Lovgivningen er uklar – det er forkasteligt

 

 

Om børns ret til at have sin far eller mor med, når de er indlagt på sygehuset

 

 

Kontanthjælp og børns indlæggelse på sygehus

Forestil dig, at dit barn under 18 bliver indlagt akut på et sygehus langt væk fra, hvor du bor. Tilstanden kan være kritisk. Du tager med, og hospitalet tilbyder dig en seng på stuen sammen med barnet.

Men du bliver nødt til at melde fra overfor praktik-  eller uddannelsessted, som så kontakter jobteamet på Jobcentret. I det tilfælde, jeg kender til, går henvendelsen til en far ud på, at vedkommende ikke har lov til at være sammen med sit syge barn under indlæggelsen. Han skal stille i sin praktik. Så han efterlader sin syge datter alene på sygehuset i en by mere end 100 kilometer væk.

Enhver kan se det pløk urimelige i kommunens afgørelse. Men er den også  juridisk forkert?

For alle andre end kontanthjælpsmodtagere er der klare regler. Men her bliver det uklart.

Forældres ret til frihed under børns indlæggelse

af Mikael Hertig¹

Kontanthjælpsforældres ret til frihed under deres børns indlæggelse på sygehus

Resumé

Forældre i beskæftigelse eller på dagpenge har gennem lovgivningen frihed til at led­sa­ge deres børn under indlæggelse på sygehus. Reglerne handler fortrinsvis om økonomisk kompensation i form af (syge)dagpenge og til en vis grad også om retten til frihed fra jobbet i det hele taget. Reglerne har nogle principielt set uhensigtsmæssige kanter; når det for forældre i beskæftigelse sjældent giver anledning til problemer i praksis, må det antages at hænge sam­men med, at en normal arbejdsgiver ikke vil ønske at fare brutalt frem overfor en familie i krise.

Hvor retsreglerne i nogen udstrækning beskytter forældre i beskæftigel­se, har de skærpede kontrolregler efterladt kontanthjælpsmodtagere i en mere udsat position. Denne artikel konkluderer, at der er brug for en forbedring i form af et retligt initiativ (lovændring, bekendtgørelse el. lign.)

Det har i praksis medført, at forældre, der er taget hundredvis af kilo­meter væk for at være hos deres syge barn, er blevet kaldt hjem af sags­behandleren i jobcentret. Det er åbenbart urimeligt, men lidt vanskeligt at tackle juridisk. Ikke desto mindre findes der et juridisk grundlag og ikke mindst en praksis for samarbejdet med hospitalsafdeling og jobcenter, som må formodes i nogle tilfælde redder sagen på målstregen. ²

Den sociale urimelighed i, at det overhovedet er nødvendigt at rejse sa­gen, skriger til himlen indebærer, at det må ende i en anbefaling om at skaffe en meget klarere hjemmel.

Lovgivning

Barselsloven

Barselslovcn regulerer først og fremmest forholdet mellem lønmodtager og arbejdsgiver, mens vedkommende er på barselsorlov.

Afgrænsning af personkredsen, der har ret til fravær og barselsdagpenge efter denne lov

§ 2. Ret til fravær efter denne lov omfatter alle forældre.

Stk. 2. Dagpenge efter denne lov ydes i form af barselsdagpenge til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Stk. 3. Det er en betingelse for retten til barselsdagpenge for de personer, som er nævnt i stk. 2, at personen opfylder beskæftigelseskravet efter § 27 for lønmodtagere eller § 28 for selvstændige erhvervsdrivende.

Stk. 4. Barselsdagpenge, som lønmodtagere har ret til efter stk. 2 og 3, kan udbetales til arbejdsgivere, der har udbetalt løn under fraværet, jf. § 39, stk. 1.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter særlige regler om barselsdagpenge til søfarende. (Barselsloven § 2) ³

Efter §2, stk.1’s ordlyd gælder loven for alle forældre, hvorimod dag­pen­ge­retten er en anden sag. Med andre ord gælder retten til fravær også for modta­gere af kontanthjælp. Derimod gælder retten til barselsdagpenge ikke for kontanthjælpsmodtagere.

Den relevante bestemmelse i Barselsloven fremgår her:

”Ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn

§ 26. Forældre med alvorligt syge børn under 18 år har ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.

Stk. 2. Det er en betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det.

Stk. 3. Kravet i stk. 2 om en sygeperiode på 12 dage eller mere gælder ikke ved hospitalsophold for børn af enlige forsørgere, der har ret til ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1 eller 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 4. Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde beslutte, at der til barnets forældre kan ydes et højere dagpengebeløb end fastsat i § 35, stk. 1.” (Barselsloven, se note 2)

Aktivloven

Så snart vi er inde på dagpengeretten, er vi ude af kontanthjælpen og de regler, der gælder der. Ikke desto mindre medfører kombinationen til § 2, stk. 1, at der i fravær af nærmere bestemmelser må kunne sluttes analogt. Bestemmelsen om mindst 12 dages hospitalsophold i § 26, stk. 2 beror på et skøn, idet afgørelsen skal kunne foretages forlods (ex ante), hvorimod et kortere forløb end 12 dage næppe kan begrunde nogen afvisning, medmindre det oprindelige skøn var usagligt. Det problematiske ved analogislutningen fremgår af § 26, stk. 1’s første sætning, hvor personkredsen afgrænses voldsomt.

Tilløbet her er nødvendigt på grund af den noget særegne lovtekniske konstruktion. Den relevante bestemmelse til afgørelse findes i Aktivloven⁴.:

Uddrag fra Aktivlovens § 13: ”Stk. 7. Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har de dog ikke pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelses­fremmende foranstaltninger efter stk. 5, hvis …..
4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens …. § 13 er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, …
6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn

Den juridiske konstruktion kan næppe anses for enkel. Den bliver til noget i retning af: Forældre på kontanthjælp har ved barns alvorlige sygdom, her­under akutte indlæggelse på hospital, ret til at tage fri for rådighedsforpligtelsen under barnets ophold på sygehus, hvis det vurderes , at indlæggelsen måske kan komme til at vare 12 dage eller mere.

Det må formodes, at Jobcentret i de fleste tilfælde ser bort fra juraen og anlægger en human synsvinkel. Det er naturligvis særligt problema­tisk, når der er tale om akutte og dermed pludselige indlæggelser ved alvorlige infektionssygdomme, trafikuheld, eller hvor udredningen kan vise sig vanskelig. 12-dages reglen er og bliver en udfordring, for det kontanthjælpsmodtageren risikerer at miste, er en sanktion, der er langt alvorlige end for dagpenge­modtagere. Dels er det i yderste tilfælde kontanthjælpen som sådan, dels er kontanthjælpsmodtagere (og navnlig dem under kontanthjælpsloftet) væsentligt dårligere stillet end forældre på dagpenge.

Menneskerettighederne

Danmark har tilsluttet sig den Europæiske Menneskerettigheds­konvention⁵. Forfatningsretligt har den status omtrent som EU-traktaten.

Artikel 8 lyder således:

”Ret til respekt for privatliv og familieliv
1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.” (EMRK artikel 8)

I det øjeblik, kommunalforvaltningen / jobcentret truer en far eller mor med at lukke ned for kontanthjælpen, fordi vedkommende ikke kan stå til rådig­hed for arbejdsmarkedet, kan man gøre gældende, at det strider mod princippet om respekt for retten til et familieliv. Forældre har ikke bare en ret, men nærmest også en pligt til at drage omsorg for deres børn, når de er syge. Det gælder naturligvis også under børns indlæggelse.

Når jobcentret truer forældre til at efterlade et sygt barn alene på hospi­tal, kan det snildt gøres gældende, at det er i strid med Den Europæiske MenneskerettighedsKonventions artikel 8. Det er interessant, fordi koventionen har direkte retsvirkninger i dansk ret.

 

 

FN’s børnekonvention ⁶

 

Danmark har godkendt FN’s børnekonvention. Det vil sige, at regerin­gerne har forpligtet sig til at ville sikre børns rettigheder i overenstemmelse med konventionen. Man kan næppe påberåbe sig disse regeringsforpligtelser, som om det er paragraffer i en dansk lov. Alligevel er det både juridisk og politisk relevant at henvise til konventionen.

” Artikel 3 . . I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række.
2. Deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe alle passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler.”

Man kan med fuld ret hævde, at adskillelsen af en forældre fra dets barn under indlæggelse strider mod børnekonventionens artikel 3, andet stykke, som er citeret oventor.

Anbefaling og konklusion

Det er vigtigt at slå fast, at i den offentlige forvaltning skal man bruge den lov, der mest præcist passer til situationen. Det er derfor ikke overraskende, at jobcentrets personale overfor kontanthjælpsloven mest benytter sig af de reg­ler, der står i beskæftigelsesministeriets lovkompleks: Aktivloven, serviceloven etc På den anden side er det også ønskeligt, at sagsbehandlerne har en bred ud­danelse i forvaltningsret og almindelig jura.

Situationen her demonstrer, at det kan være vanskeligt for sagsbehandle­ren at finde en bestemmelse, der er egnet til at godkende kontanthjælpsmodta­geres frihed under børns sygdom. Der mangler simpelthen en klar lovbestemmelse i aktivloven.

Det fritager imidlertid ikke sagsbehandlerne fra at se sig om efter egnede begrundelser. Enhver anden behandling end den, der imødekommer behovet i tilfælde af børns indlæggelse for at en af forældrene kan fritages for rådighed for at være sammen med barnet, er åbenbart urimelig. Problemet er, er ”åbenbar urimelig” er en svag retskilde på linje med ”forholdets natur”.

De relevante ministre – Beskæftigelsesministeren, Socialministeren og Sundhedsministeren – opfordres derfor til at formulere en hjemmel, der ser bort fra Dagpengelovens 12-dages regel, men gør det til et almindeligt princip, at mindst en af forældrene altid har frihed til at ledsage deres barn under dets indlæggelse på hospitalet.