøgelser (FKU) pålidelige?

  1. juni 22, 2019 at 23:18

    Hej Mikael
    Jeg giver dig ret i meget af det du skriver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *