Danske toldregler om import af gaver fra Grønland

For Danmark er Grønland allerede udland ???

Du skal betale told og moms, hvis du sender gaver fra Grønland til Danmark.  Grønland er godt nok med i det dejlige Rigsfællesskab, men ikke i EU. Og for EU gælder Rigsfællesskabet ikke. Gaver fra familie i Grønland til familie i Danmark fortoldes og momses , som kom gaven fra Uruguay, som jo heller ikke er medlem af EU. Du kan læse mere om reglen her.

af Mikael Hertig

 

Billede af smuk pige med grønlandsk nationaldragt

Nationaldragt. (Visit Greenland)

 

Reglen Sæt forsikringsværdien til 359 kr. Der går grænsen.

Problemet opstår i forbindelse med forsendelsen, hvis du sætter varens værdi til mere end 360 kr, fordi den skal forsikres. Derved opstår der jo et dilemma. Prisen på en hjemmebroderet nationaldragt er jo noget mere end 360 kr. Endnu værre bliver det naturligvis, hvis der følger kamikker med. Det samme gælder, hvis du får syet en anorak og tilhørende sælskindsbukser + kamikker.

Løsningen er naturligvis, at du beder gode venner tage gaven med i kufferten, når de rejser. Bed dine venner, politikere og andet godtfolk om at tage ting med frem og tilbage.  Og så må man håbe på, kufferten kommer helt frem til transportbåndet.

Portræt af Mikael Hertig

Mikael Hertig (c) april 2017

Mikaels kommentar: Grønland som udland? Det pisser mig af.

Mens man i Danmark er forarget over, at nogle grønlændere engang imellem lufter ideen om selvstændighed, er Danmark på grund af sit EU-medlemskab tvunget til at se på Grønland som “udland” allerede. Adskillelsen er jo gennemført, også når det gælder personlige gaver for eksempel til en konfirmation eller i forbindelse med et bryllup.

Indtil 2014 var der en særlig aftale med EU om at undtage Grønland i forbindelse med nogle toldregler. Men så faldt EU’s hammer, og lille Danmark måtte bøje nakken. Eller også lykkedes det bare ikke den danske repræsentation i Bruxelles at gøre sine interesser gældende. Det burde have været en sag for statsministeren, der dengang hed Helle Thorning Schmidt. De danske politikere, der påstår, de elsker Grønland så højt, at de synes Grønland er dejlig at have, fx. Søren Espersen, de holdt da helt kæft. Ikke et dansk kvæk.

Så her står vi med det rigsfællesskab, der styres fra Christiansborg, og hvor Far Danmark nok skal tage sig af grønlænderne, som de ved festlige lejligheder siger, de holder så meget af indenfor det fællesskab, de har.

Festlige lejligheder? Jo. Det er lige det, det handler om, når der skal betales 2,5 % told og 25 % moms af nationaldragter, der ved gavetransporten sættes til deres markedsværdi.

Undskyld, Grønland.

 

 

https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234816

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *