Fattigdomsreaktionen

Portræt af Mikael Hertig

Mikael Hertig (c) april 2017

 

En ikke-begivenhed?

Billede af pengesedler og kontokort

Natten til 31. august begyndte meldingerne at tikke ind. Overalt i landet har der siddet mennesker og ventet på, at deres månedlige kontanthjælp kom ind på kontoen. Men den udeblev. Ikke i een time, nej natten igennem.  Panikken begyndte at sprede sig. Hvad nu?  Meldingen tikkede ind  iigen og igen på de sociale medier. Facebook blev oversvømmet. Personligt hører jeg til dem, der indtil videre sejler stille og roligt igennem  månedsskiftet. Men det gør man ikke under kontanthjælpsloftet. Nu starter ugerne med en lille smule penge på lommen. Danmark er et digitalt velfungerende land. Teknisk set får vi måske aldrig den fulde forklaring om de forsinkede udbetalinger. Forskellige involverede parter sendte pressemeddelelser ud fra de tidlige morgentimer, og i skrivende stund et døgn efter er uroen drevet over. Den næsten tålelige ende af måneden kan begynde.   Herre Jemini, et par timers udsættelse er næppe nogen katastrofe, vil mange måske tænke. Allerede i Frankrig behøver man ikke på den måde være sikker på, pengene overhovedet kommer før en uge for sent. I den uendelige række af lidelser må nogen måske mene, Danmark egentlig er et privilegeret land. Men selv om det handler om timer, så fortæller morgenpanikken 31. august 2018 sin mærkbare, sin virkelige historie. Og den historie er værd at huske.

Hverdagen under kontanthjælpsloftet

Man dukker sig. Man kan ikke stå oprejst under kontanthjælpsloftet. Lige her ligger forskellen mellem den normale hverdag og fattigdommens, kontanthjælpsloftets hverdag. I den fattige familie er perioden med pengeløshed  forbi for en kort tid, før den begynder igen. Det udsatte forbrug skal indhentes, samtidig med at nogle dages normaltilværelse kan begynde.  Nu kan man atter spise lidt varm mad. Udenfor normaliteten ligger ikke sulten, men fejlernæringen med spaghetti og ketchup, de steder, hvor skummetmælk er en mangelvare. Hvor pænt tøj ikke eksisterer, og lurvetheden bare fortsætter. Et åndehul i trivialiteten og afsavnet. Mens beroligelsen bredte sig, mens pengene tikkede ind på kontiene, mens indkøbene i supermarkederne alligevel blev til noget, så hænger historien om 31. august - ikke-begivenheden i erindringen. Jeg behøver ikke selv ånde lettet op. Men jeg lærte, at der var andre, der gjorde det. Mikael Hertig

  2 comments for “Fattigdomsreaktionen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *